tag:blogger.com,1999:blog-33722631325628428442024-03-13T11:26:36.027-07:00Københavnsk PolitikAnalyser af politik på Københavns Rådhus, der bringes hveranden onsdag i "Bryggebladet", der udgives på Islands Brygge i København. Skribent er Jarl Cordua. Der må frit citeres fra klummen, hvis skribenten og avisen bliver nævnt som kilder.Jarl Corduahttp://www.blogger.com/profile/07804806260567779852noreply@blogger.comBlogger102125tag:blogger.com,1999:blog-3372263132562842844.post-76997877078976281652012-09-26T01:44:00.003-07:002012-09-26T01:44:39.758-07:00Rødt budgetforlig med blåt bånd
<span style="font-family: Calibri;"><i style="mso-bidi-font-style: normal;">Liberal Alliance
overraskede alle ved at gå med i forliget</i><o:p></o:p></span><br />
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-family: Calibri;">Af Jarl Cordua<o:p></o:p></span></b></div>
Bragt i Bryggebladet den 27. september 2012<br />
<br />
DETTE BLIVER DEN SIDSTE KLUMME HER PÅ KØBENHAVNSK POLITIK<br />
<div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin: 0cm 0cm 0pt; mso-layout-grid-align: none;">
<span style="font-family: Calibri;"></span> </div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin: 0cm 0cm 0pt; mso-layout-grid-align: none;">
<span style="font-family: Calibri;">Årets store politiske
armlægning fandt sted for et par uger siden, da ABF og Enhedslisten – og til
nogles store overraskelse også Liberal Alliance - indgik et aftaleforlig om
næste års budget. <span style="mso-ascii-font-family: Calibri; mso-bidi-font-family: Calibri; mso-hansi-font-family: Calibri;">Årets forhandlinger endte med at parterne
fordelte 529 mio. kr. til driftsudgifter i 2013. Samtidig bruger man 2, 15 mia.
kr. til anlæg i perioden 2013-2016, hvor man til næste år bruger i alt 157,6
mio. kr. i 2013. Forligspartierne konstaterer selv, at man med dette høje
investeringsniveau understøtter den økonomiske vækst i kommunen og bidrager til
beskæftigelsen ved at skabe ca. 13.000 ekstra arbejdspladser.<o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<br /><span style="font-family: Calibri;">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;">”Knaldrødt”</b><br />
De venstreorienterede partier har udskreget forliget som ”knaldrødt”. Det kan
dog ikke ses umiddelbart på indtægtssiden, da hverken skatteprocent, grundskyld
eller nogle af de andre afgifter ændres i op ad gående retning. Faktisk har
Liberal Alliance fået et par små indrømmelser, så enkelte afgifter falder. <span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Men ser man på prioriteringen af udgifterne,
så giver det bestemt mere mening at tale om et knaldrødt forlig. Der er fx sat
140 millioner kr. af til nye almene boliger og ungdomsboliger. Dertil kommer
bl.a. en såkaldt ”fixelance”, der er et mobilt ”stofindtagelsesrum”. Men der
skal også ansættes flere pædagoger, bruges midler på billig skolemad til
udsatte børn og så er der mulighed for at kommunen løbende kan ansætte flere i
den sociale forvaltning til en øget indsats overfor de mange nye hjemløse og
psykisk syge, der kommer til København i disse år. De mange
millioninvesteringer i klima og miljø – er også med til at understrege de
politiske prioriteringer, som især SF, men også Enhedslisten har. <o:p></o:p></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Calibri;">Alt det kan selvfølgelig lade sig gøre, fordi Kommunens
økonomi ganske enkelt er i topform. Og der er stadig penge til overs, så man
til næste år kan afdrage 201 millioner kr. af en efterhånden relativ lille gæld.
Med andre ord: Kommunen sparer op! VKO-partierne er faktisk helt enige med de
røde partier i analysen, at der er tale om et rødt forlig, der giver solide
indrømmelser til især Enhedslisten.<span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Hos
Liste Ø driller man overborgmester <strong>Frank Jensen</strong> (S), når de hævder, ”at han for
én gang skyld turde være socialdemokrat” <o:p></o:p></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Calibri;"><b style="mso-bidi-font-weight: normal;">Glad venstrefløj</b><br />
For det ligger lige for, at spekulere over andre årsager til, at København til
næste år næsten tømmer kassen for at øge den kommunale service og udbygge
institutioner mv. i årene fremover. Fx at det er sidste chance for Frank Jensen
at vise byens vælgere, hvor mange stemmer på de tre røde partier, at han er i
stand til at føre klassisk socialdemokratisk velfærdspolitik, hvor der også bliver
gjort noget særligt fra byens socialt mest udsatte grupper. Det sidste er
indrømmelser til Enhedslisten, der er meget glade for forliget, som de kalder
for ”solidarisk” og det bedste i lange tider. Men det er jo alle partier i
forliget, der kan bryste sig af fx en øget social indsats, og derfor fejrer
både S, SF og Enhedslisten forliget for det, som de kalder dens ”sociale profil”.
<br />
<br />
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;">Den omvendte verden</b><br />
Den politiske situation på Københavns Rådhus lige nu er således helt omvendt af
situationen i dansk politik. På Rådhuset er S og SF, dem der kører et intenst parløb
og hvor det er Enhedslisten, som får stor indflydelse. I modsætning til
landspolitikken, så sidder de radikale bagerst i bussen og spiller rollen som
dem, der er evigt besværlige, men som man mest af hensyn til husfreden spiser
af med gode lunser i ny og næ. København økonomi er sund, og er en by i
fremgang på alle områder: økonomisk, befolkningsmæssigt mv. Det er selvfølgelig
også derfor, der er råd til at være lidt stor i slaget ved forhandlingsbordet
hos overborgmesteren i modsætning til, hvordan verden ser ud ovre på
finansministerens kontor. Det er en simpel kendsgerning, at Frank Jensens
politik på rådhuset er betragteligt mere populær i S-baglandet i København i
sammenligning med den politik hans partiformand fører i regeringen på
Christiansborg. Og de fleste kan stadigvæk huske, at Frank Jensen tabte
formandsopgøret knebent for syv år siden til en modkandidat, som ingen – heller
ikke hendes nærmeste støtter – regnede med kunne vinde over ham. Det er vand
under broen, bedyrer Jensen i dag. Men han læser også den politiske situation
sådan, at dette budgetforlig var hans ene og sidste mulighed for markant at
udstille overfor vælgerne, at hans form for socialdemokratisk politik er end
anden en den, der føres på Christiansborg. Og derfor behøver vælgerne ikke
straffe ham (eller SF) ved kommunalvalget til næste år ved at springe over til
Enhedslisten. På Københavns Rådhus har man studeret stemmetallene fra
folketingsvalget sidste år, og fx på Nørrebro er Liste Ø suverænt største
parti. Hvis ikke <strong>Helle Thorning-Schmidt</strong> snart formår at vende den negative
udvikling i meningsmålingerne, så skal man nok ikke regne med at Frank Jensen
(eller nogle af de andre S-borgmestre for den sags skyld) står i kø for at
blive fotograferet med hende frem mod kommunalvalget.<o:p></o:p></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Calibri;"><b style="mso-bidi-font-weight: normal;">Ud med VKO</b><br />
Selve forhandlingerne forløb i øvrigt forholdsvist udramatisk. Som ventet
forlod VKO-parterne forhandlingsbordet tidligt, fordi overborgmesteren afviste
enhver skattesænkning. Imidlertid blev Liberal Alliances <strong>Lars Berg Dueholm</strong>
tilbage, da de andre gik, da han bed mærke i – eller var forhåndsorienteret om
– at Frank Jensen ikke nævnte noget om de mange afgifter, som bl.a.
erhvervsdrivende betaler. Især fjernes afgifter for udeservering for årligt 12
millioner kr. Dueholm spillede sine få kort kløgtig, og fik tilsyneladende – og
påfaldende lydefrit - forhandlet sig frem til at nedsætte en række afgifter for
i alt 85 millioner kr. de næste fire år. Men situationen blandt de borgerlige
er også på det punkt meget anderledes end i dansk politik i øvrigt. På
Christiansborg kravler LA som oftest højt op i de ideologiske gardiner, mens
man på rådhuset åbenbart er ganske anderledes pragmatisk. Hos Dansk Folkeparti
på Christiansborg er man åbent modstander af de borgerliges insisteren på
skattelettelser, mens man på rådhuset forlader forhandlingerne sammen med VK,
fordi skattelettelser blankt afvises af Overborgmesteren.<o:p></o:p></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Calibri;"><b style="mso-bidi-font-weight: normal;">Borgerlig splittelse</b><br />
Der tegner sig et ganske interessant billede for den kommende valgkamp blandt
de borgerlige, hvor Liberal Alliances leder Lars Dueholm skal kæmpe med
opmærksomheden med den meget synlige og ideologisk profilerede spidskandidat
Rasmus Jarlov fra det mildest talt skrantende Liste C og den i perioder meget
usynlige og ofte farveløse kultur- og fritidsborgmester <strong>Pia Allerslev</strong> fra
Venstre, som dog p.t. kan fremvise kanonmålinger på landsplan. <span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Dueholm har fået skabt sig lidt synlighed ved
at gå med i forliget, og hans få, men konkrete resultater er ikke umiddelbart
nemme at skyde ned af hans rivaler i den borgerlige blok.<span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Selv ikke spørgsmålet om en ”lukning” af
Amagerbrogade kan han hænges helt op på som ”forræderi” mod de borgerlige. For
Amagerbrogade bliver ikke lukket for gennemgående trafik af den simple grund,
at det ikke kan lade sig gøre uden at trafikken på Amager bryder sammen. Der er
i stedet tale om at bruge 30 millioner kr. på at mindske biltrafikken Amagers
store forretningsstrøg, hvilket normalt ikke er en borgerlig mærkesag. Under
alle omstændigheder må man igen notere Frank Jensen for endnu en fjer i hatten,
når han igen kan præstere at splitte de borgerlige partier ad og endda få det i
egne øjne mest liberale parti til at stemme for det rødeste budgetforlig i mand
minde. Det er flot håndværk!<o:p></o:p></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Calibri;"><b style="mso-bidi-font-weight: normal;">Ny alliance</b><br />
Liberal Alliance fik undervejs i forhandlingerne allieret sig med de radikales
integrations og beskæftigelsesborgmester <strong>Anna Mee Allerslev</strong>. Sidstnævnte blev
til overs, da Frank Jensen i foråret fik held med at genetablere et politisk
parløb med SFs <strong>Ninna Thomsen</strong>, så LA og de radikale bakkede hinandens krav op
undervejs i forhandlingerne.<span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Allerslev
fik brug for den opbakning, da hun tilsyneladende – og ganske hjælpsomt for
Jensen - påtog sig den opgave at blokere for Enhedslistens krav om, at kommunen
bl.a. skulle tilbyde vikarstillinger til de arbejdsløse, der ryger ud af
dagpengesystemet. Et andet forslag gik ud på, at de samme arbejdsløse skulle
garanteres en jobsamtale til de jobs, som kommunen slår op. Enden på denne
meget langvarige og noget heftige diskussion mellem Allerslev og Enhedslistens
<strong>Signe Færch</strong> blev, at kommunen nu skal undersøge om, hvorvidt disse forslag er
lovlige. (Det er de næppe) Så her trak de radikale det længste stå. <o:p></o:p></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Calibri;"><b style="mso-bidi-font-weight: normal;">Jarlov klar for
København<br />
</b>I den forrige klumme skrev jeg, at de konservative <strong>Rasmus Jarlov</strong> for nylig var
blevet spidskandidat til BR-valget med en klausul om at kunne springe fra, hvis
han forinden ved skæbnens gunst skulle blive folketingsmedlem. Det er ikke
rigtigt. Jarlov skærer således igennem alle spekulationer: Han trækker sig kun
som folketingsmedlem, hvis han bliver borgmester (medmindre at kun sidder som
borgmester en kort periode). Jarlov vil således ikke sidde i to fuldtidsjobs på
én gang. At være BR-medlem er dog kun et halvtidsjobs, så bliver han
folketingsmedlem ved næste valg, så fortsætter han som BR-medlem. De
konservative har ingen regler, der forbyder det.<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><o:p></o:p></b></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Calibri;"><b style="mso-bidi-font-weight: normal;">Farvel og tak<br />
</b>Dette er den sidste ”Bag Kulisserne”-klumme fra min hånd. Jeg har siden
sommeren 2007 haft den ære at skrive klummen om, hvad der rører sig bag rådhusets
mure. Nu er tiden dog kommet til at sige pænt farvel og stor tak til læserne
for, at de har fulgt med i mine skriverier. Jeg håber, at man har følt sig godt
orienteret - og måske endda også underholdt - om livets gang i københavnsk
politik. Nu skal jeg så videre og beskæftige mig med andre ting bl.a. på Radio
24Syv, men forinden vil jeg gerne sige en tak til Bryggebladets redaktion for i
sin tid at fostre idéen til klummen og i øvrigt tilbyde mig – dengang en
bryggebo - at skrive den. Der skal også lyde en særlig tak til kilderne – ingen
nævnt ingen glemt - som naturligvis gennem årene og som oftest meget
beredvilligt har hjulpet mig undervejs med gode historier, vinkler og
betragtninger. Det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre at skrive en sådan
klumme uden et bredt net af gode kilder.<span style="mso-spacerun: yes;">
</span>Til sidst vil jeg især takke rådhuspolitikerne, hvis kvalitet i de
senere år er hævet ganske betydeligt, fordi de på trods af en alt andet end
fyrstelig betaling bruger en ganske stor del af deres tid og energi på - ud fra
hver deres politiske udgangspunkt - at skabe en bedre by for københavnerne. Det
fortjener respekt! Og naturligvis vil jeg fortsat holde øje med jer!<span style="mso-spacerun: yes;"> </span></span></div>
Jarl Corduahttp://www.blogger.com/profile/07804806260567779852noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-3372263132562842844.post-34512817403624990142012-09-12T05:15:00.000-07:002012-09-12T08:52:57.339-07:00LO-budgetaftalen spøger<b>Jarlov er K-spidskandidat og så måske alligevel ikke</b>
<br />
<br />
<em>Bragt i Bryggebladet 13. september 2012</em>
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Calibri;"><strong></strong></span><br />
<span style="font-family: Calibri;"><strong>Af Jarl Cordua<o:p></o:p></strong></span></div>
<span style="font-family: Calibri;">Mens disse linjer skrives, så er de københavnske politikere
endnu ikke for alvor gået i gang med at forhandle næste års budget for
kommunen. Det har dog længe tegnet til at blive et budget helt uden de
borgerlige partier, og måske ender det endda med en aftale, der kun omfatter de
røde partier S, SF og Enhedslisten. For mens alliancen mellem overborgmester
<strong>Frank Jensen</strong> og SFs leder sundhedsborgmester <b>Ninna Thomsen</b> (eller som det gerne
hedder hos SF: ”Hr. og Fru København”) siden foråret er blevet stadigt
stærkere, så er Jensens forhold til den radikale integrations og
beskæftigelsesborgmester, <strong>Anna Mee Allerslev</strong>, blevet stadigt dårligere. Hos de
radikale føler man, at overborgmesterens opførsel under de indledende møder
overfor den radikale leder har været decideret ”utilstedelig”, som det
formuleres. Flere deltagere har på de fælles budgetmøder, hvor alle partierne
har deltaget, bemærket at Frank Jensen i sin måde at adressere Allerslev ikke
har formået at undertrykke sin irritation over og manglende respekt for
Allerslevs evner som politisk forhandler. Den radikale borgmester raser til
gengæld over, at overborgmesteren i sit budgetforslag i hendes øjne har ”nuppet”
77 millioner kr. fra midler, der ellers skulle gå til ”hendes” forvaltnings
beskæftigelsesindsats. <span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Penge, som
Allerslev troede, var ”hendes” og derfor kunne disponere over, er nu blevet til
midler, som hun skal kæmpe om under en forhandling. Det skaber selvsagt mistro
og kurrer på tråden mellem borgmesterkontorerne.<o:p></o:p></span><br />
<span style="font-family: Calibri;"><b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><br />Ligegyldige radikale</b><br />
Trods trakasserierne er det stadigvæk et helt åbent spørgsmål om, hvorvidt de
radikale er med i en aftale eller ej. De radikale har været med i alle aftaler
i denne budgetperiode, og har ry for altid at søge indflydelse. Allerslevs
problem er dog, at partiet sådan mandatmæssigt – i modsætning til situationen
på Christiansborg – er ret ligegyldige. Jensen og Socialdemokraterne har et
stort flertal med SF og Enhedslisten. De radikale er med andre ord ikke i en
position, hvor de kan stille de store krav. Ikke desto mindre har Jensen en
interesse i at få de radikale med i en budgetaftale for at signalere mere
bredde end ”det ægte røde” forlig, der er lagt op til. Men vil han betale, hvad
det koster?<o:p></o:p></span><br />
<span style="font-family: Calibri;"><b style="mso-bidi-font-weight: normal;">”LO-budgetaftalen”</b><br />
Set i lyset af det, så taler de borgerlige i krogene om, at Frank Jensen måske er
i gang med at lave en ”LO-budgetaftale”. Det sker selvfølgelig med en drilsk henvisning
til den politiske aftale eller rettere løse hensigtserklæring, som blev indgået
mellem de tre socialistiske partier før BR-valget i 2009 sammen med LO, der i
øvrigt i samme ombæring sammen med den øvrige fagbevægelse leverede forskellig støtte
til partiernes valgkampe. Tilsyneladende er Jensen ikke så bekymret for, at S
vil bløde de store stemmetal og mandater til de borgerlige partier ved næste
års BR-valg. De borgerlige har i manges øjne mere eller mindre selv meldt sig
ud af budgetforhandlingerne ved ensidigt at kræve skattelettelser.<span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Det er for S langt mere vigtigt at dæmme op
for Enhedslisten, der til næste kommunalvalg står til at høste voldsomt på
bekostning af SF og Socialdemokraterne. Det ved man godt hos Enhedslisten, som
må konstatere, at der ikke i mands minde er blæst så milde vinde fra
overborgmesterkontoret som netop nu og i retning af dem.<o:p></o:p></span><br />
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Calibri;"><b style="mso-bidi-font-weight: normal;">Jensens røde fokus</b><br />
Enhedslistens krav går i retning af indrømmelser, der styrker den sociale
indsats på en lang række felter overfor byens svageste grupper. Ofte de samme
indsatsområder, som Enhedslistens socialborgmester <strong>Mikkel Warming</strong> er sat til at
forvalte i det daglige. Hos SF, der også har øje for at skabe sig en social
profil hos vælgerne, er man gerne med på det hold, der prioriterer de svage
grupper. I det hele taget er der hos venstrefløjen en opfattelse, at Frank
Jensens fokus har flyttet sig fra de mere blå og ”vækstorienterede” sagområder
til de mere ”sociale” og røde politikområder.<span style="mso-spacerun: yes;">
</span>Det kunne også have noget med det nærliggende valg, at gøre, at Frank
Jensen vil sikre sit parti en social profil i konkurrencen med SF og Ø.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Calibri;"><b style="mso-bidi-font-weight: normal;">Pia Allerslevs
overbud</b><br />
Er de borgerlige så helt ude af forhandlingerne? Ved indgangen til denne uge,
var de borgerlige stadigvæk at finde i forhandlingslokalerne. Men på Rådhuset
bemærkede de røde partier, at især Venstres <strong>Pia Allerslevs</strong> tale under
budgetforhandlinger indeholdt så mange krav, at der var tale om et så stort
politisk overbud, som var uden for realistiske økonomiske rammers rækkevidde.
Med andre ord: Allerslev talte sig bevidst væk fra forhandlingsbordet for at
kunne stå frit i forhold til vælgerne til næste år. De konservative er lidt
mere realistiske, men det er nok utænkeligt, at Enhedslisten vil være at finde
i en aftale, hvor man har honoreret Rasmus Jarlov og Cos krav om
skattelettelser for borgerne og erhvervslivet. Til gengæld har man i den røde
lejr bemærket sig, at Liberal Alliances <strong>Lars Berg Dueholm</strong> har været
forbløffende tavs mht. at kræve borgerlige mærkesager om skattelettelser
indfriet, og det er sikkert et godt bud, at han er den sidste hos de
borgerlige, måske sammen med DFs <strong>Carl Christian Ebbesen</strong>, som forlader
forhandlingerne.<o:p></o:p></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Calibri;"><b style="mso-bidi-font-weight: normal;">Konservativt dilemma<br />
</b>I lørdags valgte de konservative på et medlemsmøde partiets tre nuværende
borgerrepræsentanter til de øverste tre pladser på kandidatlisten til BR-valget
om 14 måneder.<span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Interessant er det især,
at <strong>Rasmus Jarlov</strong> - som ventet – er blevet valgt til at være partiets
spidskandidat al den stund, at det sker med en noget usædvanlig klausul. For
Jarlov trækker sig som spidskandidat, såfremt at han kommer i folketinget inden
kommunalvalget næste år. De færreste regner dog med, at et folketingsvalg bliver
udløst inden da, men tingene kan jo gå stærkt i dansk politik så helt at udelukke
et valg, det kan man ikke. Et måske mere realistisk scenarie er til gengæld,
hvis <strong>Per Stig Møller</strong>, der netop har rundet de 70 somre, inden så længe trækker
sig som folketingsmedlem for at hellige sig opgaven at skrive sine erindringer.
Det vil nemlig udløse, at Rasmus Jarlov bliver nyt folketingsmedlem, da han ved
forrige valg blev valgt til Møllers suppleant. Og guderne skal vide, at de
konservative p.t. har hårdt brug for yngre kræfter, der kan arbejde solen sort
og profilere det kriseramte parti, som i de fleste målinger ligger under
katastrofevalgresultatet ved sidste valg. De konservative er selv klar over, at
de har brug for Jarlov på tinge. Det er formentlig derfor, at Jarlov med
ledelsens billigelse har overtaget <strong>Lars Barfoeds</strong> (næsten) sikre kreds i
Nordsjælland. Partiformanden selv er rykket til<strong> </strong>Per Stig Møllers<strong> </strong>sikre mandat
på Frederiksberg, der må betegnes som Liste Cs allersidste skanse.<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><o:p></o:p></b></span></div>
<span id=".reactRoot[24].[1][2][1]{comment283756481731159_1256269}..[1]..[1]..[0].[2]..[0].[3]">Rasmus Jarlov har senere afvist at der skulle være nogen klausul. I en kommentar over Københavnsk Politik siger han flg: <br />"Hvis jeg måtte få en folketingsplads, så trækker jeg mig, hvis jeg b</span><span>liver borgmester (medmind</span><span id=".reactRoot[24].[1][2][1]{comment283756481731159_1256269}..[1]..[1]..[0].[2]..[3]"><span id=".reactRoot[24].[1][2][1]{comment283756481731159_1256269}..[1]..[1]..[0].[2]..[3]."><span id=".reactRoot[24].[1][2][1]{comment283756481731159_1256269}..[1]..[1]..[0].[2]..[3]..[0]">re det er en kort periode). Jeg vil ikke sidde med to fuldtidsjobs. Jeg trækker mig ikke, hvis jeg ikke bliver borgmester, men kun menigt BR-medlem. Så bliver jeg siddende begge steder ligesom jeg har gjort tidligere. Det er meget almindeligt både at sidde i byråd og Folketing (for VKO-politikere red.) og det ser jeg ikke noget problem i. Særligt ikke når det er i København, hvor det er meget nemt at komme frem og tilbage mellem byrådet og Folketinget, fordi de ligger lige ved siden af hinanden".</span></span></span><br />
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Calibri;"><b style="mso-bidi-font-weight: normal;">Næsager arvtager</b><br />
I fald Jarlov må forlade Rådhuset i utide, så er stafetten formentlig allerede
overdraget til nr.2. på listen dvs. <strong>Jakob Næsager</strong>, der også i disse dage er med
til budgetforhandlingerne, og som ses som arvtageren, med mindre at de
konservative beslutter sig for, at de skal ud i endnu et opstillingsmøde for at
vælge en helt anden spidskandidat. <span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Nr.3
på den konservative liste er BR-medlem <strong>Susanne Møller</strong> fra Sundby.<o:p></o:p></span></div>
<span style="font-family: Calibri;">Man forstår godt, at de konservative satser på Jarlov, der
helt sikkert kan noget med kommunikation, men det er alt andet lige et
handicap, når man skal ud og forklare vælgerne, at spidskandidaten egentlig
hellere vil sidde i folketinget end at være borgernes repræsentant eller
borgmester i København.<o:p></o:p></span><br />
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-family: Calibri;">Aftale om forbrændingsanlæg<o:p></o:p></span></b></div>
<span style="font-family: Calibri;">For nylig blev S, SF, de radikale og Enhedslisten enige om
en aftale, der sikrer, at der bygges et nyt forbrændingsanlæg på Amager i de
kommende år. <o:p></o:p></span><br />
<span style="font-family: Calibri;">Venstrefløjen og til dels de radikale afviste oprindeligt at
stemme for en lånegaranti, der sikrede, at Amagerforbrændingen, der ejes af i
alt fem københavnske kommuner, kunne låne ca. 4 mia. kr. til at bygge et affaldsforbrændingsanlæg
til erstatning for det nuværende, der er både udslidt og forældet. Nu baner en
længe ventet politisk aftale på rådhuset vejen for, at et nyt anlæg vil
indebære mere genanvendelse af affaldet, en bedre udnyttelse af affaldsressourcerne
og en markant reduktion af CO2-udledningen, når man ikke brænder så meget
affald af som i dag. Aftalen er således en indrømmelse til SF, Ø og de radikale
der længe har stillet disse krav for at stemme for lånegarantien.<o:p></o:p></span><br />
<span style="font-family: Calibri;"><br />Amagerforbrænding skal i øvrigt skifte navn til Amager
Ressourcecenter netop for at understrege, at affald ikke er noget man bare
brænder af, men genanvender i mest mulig grad. Der skal i øvrigt bygges et
genanvendelsesanlæg ved siden af forbrændingsanlægget. Det vides ikke om,
hvorvidt projektet stadigvæk indbefatter en realisering af arkitekten Bjarke
Ingels’ forslag om, at man etablerer en skibakke henover forbrændingsanlægget
til glæde for københavnske skientusiaster.<o:p></o:p></span><br />
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Calibri;">Ifølge kilder på rådhuset, så har de politiske indrømmelser
om at sikre mere genanvendelighed forringet rentabiliteten af projektet, men
det skulle dog stadigvæk samlet set være en god forretning for de fem kommuner.
På venstrefløjen har man været meget optaget af at forhindre, at anlægget kunne
bruges til at importere affald, som man så kunne fyre af. Den
forretningsmulighed har Enhedslisten fået sat en stopper for. <span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Aftalen mellem ejerkommunerne er, at der maksimalt
må afbrændes cirka 400.000 tons affald om året på det nye anlæg, og det svarer
til den mængde affald, der bliver brændt af i dag. <o:p></o:p></span></div>
<span style="font-family: Calibri;">Der findes dog stadigvæk kritikere af projektet. For
Danmarks Naturfredningsforening har bemærket, at det oprindelige forslag
operererede med at et forbrændingsanlæg kunne brænde 70 tons affald af i timen,
mens det anlæg, som de københavnske politikere har lagt sig fast på kun kan
brænde 60 tons affald af timen. Det er ifølge den grønne organisation for lille
en indrømmelse. <o:p></o:p></span>Jarl Corduahttp://www.blogger.com/profile/07804806260567779852noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3372263132562842844.post-38351132340419922372012-08-30T08:08:00.005-07:002012-08-30T08:08:55.006-07:00Rødt budgetforlig i sigte<span style="font-family: Calibri;"><i style="mso-bidi-font-style: normal;">Partierne slås om fordeling af ca. 100
mill. kr. ud af et budget på knapt 38 mia. kr.<o:p></o:p></i></span><br />
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Calibri;">Bragt i Bryggebladet 30. august 2012</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-family: Calibri;">Af Jarl Cordua<o:p></o:p></span></b></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Calibri;">Alt tyder på, at overborgmester <strong>Frank Jensen</strong> om et par uger
kan præsentere et budgetforlig, der udover de sædvanlige alliancepartnere S, SF
og de radikale også vil få opbakning fra Enhedslisten. Det er det entydige
billede, der tegnes, uanset, hvem Deres Udsendte taler med på Københavns Rådhus
forud for årets store politiske armlægning. <o:p></o:p></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Calibri;">Overborgmester Frank Jensen har et meget stort behov for at
vise omgivelserne, at det er ham, der sidder for bordenden og styrer
begivenhederne før, under og efter forhandlingerne. Det sker ovenpå et ret
kaotisk år, hvor bl.a. hans alliancepartnere i SF og de radikale sammen med de
borgerlige – i foråret i den såkaldte ”overførselssag” spillede
overborgmesteren af banen. Da indgik sidste års budgetpartier en aftale, der
fordelte overskuddet fra 2012. <o:p></o:p></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Calibri;"><b style="mso-bidi-font-weight: normal;">Frank lytter</b><br />
Sidste års budgetforhandlinger gik i øvrigt heller ikke ligefrem på en snor,
selvom at det endte med et bredt forlig med alle partier undtagen Enhedslisten.
Overborgmesteren blev dog undervejs særdeles irriteret over, hvad han og andre
deltagere oplevede som uhørt amatørisme fra SFs teknik og miljøborgmester den
da nytiltrådte og uerfarne <strong>Ayfer Baykal</strong>, der dårligt evnede at formulere SFs
krav til budgettet. Flere borgmestre oplevede en arrogance og magtfuldkommenhed
hos overborgmesteren, der kulminerede med det, som nogen betragter med en vis
tilfredshed, som forårets vellykkede straffeaktion mod Frank Jensen, der
pillede ham ned fra piedestalen én gang for alle. <span style="mso-spacerun: yes;"> </span>I SF er man i hvert fald overbevist om, at det
havde sin virkning, at partiet fik sat sig i respekt hos overborgmesteren. Man
oplever nu i SF Frank Jensen, som yderst lydhør overfor partiets ønsker, og det
er synligt for alle på rådhuset, at han gør ganske meget for at pleje forholdet
til især SFs leder Sundheds-og Omsorgsborgmester <strong>Ninna Thomsen</strong>. <span style="mso-spacerun: yes;"> </span><o:p></o:p></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Calibri;">Samarbejdet til Ayfer Baykal er også blevet stærkt forbedret,
bl.a. fordi SF-borgmesteren før sommerferien fik SFs BR-gruppe (det skete dog
ikke helt uden trakasserier) til at slutte op om en principbeslutning, der nu
åbner mulighed for at Amagerforbrændingen kan komme i gang med at opføre et nyt
forbrændingsanlæg. Forhandlingerne om, hvordan anlægget skal udformes er stadig
i gang mellem de københavnske kommuner, der ejer Amagerforbrændingen, men
forventningen på rådhuset er, at man finder en løsning i løbet af nogle få
uger.<o:p></o:p></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Calibri;"><b style="mso-bidi-font-weight: normal;">Borgerlige vil stå
frit</b><br />
De borgerlige har svært ved at se sig selv komme med i et forlig i år. Den ene
årsag er, at der ikke er så mange penge i kassen, at der bliver råd til også at
tilgodese de borgerliges ønsker. Den anden grund bunder i mere strategiske
overvejelser hos de borgerlige. Valget til Borgerrepræsentationen er kun 15
måneder henne. Dvs. valgkampen begynder inden så længe, og derfor kan det være
en fordel for den borgerlige opposition, at stå lidt frit overfor Frank Jensen
og det store røde flertal, når partierne lige fra fra V, K, DF og LA skal ud og
fiske i rørt vande blandt de utilfredse vælgere, der måtte være til den tid. <o:p></o:p></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Calibri;">I Enhedslisten er analysen, at Frank Jensen bliver nødt til
at skæve til de forhold, det eksisterer på den nationale scene. Man kan set med
Øs briller spekulere i, at det vil se underligt ud, hvis S på rådhuset laver
forlig med de borgerlige uden om Enhedslisten i en tid, hvor regeringen på
Slotsholmen forhandler finanslov med Frank Aaen og Co. De københavnske
socialdemokrater burde derfor have en klar interesse i med deres politik, at
fremstå betragteligt rødere end partifællerne på Christiansborg - også henset
til den banale kendsgerning, at de københavnske vælgere er mere røde end noget
andet sted i Danmark. Socialdemokraterne er formentlig også påvirket af BR-valget
til næste år, hvor de fleste forventer at Enhedslisten, igen vil brage yderligere
frem på bekostning af især SF, men også – som meningsmålingerne ser ud nu – S.<o:p></o:p></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Calibri;"><b style="mso-bidi-font-weight: normal;">Fælles udspil med S</b><br />
Allerede i forsommeren blev der afholdt en række temamøder med medlemmerne af
BR-grupperne for ”regeringspartierne” S, SF og R. I sidste uge var Økonomiudvalget,
hvor alle borgmestre og partiledere (minus LA) sidder med, var af sted i nogle
dage i Tisvildeleje i Nordsjælland på budgetseminar, hvor de blev præsenteret for
en foreløbig status for kommunens økonomiske situation. <span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Kommunerne i Danmark bliver i disse år af
skiftende regeringer underlagt nogle stadigt strammere budgetrammer både, hvad
angår den daglige drift og mht., hvad man kan bruge på nye anlægsinvesteringer.
København har for eksempel et stort behov for at bygge skoler i de kommende på
grund af et boom i skolesøgende børn samtidig med, at der er et stort
efterslæb, når det gælder renovering af kommunens broer og veje. Anlægsloftets
størrelse, der af KL og regeringen er besluttet på nationalt niveau, er dog endnu
ikke fordelt mellem kommunerne. <span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Anlægsbudgettet
for 2013 udgør 4,2 mia. kr., men råderummet er måske kun på 2,4 mia. kr. over
det næste par år. <span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Kommunens forvaltninger
er derfor p.t. i gang med at prioritere rækkefølgen mellem anlægsprojekterne. De
bliver så opført skævende til om kommunen har kontraktlige forpligtelser (som
det vil være for dyrt at komme ud af) eller om forpligtelserne er lovbundne. Det
kunne fx være, at kommunen skal prioritere at bygge skoler for at skaffe
undervisningskapacitet. <o:p></o:p></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Calibri;"><b style="mso-bidi-font-weight: normal;">Partiernes krav</b><br />
På et møde torsdag i Borgerrepræsentationen vil det af de enkelte partiers
ordførertaler fremgå, hvad partierne har af krav til budgettet. SF har
”tyvstartet” lidt ved i Politiken for et par uger siden sammen med S i et
fælles udspil at kræve flere timer i nogle af folkeskoleklasserne. Man kan
derfor godt regne med, at det krav bliver indfriet med budgettet, hvilket vil
betyde for de københavnske folkeskoler, at de, hvad angår timer, kommer til at ligge
over landsgennemsnittet. SF vil traditionen tro naturligvis også fokusere på en
række grønne krav, der kan understøtte visionen om København som CO2-neutral by
inden 2025.<o:p></o:p></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Calibri;">Enhedslistens krav bliver, at forskellige fattige grupper
skal tilgodeses i budgettet. Her kommer man gerne med en lang liste, ligesom
det også er i socialborgmester <strong>Mikkel Warmings</strong> (Ø) forvaltning, at man har et godt
overblik over, hvor behovene blandt byens mest udsatte grupper er mest
påtrængende. Desuden har Warming og Frank Jensen tidligere været ude med et
fælles udspil om flere almene boliger i København. Konkret skal der bygges 650
almene boliger i København i 2013. <o:p></o:p></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Calibri;">De radikale forventes at lægge vægt på at skaffe midler, der
kan generere vækst i de såkaldte ”kreative erhverv”. København skal være en
kreativ klynge, og det er Børsens tidl. chefredaktør <strong>Leif Beck Fallesen</strong> sat i
gang til at udrede, hvordan det bedst kan ske. Endelig vil den radikale
integrations- og beskæftigelsesborgmester <strong>Anna Mee Allerslev</strong> kræve flere penge
til ethvert projekt, der går i retning af at skabe flere jobs og ”inklusion” af
byens mange minoriteter.<span style="mso-spacerun: yes;"> </span><o:p></o:p></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Calibri;">Hos Socialdemokraterne vil budgetkravene gå i retning af flere
timer til folkeskolen, folkeskolerenoveringer, en boligpakke med flere almene
boliger, en social sundhedspakke bl.a. med sundhedspleje til nyfødte. Dertil
kommer et løft af kommunens daginstitutioner.<o:p></o:p></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Calibri;">De borgerlige ønsker til budgettet handler ofte om
skattelettelser eller som LA formulerer det: ”Det skal være billigere at være
københavner”. Det har tidligere vist sig ved krav om at nedsætte personskatten,
dækningsafgiften for erhvervsdrivende eller andre afgifter for erhvervslivet.
Venstres kultur og fritidsborgmester <strong>Pia Allerslev</strong> har traditionelt et godt øje
til, at kommunens idrætsanlæg får et løft og skolerenoveringer. Kommunen har
netop vedtaget en udliciteringsplan for kultur og fritidsområdet, som ifølge
kommunen vil give en besparelse på 80 mill. kr. over fire år. Den slags
initiativer ser de borgerlige gerne udbredt til andre dele af kommunen. <o:p></o:p></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Calibri;"><b style="mso-bidi-font-weight: normal;">Usikker
fordelingspulje</b><br />
Det er ikke tydeligt endnu, hvor mange penge de endelige forligspartier har at
dele ud af. For beløbet kan ikke gøres klart op ligesom i en købmandsforretning
ved lukketid eller en almindelig husholdning sidst på måneden. Alt i alt
handler hele øvelsen om, at fordele mellem 50-100 mill. kr. ud af et budget på
ca. 38 mia. kr. <span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Umiddelbart er der afsat
177 mill. kr. på servicekontoen til fordeling. Imidlertid er nogle af disse
penge allerede brugt. Bl.a. er der afsat 30 mill. kr. til en sundhedspakke og
58 mill. kr., der skal gå til bedre normeringer i daginstitutioner. I
forbindelse med den såkaldte ”overførselssag” i foråret, er der brugt ca. 40
mill kr. på andre områder. Politikerne vil undervejs i budgetprocessen også blive
præsenteret for en række igangværende aktiviteter for omkring 50 mill. kr., der
vil bortfalde til næste år, medmindre at de bliver fornyet ved, at man afsætter
nye midler til dem i det nye budget. Mon ikke at politikernes hjerte bløder for
nogle af dem? <span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Lægger man derfor
ovenstående tal sammen, så viser der sig faktisk et underskud. Så hvad gør
politikerne så? Formentlig finder de nogle ”nye penge” i den såkaldte
”servicebufferpulje”, der også er regnet ind til ”store uforudsete udsving i
udgifterne”. <span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Kommunal økonomi er ikke
sådan at blive klog på. <o:p></o:p></span></div>
<span style="font-family: Calibri;"><o:p></o:p></span>Jarl Corduahttp://www.blogger.com/profile/07804806260567779852noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3372263132562842844.post-1043314058695781022012-06-29T04:24:00.002-07:002012-06-29T04:28:35.447-07:00Ballade på Rådhuset<i style="mso-bidi-font-style: normal;"><span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 14pt; line-height: 115%;">SF’er går i protest og
direktør anklages for at skabe dårligt arbejdsklima </span></i><b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 14pt; line-height: 115%;"><o:p></o:p></span></b>
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 14pt; line-height: 115%;">Af
Jarl Cordua</span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 14pt; line-height: 115%;"><em>Bragt i Bryggebladet den 28. juni 2012</em></span></div>
<span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 14pt; line-height: 115%;">Sommerferien står for døren på Rådhuset. Sidste
onsdag blev det sidste møde i Borgerrepræsentationen (BR) afholdt, og man aflyste
torsdagens planlagte møde sammesteds, fordi sagerne allerede var behandlet om
onsdagen. Et sikkert tegn på, at rådhuspolitikerne mentalt er på vej på
stranden m.v.<o:p></o:p></span><br />
<br /><span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 14pt; line-height: 115%;">For overborgmester <strong>Frank Jensen</strong> har juni måned udviklet
sig til en fin afslutning på en for ham ellers rædselsfuld politisk sæson.
Efter i foråret på ydmygende vis at være sat til vægs af et flertal af
budgetpartierne, så har Jensen først og fremmest evnet at få genskabt alliancen
med SF og de radikale frem mod budgetforhandlingerne til efteråret. Det er bl.a.
sket ved at afholde en række vellykkede temamøder om budgettets indhold med de
tre partiers BR-grupper, og man fornemmer både hos SF og de radikale, at
overborgmesteren - denne gang – gør sig umage med at lytte til, deres politiske
ønsker. Men hvad så med partiernes tillid til Jensen? Ja her kniber det
stadigvæk lidt. De er i fortsat i tvivl om, at overborgmesteren kan levere
”varen” til sidst.</span><o:p></o:p><br />
<br /><b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 14pt; line-height: 115%;">Ny
metro</span></b><span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 14pt; line-height: 115%;"><br />
Overborgmesteren fortsætter imidlertid sin gode stime med at kunne præsentere
gode nyheder for København. For eksempel har Trafikaftalen mellem regeringen og
DF og Enhedslisten i Folketinget sikret en helt ny metrolinje til Nordhavn til
en pris af 2,3 mia. kr., der vil stå klar i 2019. Fordi, der er handlet
politisk hurtigt, så sparer København ifølge egne beregninger 300 mill. kr.,
fordi Ørestadsselskab i forvejen er i gang med at anlægge metrocitylinjen. <o:p></o:p></span><br />
<br /><b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 14pt; line-height: 115%;">Jensen
til Kina</span></b><span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 14pt; line-height: 115%;"><br />
I denne uge tager Jensen med en større delegation med repræsentanter fra 50
københavnske erhvervsvirksomheder til Kina. Han skal bl.a. underskriver søsterbyaftaler
med Beijing. Det er København ellers holdt op med, men man gør gerne en
undtagelse med Kinas hovedstad. For et par uger siden hastede Frank Jensen hjem
fra Folkemødet på Bornholm for at lade sig fotografere med Kinas <strong>præsident Hu</strong>
ved den lille havfrue. Det forlyder fra rådhuset, at det ikke var en almindelig
”photoopportunity”, i det præsidenten ikke lader sig fotografere med hvem som
helst. For bare ved at have fået taget et billede i selskab med Hu, så kan det
i sig selv veksles til åbne døre op i det kinesiske erhvervsliv og bureaukrati for
både Frank Jensen og dermed de københavnske erhvervsfolk. Med andre ord:
Forretningsmuligheder, jobs og vækst.<o:p></o:p></span><br />
<br /><b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 14pt; line-height: 115%;">Ingen
svømmehal i Ørestad<br />
</span></b><span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 14pt; line-height: 115%;">Det
er dog ikke alle, der er lige imponeret af Frank Jensen og socialdemokraternes
indsats mht. til at tiltrække investeringer til København. For eksempel fik
Venstres kultur og fritidsborgmester <strong>Pia Allerslev</strong> - meget overraskende for
hende selv – i sidste uge underkendt projektet ”Ørestadsbad”, hvor der skulle
bygges en ny svømmehal i Ørestaden til 320 mill. kr. i et område, der ifølge
kommunen er underforsynet med svømmehaller. Socialdemokraterne og venstrefløjen
stemte dog projektet ned i kommunens kultur og fritidsudvalg af ideologiske
grunde, fordi det involverede privat finansiering og drift i kraft af den
såkaldte” OPP-model”. Det er ellers en model, som kommunen ellers fremhæver og
bruger i andre sammenhænge mht. at skaffe ekstern finansiering, men hvor
kommunen er bygherre. Tilhængerne af projektet fremhæver i øvrigt, at det
ellers normalt er bred politisk enighed mht., at sørge for investeringer i
fritidsanlæg, så det bliver attraktivt at bo i området. Ikke desto mindre, så
er bundlinjen at Socialdemokratiets modstand har medført, at der ikke bliver
bygget en svømmehal i Ørestad.<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><o:p></o:p></b></span><br />
<br /><b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 14pt; line-height: 115%;">Ballade
i Sundhed og Omsorg<br />
</span></b><span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 14pt; line-height: 115%;">En
sag, der virkelig optager snakken på Rådhuset gange, handler om, at Sundheds- og
Omsorgsforvaltningens direktør <strong>Lene Silassen</strong>, der af hele fire fagforeninger,</span><span style="font-family: Calibri;">
</span><span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 14pt; line-height: 115%;">DJØF,
HK, Ingeniørforeningen IDA og Dansk Magisterforening, er blevet anklaget for at
have skabt et dårligt arbejdsmiljø for sine medarbejdere i afdelingen.
Fagforeningerne har skrevet et fælles klagebrev til sundheds- og omsorgsborgmester,
<strong>Ninna Thomsen</strong> om sagen, hvor de ifølge Politiken har oplistet anklagerne mod
Silassen for at have talt groft ned til sine ansatte, udstillet dem foran deres
kolleger og frataget dem arbejdsopgaver og udelukket dem fra centrale møder,
hvis hun ikke kunne lide dem.<br />
Borgmesteren reagerede, da sagen blev offentlig kendt i begyndelsen af juni,
ved at iværksætte en ekstern undersøgelse. Den bliver foretaget af
konsulentfirmaet Resonans, som i nogle uger har interviewet medarbejderne i
forvaltningen og efter planen skulle der foreligge en færdig rapport inden
sommerferien. <br />
</span><br />
<br /><b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 14pt; line-height: 115%;">Smækker
med døren<br />
</span></b><span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 14pt; line-height: 115%;">Der
manglede heller ikke drama, da den mangeårige borgerrepræsentant <strong>Signe Goldmann</strong>
for et par uger side farvel til SF, da hun under buldrer og brag, forlod
gruppen og ”smækkede døren” i protest mod, at SF tilsyneladende accepterer en
løsning for Amagerforbrændingen, hvor der kan bygges to nye ovne, der kan håndtere
affaldsforbrændingen. <b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><br />
</b>I en pressemeddelelse begrundede Signe Goldmann sit dramatiske exit sådan:<span style="mso-spacerun: yes;"> </span><b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><br />
</b><em>- Jeg forlader SF fordi partiet har skiftet holdning og accepteret, at der
kan bygges et væsentligt større forbrændingsanlæg på Amager, end det der
tidligere har været partiets og Københavns Kommunes politik. Det nye
forbrændingsanlæg er den største miljøpolitiske beslutning, vi står overfor i
denne valgperiode. En beslutning, der rækker 30-40 år ud i fremtiden, og i høj
grad vil være afgørende for om vi fremover skal satse meget mere massivt på
genanvendelse af affaldet, eller vi fortsat primært skal brænde det af.</em> <span style="mso-spacerun: yes;"> </span><b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><br />
</b><em>- Det er med stort vemod jeg forlader partiet efter 25 år. Men som tingene
har udviklet kan jeg ikke længere se, hvordan jeg kan være en del af partiet,
hvis jeg fortsat skal være tro overfor mine idealer og bevare min personlige og
politiske integritet,</em> siger Signe Goldman.<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><br />
</b>Imidlertid skal man ikke gå mange skridt på rådhuset, før man kan høre en anden
forklaring end ”idealer” og ”politisk integritet” som årsag til Goldmanns
stormfulde farvel. Ifølge denne forklaring, så var Goldmann med ret stor
sikkerhed under alle omstændigheder færdig som politiker efter denne
valgperiodes udløb, i det SF næppe ville genopstille hende. Og hvorfor så ikke?
Det hænger sammen med, at Goldman – ifølge mine oplysninger – igennem flere år
ikke har svaret SF den partiskat, som partiets regler kræver af SFs folkevalgte
politikere. SFere med lønnede tillidshverv skal således sende 10 pct. af deres
vederlag videre til partikassen, og det har Goldmann, siges det i krogene, i
gennem flere år undladt at gøre. Konsekvensen af manglende betalt partiskat
udelukker dermed, at Goldmann kan genopstille på SFs liste BR-valget om
halvandet år. Kan Goldmann så skifte til Enhedslisten? Kun i teorien, men det
ville kræve at den tidligere SF’er allerede nu nedlagde sit mandat for at kunne
gøre sig forhåbninger om at blive opstillet. I øvrigt betaler Enhedslistens
folkevalgte også partiskat af deres indtægter. <b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><o:p></o:p></b></span><br />
<br /><span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 14pt; line-height: 115%;"><strong>Enhedslisten
skal have ny spidskandidat. </strong>
Socialborgmester<strong> </strong></span><span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 14pt; line-height: 115%;"><strong>Mikkel
Warming</strong> kan ikke fortsætte som borgmester, hvis Liste Ø får nok stemmer til det
efter kommunalvalget. Partiets interne regler siger, at han kun kan sidde
som borgmester i to valgperioder. Derfor skal der findes en ny, som formentlig
også skal stå i spidsen for partiets kampagne frem mod kommunalvalget i
november 2013. Umiddelbart er der tre kandidater. Den første er <strong>Signe Færch</strong> som
regnes for at være både skarp retorisk og politisk ”hurtig i hovedet” og et
stortalent på linje med flere af de yngre kvinder, der p.t. sidder i partiets
folketingsgruppe. Færch har dog gjort det klart, at hun prioriterer at få en
uddannelse som socialrådgiver. Det efterlader Liste Ø med to andre muligheder:
Gruppeformand <strong>Rikke Lauritzen</strong> eller partiets ordfører i teknik og miljøudvalget
<strong>Morten Kabell</strong>. <b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><o:p></o:p></b></span><br />
<br /><span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 14pt; line-height: 115%;">Rikke Lauritzens arbejdsliv er fyldt med politik, da
hun også arbejder som sekretær hos Enhedslisten på Christiansborg. Hun har
været medlem af BR siden 2006 og sidder i børne -og ungeudvalget.<o:p></o:p></span><br />
<br /><span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 14pt; line-height: 115%;">Morten Kabell har haft sæde i BR siden 1997. Politik
fylder også op i Kabells arbejdsliv, da han har en stilling som
organisationssekretær for Enhedslisten i København.<o:p></o:p></span><br />
<br /><span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 14pt; line-height: 115%;">Det er imidlertid en urafstemning blandt
Enhedslistens medlemmer først i det nye år, der afgør, hvem der kunne gå hen og
blive Liste Øs bud på en borgmester. Et efterfølgende opstillingsmøde engang i
foråret kan dog rykke rundt på tingene, da der også er regler for ligelig
repræsentation af køn. På grund af Enhedslisten opstiller på partiliste, så er
de øverste navne på listen så godt som sikre på at blive valgt i BR uanset de
personlige stemmetal. Og Enhedslisten vejrer morgenluft på grund af den
landspolitiske fremgang for partiet, som ventes at slå igennem især i
København, der er politisk langt mere rød end de øvrige landsdele. Måske kan
Enhedslisten få ca. 20 pct. af stemmerne og blive BRs næststørste parti efter
Socialdemokraterne.<o:p></o:p></span><br />
<br /><span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 14pt; line-height: 115%;">Hvis det sker, så kan det – lidt afhængig af
konstitueringsreglerne – betyde at Enhedslistens borgmester kan blive teknik og
miljøborgmester. I så fald vil pilen efter et valg – kunne pege på Morten
Kabell, da han er partiets ordfører på området. Enhedslisten har nemlig den
tradition, at det er den person, der har ordførerskabet, som overtager den
borgmesterpost, som partiet bliver tilbudt. Dvs. hvis det omvendt er børne- og
ungeborgmesterposten, som bliver Liste Ø til dels, så er Rikke Lauritzen
formentlig det bedste bud. <o:p></o:p></span><br />
<br /><span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 14pt; line-height: 115%;">Det giver så den underlige situation, at
Enhedslistens spids- eller borgmesterkandidat efter et valg, sagtens kan ende
med ikke at blive den, der sætter sig i borgmesterstolen. <o:p></o:p></span><br />
<br /><span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 14pt; line-height: 115%;">Den siddende borgmester Mikkel Warming kan i øvrigt
godt genopstille til BR, da det kun er et ”fritidshverv”. Imidlertid forlyder
det, at Warming har mod på at prøve noget helt nyt uden for politik.</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<br /><em>Læserne ønskes en god sommer!</em></div>Jarl Corduahttp://www.blogger.com/profile/07804806260567779852noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3372263132562842844.post-87022903174521133942012-06-22T02:00:00.000-07:002012-06-22T02:02:10.935-07:00Frank Jensen satser igen på ”de regeringsbærende partier”<i style="mso-bidi-font-style: normal;"><span style="font-family: Calibri;">Enhedslisten angriber
S i udliciteringssag<o:p></o:p></span></i><br />
<br />
Bragt i Bryggebladet 14. juni 2012<br />
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-family: Calibri;">Af Jarl Cordua<o:p></o:p></span></b></div>
<span style="font-family: Calibri;">Overborgmester Frank Jensen satser på at indgå et
budgetforlig med SF og de radikale i efteråret. Det ses ved, at Jensen i de
seneste par måneder intensivt har forsøgt at få genetablere det stærke
samarbejde blandt de såkaldte ”regeringsbærende partier”, som man så i
begyndelsen af valgperioden. Hensigten med offensiven er selvfølgelig også at
få genskabt indtrykket i offentligheden, at Københavns overborgmester som en
naturlov ”sidder forrest i bussen”, når et budgetforlig forhandles og falder på
plads i løbet af september. De tre partier har i de seneste uger mødtes ved
indtil videre tre temamøder, hvor man har set på mulige prioriteringer af
midler i næste års budget. Temamøderne har omhandlet emner som ”udsatte
byområder” og ”vækst og beskæftigelse”. <o:p></o:p></span><br />
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Calibri;">Der udestår et fjerde møde i denne uge, men der bliver meldt
om ”en rigtig god stemning”. Det betyder på dansk, at socialdemokraterne gør
sig ekstra meget umage med at nurse SF’erne, så de ikke igen begynder at føle
sig fristet af at lave studehandler med de borgerlige. De radikales strategi er
tydeligvis at blive hængende, så længe S og SF ser ud til at finde sammen og på
den måde få indflydelse (og navnlig penge til den radikale borgmesters område).
Jensens bestræbelser på at imødekomme især SF udelukker dog ikke, at andre
partier, fx Enhedslisten eller nogle af de borgerlige partier, kommer med. Men
det er SF, som Jensen først og fremmest bejler til. Dermed kan man nu
konkludere, at SF’erne gjorde ret i at sætte sig i respekt og give Frank Jensen
en lærestreg, da de i foråret udnyttede, at overborgmesterens autoritet på
flere måder var i bund, og uden om S indgik en aftale i den såkaldte
”overførselssag” med de øvrige budgetpartier.<span style="mso-spacerun: yes;">
</span><o:p></o:p></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Calibri;"><b style="mso-bidi-font-weight: normal;">Færre penge</b><br />
Udligningsreformen mv. vil formentlig gøre posen med penge, som Frank Jensen
kan dele ud af sammen med budgetpartierne til næste år, en hel del mindre end før
udligningsreformen, som regeringen for nylig indgik en aftale med Enhedslisten
om. For den betyder, at København skal til lommerne for at hive ca. 100
millioner kr. op ekstra til de fattige af landets kommuner, når man indregner
diverse kompensationsmuligheder for kommunen, Det ligger dog i kortene, at der i
budgettet for 2013 skal afsættes ekstra penge til områder som sundhed,
skolerenoveringer, boliger i udsatte byområder, gennemførelse af klimaplanen og
”København som Grøn By”. Dertil kommer også initiativer, som man kalder for
”innovation og sund vækst”, der kan øge den økonomiske vækst i det private
erhvervsliv ved bl.a. at gøre København som såkaldt vækstklynge inden for
”Clean Tech”-teknologi. De fleste er sikkert også enige i – og aktualiseret af
den ulykkelige sag med pigen, som på grund af et gennemtæret gelænder faldt ned
fra en bro og blev lam – at der skal gøres noget ved det erkendte
vedligeholdelsesefterslæb, der er på byens veje, broer mv.<o:p></o:p></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Calibri;"><b style="mso-bidi-font-weight: normal;">Udfordringen fra Ø</b><br />
De færre penge gør dog, at det alt andet lige er mindre attraktivt for
partierne at gå med i et forlig. Set fra Frank Jensens stol kan det i denne
situation måske bedre betale sig at satse på færre partier, som så kan få deres
”lunser” af indflydelse, frem for at flere partier skal tilgodeses. Desuden
deler S også et skæbnefælleskab med de øvrige regeringsbærende partier. Det er
aktuelt set i lyset af, at meningsmålingerne p.t. straffer især S og SF,
hvilket med stor sikkerhed vil slå hårdt igennem ved kommunalvalget, medmindre
at regeringen forinden finder en vej ud af vælgerkrisen.<span style="mso-spacerun: yes;"> </span><o:p></o:p></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Calibri;">I takt med regeringspartiernes S og SFs nedsmeltning i
meningsmålingerne, så brager især Enhedslistens opbakning frem. Det giver naturligvis
håb blandt partiets rådhus-rødder om at få en stor vælgergevinst ved
kommunalvalget til november næste år. Ved folketingsvalget var partiet godt
hjulpet af en Johanne Schmidt-Nielsens evne til at brænde igennem medierne og
give venstrefløjens utilfredshed med regeringen mæle. På Københavns Rådhus har
Liste Ø ikke en politisk figur, som på samme måde er kendt hos vælgerne. Den
eneste, som kan tænkes at være en anelse kendt blandt vælgerne er
Socialborgmester Mikkel Warming, der dog forlader Rådhuset helt efter to
perioder som borgmester på grund af Listens interne rotationsregler. Der er
derfor ingen i BR-gruppen, som på nogen måde kan siges at være bare det mindst
kendt blandt vælgerne, og hvad værre er: Enhedslisten vælger først til næste år
en modkandidat, der formentlig på grund af tidsmangel får svært ved at nå at blive
særlig kendt ude hos vælgerne. Det kan så være Frank Jensen og i større SFs
Ninna Thomsens held, at ”Johanne-effekten” formentlig ikke slår helt igennem i
København ved BR-valget, som den ellers ville, simpelthen fordi vælgerne ikke
ved, hvem der står i spidsen for Enhedslisten. På den anden side, så kender
vælgerne de færreste af politikerne.<span style="mso-spacerun: yes;">
</span>Bedømt ud fra de tidligere ”Kendtheds-undersøgelser”, der tidligere er
blevet lavet, så vil kun meget få københavnere kunne nævne ret mange andre
rådhuspolitikere end overborgmesteren, dvs. Frank Jensen. <o:p></o:p></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Calibri;"><b style="mso-bidi-font-weight: normal;">Rød opposition</b><br />
Enhedslisten forsømmer dog ikke en lejlighed til at markere en opposition til
Frank Jensen og Socialdemokraterne. For tiden er fagforeningen FOA meget
utilfredse med, at kommunen vil have en tredjedel af kommunens rengøring sendt
i udbud, så også private firmaer kan byde på opgaverne. Imidlertid mener
Enhedslisten, at Frank Jensen render fra en aftale, som S, SF og Ø indgik med
LO-København forud for seneste kommunalvalg. Den gik nemlig ud på, at offentlige
opgaver ”som udgangspunkt” ikke skal udliciteres eller sendes i udbud.
Socialdemokraterne fortolker dog aftalen noget løsere end Enhedslisten, og
henviser til, at Liste Øs folk i BR selv har stemt for kommunens udbudsplan. <span style="mso-spacerun: yes;"> </span><o:p></o:p></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Calibri;">Enhedslisten mener omvendt, at de alene har stemt for, at
kommunen undersøger mulighederne for udbud af flere offentlige opgaver, sådan som
kommunen er forpligtet af loven til at gøre. Det var i Enhedslistens øjne på
ingen måde ensbetydende med en politisk blåstempling af, at udbuddet rent
faktisk kan sættes i værk. For Socialdemokraterne var Enhedslistens tilslutning
til planen derimod fortolket som en accept af udbudsplanerne, og i venstrefløjspartiet
er der også en erkendelse af, at man nok burde have stemt nej til selve udbudsplanen.
<span style="mso-spacerun: yes;"> </span><o:p></o:p></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Calibri;">Forrige torsdag i BR-salen var der i øvrigt en heftig debat,
der tegnede nuancerne op i synet på udbud af offentlige opgaver hos de røde
partier. Især SF, som oprindeligt delte Enhedslistens kritik, har dæmpet sig,
men har nu accepteret planerne. Og det lykkedes åbenbart S at få SF med på at
stille et senere vedtaget forslag, der afparerer noget af kritikken fra FOA. Her
forpligter kommunen sig til at evaluere arbejdsforholdene for de privatansatte,
der fremover skal gøre rent for kommunen, for at sikre sig at de er i orden. <span style="mso-spacerun: yes;"> </span><br />
<br />
For Enhedslisten kan man dog under alle omstændigheder med LO-aftalen i hånden
markere noget politisk kant til socialdemokraterne og hente støtte og sympati
hos de fagforeninger, der mener, at Frank Jensen og co. nu er rendt fra aftalen.
Realiteten er dog, at der er et stort politisk flertal i BR for at sende
rengøringen i udbud. <br />
<br />
Sagen med udbuddet af den kommunale rengøring, viser, at Enhedslisten frem mod
næste kommunalvalg leder efter sager, hvor man kan skærpe den røde profil i
forhold til en Frank Jensen, som man gerne vil fremstille som en socialdemokrat,
der ikke i tilstrækkelig grad fører rød politik i København. Jensen er dog
udmærket klar over, at han især er udfordret vælgermæssigt fra venstrefløjen,
og det er formentlig også en af grundene til, at han frem mod valget vil lægge
sig tæt op ad SF for at tage brodden af kritikken fra Enhedslisten. Måske vil
han endda gøre sig meget umage for at få Enhedslisten med i et budgetforlig?
Men er det i det hele taget muligt for Frank Jensen at dæmme op for den
vælgermæssige nedsmeltning, der pt. sker af regeringen og ikke mindst af
socialdemokraterne, hvor røde vælgere hos S og SF flygter til Liste Ø?<o:p></o:p></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Calibri;"><b style="mso-bidi-font-weight: normal;">Et budgetkrav fra
Liste Ø?</b><br />
Frank Jensen kunne måske lægge øret til vandrørene på rådhuset, hvor man fra
Enhedslisten mfl. kan høre en kritik af de såkaldte ”administrative planer”,
hvor effektiviseringer gennem samling af administrativt såkaldt decentralt
personale bl.a. på daginstitutionsområdet og socialområdet har medført, at der
nu kommer en ekstra regning på samlet set ca. 10 millioner kr. til
daginstitutionerne, sociale institutioner mv. Kritikerne mener, at
daginstitutionerne og de sociale institutioner skal betale en for høj pris for
det administrative personale, fordi omkostningerne er sat for højt. Det
betyder, frygter kritikerne, at daginstitutionerne mv. skal igennem
grønthøsterbesparelser for, at få enderne til at mødes. 10 millioner kr. er dog
intet stort beløb i budgetmæssig sammenhæng, så hvis Enhedslisten stiller krav
om at institutionerne på en eller anden måde tilgodeses eller kompenseres, så
er det alt i alt en billig omgang for Frank Jensen.</span></div>Jarl Corduahttp://www.blogger.com/profile/07804806260567779852noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3372263132562842844.post-79031558152797524772012-05-30T13:03:00.006-07:002012-05-30T13:12:49.641-07:00En dyr omgang for København<em>Nye krav og tiltag fra regeringen kan udløse budgetbesparelser på 400 mill. kr.
</em><br />
<br />
<em>Bragt i Bryggebladet 30. maj 2012</em><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<br />
<strong>Af Jarl Cordua<o:p></o:p></strong></div>
Thorning-regeringen har travlt med trepartsforhandlinger og
skattereform på Christiansborg. Men det er ikke de eneste store udfordringer,
den tumler med her ved afslutningen af folketingsåret. Det er De Radikales
økonomiminister <strong>Margrethe Vestager</strong>, der har ansvaret for kommunernes økonomi,
og hun fik i maj – overraskende for mange – forhandlet en udligningsreform på
plads med regeringens støtteparti, Enhedslisten.<span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Reformen betyder, at Københavns kommune umiddelbart skal til lommerne og betale 245 mill. kr. til den pulje, der skal
fordeles især til landets fattigere kommuner i ”Udkantsdanmark”. Engang for
ikke så længe siden var landets hovedstad, hvor 10 pct. af befolkningen bor,
den fattige forgældede fætter, der skulle have særlig hjælp af
Finansministeriet for ikke at gå rabundus. Men sådan er det ikke længere. Den
økonomiske vækst og tilgang af indbyggere finder sted i København, og der er
efterhånden kommet så godt styr på byens økonomi ikke mindst i kraft af
effektiviseringer, at partierne bag budgetforliget i foråret kunne fordele
overskuddet fra 2011 på 830 mill. kr. på nye tiltag. Men nu kommer Vestager og
siger haps. Til gengæld fik Enhedslisten i forliget med regeringen afsat en
såkaldt særtilskudspulje på 400 millioner til kommuner med særlige økonomiske
udfordringer. Her tænkes på kommuner med mange indbyggere i de socialt udsatte
grupper. Og da 30 procent af landets hjemløse, 40 pct. af narkomanerne og 15
pct. af de psykisk syge befinder sig i København, så er der en forventning om,
at kommunen får broderparten af puljen, dvs. minimum 150 mill. kr.Dvs. netto mister København ”kun” 100 mill. kr. De fleste københavnske politikere tordner dog imod reformen. ”Udligningsreformen kunne dårligt blive værre for København”, lyder de borgerliges analyse. I marts, da modellen for reformen blev præsenteret, kaldte
<strong>Frank Jensen</strong> reformen for ”primitiv” og mente, at den ligefrem kunne ” slå
væksten i stykker”. Efter at forliget er
faldet på plads, nøjes overborgmesteren med at være ”ærgerlig”.<br />
<br />
<strong>Ekstraregning lurer</strong><br />
Kommunens økonomi kan blive yderligere presset af regeringens krav, og det
skaber så stor usikkerhed, at Økonomiforvaltningen først til august – efter
trepartsforhandlinger og regeringens forhandlinger med KL er afsluttet – har et
overblik.<span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Kommunen risikerer fx at miste
betydelige statstilskud til at få ledige i beskæftigelse. Måske op mod 100
mill. kr. Dertil kommer, at kommunen kan miste administrationen af jobcentre
for aktivering af ledige og offentlige tilskud hertil, fordi A-kasserne som
følge af succesfulde trepartsforhandlinger overtager jobformidlingen. Desuden er
der tvivl om, hvilken beregningsmetode der danner grundlag for kommunernes
budget for 2013 i forhandlingerne med regeringen. Det har betydning, fordi regeringen
er mere striks end nogensinde med hensyn til at holde styr på det kommunale
Danmarks forbrug. Alene tvivlen om, hvorvidt KL-forhandlinger skal tages
udgangspunkt i kommunernes budget eller regnskab for 2011, skaber usikkerhed,
om Københavns kommune til næste år skal spare 250 mill. kr. eller en halv
milliard kr. i et budget på ca. 21 mia kr. Samlet set kan kommunen derfor komme
til at skulle finde måske op til 400 mill. kr. for at få enderne til at mødes.
På daginstitutionsområdet er der dog også lidt hjælp at hente, da Enhedslisten
under finanslovsforhandlingerne med regeringen i efteråret fik afsat en pulje
på en halv milliard kr., der specifikt skal gå til at ansætte flere pædagoger.
Her håber København at sætte sig på 10 pct. af pengene, dvs. 50 mill. kr.<o:p></o:p><br />
<br />
<strong>Styrereform lever videre</strong><br />
Forrige søndag udkom dagbladet Politiken med en forsidehistorie, hvor SF -
forlød det - ”lægger ny styrereform i byerne død”. Den konkrete anledning til overskriften var, at avisen kunne citere SFs kommunalordfører, <strong>Lisbeth Bech Poulsen</strong> for at sige, at partiet ikke går ind for ”enhedsforvaltning” i storbyerne. Det sidste er ellers Frank Jensens - og Socialdemokraterne på Slotsholmens – krav til
styrereformen, og de har opbakning fra økonomiminister Margrethe Vestager, som
er overbevist om, at enhedsforvaltning er den bedste løsning til at skabe en
mere effektiv administration af København. Det fremgår klart af samme
Politiken-artikel, at Vestager ikke har opgivet idéen. Det nye er dog, at SF
offentligt har sagt fra – eller har partiet det? Det afhænger lidt af, hvem man
spørger på Rådhuset.<span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Nogle mener, at kommunalordføreren
blot klargjorde partiets hidtidige synspunkt, som forener SF-politikerne på
rådhuset og Christiansborg. Men meldingen skulle dog ikke fortolkes, som den
blev af Politiken, at SF nu kategorisk havde kortsluttet alle idéer om en
styrereform, der indfører ”enhedsforvaltning”. <span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Andre mener til gengæld, at Bech Poulsen
faktisk redegjorde for, at SF Christiansborg nu havde gjort deres endelige
stilling op. På rådhuset er det dog en udbredt vurdering, at sagen ingenlunde
er død, men blot udskudt til efter sommerferien – og på den anden side af
trepartsforhandlinger, KL-forhandlinger og skattereform – hvor Vestager og Co.
har bedre tid til at interessere sig for en landspolitisk set lille og i
forhold til vælgerne ubetydelig sag. Efteråret bliver dog under alle
omstændigheder sidste udkald, hvis en reform skal vedtages, som skal kunne
træde i kraft inden kommunalvalget til november næste år. <o:p></o:p>
<br />
<br />
<strong>Irritation over SF</strong><br />
Politiken havde i øvrigt samme søndag en længere artikel om Frank Jensens
problemer med at samle partierne i et forlig om ”overførselssagen”, der skulle
fordele 2011-overskuddet på 830 mill. kr. I artiklen fortæller flere
fremtrædende borgerrepræsentanter åbent og til citat om forløbet forud for
forhandlingerne og omstændighederne ved det opsigtsvækkende forlig for mere end
2 måneder siden, der meget usædvanligt gjorde overborgmesteren til statist i
slutfasten af forhandlingerne. I artiklen fremgik det igen, at navnlig SFs to
borgmestre <strong>Ninna Thomsen</strong> og <strong>Ayfer Baykal</strong> ikke rigtig kan forene sig med Frank
Jensens ledelsesstil. Helt grundlæggende mener SF’erne, at Jensen ikke lytter
tilstrækkeligt til deres ønsker.<span style="color: red;"> </span>Politikens
artikel bærer overskriften ”Jensens problemer med damerne”, der bl.a. spiller
på overborgmesterens pinlige optrin i forbindelse med den stærkt omtalte
julefrokostepisode, samt at der i artiklen nævnes ”en vis træthed over lumre Jensen-jokes
og morfarvitser” i borgmesterkredsen, der på nær en enkelt undtagelse
(Enhedslistens <strong>Mikkel Warming</strong>) består udelukkende af kvinder. Det fremgår af
artiklen, at Frank Jensen faktisk har sadlet om efter, at SF’erne formåede at
sætte sig i respekt, og at han i de seneste måneder har signaleret en langt
større imødekommenhed hos det selvbevidste SF. Ikke desto mindre så skabte
artiklens negative vinkel så stor en irritation – eller ligefrem surhed - hos
overborgmesteren, at han efterfølgende klart lod SF’erne vide, at han opfattede
udtalelserne som et noget unødvendigt og illoyalt angreb på sin position, som i
øvrigt kun gavnede S-SFs politiske modstandere. Hos SF anerkender man, at Socialdemokraterne
er begyndt at komme dem i møde, og at de sammen med de radikale – og formentlig
Enhedslisten – har fået stillet i udsigt at komme med i efterårets
budgetforlig. Derfor er SF’erne på tilbagetog i deres kritik af
Overborgmesteren i en sag, som også for længst er overstået. <o:p></o:p>
<br />
<br />
<strong>Behersket tillid</strong><br />
Politikens artikel formår dog næppe helt at ødelægge Frank Jensens gode humør.
Overborgmesteren er for nylig blevet valg til formand for Team Danmark, som
igen er en platform, der kan bruges til at skabe positiv energi omkring Frank
Jensen, København og overborgmesterposten. På rådhuset anerkender selv de mest
kritiske, at overborgmesteren igen ser ud til at have fået styr på tingene og
genvundet lidt af den tabte autoritet. ”Men det betyder jo ikke, at alting er
helt fryd og gammen, eller at Frank bare kan køre tingene præcist som før”, som
en iagttager formulerer det. Og man hører stadig kritik af Jensen for fx på
økonomiudvalgsmøderne at benytte sig af en bondesnu teknik som mødeleder, der
giver ham rum for at fortolke beslutningerne så bredt, at han har mulighed for
at administrere dem, så de passer i hans eget kram. Ingen af borgmestrene for
de øvrige partier ønsker fx en fremtid med enhedsforvaltning eller
”fællesforvaltning”, som Frank Jensens seneste kompromisforslag til
styrereformen går ud på, der alt andet lige giver overborgmesteren mere magt.
Så langt rækker deres tillid til Jensen trods alt ikke.<o:p></o:p>
<br />
<br />
<strong>Kompromis med SF?</strong><br />
Sagen om Amagerforbrændingens store projekt, hvor København i mere end et halvt
år har stukket en kæp i hjulet ved ikke at ville garantere for lånoptagelser
til, at et knapt 4 mia. kr. stort nye forbrændingsanlæg med skibakke kan blive
bygget, kan være på vej til få en ende. Anlægget skal afløse det nuværende
forældede, nedslidte og miljøfarlige affaldsforbrændingsanlæg, der kører på
dispensationer fra miljømyndighederne. I de seneste måneder har bl.a. Frank
Jensen lagt sig i selen mht. at overtale SF’erne på rådhuset til at acceptere
en løsning, der skal ende med, at projektet bliver sat i værk. København er
storaktionær i det fælleskommunale selskab, hvor omegnskommuner plus
Frederiksberg i lang tid har ventet på, at et flertal i Borgerrepræsentationen
nåede frem til en løsning, der i en eller anden form accepterer det fremlagte
projekt med at investere i to nye brændeovne til håndtering af
affaldsbortskaffelse. Imidlertid er bl.a. SF modstander af, at man bruger så
mange penge til et projekt, som kan vise sig at være for dyrt, for lidt
miljøvenligt og ikke tager hensyn til endnu ikke udviklede alternative
løsningsmuligheder med mere genanvendelse af affald, som senere vil vise sig at
være bedre økonomisk og miljømæssigt. På den anden side står
Amagerforbrændingen over for snart at skulle træffe en beslutning, da anlægget
ikke kan køre på dispensation mere end et par år endnu. Meldinger fra rådhuset
tyder på, at et kompromisforslag, der på en eller anden måde tilgodeser SFs
synspunkter, er ved at blive forhandlet på plads mellem SFs Teknik- og
miljøborgmester Ayfer Baykal og overborgmesteren. Sagen ender formentlig med,
at anlægget bliver bygget. Til gengæld skal SF have nogle synlige indrømmelser
mod, at partiet fx i Borgerrepræsentationen undlader at stemme imod en
beslutning, om at København yder lånegarantien. Det kan dermed klares alene af
de borgerlige og socialdemokraternes stemmer, uden at SF behøver at tage et
medansvar for det. En endelig afklaring på sagen får man dog først tidligst
efter sommerferien, forlyder det fra rådhuset.Jarl Corduahttp://www.blogger.com/profile/07804806260567779852noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3372263132562842844.post-48917109285521744012012-05-17T22:53:00.003-07:002012-05-30T13:04:49.500-07:00En fjer i Frank Jensens hat<em>Flertal uden om S ønsker et udvalg, der skal se på byens styreform<o:p></o:p></em>
<br />
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><i style="mso-bidi-font-style: normal;"><br />Af
Jarl Cordua</i></b><o:p></o:p><br />
<br />
<i style="mso-bidi-font-style: normal;">Bragt i Bryggebladet (her i en let
revideret version) den 16. maj 2012</i><br />
<br />
Det var en synligt glad overborgmester, som tronede i formandsstolen, da der
var møde i Borgerrepræsentationen i torsdags. Selv ikke den byge af spørgsmål,
som den borgerlige del af oppositionen stillede for at sætte fingeren på, at
<strong>Frank Jensen</strong> har måttet løbe fra tidligere fremsatte udtalelser i flere
nyhedsmedier om søskendegaranti, kunne ødelægge hans humør. Selvtilliden blev
heller ikke skrammet af, at Jensen beklagede og erkendte, at han havde været
for langt fremme mht. at udstede garantier, som han nu ikke kan stå ved. Det
blev en aften på rådhuset præget af en sjældent set jovial overborgmester, der
havde let ved at komme med muntre bemærkninger. I en forespørgsel samme aften
blev der sat fokus på en evt. ændring af kommunens politik med mere udlicitering
af offentlige opgaver til det private. Her kunne Enhedslistens <strong>Mikkel Warming</strong>
rive overborgmesteren den gamle LO-pagt i næsen, der forpligter S sammen med SF
og Liste Ø til en politik, hvor privat udlicitering af offentlige opgaver skal
være undtagelsen frem for reglen. Det så dermed ud, som om at S nu er brudt ud
af pagten, mente Warming. Den ophedede debat, der fulgte herom, kunne
imidlertid heller ikke spolere Jensens gemyt.<o:p></o:p><br />
<br />
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;">Jensen ny S-næstformand</b><br />
Dagen før var det blevet offentligt kendt, at Frank Jensen efter alt at dømme
bliver den ene nye næstformand for Socialdemokraterne, som traditionelt kommer
fra partiets kommunale bagland. Jensen var ganske tæt på at blive S-formand ved
urafstemningen i 2005, men blev på målstregen slået af <strong>Helle Thorning-Schmidt.</strong>
Hun blev for nylig statsminister, mens han i 2010 blev Københavns
overborgmester.”En kinesisk magtdeling”, kunne man sige med et glimt i øjet,
hvor taberen af et magtopgør i stedet for at blive slået til plukfisk får lov
at bestemme i et hjørne af riget. Dertil kommer naturligvis også, at Jensen
dengang blev opfattet som S-venstrefløjens kandidat, mens Thorning var
S-højrefløjens. Derfor bliver Jensens forfremmelse internt i partihierakiet
også set som et led i en magtdeling, hvor højrefløjen dog sidder for bordenden.
Man kan så diskutere, om venstrefløjskandidaten Frank Jensen har ført en
specielt venstresocialdemokratisk linje i København. Det vil man nok i partier
som SF og Enhedslisten nok afvise. Ikke desto mindre så er det forstående valg
til næstformand – som næppe bliver forpurret af andre kandidater - en stor fjer
i hatten for Jensen. Og det sker oven på et særdeles svært halvt år, hvor
Jensen tydeligvis for alle i perioder har befundet sig i en krise, hvor hans
autoritet som ledende – i gamle dage næste suveræn - politiker har været
udfordret af Borgerrepræsentationens partier både til højre og venstre for S.
Autoriteten er stadig truet, men nu har Jensen dog fået nogle flere stjerner på
skuldrene som”kommunal” S-næstformand, hvor både det store regeringsparti og
statsministeren stiller sig bag ham og udtrykker fuld tillid til hans person. <o:p></o:p><br />
<u1:p></u1:p>
<br />
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;">Adel forpligter</b><br />
Det forpligter imidlertid også Jensen til at finde tilbage til den rolle, som
der forventes af en overborgmester. Det indebærer først og fremmest, at verden
ikke skal opleve en gentagelse af den pinlige julefrokostepisode, som rådhuset
var vidne til i fjor. Dertil kommer, at Jensen og Socialdemokraterne i de
kommende måneder får held til at splitte den elles uvante samling af oppositionen,
som har fundet sted det seneste halve år. Når vi nærmer os valget til næste år,
så skal Jensen over for vælgerne igen fremstå som den, der som en selvfølge
sidder for enden af forhandlingsbordet, i god tid har læst forhandlingsspillet
rigtigt samt indgået de nødvendige alliancer med henblik på at lave de store
kompromiser om budgetaftaler mv., som vælgerne forventer af en overborgmester.
Ser vi i stedet, at oppositionen får held med at strikke flere afgørende
aftaler sammen uden om S, ja så vil Jensens autoritet blive undergravet
yderligere, og der vil stille brede sig en stemning af, at overborgmesteren er
sat under administration. Det er man godt klar over hos Jensen og hans folk,
hvor der er blevet skruet gevaldigt op for charmen – ikke mindst over for SF,
som overborgmesteren ikke gerne vil være alt for uenige med endsige kritisere. <o:p></o:p><br />
<u1:p></u1:p>
<br />
Det skal derfor nok gå meget galt, hvis ikke en eller anden ny S-SF-alliance
bliver smedet i forbindelse med efterårets budgetforhandlinger. Frank Jensen
skal i hvert fald ikke igen risikere at stå tilbage som den, der skal nikke til
et forhandlingsresultat, som han ikke selv har forhandlet på plads. Det giver
SF’erne nogle ekstra gode kort på hånden, når de kommer med deres lange liste
af ønsker til forhandlingsbordet omkring budgetforliget.<o:p></o:p><br />
<u1:p></u1:p>
<br />
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;">Spekulation om KL-post</b><br />
Frank Jensens navn popper desuden også op i spekulationerne om, hvem der skal
efterfølge nyligt afdøde <strong>Jan Trøjborg</strong> som formand for Kommunernes Landsforening
(KL). Selv om alle parter afviser at diskutere sagen i respekt for den afdøde,
så stod det klart, at Københavns overborgmester næppe kommer i betragtning.
Kommunen, hvor 10 pct. af landets befolkning bor, fylder simpelthen for meget i
det politiske landskab. Med Frank Jensen i spidsen for KL ville det være svært
at skelne mellem, hvad der er alle kommunernes, og hvad der er Københavns
interesser. Det ville formentlig også være svært for Jensen at rejse særlige
københavnske dagsordener i offentligheden, uden at det måske i for mange
tilfælde vil kollidere med KLs fælles dagsorden. Henset til dette og til, at
Frank Jensen snart bliver næstformand i S, tyder alt på, at overborgmesteren
har det fint med ikke at blive KL-formand, selvom at det officielle
københavnske synspunkt naturligvis er, at intet i princippet kan stå i vejen
for det. <o:p></o:p><br />
<u1:p></u1:p>
<br />
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;">Strukturudvalg på vej</b><br />
Frank Jensen og hans parti, Socialdemokraterne, er faktisk på vej til at komme
i mindretal i en anden sag, der drejer sig om den såkaldte styrereform for
landets større byer. Regeringen har længe bebudet reformens komme, men den har
endnu ikke set dagens lys. Et flertal bestående af samtlige partier i BR
undtagen S foreslår nu, at der bliver nedsat et såkaldt ”strukturudvalg”, der
skal komme med løsninger til, hvordan kommunen kan effektivisere sin
administration, fx ved at nedlægge et par forvaltninger. Udvalget skal arbejde
hurtigt og komme med forslag, inden året er omme. På rådhuset peger kritikere
af forslaget på, at forslagsstillerne er indbyrdes temmelig uenige om, hvordan
en styrereform skal se ud. De er alle imod Frank Jensens forslag om en
såkaldt”enhedsforvaltning”, men til gengæld indbyrdes uenige om, hvorvidt der
skal indføres et flertalsstyre. Andre hæfter sig ved, at forslaget om at
nedsætte udvalget reelt er ”en landingsbane” for SFs og de radikales kommunale
ordførere på Christiansborg. De er nemlig under pres både fra
Socialdemokraterne i regeringen, som ønsker en reform, der indebærer både et
flertalsstyre og enhedsforvaltning, og fra deres lokale partifæller, som er
imod enhedsforvaltningen. Hvis København selv nedsætter et udvalg, kan
Christiansborg-politikerne vinde lidt tid med henvisning til, at københavnerne
nu selv arbejder med sagen. Problemet er imidlertid, at selv om
det”hurtigtarbejdende” udvalg sætter damp på kedlerne, så kan det næppe nå at
præsentere en løsning, der kan nå at blive vedtaget og effektueret og dermed få
virkning fra næste valgperiode, dvs. fra 1.januar 2014. <o:p></o:p><br />
<br />
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;">Dyr advokatregning</b><o:p></o:p><br />
På Rådhuset – og ikke mindst i SF’eren teknik-og miljøborgmester <strong>Ayfer Baykals</strong>
afdeling er man ved at ånde lettet op oven på sagen med den 14-årige pige, der
på ulykkeligvis har mistet sin førlighed ved et fald fra Dronning Louises bro
og siden af kommunen blev nægtet erstatning. Det skete med den begrundelse, at
der ifølge kommunens jurister ikke var såkaldt ”hjemmel” til det i
lovgivningen. Efter pres fra dagspressen fandt politikerne ud af at bede
kommunens advokat, Horten, om i ekspresfart at levere en såkaldt uvildig
redegørelse. Det skete med henblik på at finde et juridisk smuthul, der gav
kommunen mulighed for at slippe ud af kattepinen, så pigen alligevel kunne få
erstatning. Det lykkedes, og kommunen har nu erkendt, at den er
erstatningspligtig. Dermed er sagen formentlig slut, når pigens mén er blevet
konstateret. Derfor kan man ikke sige noget om, hvor meget pigen får i
erstatning. Til gengæld kender man beløbet på advokatregningen fra Horten:
375.000 kr. I Ayfer Baykals afdeling er man meget lidt meddelsom med hensyn til
at udtale sig mere om sagen. Det sker nok, fordi sagen kan danne præcedens for
lignende tilfælde, samtidig med, at man erkender, at det er ganske usædvanligt,
at kommunen må søge juridisk bistand til tårnhøje takster. Teknik- og
Miljøforvaltningens jurister vurderer og afgør selv hvert år omkring 300-400
erstatningssager.Jarl Corduahttp://www.blogger.com/profile/07804806260567779852noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3372263132562842844.post-21881455118465271782012-05-02T00:36:00.000-07:002012-05-02T00:52:03.246-07:00Valgkampen skudt i gang<i>Overborgmesterens troværdighed sat yderligere på prøve</i>
<br />
<br />
<i>Bragt i Bryggebladet den 3.maj 2012</i>
<b><br /><br />Af Jarl Cordua</b>
<br />
<br />
Da <b>Frank Jensen</b> for to år siden satte sig i overborgmesterstolen efter et pænt, men ikke prangende valg, så skete det med en frisk erklæring om, at han og hans parti ikke fortjente at blive genvalgt, hvis ikke børnefamilier kunne få deres barn i en daginstitution beliggende max et kvarters kørsel – på cykel – fra bopælen. I samme ombæring fik den nyslåede overborgmester bl.a. i Berlingske og til programmet ”Deadline” på DR2 også formuleret sig sådan, at det stod lysende klart for alle, at garantien også omfattede en såkaldt ”søskendegaranti”. Første del af løftet vil formentlig blive indfriet inden valget til Borgerrepræsentationen om halvandet år. Kommunen har investeret massivt i daginstitutioner for at kunne levere et udbud svarende til det med raketfart stigende børnetal, som København oplever i disse år. Det er sket, fordi Socialdemokraterne har prioriteret området – i øvrigt med bred politisk opbakning – og fordi det naturligvis også er et område, som betyder noget for vælgerne. Tilstrækkeligt med daginstitutionspladser er simpelthen nøglen til, at Frank Jensens parti kan få fremgang ved det kommende valg. Indtil for et halvt år siden lignede BR-valget også en ”walkover” for Socialdemokraterne, men det har grimme mediesager – og Frank Jensens tiltagende politiske isolering på rådhuset - ændret på. Og i sidste uge kom så den seneste sag, hvor medierne og politiske modstandere med held får sat et stort spørgsmålstegn ved Jensens personlige troværdighed med sin tidligere udstedte ”søskendegaranti”, som han nu ikke længere vil være ved. Jensen afviste først hårdnakket, at han nogensinde havde udstedt en søskendegaranti, men flere medier kunne efterfølgende dokumentere overborgmesterens tidligere udtalelser Bl.a. blev overborgmesteren nærmest klædt af i programmet ”Deadline 17-00”, hvor han var gæst, da man afspillede et klip med Jensen fra TV-Avisen 4. januar 2010 med dette umisforståelige udsagn:
<i><br /><br />- Vi skal have en børnepasningsgaranti over de næste fire år, hvor man inden for 3-4 kilometer kan aflevere sit barn og også få en søskende-garanti-ordning, så man kan få sit andet barn i samme institution som sit første barn.</i>
<br />
<br />Siden måtte Jensen så bekende, at udtalelserne var ”noget kludder” og lod sig dække af sit ”figenblad” om, at S jo kun gik til valg på en ”pasningsgaranti”, og at en søskendegaranti i øvrigt er urealistisk. Prisen for en søskendegaranti vil formentlig være en halv milliard kr., og konsekvensen vil være, at kommunens daginstitutioner skulle køre med uudnyttede pladser, fordi man skulle kunne leve op til garantien. Det siger sig selv, at der heller ikke findes en eneste kommune i hele landet, der har udstedt en sådan garanti, og ingen har nogensinde hørt om et folkekrav herom.
<br />
<br />
<b>V for valgflæsk</b>
<br />
Ikke overraskende har Frank Jensens borgerlige rival, <b>Pia Allerslev</b>, forsøgt at udstille Frank Jensen bl.a. med et forslag om netop at sikre en ”søskendegaranti”. Forslaget må henregnes til afdelingen for overbud og fedt valgflæsk. Derfor bliver det naturligvis aldrig til noget. Til gengæld tjener det et formål mht. at udstille Jensen i den aktuelle sag, der handler om hans troværdighed, og profilere Venstre på et område, som formentlig kan flytte vælgere fra Socialdemokraterne til Venstre.
Både Jensen og Allerslev er netop blevet genvalgt som deres respektive partiers overborgmesterkandidater, så hele sagen om søskendegaranti er en stor understregning af, at valget nærmer sig, og at kandidaternes trang til at markere sig i forhold til centrale vælgergrupper er betydelig. De har det vel nærmest som væddeløbsheste, der står og sparker i startboksene. Og Frank og hans pressefolk sender for tiden en lind strøm af pressemeddelelser ud om nye initiativer, forslag og markeringer fra overborgmesteren. I sidste uge måtte man spærre øjnene op, da Jensen på sin vis genoplivede sin forgænger <strong>Ritt Bjerregaard</strong> forslag om billige boliger. Forslaget er i øvrigt først stillet af Enhedslisten, og selvom hele øvelsen går ud på at lade staten finansiere en større del af de billige boliger, så har Jensen – i modsætning til Bjerregaard - trods alt ikke investereret hele sin troværdighed i det forslag. Der er - trods alt - grænser for denne overborgmesters uforsigtighed.
<br />
<b><br />Erstatningssagen</b>
<br />
Københavns Kommune har i umindelige tider måttet slås med fordomme i befolkningen og blandt meningsdannere som en mastodont, der kun er optaget af systemets velbefindende, og hvor borgernes vel først kommer i 2. række. Rigtigt eller forkert, så har kritikerne fået en sag at hænge deres hat på henset til den ulykkelige sag med den 14-årige pige, der som følge af et fuldstændigt gennemtæret rækværk i januar faldt ned fra Dronning Louises Bro og nu er lam fra livet og ned. Efter tre måneder meddelte kommunen – gennem Teknik- og Miljøforvaltningens chefjurist, at der ikke kunne gives erstatning til pigen. I et efterhånden berygtet indslag i TV-Lorry fra torsdag den 12. april, så seerne en kvindelig chefjurist, der sad veltilfreds og smilende og drak kaffe i forårsolen, mens hun kunne fortælle, at der desværre ikke var mulighed for at udbetale erstatning til pigen, da undersøgelserne viste, at kommunen havde overholdt alle regler mht. tilsyn med rækværket, og dermed var sagen åbenbart slut. Den ansvarlige borgmester <b>Ayfer Baykal</b> (SF) syntes i samme indslag, at der var tale om ”en helt forfærdelig sag”, men ellers søgte borgmesteren ly bag den chefjurist, man sendte i medierne for at forsvare kommunens holdning og beslutning, der naturligvis bunder i ganske klare kommunale regler om, at politikerne ikke bare kan beslutte at udbetale erstatning uden en klar hjemmel i lovgivningen. Ikke desto mindre steg harmen hos borgerne og ikke mindst hos medierne, der begyndte at interessere sig yderligere for sagen, og flere politikere heriblandt Venstres Pia Allerslev angreb SF-borgmesterens forvaltning for ikke at undersøge enhver juridisk mulighed for at give erstatning. Senere smed Ekstra Bladet overborgmester Frank Jensen på forsiden og gjorde ham ansvarlig for sagen, da han er kommunens øverste chef. Det tvang Frank Jensen til at handle og efter ”dialog” med Ayfer Baykal, så besluttede SF’erens forvaltning at give efter for presset og købe et advokatfirma i byen til at undersøge om, der er mulighed for at give erstatning. Udfaldet kendes ikke, mens disse linjer skrives, men der er en forventning – eller et begrundet håb om – at pigen får erstatning. Alternativet er naturligvis værst for pigen, men alle politikerne på rådhuset beder til, at erstatningssagen får et positivt udfald. Også af hensyn til dem selv.
(Det skete mandag i denne uge)<b><br /><br />En PR-katastrofe</b>
<br />
Det står allerede nu klart for de fleste, at Teknik- og Miljøforvaltningens håndtering af sagen har været en stor PR-katastrofe både for forvaltningen, kommunen og SF-borgmesteren, som i sidste ende er den, der træffer beslutningen om, hvordan sagen bliver håndteret politisk og ikke mindst, hvordan man kommunikerer sagen i medierne. Ayfer Baykal kan være rådgivet nok så meget af jurister og medierådgivere, men i sidste ende er det selvfølgelig hendes ansvar, at sagen udviklede sig, som den gjorde. Sagen er en stor understregning af, at den endnu uerfarne SF-borgmester stadigvæk betaler dyre lærepenge, siden hun sidste år satte sig på en af kommunens tungeste politiske poster. Det er med denne sag in mente ganske svært at se, hvordan Baykal skulle blive et vælgertrækplaster for SF i en kommunalvalgkamp, hvor partiet i forvejen er på hælene med vigende meningsmålinger. Faktisk må det vække en vis bekymring hos SF, at borgmesteren udviser stor usikkerhed og et så dårligt blik for, hvordan man undgår, at en svær sag som denne eksploderer mellem hænderne på borgmesteren. Til gengæld har overborgmesteren – selvom det skete for sent – vist, at han faktisk både kan håndtere og ”lande” en svær sag, der helt tydeligt var løbet af sporet for Baykal og hendes rådgivere. Det sker selvfølgelig i den erkendelse, at enhver politisk fadæse i kommunen – før eller senere - ender på overborgmesterens bord. Eller som et gammelt mundheld i dansk politik lyder: ”Når lokummet brænder – så sidder der ofte en socialdemokrat på det”.
På venstrefløjen skumler man over, at Venstre mfl. har ”udnyttet” en tragisk personsag politisk, men på den anden side har udviklingen vist, at Pia Allerslev og hendes støtter - i hvert fald politisk - har fået ret, og måske også ret rent juridisk, hvis det i sidste ende ender med en erstatning til pigen.
<br />
<br />
Det har dog på alle måder været en svær sag for alle politikerne at håndtere. Og som en af dem formulerer det: ”Vi har nærmest haft valget mellem at fremstå enten som en ansvarsløs populist eller hjerteløs skrankepave”.Jarl Corduahttp://www.blogger.com/profile/07804806260567779852noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3372263132562842844.post-48742619605683325102012-04-19T13:01:00.001-07:002012-04-19T13:05:29.540-07:00En overborgmester af navn<i>Et bredt flertal udenom Frank Jensen dikterede fordeling af stort millionoverskud</i>
<br />
<br />
<i>Bragt i Bryggebladet 19. april 2012</i>
<b></b><br />
<br />
<b>Af Jarl Cordua</b>
<br />
<br />
Fredag den 23. marts blev en trængt <b>Frank Jensen</b> udsat for en sjældent set og stor politisk ydmygelse, som det formentlig ikke er overgået en socialdemokratisk overborgmester længe – om nogensinde. Det skete da et bredt flertal minus Enhedslisten bestående af SF, de radikale, Venstre, de konservative, Liberal Alliance samt Dansk Folkeparti gik sammen om et forlig der vedrører den såkaldte ”overførselssag”. Det var i realiteten en ”budgetfest”, hvor forligspartnerne fordelte kommunens store overskud på 830 millioner kr. fra forrige års budget, så de kunne opfylde de enkelte partiers politiske mærkesager. Overborgmesterens eget parti, Socialdemokraterne, kom også med i forliget, som dog mere havde karakter af diktat fra de øvrige forligspartier mere end en forhandlet aftale.
<b></b><br />
<br />
<b>Statist Jensen</b>
<br />
Det kan forekomme den enkelte borger temmelig ligegyldigt, hvem der bestemmer hvad på rådhuset, så længe de politiske beslutninger er fornuftige og gavnlige. Men det er historisk ja ligefrem sensationelt, at en københavnsk overborgmester i forhandlinger om økonomi bliver efterladt ved forhandlingsbordet i Magistratsalen for så siden at få dikteret vilkårene af en sjældent set enig opposition. Denne fredag blev Frank Jensen reduceret til en statist i det politiske spil i en grad, at det må vække bekymring for overborgmesterens politiske autoritet både hos ham selv og hans partifæller. For hvordan kan det gå til, at overborgmesteren ikke formår at håndtere en noget ukompliceret vindersag, hvor øvelsen blot går ud på at samle et politisk flertal med henblik på at dele milde gaver ud på en måde, der tilfredsstiller alle?
<br />
<br />
<b>SF træt af arrogance</b>
<br />
Svaret man får næsten uanset, hvor man spørger på Rådhuset, er enslydende: SF er træt af Frank Jensens arrogance og har et behov for at sætte sig i respekt for en overborgmester som i alt for lang tid har taget partiet og dets to kvindelige SF-borgmestres loyalitet for givet. Kemien mellem Frank Jensen og de naturlige alliancepartnere hos SF og de radikale er ikke just i top og det bunder især i en manglende tillid hos dem til, at Jensen optræder fair i forhandlinger. Samarbejdet mellem S og SF gik i alle tilfælde synligt bedre dengang, hvor Jensen havde en alliance med den daværende teknik og miljøborgmester <b>Bo Asmus Kjeldgaard</b>. Men han måtte sidste år forlade politik skyndsomst, da det blev afsløret, at SF’eren i virkeligheden boede på Frederiksberg. Til gengæld er tillidsbåndene mellem hovedforhandlere hos forligspartierne til højre og venstre i BR-salen blevet forstærket, netop fordi man har evnet at finde hinanden om et kompromis uden om de normalt altdominerende socialdemokrater.
<br />
<br />
<b>Frank lyttede ikke</b>
<br />
Forløbet frem mod aftalen er kort, at Frank Jensen og hans hold af økonomer i Økonomiforvaltningen tre gange præsenterede en forligsskitse, som forhandlerne dog hurtigt fejede af bordet som uacceptabel. Irritationen hos SF og de øvrige partier steg i takt med, at Jensen og hans embedsfolk tilsyneladende pakkede det samme forslag, der gik ud på at bruge næsten hele overskuddet på skolerenoveringer, ind i lidt forskelligt indpakningspapir. SF havde ret klart signaleret at de især skulle have penge til mærkesager som fixerum og renovering af Nørrebrogade, men forhandlerne kunne dog aldrig genfinde deres krav i de udkast til forligstekster, som de blev præsenteret for. ”Han lyttede simpelthen ikke”, siger en iagttager tæt på forhandlingerne. Desuden satsede Jensen længe på, at SF og de konservative var ude af stand til at indgå en aftale. Men han forregnede sig.
Da Jensens forligsskitse for tredje gang landede i forhandlingslokalet om torsdagen, var målet fuldt og SF og co. forlod derpå straks forhandlingerne. De radikales <b>Anna Mee Allerslev</b> og SFs <b>Ninna Thomsen</b> fandt ret hurtigt hinanden og indledte siden forhandlinger med Venstre-borgmester <b>Pia Allerslev</b>, de konservatives <b>Rasmus Jarlov</b> samt DF og LA. Her fik man lavet et alternativt fælles forslag, og i løbet af fredagen havde SF-borgmester<b> Ayfer Baykal</b> og de konservatives <b>Jakob Næsager </b>brugt nogle timer på at finde et kompromis, der tilgodeså de konservatives krav om flere parkeringspladser. Efterfølgende blev socialdemokraterne præsenteret for forligsskitsen, som Frank Jensen og co. endte med at tilslutte sig uden større indrømmelser. Det skete formentlig også henset til, at socialdemokraternes eget hovedkrav om flere penge til renovering af de københavnske skoler trods alt blev imødekommet med 300 mill. kr
<br />
<br />
<b>Pay-back-time</b>
<br />
Partierne udenom S stillede i øvrigt også krav om, at Økonomiforvaltningen skulle bøde for de to regnefejl på i alt 129 millioner kr., som forvaltningen tidligere havde foretaget på børne- og ungdomsforvaltningens budget, hvor overborgmesterens partifælle <b>Anne Vang</b> (S) er ansvarlig for. Det kan man alt efter temperament betegne som politisk drilleri eller hævntogt for de gange, hvor økonomiforvaltningens embedsmænd har hidset sig op over de mindste budgetoverskridelser i kommunens øvrige forvaltninger. Nu var det således ”pay-back-time”, og pengene indkasserede flertallet bl.a. ved at ”snuppe” Anne Vangs forvaltnings pæne overskud på lidt over 100 mill. kr. Ydmygelsen af S var dermed noget nær total.
<br />
<br />
<b>Fortsat autoritetstab</b>
<br />
Snu som Frank Jensen er, lykkedes det imidlertid for ham i den officielle pressemeddelelse at få ”solgt” forliget til medierne, som en stor bred aftale, hvor det samtidig lå i luften, at det var noget, som han som overborgmester havde formidlet, og derfor også kunne tage æren for. På København Rådhus ved alle, at det ingenlunde var tilfældet. ”Æren” for samlingen af partierne kan kun tilskrives Frank Jensen så langt at hans problematiske forhold til SF’erne tilsyneladende har ført dem i armene på de borgerlige. Dertil kommer, at Frank Jensen det seneste år har lidt et stadigt større autoritetstab, der tydeligst kan ses ved, at han og hans parti i flere og flere sager ender med at komme i mindretal, som det fx var tilfældet i sagerne om indførelse af enhedsforvaltning i kommunen, og da et flertal i januar bad om en redegørelse for Jensens opførsel under den berygtede julefrokostepisode.
<br />
<br />
<b>Noget for noget</b>
<br />
I øvrigt pådrog Frank Jensen sig igen sine politiske kollegers vrede, da han i marts pludselig koblede behovet for en styrereform, der nedlægger kommunens syv forvaltninger under en enhedsforvaltning i København, sammen med de forestående forhandlinger om udligningsreformen med regeringen. Indenrigs-og økonomiministeriet har lagt op til, at kommunen skal aflevere 400 mill. kr. til udkantskommunerne, og hvis det skal ske, så bør regeringen give København mulighed for at finde nogle af pengene gennem en mere effektiv enhedsforvaltning. ”Noget for noget”, hed det da fra Jensen. Et flertal i Borgerrepræsentationen har dog tidligere forpligtet Jensen til at bevare forvaltningerne som de er, og derfor lød kravet bl.a. fra de konservatives Jakob Næsager, at kommunen fremover bør sende en ”barnepige” med Jensen eller en hel delegation til forhandlinger med regeringen, for at sikre sig, at overborgmesteren forhandler inden for det mandat, som flertallet med en beslutning i Borgerrepræsentationen har låst ham fast på. Bredt på rådhuset opfatter man det således som en større politisk fadæse, at overborgmesteren i stedet for benhårdt at forsvare kommunens økonomi, pludselig i offentligheden begynder at handle med regeringen om at aflevere flere af kommunens skatteindtægter til yderområderne mod at få en styrereform, der i modstandernes øjne vil give overborgmesterens forvaltning mere magt. Jensen burde ifølge kritikerne i stedet bruge krudtet på at angribe den fordelingsnøgle som regeringen har lagt op til, der i mindre grad tilgodeser, at København har større udfordringer end andre kommuner med socialt svage og udsatte grupper. Frank Jensen har siden sadlet om. For i sidste uge skrev han et åbent brev til regeringen sammen med de to københavnske SF-borgmestre til den radikale indenrigs-og økonomiminister <b>Margrethe Vestager</b>, hvor fordelingsmodellen bliver betegnet som ”grotesk” og ”uacceptabel”.
<br />
<br />
<b>Budgetforlig udenom S?</b>
<br />
De langsigtede konsekvenser af forliget om overførselssagen, mener nogle iagttagere, bliver, at forligspartierne til efteråret har ganske gode muligheder for at finde sammen om et budgetforlig. For når det med aftalen om overførselssagen er lykkedes at imødekomme de enkelte partiers ønsker i foråret, så har Frank Jensen til efterårets budgetforhandlinger ikke længere den mulighed for at spille partierne ud mod hinanden. Fx ved at tilbyde dem ”lunser” for at gå med i en budgetaftale. Prisen har dog været, at partierne udenom S har måttet udskyde nogle af skolerenoveringerne til efteråret.
<br />
<br />
<b>Jensen i krise</b>
<br />
For Frank Jensen ligner det en politisk krise, hvor han nu må kaste alt ind på at få opbygget nye og tættere alliancer for ikke igen at blive politisk stækket på rådhuset og komme på mellemhånd i efterårets budgetforhandlinger. Der er ikke plads til flere store politiske ydmygelser frem mod næste kommunalvalg, der kun ligger 1½ år frem. For sker det, så begynder socialdemokraterne med garanti at spørge sig selv om, hvorvidt det er den rigtige mand, de har i spidsen for partiet og til at lede landets hovedstad.Jarl Corduahttp://www.blogger.com/profile/07804806260567779852noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3372263132562842844.post-72965079376335781622012-03-26T06:26:00.002-07:002012-03-26T06:37:02.251-07:00Københavnsk overflod<em>Skal overskuddet gå til fattige provinskommuner, lufthavnsaktier eller missoirs? </em><br /><br /><em>Bragt i Bryggebladet torsdag den 22. marts 2012 </em><br /><br /><strong>Af Jarl Cordua</strong><br /><br />Som beskrevet i forrige klumme, så er Københavns Kommune regnskab for 2011 gjort op, og viser et endnu ukendt trecifret millionbeløb, der skal fordeles for at opfylde politiske ønsker fra alle Borgerrepræsentationens (BR) partier minus Enhedslisten. Som det eneste parti stod Liste Ø uden for det seneste budgetforlig. Det store slagsmål finder sted under forhandlinger i denne uge, men har allerede skabt en interessant uenighed mellem to borgerlige partier. De konservatives <strong>Rasmus Jarlov</strong> øjner en mulighed for at nedsætte skatten en smule til næste år, mens Venstres kultur- og fritidsborgmester <strong>Pia Allerslev</strong> mener, at pengene skal gå til at gøre noget ved det dokumenterede vedligeholdelsesefterslæb, der bl.a. er på kommunens ejendomme.<br /> <br /><strong>Køb lufthavnen</strong><br />Overborgmester Frank Jensen har for nylig markeret sig i dagbladet Børsen ved at foreslå, at København skal bruge penge – sammen med staten – at købe aktiemajoriteten af Københavns Lufthavne tilbage fra dets australske og canadiske ejere. Jensen er efter eget udsagn meget optaget af at få sat mere gang i væksten i hovedstaden, og er derfor på en nærmest evig besøgsturné på Storkøbenhavns større danske, men internationalt orienterede virksomheder. Her hvisker erhvervslederne Jensen i øret, at usikkerheden om lufthavnens evne til at opretholde et one-stop-rutenetværk til vigtige internationale destinationer giver virksomhederne rekrutteringsproblemer i forhold til nøglemedarbejdere. De gider simpelthen ikke arbejde i København, hvis de skal skifte fly, når de fx skal hjem til familien. Den socialdemokratiske finansminister har til trods for, at staten stadig ejer 39,2 pct. af lufthavnens aktier afvist at øge aktieandelen sammen med København. Jensen har dog fuld opbakning til sin idé fra SF i København. På Christiansborg er de i forvejen hårdt pressede partifæller næppe taknemmelige over, at Jensen får udstillet, at regeringen hverken politisk økonomisk evner at finansiere et sådant køb.<br /><br /><strong>Rige København</strong><br />Måske bør Jensen være mere påholdende, selv om kommunens økonomi bliver stadigt bedre. For i forbindelse med Kommunernes Landsforening årsmøde i sidste uge i Aalborg kom den kommunale udligningsordning atter til debat. Det skete da den radikale indenrigsminister <strong>Margrethe Vestager</strong> meldte, at der var plads til mere ligelig fordeling af kommunernes velstand. Siden foreslog Venstre og Dansk Folkeparti på Christiansborg, at København bør aflevere flere midler til provinsens stadigt fattigere kommuner. Det er især faldet venstrefolkene i øjnene, at København - uanset beboernes indkomst - får lov at beholde ganske mange penge på grund af de mange udlejningslejligheder, der findes i byen. Derfor vil de to partier nu ændre det såkaldte ”boligkriterium”, der regulerer pengestrømmen. Hos ”regnedrengene” i Overborgmesterens sekretariat har man dog regnet på tingene, og de når man frem til, at en afskaffelse af det nuværende boligkriterium faktisk vil forbedre Københavns tilskud med 200 mill.kr. Det bliver spændende at se, om de borgerlige ”køber” beregningerne fra Jensens sekretariat.<br /><br /><strong>Missoiroptrinet</strong><br />Det sker stort set aldrig, at pressen refererer fra, hvad der måtte blive sagt fra talerstolen i BRs mødesal. Det var dog tilfældet under en farverig debat om et SF-forslag, om hvorvidt kommunen i ligestillingens navn bør opstille kvindelige urinaler – såkaldte ”missoirs” – i den indre by. De fleste partier havde sympati for forslaget så længe, at det handlede om at give kvindelige fest- og eventdeltagere mulighed for hurtigere at træde af på naturens vegne, end det sker i dag. For SFs ordfører i sagen, <strong>Iben Wiene Rathje</strong>, gik der imidlertid efter mange af hendes kollegers vurdering lige lovlig meget ligestillingskamp i sagen. Måske opildnet af, at BR-mødet fandt sted netop på kvindernes internationale kampdag. Og da Liberal Alliances ordfører <strong>Lasse Grosbøl</strong> provokerede SF’eren ved at spørge til, hvorvidt hun led af <em>”penismisundelse”, </em>eksploderede debatten. SF’eren, der gerne fortæller, at hun lever sammen med en anden kvinde, havde intet i mod at bekræfte Grosbøls forespørgsel og fortsatte i øvrigt med at delagtiggøre tilhørerne i de praktiske udfordringer ved at urinere oprejst. Den debat blandede også den konservative <strong>Jakob Næsager</strong> sig i med sine iagttagelser omkring dette så vigtige emne. De borgerlige ordførere (mænd) holdt sig herefter ikke tilbage med at forsøge at udstille SF’eren i en grad, at det til sidst blev for meget for Enhedslistens Ri<strong>kke Lauritzen</strong>, der ophidset fastslog, at de borgerlige ”brøleaber” var gået for vidt med deres ”voksenmobning”. I den borgerlige lejr mente man derimod, at Rathje med sine provokationer, lå som hun havde redt, og her kritiserer man overborgmesteren for at give SF’eren ”for meget snor”. Jensen havde i al fald sit hyr med at styre BR-medlemmerne og måtte henstille til, at man nu ”højnede debatten” og påtale, at tonen i øvrigt ”ikke var BR værdigt”. (Det var så her, at nogle BR-medlemmer med indforstået mine kiggede smilende på hinanden. De syntes nemlig ikke, at Jensen selv er den helt store autoritet på området henset til overborgmesterens ikke specielt værdige optræden med sin ”glade dans” under Økonomiforvaltningens seneste julefrokost.<br /><br /><strong>Frit underliv</strong><br />De borgerlige anser SFs forslag om ”missoirs” som både plat og latterlig. Begejstringen for forslaget er heller ikke udtalt blandt de røde partier. Hos SF er man delte i sagen. Man noterer sig den hovedsageligt negative presseomtale, som sagen har givet partiet og dens ordfører, men man tror ikke, at den gør den store skade. Blandt nogle iagttagere bemærker man, at hverken SFs ansvarlige borgmester på området, <strong>Ayfer Bajkal</strong> eller <strong>Ninna Thomsen</strong> ytrede sig om ”missoirs” på BR-mødet. Andre undrer sig over, hvorfor SF-top ikke i god tid udviste mere politisk ledelse og fik stoppet Rathje og det i deres øjne fjollede forslag. For nogle ligger svaret i, at Thomsen og Co. er meget forsigtige med at lægge sig ud med en måske mere frustreret og dermed uregerlig BR-gruppe, der, hvis meningsmålingerne holder, også risikerer at blive kraftigt beskåret ved næste kommunalvalg. Man behandler derfor Rathje – og alle andre i SF-gruppen – som sarte planter og derfor meget nænsomt, for at tingene ikke eksploderer. <br />Rathjes udgangsreplik for debatten, satte dog en tyk streg under, at dele af SFs gruppe kan være svær at styre. BR måtte også lægge øre til denne umisforståelige opfordring fra SF’eren: Sæt kussen fri. Så vidt kom det næppe, men forslaget om missoirs blev af det røde flertal henvist til teknik- og miljøudvalget, hvor Rathjes partifælle Baykal og resten af udvalget, nu kan arbejde videre med sagen. <br /><br /><strong>Spidskandidater i stilling</strong><br />Tiden nærmer sig for at partierne begynder at opstille deres spids og borgmesterkandidater. Den 24. marts ventes SF at vælge sundhedsborgmester Ninna Thomsen som ny spidskandidat. Indtil videre har hun ingen modkandidater.<br />Venstre vil formentlig også beslutte at møde vælgere med en kvinde i front. Hvis det går som planlagt, så vil de københavnske venstrefolk ikke alene pege på kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev, men også – som noget nyt – allerede nu også opstille nr. 2 på listen. Venstrefolkene oplevede forud for seneste BR-valg et uventet kampvalg om 2. pladsen. Det undgår partiet nu, og derved sikrer man sig også et politisk talent - og særdeles vigtig trækkraft for partiet - arbejdsro, når den umiddelbart eneste kandidat BR-medlem, <strong>Cecilia Lonning</strong>, dermed kan være rimelig sikker på et genvalg til BR. <br />De konservative har nu lagt sig fast på et opstillingsmøde i september, hvor det endnu er uklart om BR-medlem Rasmus Jarlov bliver spidskandidat. Officielt overvejer man flere kandidater, men indtil videre peger pilen på Jarlov, hvis han selv vil. <br /><br /><strong>Farvel Aslam</strong><br />Til gengæld er et andet BR-medlem i meget store vanskeligheder med overhovedet at blive genopstillet til BR. Det er situationen for den omstridte beboerformand for Mjølnerparken på Nørrebro, socialdemokraten <strong>Mohammed Aslam</strong>. En række kritiske artikler i Weekendavisen har sat spørgsmål tegn ved, om Aslam i virkeligheden er så demokratisk endsige tilhænger af integration af indvandrere og særligt kvinder, som han hidtil har givet indtryk af at være. I hvert fald har den socialdemokratiske 3. kreds i Indre By for nylig trukket tæppet væk under Aslam og vraget ham som BR-kandidat. Finder politikeren ikke en anden kreds, så kan han ikke stille op på den socialdemokratiske liste, hvorfor Aslam formodentlig glider ud af BR ved næste valg. Sagen er i øvrigt ekstra speget, i det næstformanden for 3. kreds er en <strong>Eskild Dahl Pedersen</strong>, der til daglig er projektleder i foreningen Lejerbo, som administrer Mjølnerparken. Weekendavisen seneste artikel beskriver også, at Aslam er gerådet i politisk krig med Lejerbo. Da Aslam for nylig blev vraget af kredsen, udtalte han til BT, at det var resultatet af en ”hetz”, som bl.a. Dahl Pedersen skulle stå bag imod både ham og bestyrelsen i Mjølnerparken. <br />For Frank Jensen og Co. er der tale om en delikat affære, hvor man skal forsøge ikke at puste for meget til ilden. S-toppen græder næppe store tårer over udsigten til at blive en efterhånden temmelig belastet mand som Aslam kvit. De har omvendt dog ingen større lyst til forud for kommunalvalget at lægge sig ud med indvandrermiljøet i København, hvis sagen eksploderer, og Aslam bliver løsgænger. Men det ender det jo nok med at gøre.Jarl Corduahttp://www.blogger.com/profile/07804806260567779852noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3372263132562842844.post-20019656039399479532012-03-07T04:53:00.003-08:002012-03-07T05:07:50.872-08:00Efter betalingsringen<em>SF kæmper mod Frank Jensen om miljødagsordenen </em><br /><br />Bragt i Bryggebladet nr. 5 den 8. marts 2012<br /><br /><strong>Af Jarl Cordua</strong><br /><br />Betalingsringens endeligt kom som et chok for de københavnske politikere. På rådhuset havde man ellers regnet med at ringen kom, fordi især de københavnske SF’ere følte sig dækket ind, når det stod i regeringsgrundlaget, og fordi statsminister <strong>Helle Thorning-Schmidt</strong> offentligt garanterede, at den ville blive til noget. <br /><br />SF i København var først i granatchok, men partiets sundhedsborgmester <strong>Ninna Thomsen </strong>anlagde snart en fattet facade hvor man ”dybt skuffede” fik sat ord på frustrationen over, at der nu ikke blev gjort noget ved trængselsproblemerne. Følgelig rettede SF dernæst skytset mod Socialdemokraterne, som man beskyldte for ”ikke have haft styr på baglandet” med henvisning til, at Herlevs socialdemokratiske borgmester <strong>Thomas Gyldal Petersen</strong> og hans S-borgmesterkollegers kampagne. Den var så effektiv, at S på Christiansborg allerede kort efter nytårsskiftet vendte rundt, hvilket forblev en hemmelighed lige indtil, at Thorning under stort medieopmærksomhed trak stikket på ringen. Kort forinden havde SF i regeringens inderkreds fået vredet armene om og acceptere, at partiets eneste solomærkesag måtte ofres. I ugerne inden havde finansministeren og hans embedsmænd desperat forsøgt at finde en løsning, der både fik gjort noget effektivt ved trængslen af biler og frembragte statskassen et provenu på 2 mia. kr. – uden, at S ved kommunalvalget senere risikerede et vælgeroprør i Storkøbenhavn over at skulle betale høje trængselsafgifter. SF’erne måtte derfor ”nøjes” med en milliard kr., hvor halvdelen skal gå til nedsættelse af takster på tog og busser – og resten til investeringer i kollektiv trafik. Pengene henter regeringen ved at lukke et skattehul, der øger skatten på leasing og demobiler. <br /><br /><strong>Frank Lurepasser</strong><br />Umiddelbart efter beskyldte anonyme SF’ere i Berlingske bl.a. <strong>Frank Jensen</strong> for at have lurepasset i debatten og ikke forsvaret for ringen mod angrebene fra S-vestegnsborgmestrene. I overborgmesterens lejr kan man ikke genkende billedet med henvisning til, at Jensen ved flere lejligheder har udtalt sin varme støtte til betalingsringen. Frank Jensen er heller ikke blevet bedt af partifællerne på Borgen om at rykke i felten og fx gå til modangreb på vestegnsborgmestrene. Det var der faktisk ingen socialdemokrater, der gjorde. Heller ikke transportministeren.<br /><br />Hos SF ser man nu overborgmesteren som en, der i hele miljø- og trængselsdagsordenen optræder som en politisk kamæleon, der i virkeligheden er ”ekstrem ugrøn”, som det formuleres. Den ene dag er han for en betalingsring, mens han den næste vil have en havnetunnel, der vil gøre det ud for et monument for hans overborgmestertid. Hos SF føler man sig i hele spørgsmålet om bekæmpelse af trængslen styrket på bekostning af S, fordi partiet i det mindste hele tiden har holdt fast i betalingsringen, mens Alfa Romeo-ejeren Frank Jensen i deres øjne er en skabstilhænger af mest mulig privatbilisme. Ninna Thomsen fik i øvrigt placeret sig i debatten som betalingsringens forsvarer, der også fik lagt lidt afstand til partifællerne på Christiansborg for at rende fra løfterne til det københavnske bagland. Det er sikkert klogt, da meldinger fra rådhuset fortæller om meget frustrerede lokale SF’ere og BR-medlemmer, der nu lurer på en ny lejlighed til at ”straffe” socialdemokraterne for deres illoyalitet. Både Thomsen og Jensen har dog begge omfavnet regeringens i hast fremsatte forslag om en Trængselskommission, der inden et år skal komme med andre konkrete forslag, der kan nedbringe trængslen. Fra Overborgmesterkontoret har man allerede afsendt en stak idéer om at fx at oprette miljøzoner inde i byen, der udelukker de mest forurenende lastbiler, et forslag om tvungne partikelfiltre og muligheden for at udvide de eksisterende parkeringszoner. Alt sammen noget regeringen med ny lovgivning hurtigt kan gennemføre med Enhedslisten. Jensen forsøgte at sælge sit initiativ i pressen som en ”Ren Luft Pakke”, men onde tunger på rådhuset kalder den hånligt for en ”Varm Luft Pakke”. Overborgmesteren skal ikke frem mod kommunalvalget have lov til at løbe med miljødagsordenen.<br /><br /><strong>Ø kortslutter havnetunnel</strong><br />Frank Jensen erklærede i forrige uge betalingsringen for ”død og borte”, og efter at være vadet henover liget, krævede han, at København får broderparten af den halve milliard kr., som regeringen med sit forlig med Enhedslisten og Dansk Folkeparti har afsat til trafikinvesteringer. Jensens argument er, at man får mest mulig effekt af trafikinvesteringerne, der hvor trængslen er, så flest muligt skifter bilerne ud med flere kollektive transportmuligheder. I en pressemeddelelse forsøgte Jensen atter at lancere sit ønske om at investeringerne også kan gå til en havnetunnel. Det kan overborgmesteren dog glemme alt om, da de snu folk i Enhedslisten på Christiansborg har fået skrevet ind i forligsteksten, at pengene specifikt ikke kan bruges til en havnetunnel. Skal der nogensinde komme en havnetunnel kræver det formentlig et forlig med minimum Venstre og regeringen, men det sker næppe, så længe SF sidder med i regeringen. En havnetunnel ville yderligere teste SFs tålmodighed, og p.t. er partiet ikke i stand til at kapere flere ydmygelser. Og netop det hensyn bliver relevant, når regeringen om et par uger ventes at spille ud med en styrereform. Ingen forventer et forslag, der provokerer SF i København, der fx ikke ønsker en enhedsforvaltning. Det er ellers Frank Jensen udtalte ønske, som han har fremført overfor sit partis ordfører MF <strong>Simon Kollerup</strong>, der før valget var ansat i Overborgmesterens kontor. Derfor er spørgsmålet, set med Frank Jensens øjne, om forslaget uden et krav om en enhedsforvaltning i det hele taget i det hele taget tjener et nyttigt formål.<br /><br /><strong>Overskud i kassen</strong><br />Regnskabet for forgangne budgetår 2011 er ved at blive gjort op, og Københavns Kommune har formentlig brugt 600-700 millioner kr. mindre en budgetteret. Derfor skal de partier, der i efteråret 2010 indgik forlig for 2011 sidst i denne måned sætte sig til forhandlingsbordet og fordele de rare penge, der reelt bliver et beløb på et mindre, men tre-cifret-millionbeløb. Umiddelbart skulle man tro, at alle de rare penge bør bruges til at renovere broer, veje og bygninger, der forfalder på grund af kommunens for længst erkendte betydelige vedligeholdelsesefterslæb. Men det kommer ikke til at ske. For ”vedligeholdelse” er – rent budgetmæssigt - nemlig at regne som ”drift”, og på grund af, at kommunerne af Folketinget er underlagt en overordnet økonomisk ramme, så kan pengene udelukkende gå til såkaldte anlægsinvesteringer. Dvs. noget nyt. Det er selvfølgelig overborgmesteren, der sidder for bordenden med pengekassen, mens forligspartierne – S- SF, R og K – så kommer og byder ind på, hvad de hver især ønsker at prioritere, hvor efter at man fordeler puljen. For de konservative står flere parkeringsplader højt på ønskesedlen, mens SF vil have penge til et dyrt ”luksus” fixerum. Her ligger kimen til en større konflikt. For de konservative er blankt imod fixerum, mens SF nægter at medvirke til nye parkeringspladser. Så enten bøjer begge parter af eller også må de komme med nogle nye ønsker, som alle parter kan godtage. Frank Jensen og socialdemokraterne vil prioritere renovering af skoler, der sjovt nok - sådan budgetmæssigt - ikke regnes for drift, men anlægsinvesteringer. For de radikale står penge til en beskæftigelsesindsats højt på dagsorden. Senere på måneden spiller beskæftigelsesborgmester <strong>Anna Allerslev</strong> og Frank Jensen ud med en beskæftigelsesplan, de kalder for ”København i arbejde”, der bl.a. skal forsøge at få de unge ledige akademikere i job. <br /><br /><strong>Jarlov snart folketingskandidat</strong><br />Det konservative håb BR-medlem <strong>Rasmus Jarlov</strong> bliver efter planen opstillet i Fredensborgkredsen – <strong>Lars Barfoeds</strong> nuværende kreds - på et opstillingsmøde senere. Samtidig er der fortsat stadig stor splid internt i det konservative parti i hovedstaden med henblik på at opstille Jarlov som spidskandidat for partiet ved BR-valget næste år. Formanden <strong>Andreas Boisen </strong>har længe forsøgt at få partiets lokale hovedbestyrelse til at indkalde til et opstillingsmøde snarest muligt, så der kunne skabes ro om sagen. Imidlertid har et flertal i hovedstyrelsen sat sig imod. Selv ikke efter at man fik sendt nogle af de genstridige medlemmer ud i mørket på en generalforsamling i februar, kunne der skabes opbakning til et opstillingsmøde i maj. Nu taler man så om et møde efter sommerferien.Jarl Corduahttp://www.blogger.com/profile/07804806260567779852noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3372263132562842844.post-88416895798424281732012-02-24T01:55:00.006-08:002012-02-24T03:27:01.473-08:00København venter på regeringen<em>Frank Jensen når i mål med sit bombastiske valgløfte</em><br /><br /><em>Bragt i Bryggebladet nr. 4 den 23. februar 2012</em><br /><br /><strong>Af Jarl Cordua</strong><br /><br />Det forlyder, at overborgmester <strong>Frank Jensen</strong> nu at have genvundet lidt af sit gode humør ovenpå den massive kritik af hans ”glade dans” under julefrokostepisoden, og da han under modtagelsen af EM-landsholdet på rådhuset fik forbyttet håndboldmålmandens efternavn med en barnemorders. Det er der også grund til. Det går faktisk strålende for kommunens økonomi selv her i krisens 5. år. København er en by i vækst, hvor børn og børnefamilier flytter til i en grad, så prioriteringen i kommunens anlægsinvesteringsbudget i mange år har givet sig selv. Der bygges nye børnehaver, vuggestuer og skoler, som det aldrig er set før. Da Frank Jensen i november 2009 gik i valgkamp for at genvinde byens fineste borgmesterpost til Socialdemokraterne skete det i øvrigt med et klokkeklart valgløfte, hvor der blev udstedt en pasningsgaranti. <br /><br /><strong>Pia Allerslev skal levere</strong><br />Konkret er løftet udformet sådan, at alle københavnere skal kunne få plads til sit barn (og dets søskende) i en daginstitution, der kan nås indenfor et kvarter af hjemmet på en cykel. Den gode nyhed for overborgmesteren er, at kommunen faktisk allerede nu forventer med stor sikkerhed at kunne levere valgløftet. Det sker dog under den forudsætning af, at den ansvarlige kultur og fritidsborgmester, der også er ansvarlig for administrationen og opførelsen af kommunens ejendomme, Venstres <strong>Pia Allerslev</strong> og hendes udvalg, formår at få behandlet sagerne, så skolerne og daginstitutionerne står færdig og er klar til brug i 2013. Med andre ord: Pengene er bevilget og befolkningsprognoserne, der viser fremtidens behov for skoler og daginstitutioner skulle være til at stole på. Så hvis noget glipper så kan Frank Jensen pege Pia Allerslev og hendes udvalg ud som de skyldige. Omvendt får Allerslev sværere ved under den kommende valgkamp at angribe Frank Jensen for at rende fra sit valgløfte.<br /><br /><strong>Venter på Slotsholmen</strong><br />Grænsen for de københavnske politikeres indflydelse er for tiden noget tydeligere end den ellers plejer at være. Det ser man af en række af sager, hvor kommunen – hvilket især vil sige Frank Jensen - afventer regeringens initiativer og stillingtagen. <br /><br />I København har et flertal af politikerne været optaget af at anlægge en betalingsring for bilister om byen, og har derfor i årevis krævet af skiftende regeringer og folketing, at man vedtog lovgivning, der gør ringen mulig. Ikke desto mindre nøler den ny centrum-venstre regering indtil videre med at lægge et konkret forslag på bordet, selvom at forslaget fremgår af regeringsgrundlaget. Alt imens debatten raser, hvor især de socialdemokratiske omegnsborgmestre er bekymrede for samtidig med at de borgerlige vejrer morgenluft forud for kommunalvalget til næste efterår. Placeringen af ringen er nogenlunde på plads, og den vil formentlig stort set følge kommunegrænsen. Det politiske slagsmål internt i regeringen, står mellem SF og Socialdemokraterne på Christiansborg om størrelsen af provenuet, og hvad det skal bruges til. Sagen vil under alle omstændigheder også påvirke Frank Jensens muligheder for at vinde vælgernes gunst under kommunalvalgkampen. Derfor så overborgmesteren sikkert gerne, at sagen nåede en konklusion hurtigst muligt, sådan at kommunen mfl. kan nå at få iværksat betalingsringen i god tid inden valget, så vælgerne kan nå at få glæde af de positive effekter, som flertallet i BR er overbevist om, at ringen skaber. <br /><br /><strong>S for ”Lovlig hash”</strong><br />Forleden vedtog Københavns Borgerrepræsentation et forslag om en forsøgsordning i København med ”lovligt hash” også med Socialdemokraternes og overborgmesterens støtte. Kommunens idé med forslaget er, at få hashhandlen ud af kløerne på kriminelle bander ved at sælge det fra særlige overvågede forretninger i offentligt regi, der giver hashkøberne et alternativ til at søge kontakt med det mere og mere rå kriminelle miljø, der ifølge kommunen har den sideffekt, at det kriminaliserer og dermed ødelægger en masse unge menneskers liv. Forslaget fik i øvrigt bred støtte fra fire ud af fem BR-medlemmer og blandt de borgerlige fra Liberal Alliance. BR-politikernes beslutning munder alene ud i at oversende et brev til den socialdemokratiske justitsminister på Slotsholmen. <strong>Morten Bødskov</strong>, der ikke er kendt for at være tilhænger af lovlig hash, vil næppe vil gøre mere i sagen. Beslutningen var i øvrigt dårligt truffet før, at socialdemokraternes retsordfører på Christiansborg, <strong>Ole Hækkerup</strong>, bl.a. i Deadline på DR2 i debat med SFs BR-medlem <strong>Peter Thiele</strong> blankt afviste, at SSFR-regeringen nogensinde kunne støtte forslaget. Tidligere regeringer – herunder den regering, som Frank Jensen tjente i som justitsminister i 90’erne, har afvist alle hidtidige fremsatte forslag om legalisering eller delvist lovliggørelse af hash. BR vedtog også i 2010 et lignende legaliseringsforslag udarbejdet af kommunens embedsmænd, der heller ikke nød fremme under den daværende borgerlige regering. Kommunens politikere mener imidlertid, at de kan skubbe til den nationale debat om hash ved at træffe beslutning om forslag, som de ingen indflydelse har på at få iværksat.<br /><br /><strong>Franks erfaringer</strong><br />Overborgmesteren selv har undervejs i debatten delagtiggjort offentligheden om sine erfaringer som ung mand med indtagelse hash. Og de var åbenbart omtrent ligeså dårlige som Frank Jensens nylige erfaringer med at drikke vodka under en julefrokost. Det kom frem i en debat på radioens P3 for nylig, hvor overborgmesteren sagde:<br /><br /><em>- Det var aldrig noget, jeg blev særlig glad for som rusmiddel, fordi jeg syntes, det var svært at kontrollere den rus, man fik ud af det.<br />Ingen skibakke til næste år</em><br /><br /><strong>Armlægning om Amagerforbrændingen</strong><br />Andre gange er grænsen for indflydelse, noget som kommunen alene vælger at pålægge sig selv. I føljetonen om Amagerforbrændingens indkøb af to nye store ovne til affaldsforbrænding vil overborgmesteren og hans parti afvente, at regeringen kommer med en genanvendelsesplan for affald. Det har indtil videre medført, at det fælleskommunale selskab Amagerforbrændingen har måttet udskyde anlæggelsen af forbrændingsanlægget indtil videre, hvilket også betyder, at stjernearkitekten Bjarke Ingels internationalt roste projekt med at omkranse hele anlægget af en konstruktion, der også indebærer en skibakke for københavnerne, dermed også ligger i mølpose. For uden Københavns kommunes garanti af et lån på 3, 9 mia. kr. kan man ikke få et spadestik i jorden, der ellers var planlagt til at finde sted her i foråret. Den garanti afviste et flertal i borgerrepræsentationen at give, da sagen blev behandlet på et møde i januar. <br /><br />I de fire øvrige omegnskommuner har man nu truffet beslutning om at garantere for projektets økonomi og komme i gang med anlægget. Desuden har et stort flertal i Amagerforbrændingens bestyrelse, hvor der sidder byrådspolitikere fra alle fem kommuner, besluttet, at man ikke vil føje københavnerne. Yderligere presser både den lokale fagbevægelse og erhvervslivets organisation DI i Hovedstaden på for at få socialdemokraterne og Frank Jensen til at ændre holdning, så kommunen får stillet lånegarantien, og projektet kommer i gang. <br /><br /><strong>Regeringen: Gør som I vil</strong><br />For et par uger siden fik et af Amagerforbrændingens underleverandører, virksomheden Vølund i øvrigt et skriftligt svar fra både finansminister <strong>Bjarne Corydon</strong> og miljøminister <strong>Ida Auken</strong> at vide, at en afklaring i regeringens holdning vedr. genanvendelse af affald ikke er en bremse for kommunen for at anlægge forbrændingsanlægget: <br /><br /><em>- Det er imidlertid efter vores opfattelse ikke korrekt, hvis Københavns Kommune henviser til tilkendegivelser fra regeringen som selvstændig årsag til deres beslutning,</em> står der bl.a. i brevet.<br /><br /><strong>Komplet fastlåst</strong><br />Fronterne er dog nu trukket så hårdt op, og situationen p.t. så politisk ”komplet fastlåst”, at overborgmesteren er trukket i arbejdstøjet for at finde en politisk løsning. Frank Jensen og Socialdemokraterne, som har de afgørende mandater i sagen, forsøger i denne tid at gøde jorden for et kompromis, hvor man sammen med SF og de fire omegnskommuner Tårnby, Frederiksberg, Hvidovre og Dragør udarbejder en plan for fremtidens affaldsbortskaffelse, hvor man tager mest muligt hensyn til de københavnske SF’eres krav om at genanvende mest muligt affald, men hvor resten af affaldet brændes af. Et sådant kompromis indebærer formentlig også, at S får overtalt SF til at acceptere, at Amagerforbrændingen anskaffer de to nye forkætrede ovne, og gennemfører projektet stort set som planlagt. Men det krav ville kortslutte forhandlinger før de kom i gang, så i stedet går overborgmesteren på listefødder og taler om ”en samlet løsning” gennem en ”dialog med alle parter” for at ”finde nye modeller”. Og så skal forbrændingsanlæggets forretningsmodel analyseres yderligere. Kan økonomien hold, hvis mere affald kan genanvendes? Jensen har til gengæld relativt god tid mht. nå i mål, for regeringens genanvendelsesplan ser næppe dagens lys tidligst efter sommerferien. <br /><br /><strong>Forslag om styreform på vej</strong><br />Sidst men ikke mindst afventer de københavnske politikere et udspil fra regeringen, der ændrer kommunens styreform. Formentlig vil lovforslaget gøre det muligt for kommunen at indføre et flertalsstyre ligesom man har i de fleste af landets øvrige kommuner, og som hele BR også bakker op om. Dvs. at et flertal på rådhuset fremover sætter sig på samtlige borgmesterposter. Få på rådhuset tør gætte på, hvordan regeringens forslag, ser ud, men der er en klar forventning om, at det vil indeholde flere forskellige modeller, hvor kommunen så kan vælge den, der passer et flertal bedst. Fx at kommunen kan fortsætte sin praksis som i dag med såkaldt ”delt administrativ ledelse” kombineret med et krav om en effektivisering af forvaltningerne. En anden vigtig del af forslaget - og som imødeses med spænding - består i, hvordan regeringen vil sikre, at mindretallet i København dvs. de borgerlige bliver tilgodeset, når de fremover ikke længere under et flertalsstyre, bliver sikret borgmesterposter. Inden for de næste 14 dage skulle vi blive klogere på et udspil, der grundlæggende vil ændre spillereglerne i københavnsk politikJarl Corduahttp://www.blogger.com/profile/07804806260567779852noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3372263132562842844.post-26112956059785709532012-02-07T12:05:00.000-08:002012-02-07T12:13:23.031-08:00En groggy Overborgmester<em>Ballade hos K om Rasmus Jarlov som spidskandidat</em><br /><br /><strong>Af Jarl Cordua</strong><br /><br /><em>Bringes i Bryggebladet nr. 3 den 9. februar 2012</em><br /><br /><strong>Frank Jensen</strong> har ikke den heldigste hånd p.t. Snart har formiddagsbladenes opmærksomhed om hans <em>”glade dans”</em> med personalet under den fugtige julefrokost lagt sig, før han igen gør sig uheldig bemærket. Det skete, da håndboldherrerne for nyligt vendte hjem med EM-guldmedaljer og traditionen tro blev modtaget på rådhuset med dertilhørende pandekager og hyldest fra folket og med taler fra kulturministeren, kronprinsen og byens overborgmester. Normalt en ren vindersag, hvor man blot skal læse op af et manuskript, smile og give hånd. Men Frank Jensen kom til at kalde målmanden <strong>Niklas Landin</strong> for ”Lundin”. Det er som bekendt også efternavnet på en foragtet dansk barnemorder. På TV-billederne under Frank Jensens tale ser man håndboldherrerne tage sig til hovedet, smile fra øre til øre, og Landin selv vender undervejs i talen ryggen til talerstolen for dermed at vise, hvad han rigtigt hedder. Siden blev Jensen hængt ud af frokostaviserne, men i modsætning til julefrokost-episoden, så skyndte overborgmesteren sig denne gang hurtigt ud med en uforbeholden undskyldning. Han var således ”brandærgerlig” over kikseren. Det er ingenlunde verdens største sag, men ikke desto mindre med til at tegne et billede af en overborgmester, som for tiden åbenbart i offentligheden udstiller sig selv som en klodrian over for vælgerne. Det billede skal – hvis man er Frank Jensen - helst ikke fæstne sig blandt københavnerne inden kommunalvalget med flere lignende pinlige optrædener. I dansk politik er politikere faktisk blevet fravalgt for mindre. <br /><br /><strong>Bedre i gamle dage</strong><br />I det hele taget har Frank Jensen det ikke let, melder adskillige kilder på rådhuset, og det ses. Ud over at sagerne går ham meget personlig på, er han blevet sky. Fx kommer Jensen ikke længere ned og spiser blandt de øvrige BR-medlemmer i ”Snapstinget” i forbindelse med BR-møderne, som han ellers tidligere har haft for vane. Nu om stunder spiser Overborgmesteren for sig selv på kontoret. Og så er han blevet så formalistisk tangerende det komiske, når han som mødeleder i BRs formandsstol, som det skete i forrige uge, tørt bemærkede, at medlemmerne havde overskredet taletiden med hele 15 sekunder. Jensen føler sig vist i øvrigt meget uretfærdigt behandlet i sagen om ”julefrokostepisoden”. På det årlige ”ØU-seminar”, hvor økonomiudvalgsmedlemmerne tager en overnatning på en herregård efter at have drøftet kommunens økonomi over lidt god mad og vin, følte overborgmesteren trang til at holde en tale, som samstemmende af flere deltagere bliver betegnet som pinlig. En fortsat tydeligt mentalt groggy Frank Jensen sagde bl.a. ”at det i gamle dage var sjovere at være politiker” henset til ”julefrokostepisoden”. Og han fik yderligere udstillet sit åbenlyse behov for at optræde patetisk og selvretfærdig, med en efterfølgende kommentar om ”at man ikke engang må sige navne forkert uden at formiddagspressen reagerer”. Det fik kun den effekt, at blikkene flakkede, tæerne krummede sig sammen, og at Frank Jensen i forvejen kollapsede autoritet på rådhuset yderligere er faldet et par grader. Måske Overborgmesteren skulle overveje en anden strategi?<br /><br /><strong>Det går ellers godt</strong><br />Det er ikke, fordi det går skidt i Københavns Kommune. Tværtimod går det faktisk strålende rent økonomisk, hvor man kommer ud af 2011 med et såkaldt ”mindreforbrug” på 650 millioner kr. Kommunen mener selv, at resultaterne er fremkommet gennem en benhård økonomistyring i kraft af kvartalsvise regnskabsprognoser, halvårsregnskab, tilbageholdenhed og prioriteringer. Dertil kommer at Københavns Kommune – midt i en krisetid - også har nedbragt gælden i årets løb med 1,5 mia. kr. Samtidig har København, hvis indbyggertal vokser kraftigt i disse år, haft et historisk højt forbrug på anlæg på 2,8 mia. kr. fordi man skal bygge nye daginstitutioner og skoler.<br /><br /><strong>Politikernes forsømmelser</strong><br />Tiden er dog nu kommet til, at kommunens politikere begynder at prioritere helt andre områder i det kommende budgetforlig. Det blev på ret tragisk vis understreget, da politikerne var på vej hjem fra budgetseminaret fik at vide, at to 14-årige piger var faldet fire og en halv meter ned fra Dronning Louises bro på Nørrebro, fordi et gennemtæret gelænder gav efter. Den ene pige er nu blevet lam fra livet og ned. I forvejen var SFs teknik- og miljøborgmester <strong>Ayfer Baykal</strong> på vej med en redegørelse, der viser, at der er et akut behov for at renovere broer og veje for seks mia. kr. I øvrigt har Venstres kulturborgmester, <strong>Pia Allerslev</strong>, tidligere hævdet, at flere af kommunens ejendomme er så faldefærdige, at de nogle steder er blevet afspærret på grund af en fare for, at tagsten mv. falder ned. Der er med andre ord rigeligt at tage fat på. Så i stedet for at kommunens politikere bruger penge på prestigeprojekter og skyder skylden på hinanden, så ligger det lige for, at de i kommende budgetforhandlinger prioritere dette forsømte område. Mon ikke vælgerne har en stærk formodning om, at Frank Jensen nu tørrer sine øjne og sætter sig sammen med Ayfer Baykal og Pia Allerslev og får løst denne opgave?<br /><br /><strong>Spindoktor-svingdøren</strong><br />På Rådhuset er der kommet godt gang i svingdøren, når det gælder spindoktorer. Overborgmesteren mistede kort før jul den overalt i det politiske miljø særdeles respekterede <strong>Amalie Kestler</strong>, der ved nytårstid startede som dagbladet Informations politiske redaktør. For nylig kom det frem, at arvtageren bliver redaktør <strong>Jakob Elkjær</strong>, som i mange år har skrevet om medier senest på dagbladet Politiken. SFs sundheds-og omsorgsborgmester <strong>Ninna Thomsen</strong> har også fået spin-forstærkning og har ansat <strong>Lene Espersens</strong> tidligere særlige rådgiver, <strong>Rikke Egelund</strong> som pressechef. Tidligere i november måtte Thomsen afgive sin pressechef, <strong>Thomas Hundsbæk</strong>, der er blevet særlig rådgiver for den radikale udviklingsminister <strong>Christian Friis Bach</strong>. I Teknik- og miljøforvaltningen har SFs borgmester Ayfer Baykal ansat den tidligere RU-formand og mangeårige kommunikationsmedarbejder i Økonomiforvaltningen, <strong>Morten Rixen</strong> som fungerende pressechef. <br /><br /><strong>Jarlov-fløj lider nederlag</strong><br />Hos de konservative er der ved at blive fyret godt og grundigt op i magtkampen om, hvem der skal være det kriseramte partis spidskandidat ved næste BR-valg. For nylig meldte spidskandidaten ved de seneste tre BR-valg tidl. Sundheds og omsorgsborgmester <strong>Mogens Lønborg</strong> fra som kandidat. Han ville i fremtiden hellere koncentrere sig om sin konsulentforretning, lød forklaringen. Og spørger man rundt, så er det <em>en del</em> af forklaringen. Den anden del af forklaringen er den man kan finde hos baglandet, der mener, at Lønborg nu har haft sin chance og i øvrigt missede muligheden for at blive borgmester i to ud af tre forsøg. Man må desuden nøgternt også konstatere, at Lønborg mildest talt må siges at have sit folkelige gennembrud til gode selv efter mere end 10 år i københavnsk politik. Det er derfor heller ingen hemmelighed, at et kandidatudvalg nedsat af de konservatives københavnske ”hovedbestyrelse” (Det hedder den!) igennem nogen tid har vurderet alternative kandidater, hvor kendiseffekten og gennemslagskraften i medierne var noget større. Med dette in mente ligger det lige for at vælge det nuværende medlem af Borgerrepræsentationen og indtil for nylig folketingsmedlem <strong>Rasmus Jarlov</strong> som partiets spids-og borgmesterkandidat. Men sådan spiller klaveret ikke. Den 1. februar var der møde i den konservative hovedbestyrelse, hvor formanden <strong>Andreas Boisen</strong> foreslog, at partiet på den ordinære generalforsamling den 20. februar skulle vælge en spidskandidat og i realiteten kun tage stilling til et forslag: Rasmus Jarlov. Imidlertid var hovedbestyrelsen ikke enig med formanden, der efter afstemning med stemmerne syv-syv måtte se sit forslag falde. Konsekvensen blev, at partiet nu formentlig udsætter valget af spidskandidat til efter sommerferien. Og hvad med Jarlov og fremtiden? Og hvorfor i alverden vælger de konservative i København ikke en kandidat, der er særdeles synlig i den offentlige debat, og som mange iagttagere ser som en af de meget få lysende stjerner i det nedsmeltede konservative parti? Sagen er åbenbart, at Jarlov ikke er så populær i sit parti, som man ellers skulle tro. I den fire-mand-store konservative gruppe på rådhuset er han isoleret på grund af sin hang til særstandpunkter og solomeldinger i medierne. Man hæfter sig også ved Jarlovs rekordstore fravær i BR på grund af flere og lange orlovsperioder. Senest har han været på en månedlang rundrejse i det sydlige Afrika. <br /><br /><strong>Flirt med LA</strong><br />Det er også faldet nogle for brystet, at Jarlov ved Grundlovsmødet i fjor på Kastellet fra talerstolen koketterede med, at han havde fået hele to tilbud fra rivalerne i Liberal Alliance om ”en sikker folketingskreds”. Dertil kommer, at ikke alle i partiet har det fint med, at Jarlov tilsyneladende skulle have finansieret sine valgkampe bl.a. i kraft af en stor donation fra Liberal Alliances mæcen Saxo Bank-direktøren <strong>Lars Seier Christensen</strong>. Alligevel er det en kendsgerning, at Jarlov er temmelig ombejlet i sit parti og nu senest har fået tilbudt en rimelig sikker valgkreds – Fredensborg-kredsen i Nordsjælland – som indtil for nylig har givet valg til partiformand <strong>Lars Barfoed</strong>. Det er - efter sigende - en meget selvbevidst kreds, der tidligere har givet valg til flere prominente konservative politikere bl.a. <strong>Hans Engell</strong>. De konservative i København ser helst – og nogle kræver ligefrem – at Jarlov alene fokuserer på Københavns Borgerrepræsentation, mens andre mener at vide, at de konservative i Fredensborg ikke forestiller sig, at Jarlov fortsætter sin kommunalpolitiske karriere, hvis de opstiller ham som folketingskandidat. I øvrigt står Jarlov med det problem, at der er ganske længe til næste folketingsvalg, hvorfor han i mellemtiden godt kunne bruge et spidskandidatur i København som politisk platform at markere sig ud fra. Måske regner Jarlov og hans støtter med, at den konservative veteran <strong>Per Stig Møller</strong>, som er valgt på Frederiksberg, nedlægger sit mandat i Folketinget allerede til sommer, sådan at Jarlov, der er valgt som første suppleant, kan indtræde i den konservative folketingsgruppe. Men det er ikke sikkert, at det sker. For Per Stig Møller regnes ikke for at være en af Jarlovs største fans. Nogle mener, at han netop af den grund bliver siddende frem til næste valg. Så hvad gør Jarlov? Et bud er, at hvis politikeren tvinges til at vælge mellem BR og en sikker folketingskreds, så vælger han det sidste, og indtil videre er han BR-medlem i de næste to år. Men hvem vælger de konservative så? Hvis ikke andre melder sig, så ligger det til, at BR-medlem <strong>Jakob Næsager</strong> får buddet. Det vil under alle omstændigheder være en Uriaspost henset til de konservatives aktuelle vælgeropbakning. En halvering af partiets fire mandater i BR er måske i virkeligheden ret nådigt sluppet. En ting er dog sikkert: Når de slås hos de konservative, så er der i al fald garanti for en høj underholdningsværdi.Jarl Corduahttp://www.blogger.com/profile/07804806260567779852noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-3372263132562842844.post-37466112181045233822012-01-25T10:45:00.000-08:002012-01-26T02:38:40.930-08:00Franks fald fra tinderne<em>Overborgmesteren har lidt et alvorligt prestigetab med ”julefrokostepisoden”</em><br /><br /><strong>Af Jarl Cordua</strong><br /><br />Bragt i Bryggebladet nr. 2 den 26. januar 2012 <br /><br />Københavns Rådhus blev i dagene op til jul rystet af historien om, at byens overborgmester i en heftig vodkabrandert havde insisteret på at danse lige lovligt tæt o.a. med flere yngre kvindelige fuldmægtige i forbindelse med Økonomiforvaltningens julefrokost fredag den 16. december. Det var naturligvis Ekstra Bladet, som bragte historien på forsiden lillejuleaften, og i juledagene blev <strong>Frank Jensens</strong> påståede tilnærmelser - efter heftig indtagelse af vodka, idet julefrokosten havde et russisk tema - yderligere vendt og drejet af frokostaviserne. Den pæne del af pressen lod i første omgang tvivlen komme Københavns førstemand til gode, der på dette tidspunkt selv nægtede at kommentere påstandene. Jensen slap naturligvis ikke for at blive trukket gennem sølet bl.a. af det efter hånden mere og mere bornerte, Ekstra Bladet, der i øvrigt og paradoksalt nok i stigende grad lever af prostitutionsannoncer. Avisen mente imidlertid, at man i sin dækning af sagen nu var i sin gode ret til at udstyre Københavns overborgmester med et nyt øgenavn, <em>”Frank Klam”, </em>henset til, at førstemanden ifølge de anonyme rapporter skulle have forsøgt at kysse - og siden - slikke mindst en af de førnævnte fuldmægtige i nakken for endelig at have ”omklamret” andre medarbejdere samt forsøgt at holde dem fast. <br /><br /><strong>Årets julefrokosthistorie</strong><br />Det kan nok være, at man på Rådhuset – og ude i de små hjem ved julefrokostbordene – fik noget at tale om til de mange julefrokoster i juledagene, hvor mange ellers lukker helt af for nyheder for at samle sig om samvær med venner og familie. <br />Måske var det netop den mediestrategi, som Jensen satsede på, da han i de første tre uger nægtede at kommentere julefrokost-episoden? Men det virkede ikke. <br />Liberal Alliances <strong>Lars Dueholm</strong> øsede undervejs af <em>”La Cronique Scandaleuse”</em> og konstaterede, at Frank Jensen ”er ret pigeglad” med henvisning til, at S-politikeren også i 2004 i en lignende sag måtte sige undskyld til en S-medarbejder på Christiansborg. <br /><br /><strong>Juhls redegørelse</strong><br />Historien fortsatte således på fuld styrke efter jul og fandt først sin afslutning, da Jensen – hårdt presset af et politisk flertal på rådhuset – fik kommunens administrerende direktør <strong>Claus Juhl</strong> til at rykke ud med en redegørelse den 10. januar. Af den fremgår det, at Jensen allerede tre dage efter episoden fandt sted blev kontaktet af Juhl, der informerede ham om de klager fra medarbejderne, som han samme dag var blevet gjort bekendt med. Stillet over for de oplysninger skulle Overborgmesteren ifølge Juhl redegørelse have svaret i disse på-en-guldvægt-vejede officielle vendinger: <br /><em>"Jeg vil naturligvis gerne beklage, hvis min opførsel ved fredagens julefrokost har provokeret eller overskredet nogles grænser. Det har ikke været tilsigtet. Beklagelsen kan viderebringes af dig eller direkte af mig, hvis det ønskes.”</em><br /><br /><strong>Beklager hvis</strong><br />Her skal man lægge mærke til det lille ord <em>”hvis”. </em>Jensen var åbenbart på dette tidspunkt stadig selv i tvivl om, hvorvidt nogen havde følt sig forulempet. Det kan godt undre, da sagen sådan set starter med, at de krænkede medarbejdere – helt efter alle regler - gør opmærksom på sagen ved at henvende sig til Juhl, der er deres chef som leder af økonomiforvaltningen. Ifølge Ekstra Bladets kilder så blev Jensen indkaldt til en alvorlig snak med Juhl og endda irettesæt. Det er vist ikke praksis i den kommunale forvaltning for, at den øverste embedsmand irettesætter sin politiske chef.<br />Det er også bemærkelsesværdigt, at det tog så lang tid, før den forbeholdne beklagelse kom for en dag. Det sker først den 10. januar med Juhls redegørelse, efter at et stort og bredt politisk flertal på rådhuset forinden truede med at tvinge overborgmesteren til selv at komme med en redegørelse.<br /><br /><strong>Glad men ked af det</strong><br />Det var i øvrigt ved den lejlighed, at Jensen – en anelse uklædeligt – forsøgte at bagatellisere sagen, som noget ”der udviklede sig med min glade dans på dansegulvet” på en måde, så nogen <em>”følte sig provokeret”.</em> Det var han <em>”naturligvis ked af”</em> samtidig med, at han var <em>”glad for”, </em>at der ikke var anlagt nogen sag. <br />Til Politiken lød forklaringen sådan: <em>”Det var en rigtig god julefrokost. Der var dans, og jeg gik til den. Jeg dansede og var glad, og det har så provokeret nogle.”</em><br />Det er med andre ord svært at tro – også når man fx ser TV2s interview med overborgmesteren – at Frank Jensen virkelig beklager noget som helst. Det virker ikke sådan.<br /><br /><strong>Pinlig og skadelig</strong><br />På Københavns Rådhus er der bred enighed om, at sagen har været ekstremt pinlig for Frank Jensen, for hans familie, og for hans medarbejdere. Og den har skadet både hans egen, borgerrepræsentationens og kommunens anseelse. Jensen har helt indlysende optrådt uværdigt og udvist en manglende dømmekraft, der slet ikke sømmer sig for byens førstemand. Mange spørger sikkert sig selv: Hvad laver en stærkt beruset overborgmester kl. 3 om natten – som det hævdes – i benævnte situationer, der må siges at være stærkt uforeneligt med hans embede? Hvis han ikke kan tåle spiritus – og det er en ærlig sag - så burde han vel have afstået fra at drikke vodka i de store mængder? Han kunne også have disponeret som ganske mange chefer allerede gør i forbindelse med julefrokoster og gået tidligt hjem.<br /><br /><strong>Det interessante</strong><br />Når alt dette er sagt, så får sagen altså ingen direkte politiske konsekvenser. For formelt set er der – som Frank Jensen gjorde meget ud af pointere i interview med TV2 den 10. januar - slet ikke rejst sag. <em>”Det er det interessante”, </em>som han sagde. Det ville kræve, at de pågældende fuldmægtige fx gennem deres fagforening anlagde en sag for sexchikane. Det stod allerede tidligt klart, at det ville de ikke, og det kan der være mange grunde til. <br />I denne sag har der i øvrigt været et meget speget politisk spil mht., hvordan politikerne har skullet håndtere sagen. Det er ikke rigtig nogen, der har haft lyst til at opkaste sig til de store moralister i medierne for at score nogle politiske point. På den anden side, er oppositionen sat i verden for at stille magthaverne til ansvar og på borgernes vegne kontrollere alt i den offentlige forvaltning, herunder en overborgmesters tågen rundt på et dansegulv under en personalejulefrokost. <br /><br /><strong>Jensen pressede SF</strong><br />Faktisk har oppositionens kritik – med et par undtagelser - begrænset sig til at kræve en redegørelse eller en forklaring fra overborgmesteren. Hvad de så – næsten - endte med at få. Ifølge forlydende på Rådhuset var Frank Jensen meget aktiv for at få især SF og de radikale til at afstå fra det krav. De radikales <strong>Anna Mee Allerslev </strong>var dog stålsat i sin afvisning og gik sammen med de borgerlige og Enhedslisten om kravet. SF’erne derimod spillede tilsyneladende et dobbeltspil. På den ene side var de ligeså forargede som alle andre, men de lå – mener flere kilder - under for et pres fra Jensen i den forstand, at de dæmpede sig offentligt mht. at kræve en redegørelse, men i stedet stillede sig i ly af Venstres Pia Allerslev, som så blev den, der ”førte kniven” mod Jensen på alles vegne. Hun trådte måske undervejs lidt for hårdt på den patetiske gaspedal, da hun spurgte ind til, om de forulempede medarbejdere nu havde fået et psykologtilbud efter deres møde med overborgmesteren.<br />Under alle omstændigheder så mislykkedes Frank Jensens pressionsstrategi, og i stedet blev adm. direktør Claus Juhl til sidste sendt i byen med en redegørelse, der indtil videre har tilfredsstillet oppositionen og fået lukket sagen.<br /><br /><strong>Tab af prestige</strong><br />Konklusionen er, at Frank Jensen har lidt et prestigetab af dimensioner. Er det en mand, som man i fremtiden fx vil invitere som festtaler på en S-kongres? Spørgsmålet er dog, om sagen i tilstrækkeligt grad interesser vælgerne ved kommunalvalget om to år, hvor Jensen gerne skal levere fremgang for sit parti. Måske vil vælgerne bare glemme sagen og hæfte sig ved hans indiskutable kompetencer og resultater. For det går faktisk fremragende i København, under overborgmesterens på mange måder suveræne ledelse. Byen oplever stor vækst, og økonomien har ikke været bedre i mange år.<br /><br /><strong>Tiltagende isolering</strong><br />Jensen har også vist sig som en glimrende leder af det politiske arbejde. Indtil for ca. et halvt år siden var stemningen på rådhuset i top. Men det har ændret sig det seneste halve år. Selve episoden med den ”glade dans” bliver af både folk i S og blandt de andre partier set som kulminationen på en tiltagende politisk isolering af Frank Jensen og Socialdemokraterne. Det kan man også se af sagerne om Økonomiforvaltningens pinlige budgetregnefejl på 73 millioner kr., Jensens bestræbelser på at indføre enhedsforvaltning (som næppe bliver til noget) og til dels Amagerforbrændingens investering i nyt forbrændingsanlæg (der faldt på gulvet lige før jul). <br /><br /><strong>Charmeoffensiv i vente</strong><br />Så hvad gør Frank Jensen? Han indleder en ny charmeoffensiv i forhold til SF’erne, som er blevet mere og mere kritiske over for ham. Især fordi de – og andre af hans samarbejdspartnere – i stigende grad oplevede ham som en solkonge for bordenden i økonomiudvalgets mødelokale, der ikke kunne skjule sin manglende respekt og som ”bossede” rundt med dem. Nu er Jensen måske kommet lidt ned på jorden igen efter at have gennemlevet den største ydmygelse i sit politiske liv, der nu har fjernet den sidste rest af den magi og autoritet, som ellers prægede det første 1½ år af hans periode. Fremover er Jensen på en helt anden måde end før nødt til at bruge tid og kræfter på at vinde folk over på sin side. Det er sikkert meget sundt. Uforudsigeligheden i københavnsk politik er i hvert fald tilbage!Jarl Corduahttp://www.blogger.com/profile/07804806260567779852noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3372263132562842844.post-13720661180650576292011-12-14T05:42:00.000-08:002011-12-14T05:51:23.306-08:00Politisk slagsmål kan koste skatteborgerne 84 millioner kr.<em>Frank Jensen vil vinde tid i sagen om nyt anlæg på Amagerforbrændingen</em><br /><br /><strong>Af Jarl Cordua</strong><br />´<br /><em>Bragt i Bryggebladet nr. 20 den 15. december 2011</em><br /><br />Det politiske år 2011 er ved at rinde ud og julestemningen er ved at sænke sig over <strong>Martin Nyrops</strong> gamle rådhus. Især to sager har domineret den københavnske politiske dagsorden her i den seneste tid, og de har begge potentiale til at blive problematiske sager for Overborgmesteren, hvis ikke man får lidt hjælp fra regeringen. Og den skulle være på vej.<br /><br />I sidste uge holdt transportminister <strong>Henrik Dam Kristensen</strong> en konference om ”betalingsringen” eller ”miljøringen” for biler, der kører ind i København. Her præsenterede ministeren flere muligheder for, hvor den ring kunne ligge. Især de socialdemokratiske omegnsborgmestre er meget bekymret for regeringens planer for ringen, og de har i dagspressen har ytret deres modstand. Senest da regeringen for nylig lod billetprisen for tog, busser og metro stige.<br /><br /><strong>2 mia. kr. til investeringer</strong><br />På rådhuset er det store røde flertal dog helt enig med regeringen om etablering af ringen. Imidlertid har beregninger vist, at indtægterne fra ringen får svært ved at løbe op i de 2 mia. kr. som der i regeringsgrundlaget er sat af til infrastrukturinvesteringer i Købehavn. Det ville formentlig kræve så høje takster – måske mere en 50 kr. pr. gang – at det næppe bliver populært. Formentlig vil man sætte taksterne på et mere acceptabelt niveau fx 20-25 kr. Problemet er dog, at de ikke generer det fornødne overskud, som kan bruges til mere kollektiv trafik. Fx udbygning af kapaciteten i busser, metro og tog, hvor man må forvente at behovet vil stige markant lige så snart, at ringen er blevet etableret. For tiden er der stor passagerutilfredshed med fx kystbanetoget, hvor folk står op og hvor togene – for at sige det pænt – er ganske uregelmæssig med mange forsinkelser osv. I øvrigt er <strong>Frank Jensen</strong> sammen med store dele af fagbevægelsen i København tilhænger af at få bygget en havnetunnel, der kunne aflede den tunge trafik uden om byen, men det er SF og Enhedslisten til gengæld blankt imod.<br /><br /><strong>Trafikplan på vej</strong><br />Summa summarum: Indtægterne fra trængselsafgifterne kan næppe finansiere de trafikinvesteringer, som København har behov for i de kommende år. Men på rådhuset forlyder det, at regeringen sammen med Enhedslisten i starten af januar barsler med en samlet trafikplan for hele hovedstadsområdet, hvor det ligger i kortene, at man samtidig vil finde pengene til at gennemføre massive trafikinvesteringer i hovedstaden. Det er en god nyhed for både København og ikke mindst Frank Jensen. Statslige investeringer skaber både job og omsætning til byen, så bedre julegave kan han næppe tænke sig. <br /><br /><strong>Skibakke i fare</strong><br />København blev for nylig rost for sin kreativitet, som man også i udlandet havde fået øje på. Den danske stjernearkitekt <strong>Bjarke Ingels</strong> og hans firma vandt i januar arkitektkonkurrencen om et nyt storstilet byggeprojekt som det fælleskommunale affaldsforbrændingsselskab ”I/S Amagerforbrænding” er på nippet til at sætte i værk. Ideen går ud på først at bygge et nyt og moderne forbrændingsanlæg med udvidet kapacitet, som man siden lader indkapsle af en bygning, der kan anvendes som skibakke – ”Amager Bakke” til glæde for københavnske skiløbere i vintermånederne. Et projekt, som det amerikanske Time Magazine har vurderet til at være blandt verdens ”50 vildeste idéer”, og hvor det første spadestik efter planen skulle tages til foråret. <br /><br /><strong>Vild idé</strong><br />Imidlertid bliver ”den vilde idé” ikke til noget i første omgang til trods for at bestyrelsen i selskabet Amagerforbrænding I/S, der i fællesskab ejes af København og fire andre kommuner: Tårnby, Dragør, Hvidovre og Frederiksberg for længst har truffet beslutning om at gennemføre projektet. Men hvis ikke Københavns Kommune garanterer et lån på 3,9 mia. kr., så har Amagerforbrændingen ikke mulighed for at skaffe den nødvendige finansiering til projektet, der skal stå endeligt færdigt i 2016. Tre af de fem kommuner har tidligere truffet beslutning om at garantere lånet. Med andre ord: Københavns Kommune har det afgørende ord i sagen. <br /><br /><strong>Jensens dilemma</strong><br />I denne uge er det derfor op til Frank Jensen og socialdemokraterne på rådhuset at afgøre, om de vil følge deres partifæller i de øvrige kommuner og formentlig de borgerlige partier i Borgerrepræsentationen og stille garantien. Alternativt kan S gå sammen med venstrefløjen og formentlig de radikale og afvise at stille garantien for lånet. I begge tilfælde giver det problemer for Frank Jensen. For enten lægger han sig ud med partifællerne i omegnskommunerne, der formentlig vil føle sig ført bag lyset. For undervejs i processen har de åbenbart har haft den klare opfattelse, at Overborgmesteren har været med på idéen. Det ses blandt andet ved at kommunens administrerende direktør <strong>Claus Juhl </strong>har været inde over sagen og i foråret har holdt mindst et møde med Amagerforbrændingen. Eller også åbner Frank Jensen en flanke til samarbejdspartneren SF, hvor BR-medlemmerne <strong>Signe Goldmann</strong> og <strong>Iben Wiene Rathje</strong> har gjort modstanden mod projektet til deres mærkesag.<br /><br /><strong>Tager en time-out</strong><br />I skrivende stund (søndag) tyder det på, at Jensen vælger at udskyde beslutningen og afventer ABF-regeringens planer på området. For hvis regeringen kan blive enige om en linje på området for affaldshåndtering og bortskaffelse, så har Jensen bedre muligheder for at få både de radikale og især SF med på en løsning, der forpligter dem også i København. Jensen vil altså vinde tid, men det er ikke gratis.<br /><br /><strong>Koster en svømmehal</strong><br />Politikerne er i en kattepine, for hvis ikke der træffes beslutning om at garantere lånet, så skal selve udbudsmaterialet for projektet – der i sig selv er en bekostelig affære – efter reglerne gå om. Prisen for Københavns ubeslutsomhed kan blive op til 84 millioner kr., hvilket svarer til nyprisen på to svømmehaller. Det er dog en regning, der skal deles med de øvrige kommuner, men København med sin størrelse hænger på mere end halvdelen af udgifterne. Modstanderne af projektet henviser dog til, at det er en lille pris at betale for et udvidet forbrændingsanlæg, som de anser som en stor fejlinvestering til knapt fire mia. kr.<br /><br /><strong>Undervurderet modstand</strong><br />Hvordan er det kommet så vidt? Alt tyder på, at de øvrige kommuners repræsentanter i Amagerforbrændingens bestyrelse anført af dets næstformand, Tårnbys socialdemokratiske borgmester <strong>Henrik Zimino</strong>, har undervurderet den københavnske modstand mod projektet. Modstanden bunder især i, at politikerne anført af SF og Enhedslisten mener, at tiden er kommet til at afvise modellen, hvor man brænder affald mod så til gengæld at få varme, der kan bruges til rumopvarmning i de københavnske husholdninger. Forbrændingsanlægget på Refshaleøen på Amager er 41 år gammelt, voldsomt nedslidt og utidssvarende drifts- og miljømæssigt, og tiden er ved at rinde ud, hvis man skal finde en ny løsning. <br /><br />I Amagerforbrændingens bestyrelse har der således været enighed om at vedtage projektet, der indebærer at man får to nye ovne med større kapacitet til at forbrænde og håndtere 400.000 tons affald, som de fem kommuner producerer hvert år. Det tal ventes i øvrigt at stige, når hovedstaden forventes at vokse med 100.000 indbyggere de næste 10 år, og dertil kræves simpelthen større kapacitet, mener tilhængerne. <br /><br /><strong>Vil genanvende mere affald</strong><br />SFs tidligere teknik og miljøborgmester <strong>Bo Asmus Kjeldgaard</strong> har tidligere i bestyrelsen stemt for planerne, samtidig med at han ønskede at få belyst, hvad det ville koste, hvis man i stedet kun etablerer én ovnlinje. Det er nemlig den løsning, der længe har været bred enighed om blandt de københavnske politikere er den mest fornuftige, men af en eller anden grund ikke er blevet taget alvorligt i Amagerforbrændings bestyrelse. Synspunktet blandt flertallet af teknik og miljøudvalgets medlemmer er, at man i stedet for at udbygge kapaciteten bør afvente den teknologiske udvikling, som på sigt gør det muligt at genanvende mere affald. Det ville være mere bæredygtigt og mere miljømæssigt forsvarligt fremfor som nu at brænde mere affald af. Hertil svarer modstanderne, at der ind til videre ikke er udviklet noget forsvarligt alternativ til affaldsforbrænding. Den sag skal vi nok høre mere til.<br /><br />Alle læsere ønskes en glædelig jul samt et godt nytårJarl Corduahttp://www.blogger.com/profile/07804806260567779852noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3372263132562842844.post-11844849194250607662011-11-30T13:38:00.000-08:002011-11-30T13:56:22.356-08:00Frank Jensen har fået sig en opposition<em>SF og R har sat sig i respekt overfor Overborgmesteren</em><br /><br /><em>Bragt i Bryggebladet nr. 19 den 1. december 2011 </em><br /><br /><strong>Af Jarl Cordua</strong><br /><br />På Københavns Rådhus har det siden valget for to år siden været tydeligt, at byens overborgmester <strong>Frank Jensen </strong>rager op i Københavns politiske landskab med sin 10 årige ministererfaring, sin 25 år lange folketingskarriere osv. i bagagen. Københavnsk politik er på godt og ondt en sag mellem <em>”Frank Jensen og de syv små dværge”</em>. For de øvrige politiske spillere på Rådhuset er med nogle få undtagelser præget af uerfarenhed, manglende strategiske og taktiske færdigheder samt ikke mindst politisk gennemslagskraft i forhold til medier og vælgere. Men måske er det billede nu så småt ved at ændre sig. <br /><br />For forrige torsdag på mødet i Borgerrepræsentationen (BR) formåede SF og de radikale at sætte sig i respekt overfor Frank Jensen på en måde, som det ikke er sket i hans overborgmestertid. Et flertal uden om Socialdemokraterne bestående af alle øvrige partier (minus Liberal Alliance, der undlod at stemme) besluttede at sætte Jensen på plads i sagen om Københavns fremtidige styreform. <br /><br /><strong>Første store nederlag</strong><br />Selv om Jensen var klar over, at han ville rende ind i sit første store politiske nederlag, så forsøgte han på mødet at nedtone betydningen heraf. Overborgmesteren kunne dog ikke skjule sin irritation over SF, men i stedet for at være (alt for) vred, så påtog han sig - som debatten skred - frem en maske af tilforladelighed og ironisk distance til det faktum, at han var kommet i mindretal. <br />Selve debatten efterlod et indtryk af, at modstanderpartierne på talerstolen lod spørgsmålet om antallet af borgmesterposter blive et spørgsmål om der i fremtiden fortsat ville være demokrati eller ej. På talerstolen kæmpede modstanderne enten for bevarelse af muligheden for at få en borgmesterpost til sit parti, hvis man tilhører mindretallet (de borgerlige) eller hvis man tilhørte flertallet i rød blok for alt i verden at undgå fremover at sidde tilbage - nu som udvalgsformænd - og strippet for al magt under en S-ledet enhedsforvaltning (Enhedslisten, SF og de radikale). Der er også et andet forhold, som adskiller modstanderpartierne. Hele rød blok står samlet i spørgsmålet om at indføre et flertalstyre i kommunen, hvor i mod de borgerlige partier på rådhuset - minus Liberal Alliance - er imod. Modstanderpartierne er således delte i dette spørgsmål. Til gengæld går flertallet minus S og LA ind for bevarelsen af de syv borgmesterposter, som de er i dag dvs. ”den delte administrative ledelse.”<br /><br />Efter den livlige debat i BR stemte flertallet for et såkaldt ”medlemsforslag” stillet af Enhedslisten, Venstre og de konservative, der pålægger overborgmesteren overfor Folketing, regering og KL (Kommunernes Landsforening) at tilkendegive, at BR ønsker at bevare en delt administrativ ledelse i Københavns Kommune som hidtil (dvs. bevare de syv borgmestre som i dag), samt at overborgmesteren løbende skal holde Borgerrepræsentationen orienteret om arbejdet med ændret styrelsesforhold.<br /><br /><strong>Hvad gør SF på Borgen?</strong><br />Med andre ord: Flertallet i BR tager i denne sag førergreb på Frank Jensen og tvinger ham til at arbejde imod sin egen overbevisning. Det er noget, der sker yderst sjældent for en socialdemokratisk overborgmester på Københavns Rådhus. <br />I praksis får medlemsforslaget næppe den store betydning. For når Frank Jensen har sendt et brev til folketing, regering og KL om flertallet i BRs holdning, så har han i praksis løst sin opgave. Alle – også regeringen – kender dog Frank Jensens synspunkter. Nu venter alle på en afgørelse i regeringen, hvor især interessen samler sig om, hvordan SF på Christiansborg stiller sig til sagen. Derefter skal enten de borgerlige eller Enhedslisten medvirke til at stemme reformen hjem. Her satser regeringen formentlig på, at <strong>Lars Løkke Rasmussen</strong> og hans parti Venstre ikke kan holde til at stemme imod en reform, som han selv, da han var statsminister, satte på dagsordenen i sin regeringstid. <br /><br /><strong>Politisk huskekage</strong><br />Frank Jensen afsluttede i øvrigt debatten ved sejrsikkert at erklære, at han har flertallet – udenfor rådhuset - på sin side i denne sag. Han henviste fx til at den borgerlige avis Berlingske i sin leder i dagene forinden støttede hans ønske om en styrereform. Omvendt tror de færreste på Jensen, når han hævder at have støtte i den københavnske befolkning. Den almindelige københavner har formentlig knapt bemærket debatten, og har formentlig travlt med andre ting end at sætte sig ind i de abstrakte forhold omkring en strukturreform. Den debat er ikke just en folkelig sællert.<br /><br />Efter at givet overborgmesteren denne ”politiske huskekage”, så har man på rådhuset noteret sig at både SFs og de radikales selvtillid er steget, og hos SF tyder det på at behovet for at vise, at man ikke er smeltet sammen med S, er stigende. Måske vil netop det vise sig i endnu en sag, der har potentialet til at sende Frank Jensen på juleferie med endnu en politisk ydmygelse.<br /><br /><strong>En tastefejl til 73 mill. kr</strong><br />I sidste uge måtte Økonomiforvaltningen på rådhuset beklage, at de på grund af en enkelt medarbejders tastefejl desværre skal finde 73 mill. kr. til børnepasning i hovedstaden. <br /><br />På grund af tastefejlen i et elektronisk regneark, der anvendes til at lave en prognose for børnetallets udvikling, så havde man undervurderet behovet for børnepasning til næste år. De manglende 73 mill. kr. er selv for en kommune af Københavns størrelse et pænt stort beløb, der fx svarer til, at man kan sænke indkomstskatten for alle borgere med 0,1 pct. Det er imidlertid ingen større katastrofe, i det Børne og Ungdomsforvaltningen (BUF), der hidrører under den socialdemokratiske borgmester <strong>Anne Vang</strong>, i forvejen – ikke mindst henset til det nylige budget forlig – er økonomisk ”godt polstret”. På rådhuset taler man om eksistensen af en buffer på ca. 70 mill kr. i BUFs budget, så de resterende tre mill. kr. finder man nok et eller andet sted.<br />Sagligt set er der ingen sag. For alle kan lave fejl, og Frank Jensen kan hverken gøre fra eller til, når en medarbejder begår dem. Men politisk er der naturligvis tale om en sag, for alt hvad der foregår i Økonomiforvaltningen, er overborgmesterens ansvar. Derfor er sagen i sidste ende ekstremt pinlig for Frank Jensen og hans forvaltning herunder dets chef adm. direktør <strong>Claus Juul</strong>.<br /><br />Fejlen er nemlig ikke den eneste større fejl, der for nylig er blevet begået af økonomiforvaltningen. Under budgetforhandlingerne kom det pludselig frem, at der var regnet 56 mill. kr. galt. Dvs. forligspartnerne havde de færre penge at gøre godt med i forhold til vælgerne, og det irriterer naturligvis politikerne, at de ikke kan regne med de tal, som de bliver præsenteret for. <br /><br /><strong>Krakilske embedsmænd</strong><br />De øvrige seks forvaltninger på rådhuset laver naturligvis også ind imellem fejl. Og når det sker – det kan fx være på ganske få millioner kr. – så kan også de folkevalgte politikere opleve en arrogance, hvor de skal stå skoleret overfor krakilske embedsmænd fra Økonomiforvaltningen (ØU), der sjældent lader nåde gå for ret. Derfor skal man næppe regne med, at borgmestrene og deres fagforvaltninger ligefrem står i kø for at forsvare Økonomiforvaltningen. Tværtimod har man svært ved at skjule sin fryd over, at Frank Jensens embedsfolk nu selv er endt i fedtfadet og efterfølgende er blevet hængt til tørre i dagspressen. I øvrigt er Økonomiforvaltningens facon formentlig blandt årsagerne til den i forvejen udbredte ulyst hos borgmestrene og fagforvaltningerne for via en styrereform at komme ind under en enhedsforvaltning, hvor Økonomiforvaltningen så får endnu mere magt over dem. <br /><br />Lægger man de to nylige fejl sammen, så er det i alt tastet/regnet/lavet fejl for 129 mill. kr. Set i lyset af at Frank Jensen med en ny styrereform selv regner med at spare kommunen for i alt 150 mill kr, så er der dermed tale om ganske ”pæne” fejl. Som en politiker udtrykker det: <em>”Det kører ikke for Økonomiforvaltningen”. </em><br /><br /><strong>Nyt nederlag på vej?</strong><br />Ikke desto mindre så har den seneste fejl givet bl.a. Venstres kultur- og fritidsborgmester <strong>Pia Allerslev</strong> anledning til at stille et medlemsforslag i BR om, at kommunens interne revison nu engang for alle ”kulegraver” økonomistyringen i Økonomiforvaltningen, så der kan komme ”orden i eget hus”. Forslaget ventes at samle støtte fra alle de borgerlige partier, de radikale og Enhedslisten. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt til for at bringe Frank Jensen i mindretal. S har sammen med SF flertallet i Borgerrepræsentationen, så skal Frank Jensen sendes på juleferie med endnu en ordentlig ”politisk kindhest” af oppositionen, så skal SF medvirke til det. Vi får se om det sker. <br />Under alle omstændigheder, så har Frank Jensen endelig fået sig en opposition.Jarl Corduahttp://www.blogger.com/profile/07804806260567779852noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3372263132562842844.post-24906901732406132462011-11-16T05:25:00.000-08:002011-11-16T05:35:43.544-08:00Frank Jensen sat skakmat på rådhuset<em>Kun regeringen kan redde overborgmesterens håb om ”enhedsforvaltning”</em><br /><br /><em>Bragt i Bryggebladet nr. 18 den 17. november 2011</em><br /><br /><strong>Af Jarl Cordua</strong><br /><br />Torsdag i denne uge på mødet i Borgerrepræsentationen vil byens overborgmester formentlig lide et alvorligt politisk nederlag. Et flertal på rådhuset uden om Socialdemokraterne, der ikke kun omfatter forslagsstillerne Enhedslisten, de konservative, Venstre og DF, men også <strong>Frank Jensens</strong> tætteste samarbejdspartnere de radikale og SF, vil stemme for en dagsorden, der pålægger ham at arbejde for en styreform, der reelt bevarer de syv borgmestres indflydelse over hver deres forvaltning. Dermed vrider flertallet armen om på overborgmesteren og tvinger ham til at arbejde imod sin overbevisning. Frank Jensen har ellers de sidste par år lobbyeret utrætteligt over for partifællerne på Christiansborg, at den bedste styreform for København er en ”enhedsforvaltning”, hvor kommunens syv forvaltninger bliver underordnet én fælles forvaltning, hvor adm. direktør <strong>Claus Juul</strong> bliver øverste chef for kommunens 40.000 ansatte. Det fortælles således på rådhusets gange, at det var en synligt meget vred Frank Jensen, der blev ildrød i hovedet, da det gik op for ham, at han for første gang, siden han overtog byens gyldne kæder for to år siden, nu på torsdag har udsigt til at komme i mindretal i borgerrepræsentationen. Det vil i så fald blive en sjældent set dramatisk ydmygelse af en overborgmester på Københavns rådhus. Forinden skal Frank Jensen i BR-salen og svare på spørgsmål fra SF og redegøre for sine og økonomiforvaltningens kontakter til regeringen om sagen. Det vil helt sikkert heller ikke bekomme overborgmesteren vel.<br /><br /><strong>Direktører står bag</strong><br />Blandt partierne er der en stor uenighed om, hvad en ”enhedsforvaltning” i praksis får af betydning, hvis den gennemføres. Spørger man modstanderne, så vil borgmestrene blive reduceret til ”velbetalte mødeledere” for udvalgsmøderne. Det afviser tilhængerne, som i stedet antyder, at det formentlig er nogle af forvaltningernes direktører, der på en eller anden led har sat griller i hovedet på mindretalsborgmestrene, fordi direktørerne under en enhedsforvaltning mister deres uafhængighed i forhold til kommunens økonomiforvaltning. Den påstand ryster flere af borgmestrene på hovedet ad. Tilhængerne peger bl.a. på, at forvaltningerne opererer som små uafhængige grevskaber, der fx gør det umuligt at skabe ”en indgang for erhvervslivet”, der kan løse dets problemer med byggesager mv. Netop dette punkt stod øverst på ønskelisten, da Frank Jensens ”task force” listede en række punkter op, der skulle lette erhvervslivets vilkår og skabe vækst i København. Men en løsning må tilsyneladende opgives netop på grund af den ”delte administrative ledelse”, som den nuværende styreform hedder.<br /><br /><strong>Slaget står på Christiansborg</strong><br />Det egentlige slag om styrereformen skal dog slås på Christiansborg, og her er man klar over, at det skal gå stærkt, hvis en styrereform skal nå at blive vedtaget og implementeret inden valget til Borgerrepræsentationen, der finder sted om to år.<br />Interessen samler sig især om SF og de radikale på Christiansborg, hvor sidstnævnte åbenlyst er uenige med partifællerne på den anden side af Frederiksholms Kanal.<br />Hos de radikale er sagen ganske speget. Forleden slog den radikale gruppeformand <strong>Marianne Jelved</strong> i Politiken fast, at det i mange havde været partiets holdning, at der skulle indføres enhedsforvaltning ligesom i de øvrige kommuner. Imidlertid deles synspunktet, hverken af den radikale gruppe på rådhuset, den radikale borgmester <strong>Anna Mee Allerslev</strong> eller de radikales mangeårige stærke mand på Rådhuset nuværende kirke og ligestillingsminister <strong>Manu Sareen</strong>. Trods overtalelsesforsøg så har den radikale økonomi- og indenrigsminister <strong>Margrethe Vestager</strong>, der på regeringen vegne til sin tid skal fremsætte lovforslaget om styrereformen, ikke været til sinds at skifte mening. Der er dog ingenlunde en mærkesag for de radikale på Slotsholmen, så partifællerne er blevet enige om den salomoniske løsning at have hvert sit standpunkt i sagen.<br /><br /><strong>SF sov i timen</strong><br />Hvor SF på rådhuset med <strong>Ninna Thomsen </strong>i spidsen hævder at repræsentere SFs officielle synspunkt, er der endnu ingen klarhed om, hvad SF på Christiansborg mener. Der har for nylig været afholdt et møde mellem SFs lokale rødder i de store byer og repræsentanter fra SFs folketingsgruppe. Meldingen fra folketingsgruppen er, at ” det bliver svært” at vinde gehør for at droppe idéen om ”enhedsforvaltning”, fordi det er et stort ønske især hos Socialdemokraterne.<br />SF har i processen mildest talt ikke været klare i deres udmeldinger. Forleden skrev Politiken i en større gennemgang af sagen, at SF sammen med S i udspillet ”Fair Løsning” sidste år skrev på side 54:<br /><br /><em>”Socialdemokraterne og SF vil normalisere styreformerne i landets store byer, således at de store byer efter kommunalvalget i 2013 overgår til almindeligt flertalsstyre og enhedsforvaltning.”</em><br /><br />Foreholdt denne oplysning af Politiken kommenterede SFs leder på rådhuset sundhedsborgmester <strong>Ninna Thomsen </strong> i sidste uge til avisen, at det var ”en svipser”, at SF havde støttet modellen med en enhedsforvaltning i ”Fair Løsning”. ”Ja, der har de sovet i timen. Men nu er ”Fair Løsning” et historisk dokument, det er regeringsgrundlaget, der tæller og det lægger sig ikke fast på en bestemt model, sagde Thomsen til avisen.<br /><br />SF på Christiansborg og deres pennefører på ”Fair Løsning” – <strong>Thor Möger Pedersen</strong> – var åbenbart ikke den eneste, der ”sov i timen”. Det gjorde Ninna Thomsen tilsyneladende også selv. I hvert fald deltog hun sammen med Frank Jensen i et møde sidste år på <strong>Villy Søvndals</strong> kontor på Christiansborg i forbindelse med ”Fair Løsning”, hvor de to borgmestre stod bag et ønske om at indføre flertalsstyre og enhedsforvaltning i København. SF’eren har også deltaget i et møde med den daværende indenrigsminister <strong>Bertel Haarder</strong> med samme dagsorden, hvor Thomsen tilsyneladende heller ikke ytrede et ord om, at hun var imod en reform, der indebar en enhedsforvaltning.<br /><br /><strong>S-nederlag med kompromis</strong><br />Spørgsmålet om SFs holdning er også interessant set i lyset af, at der i baglandet er en udbredt stor skuffelse over SFs politiske fingeraftryk på regeringsgrundlaget, der også lader sig afspejle i partiets aktuelle meningsmålinger. Hvis udenrigsminister Villy Søvndal og skatteminister Thor Möger Pedersen, der er SFs repræsentanter i regeringens magtcenter, koordinationsudvalget også på dette spørgsmål må give sig, så er kimen lagt til yderligere ballade i baglandet. Her er især Mögers aktier ret så lave, hvorfor han reelt blev tvunget væk fra næstformandsposten. Søvndal, der er valgt i København, har også har spist en pæn portion af sin goodwill. Hvis SF giver sig i regeringen uden de store sværdslag, så kan sagen muligvis eksplodere i Søvndals københavnske bagland, hvor også hans popularitet er for nedadgående.<br /><br />Derfor arbejdes der især fra Ninna Thomsens side på et kompromis, hvor det i lovforslaget bliver op til kommunerne selv at afgøre, om de vil indføre enhedsforvaltningen. Det vil alle i SF kunne leve med. Problemet er blot, at det reelt vil gøre socialdemokraterne på rådhuset og Frank Jensen til tabere i den sag. For på torsdag demonstreres det jo med al tydelighed, at der intet flertal er i Borgerrepræsentation for at indføre enhedsforvaltning.<br /><br />Hvilke andre partier skal bære regerings forslag igennem? Det er det store spørgsmål. Alt tyder på at Enhedslisten på Christiansborg tilsyneladende ligger helt på linje med partifællerne på Rådhuset med den taktisk snu og begavede socialborgmester <strong>Mikkel Warming</strong> i spidsen. Derfor er der kun den mulighed tilbage, at enten Venstre eller DF på Christiansborg bærer forslaget igennem. Umiddelbart er chancerne størst hos Venstre, der udgør det andet store ”kommunale parti”. Regeringen kan pege på, at den tidligere VK-regering havde en reform af de store byers styreform i sit regeringsgrundlag, selvom at den aldrig fremsatte et lovforslag herom. Forklaringen dengang lød på, at statsminister <strong>Lars Løkke Rasmussen </strong>undervejs i processen mistede interessen for at gennemføre en reform, som fremover vil gøre det svært for Venstre som mindretalspartier at gøre sig gældende i landets fire største og socialdemokratisk-dominerede byer. Det er simpelthen ikke i de borgerliges egen interesse at gennemføre en reform, der overlader al magten til S, lyder en vurdering. Og noget tyder på, at Venstre har ændret mening.<br /><br /><strong>VKO sammen om nej</strong><br />Indtil videre ser det imidlertid ud til, at VKO-partierne i de fire største byer har fundet sammen om en samlet holdning, hvor man afviser forslaget om ”enhedsforvaltning”. De konservative har både rådmandsposter i Odense og Århus, som de ikke vil af med, mens Dansk Folkeparti kan miste deres rådmand i Aalborg, hvor hele byrådet i øvrigt er ret afvisende over for ændringer i styreformen. <br />En del tyder også på, at VKO på Christiansborg har ladet sig påvirke af deres lokale græsrødder. Meldingen fra Slotsholmen er - indtil videre – at VKO står sammen om at afvise regeringens kommende lovforslag, der tvinger en styrereform ned over de store kommuner. Og da regeringens parlamentariske grundlag, Enhedslisten heller ikke vil bære forslaget igennem til en vedtagelse, så ser det sort ud. Men det bilede kan sagtens nå at ændre sig.<br /><br />Regeringen og Frank Jensen kan dog i det mindste notere sig, at de har et vist overtag i den offentlige debat, hvor den borgerlige avis, Berlingske på lederplads støtter en styrereform med enhedsforvaltning.<br /><br /><strong>Trussel mod mindretal </strong><br />Tilhængerne af enhedsforvaltning har yderligere et kort i ærmet, som de kan spille over for mindretalsborgmestre fra Enhedslisten og de borgerlige partier. For hvis flertalsstyret bliver gennemført uden enhedsforvaltning, så vil besparelserne ved reformen være så små, at der ikke vil være penge nok til at sikre, at de store mindretalspartier kan finansiere fuldtidslønnede politikere og små partisekretariater med 1-2 akademikere. Set i lyset af, at Københavns kommunes budget tælles i adskillige milliarder af kr., så er det næppe en trussel, der vil skræmme partierne på rådhuset til pludselig at ændre holdning og stemme for en styreformsmodel med enhedsforvaltning.Jarl Corduahttp://www.blogger.com/profile/07804806260567779852noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3372263132562842844.post-81170355984474479762011-11-02T14:16:00.000-07:002011-11-02T14:24:55.526-07:00Frank Jensen isoleret i sit ønske om enhedsforvaltning<em>Partier i rød blok vil ikke afskaffe borgmestre</em><br /><br /><strong>Af Jarl Cordua</strong><br /><br /><em>Bragt i Bryggebladet nr. 17 den 3. november 2011</em><br /><br />Socialdemokraterne på Københavns Rådhus står indtil videre helt isoleret i ønsket om enhedsforvaltning i København. Partierne i rød blok dvs. Enhedslisten, SF og de radikale på rådhuset har i diverse breve til deres partifæller på Christiansborg sagt, at de ikke ønsker, at man i København gennem en ændring af styrelsesloven samler al magt i én forvaltning under én borgmester og én forvaltning. Heller ikke de borgerlige partier bakker indtil videre op om en styrereform, der indebærer enhedsforvaltning.<br /><br />På Kommunernes Landsforenings (KL) repræsentantskabsmøde for nylig sagde Københavns Sundheds- og omsorgsborgmester <strong>Ninna Thomsen</strong>, at det var SFs holdning (altså også SF på landsplan), at man var imod en enhedsforvaltning. Dermed har regeringspartiet lagt sig helt fast på en holdning, der reelt kortslutter <strong>Frank Jensens</strong> forhåbninger om, at ABF-regeringens bebudede lovforslag reelt afskaffer de øvrige seks borgmestre i København. Hvis styrereformen ender med en såkaldt ”delt administrativ ledelse”, som de tre partier tilsyneladende har meddelt partifællerne på den anden side af Frederiksholms Kanal, at de foretrækker - og som bevarer borgmestrene og kommunens seks udvalgs forvaltninger - så vil København fortsat få brug for en ”overborgmester” som i dag. Den titel ville omvendt være fjollet at bevare, hvis der kun var én borgmester i en kommune, der med enhedsforvaltningen afskaffer de øvrige udvalgsforvaltninger.<br /><br /><strong>K siger også nej</strong><br />Argumenterne imod enhedsforvaltning er, at partierne frygter en magtkoncentration, der eksempelvis gør kommunens adm. direktør p.t. <strong>Claus Juhl</strong> til øverste chef, hvor han - i modsætning til i dag - bliver ansvarlig for samtlige af kommunens 40.000 embedsmænd. Topembedsmanden ville, påpeger kritikere, hvis det skulle vise sig nødvendigt, blive så magtfuld, at end ikke et flertal i BR uden om overborgmesteren ville kunne fyre ham. Det kan flertallet i dag. Flere af de borgerlige partier er derfor heller ikke lune på idéen om enhedsforvaltning, men har dog endnu ikke lagt sig helt fast på en holdning, når det gælder de øvrige udstående spørgsmål omkring en styrereform. Dog ser Liberal Alliance en mulighed i, at kommunen kan få mærkbare besparelser ved at afskaffe bureaukratiet ved enhedsforvaltningen. Men også i det parti er man bekymret for den centralisering af magten, der vil blive resultatet. Kun hos de konservative afviser man også blankt en model med enhedsforvaltning. <br /><br /><strong>Ja til flertalsstyre</strong><br />SF, De radikale og Enhedslisten er dog fortsat tilhængere af en reform, der indfører et flertalsstyre, hvor de syv borgmesterposter fordeles af en flertalsgruppe efter et valg. Det kunne fx. betyde at S-SF, der har flertal alene fordelte borgmesterposterne mellem sig. De kunne også fordele borgmesterposterne mellem alle partierne i konstitueringsaftalen, hvor også Enhedslisten og de konservative er med. Omvendt ville de radikale og Venstre ikke få nogen borgmesterposter, da de sammen med DF udgør den lille valggruppe. Imidlertid vil forhandlingsspillet om borgmesterposterne ændre sig fuldstændig under et flertalsstyre, hvor parterne formentlig vil stå i kø for at komme med i en flertalsgruppe og dermed få adgang til borgmesterposterne. Alt andet lige gør det det sværere for de borgerlige og måske også for Enhedslisten at få en borgmesterpost, mens de radikale, S og SF formentlig vil være fordelagtigt. Det er formentlig også baggrunden for, at de tre partier i rød blok anbefaler deres partifæller en model, hvor der ydes betydelige midler til de enkelte partier uden borgmesterposter til opbygning af egne sekretariater på Rådhuset.<br /><br /><strong>V overvejer klage</strong> <br />SFs gruppeformand <strong>Klaus Mygind</strong> er - som nævnt i forrige klumme – blevet meget pikeret over, at de borgerlige partier for nogle uger siden i BR stemte imod, at Blågårdsskolen, hvor Mygind er skoleleder, fik udvidet sit skoledistrikt. Mygind var under afstemningen naturligvis inhabil, men var dog så oprørt over, at de borgerlige så heftigt kritiserede hans skole henset til dens elevers ikke så imponerende karaktergennemsnit, at han efter afstemningen rundsendte en e-mail til alle BR-medlemmer med oplysninger, der imødegår kritikken af hans skole. Det vil Venstre imidlertid ikke finde sig i. Partiet mener, at Mygind lider af kasketforvirring og sammenblander rollerne som skoleleder og BR-medlem, når han på denne måde forsøger at påvirke de øvrige BR-medlemmer politisk. Det ender formentlig med en klage, som borgerrepræsentationens sekretariat får lov at behandle.<br /><br /><strong>Ghettokongen</strong><br />Fredag i sidste uge udkom Weekendavisen med en lang og gennemresearchet artikel, der i detaljer beskrev, hvordan BR-medlem (S) <strong>Mohammed Aslam</strong> som boligbestyrelsesformand leder ”Danmarks største ghetto-bebyggelse”, Mjølnerparken på Nørrebro, som var det hans eget kongedømme. Ifølge Weekendavisens artikel, så spiller Aslam et dobbeltspil. Hvor han offentligheden gerne vil fremstå som den, der helhjertet arbejde for integration, åbenhed, demokrati, flere kvinder i beskæftigelse mv., så står han på de indre linjer i Mjølnerparken, hvor 90 pct. af beboersammensætningen er af anden etnisk oprindelse end dansk, for det stik modsatte. Den pakistanskfødte Aslam er ifølge avisen tidligere blevet taget i - ved gennem videoovervågning via hans egen computer - at bedrive social kontrol med bebyggelsens kvinder, hvis de færdes udenfor uden at bære tørklæde. Desuden har han sat en stopper for tiltag, som skulle integrere bebyggelsens kvinder. Fx har han modsat sig, at de opretter en café, og spændt ben for et beskæftigelsesprojekt, der kunne give kvinderne buskørekort. Aslam modsætter sig også, at Mjølnerparkens lokaler bruges til lektiehjælp, mens religiøse ceremonier omvendt er meget velkomne.<br /><em>”Kongen af Mjølnerparken er ikke længere noget, man siger bag hans ryg. Folk siger det nu, mens han er til stede. Det er alment kendt.”</em> Sådan siger Aslams partifælle <strong>Kim Christensen</strong>, der er formand for Nørrebros Lokaludvalg til Weekendavisen.<br /><br />At Aslam sidder tungt på magten i Mjølnerparkens beboerforening blev demonstreret ved den seneste tilsyneladende farceagtige generalforsamling, hvor en arabisk mand ønskede sig at melde sig som kandidat til bestyrelsesformandsposten. Der opstod da ifølge Weekendavisens navngivne kilder pludselig tumult efter, at en flok af Aslams landsmænd var væltet ind i lokalet. Pakistanerne begyndte at forvirre den arabiske modkandidat i en grad, så han for sent opdagede, at valget var overstået, før han kunne melde sit kandidatur. Dermed var Aslam genvalgt enstemmigt.<br /><br />Ved valget til Borgerrepræsentationen i 2009 blev Aslam valgt med 1000 personlige stemmer. Det var det femte højeste stemmetal blandt de socialdemokratiske BR-medlemmer. Han, der beskrives som yderst venlig og sympatisk, gør i det daglige intet større væsen af sig og er - så vidt vides – heller aldrig blevet set på talerstolen i Borgerrepræsentationen. Til gengæld anerkendes Aslam, der sidder i kultur- og fritidsudvalget, for at være en fremragende lobbyist, når det gælder om at lade kommunale midler til alle mulige boligstøtteprojekter tilflyde Mjølnerparken og området omkring Nørrebro Station. <br /><br /><strong>Allerslev snart V-spidskandidat</strong><br />Venstre ventes i øvrigt at vælge spidskandidat allerede til februar. Indtil videre er det kun <strong>Pia Allerslev</strong>, der har erklæret sit kandidatur, og da ingen andre fra Venstres BR-gruppe eller evt. prominente navne udefra udfordrer hende, tegner det sig til at blive en kåring af Kultur- og Fritidsborgmesteren som partiets spidskandidat ved BR-valget om to år. <br /><br /><strong>Farvel til Baykal</strong><br />SFs Teknik og miljøborgmester <strong>Ayfer Baykal</strong> skal ud og finde en ny pressechef, i det <strong>Tanja Frederiksen</strong> efter kun et lille halvt års tid selv har forladt sin stilling, der i øvrigt kun var et barselsvikariat. Kilder på rådhuset fortæller, at det var kombinationen af en <em>”politisk spejlblank” </em>borgmester helt uden politisk retningssans og et uudholdeligt og dårligt arbejdsmiljø i sekretariat, der fik hende til at flygte væk fra forvaltningen. På rådhuset er stemningen dog til gengæld ved at vende lidt til fordel for Baykal. Mange af hendes kolleger i BR synes tilsyneladende, at det er synd for SF-bormesteren, at hun helt åbenlyst for alle ikke formår at sætte sig igennem politisk, hverken under budgetforhandlingerne, i offentligheden eller i udvalgsarbejdet. Imens årelades forvaltningen for dygtige medarbejdere, der flygter væk fra en borgmester i store vanskeligheder og et giftigt arbejdsmiljø.Jarl Corduahttp://www.blogger.com/profile/07804806260567779852noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3372263132562842844.post-10827808397980322622011-10-20T14:00:00.000-07:002011-10-20T14:08:07.837-07:00København skal kun have én borgmester<em>Politikernes dilemma står mellem besparelser og centralisering af magten</em><br /><br /><em>Bragt i Bryggebladet nr. 16 den 20 oktober 2011</em><br /><br /><strong>Af Jarl Cordua</strong><br /><br />Den nys tiltrådte ABF-regering skriver i sit regeringsgrundlag, at den ”vil tage initiativ til en ny styreform i de større byer”. Dermed skal Københavns og andre større byers styreform ændres til det almindelige flertalsstyre, som man kender fra de øvrige danske kommuner. Begrundelsen er, at <em>”det skal give en mere effektiv styring og gøre det lettere for borgere at se, hvem der har ansvaret for beslutningerne,”</em> skriver regeringen.<br /><br />Det betyder formentlig at seks af de syv københavnske borgmestre snart må lade livet. Spørgsmålet er dog om ABF-partierne kan nå at gennemføre styrereformen inden næste valg til Borgerrepræsentationen, der finder sted i november 2013. Det er bestemt ikke umuligt. Dels ligger der et færdigt lovforslag i skuffen i Indenrigsministeriet udarbejdet af det embedsudvalg, <em>”Thorkild Juul-udvalget”, </em>der i sin tid fik opdraget af VK-regeringen. Og dels må man forvente, at VK-partierne fortsat er interesseret i at bære en reform igennem, i det den borgerlige regering selv havde forslaget med i dets sidste regeringsgrundlag, dog uden at den fremsatte lovforslaget. For de borgerlige partier vil guleroden for at gå med i et forlig være den besparelse, som vil følge af en afvikling af den kostbare overadministration, som det er erkendt af stort set alle partier, finder sted med de mange forvaltninger, borgmestre, sekretariater osv. <br /><br />Det springende punkt i diskussionen blandt partierne på rådhuset går derfor mere i retning af, hvad der så skal ske med magten i udvalgene, når nu fx teknik- og Miljøforvaltningen ikke længere har en borgmester og en forvaltning, sekretariat, som kan føre dets beslutninger ud i livet? Udvalgenes indflydelse er nemlig en direkte følge af den såkaldte ”delte administrative ledelse”, som eksisterer i dag. <br /><br /><strong>S er for enhedsforvaltning</strong><br />Alternativet til dette er den såkaldte ”enhedsforvaltning”, hvor byen ud over kun at få én borgmester, som navnet antyder, herefter også kun får én forvaltning. Faren ved dette – set med skeptikernes briller – er, at magten bliver samlet i kommunens i forvejen magtfulde organer økonomiforvaltningen og Økonomiudvalget, hvor overborgmester <strong>Frank Jensen </strong>henholdsvis er politisk chef og sidder for bordenden som udvalgsformand. Udvalgene vil uden forvaltning mv. blive frataget en betydelig del af den indflydelse, de har i dag. Populært sagt vil kommunens politiske magt blive centraliseret, men til gengæld vil man opnå de rationaliseringsgevinster, som også regeringen henviser til i sin begrundelse for ændre styreformen. Regeringen bruger som før nævnt ikke ordet ”centralisere”, men benytter sig i stedet af argumentet, at en reform vil gøre det mere gennemsigtigt for borgerne mht. hvem, der har ansvaret for beslutningerne. Nogle vil mene, at det er to sider af samme sag.<br /><br />Spørgsmålet er, om det er i partiernes interesse at centralisere magten hos ét parti, Socialdemokraterne, der har haft overborgmesterposten uafbrudt, siden den blev oprettet i 1936. Indtil videre har kun S på rådhuset meldt ud, at de ønsker en enhedsforvaltning. Forlydender fra rådhuset siger, at de radikale på Christiansborg diskret har foreslået en model, hvor det bliver frivilligt for kommunerne at indføre den ny styreform. Lige nu – fornemmer man Rådhuset– er BR-grupperne fra ABF-partierne i gang med en heftig lobbyaktivitet for at påvirke deres ministre i regeringen om sagen. Ifølge rygterne, så tyder en del på en vis uenighed mellem de tre regeringspartier – i hvert fald på rådhuset.<br /><br /><strong>Travlhed inden KV13</strong><br />Endnu har vi til gode at se, hvor hurtigt regeringen vil spille ud på området. Hvis ABF vedtager en reform med Enhedslisten, så er det næppe noget, der vil blive afklaret i en sen nattetime, men vil strække sig over en længere proces, hvor alle partier bliver hørt osv. Formentlig vil regeringen skulle give en del indrømmelser om mindretalsbeskyttelse udover dem, der allerede ligger i (skuffe)lovforslaget. Dvs. at partierne nok skal kunne regne med offentlige tilskud til at kunne opbygge sekretariater på rådhuset, så de har en mulighed for at matche ”enhedsforvaltningen”. Men derved ryger så en del af den rationaliseringsgevinst, som man ønsker at opnå, og som konsulenter fra Rambøll for nogle år siden opgjorde til ca. 170 millioner kr. årligt. <br /><br />Spørgsmålet er desuden, om de borgerlige føler sig fristet til at hjælpe regeringen til en hurtig reform, der vil gå imod deres lokale græsrødders interesser. For derved trækker de tæppet væk under deres borgmestre og rådmænds platforme frem mod valget 2013. Og hvem vil fx Venstre kunne rekruttere som spidskandidater, når der ikke længere er borgmester og rådmandsposter i udsigt? Borgerlig accept uden indrømmelser ville være en ren foræring til den ny regering, men på den anden side så ville borgerlig modstand mod en sådan reform gå imod deres hidtidige politik på området. Og derved vil de få et forklaringsproblem ift. deres egne tidligere udmeldinger fra, at de selv var i regering, selvom de borgerlige formentlig vil kunne købes med kontante indrømmelser, der sikrer mindretalsbeskyttelsen. Man kunne fx tænke sig at borgerrepræsentanter eller som minimum udvalgsformændene i fremtiden vil være på fuldtidsløn. I dag har borgmestre i kraft af, at de også er udvalgsformænd et administrativt ansvar, men udvalgsformænd under en enhedsforvaltning kan i fremtiden blive reduceret til kun at være simple mødeledere. Endelig kan man spekulere i, om det fremover giver mening at have en overborgmester i en kommune, hvis der kun er én borgmester?<br /><br /><strong>Ingen havnetunnel </strong> <br />I regeringsgrundlaget har overborgmester Frank Jensen måttet kigge forgæves efter at læse en eneste linje om den havnetunnel, som de københavnske socialdemokrater og de borgerlige længe brændende har ønsket sig. Tidligere har man på rådhuset spekuleret i om nogle af indtægterne fra den planlagte betalingsring ville kunne bruges til en delvis finansiering til en havnetunnel, der kan lede lastbiltrafikken udenom indre by fra Østerbro til Amager. Hver dag kører 800 lastbiler i gennemsnit igennem St. Kongensgade passerende Kgs. Nytorv og broerne uden ærinder i Indre by. Da SF hele tiden har været imod havnetunnelen, er det dermed nærliggende at notere SF for denne politiske sejr. Omvendt ved ingen om S i det hele taget har presset på i sagen under regeringsforhandlingerne på Crowne Plaza. På Rådhuset forlyder det omvendt, at Frank Jensen på ingen måde har opgivet planerne, og offentligheden kunne i sidste uge endnu engang erfare, at pensionskassen ATP tilbyder at finansiere en havnetunnel. Men vurderet ud fra regeringsgrundlaget bliver der næppe bukser af det skind i denne regeringsperiode.<br /><br /><strong>Kold luft I</strong><br />Det er ikke kun spørgsmålet om havnetunnel, der deler S og SF. Det er også tilfældet, når det gælder om placeringen af betalingsringen. SF på Christiansborg og især <strong>Pia Olsen Dyhr</strong> var i dagene efter valget ude med en skråsikker udtalelse om, at placeringen, som den blev fremlagt i hast midt under valgkampen af S-SF, ikke var til forhandling. Imidlertid skriver regeringen i regeringsgrundlaget at man vil indlede ”en dialog” med de københavnske borgmestre om sagen. Senest har BR-medlem (S) <strong>Lars Weiss</strong> i et debatindlæg i Politiken slået fast, at man i København betragter sagen som, at betalingsringens placering rent faktisk er til forhandling. Det er utvivlsomt et budskab, som Weiss’ overborgmester er 100 pct. enig i. SF’erne er i mellemtiden ophørt med de bastante udmeldinger om, at ringen ikke er til at rokke, alt imens Pia Olsen Dyhr er flyttet ind på ministerkontoret i sin lille filial af <br />Udenrigsministeriet.<br /><br />På Rådhuset kan man også mærke, at S-SF-forholdet er blevet kølnet en anelse efter valget. Som tidligere beskrevet i klummen, så stod SF og dets Teknik- og miljøborgmester noget usædvanligt udenfor forligskredsen, da Frank Jensen for noget tid siden – opsigtsvækkende brød alliancen med SF - og indgik forlig med de borgerlige om at oprette flere parkeringspladser i byrummet. I torsdags kom sagen på BR-mødet, hvor omkring halvdelen af BR-gruppen herunder den nye teknik og miljøborgmester <strong>Ayfer Baykal</strong> indtog talerstolen med heftige indlæg imod overborgmesteren for parkeringsaftalen med de borgerlige. Imens sad resten af Borgerrepræsentationen tilbage og undrede sig over optrinnet og at der var behov for så mange ordførere fra et parti på talerstolen– der oven i købet har borgmesterposten på området – for at kunne tale SFs sag. Det efterlod for de forsamlede et indtryk af en noget ukoordineret aktion, som heller ikke fjerner den grundstemning af amatørisme, manglende ledelse og tilfældighed, som p.t. præger SF i København. <br /><br /><strong>Kold luft II</strong> <br />I salen ved BR-mødet i torsdags var der i øvrigt heller ikke just gensynsglæde mellem LA’s <strong>Lars Dueholm</strong> og hans tidligere partifæller hos Venstre. Dueholm var stadig synligt vred og fornærmet over, at Venstrefolkene reelt blokerede for hans barselsorlov, da V krævede hans udvalgspost i det vigtige teknik- og miljøudvalg tilbage til partiet i barselsperioden, som partiet i øvrigt var berettiget til. Dueholm har i øvrigt tidligere på sin Facebook-profil – mener nogle – rettet en noget patetisk kritik mod Venstrefolkene for, hvordan de dog kunne se sig selv i spejlet, når de på denne måde (ved at kræve udvalgsposten) frarøvede ”Theodor” værdifuld tid fra sin far.<br /><br /><strong>Kold luft III</strong><br />Det var også i torsdags, at SF måtte sende deres gruppeformand <strong>Klaus Mygind</strong> op på tilhørerpladserne på grund af inhabilitet, da Borgerrepræsentationen skulle stemme om en udvidelse af Blågårdsskolens skoledistrikt. Mygind er således skoleleder på Blågårdsskolen, der udmærket sig ved at have det dårligste karaktergennemsnit i København og det 12. dårligste i landet. Den socialdemokratiske børne- og ungdomsborgmester <strong>Anne Vang</strong> forsikrede dog BR om, at en beslutning om at udvide skoledistriktet var fuldt forsvarligt på alle områder. Det overbeviste dog ikke de borgerlige partier, der samlet stemte imod udvidelsen til Myginds højlydte irritation og vrede. <br /><br /><strong>Afdansningsbal</strong><br />Fredag i sidste uge deltog kultur- og fritidsborgmester <strong>Pia Allerslev</strong> i sit ”eget afdansningsbal”, som udstemt deltager i TV2s ”Vild med Dans”- show. Allerslev har efter eget udsagn fået en del dansefærdigheder ud af de mange danselektioner og de fem fredage, hvor hun overlevede seernes dom. Men deltagelsen i showet har også taget fokus fra arbejdet og Venstres profil i Borgerrepræsentationen, mener kritikere på rådhuset. Spørgsmålet er nu, hvor meget stærkere Allerslev står - efter sine fredagsoptrædener i TV2’s prime time - i vælgernes bevidsthed ved BR-valget om to år? Så det endelige regnestykke herom, kan kun gøres op til den tid.Jarl Corduahttp://www.blogger.com/profile/07804806260567779852noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3372263132562842844.post-36571560463384628852011-10-05T05:32:00.000-07:002011-10-06T07:25:07.666-07:00Fyldt kommunekasse lettede budgetforhandlingerne<em>SF står tilsyneladende med et stort ledelsesproblem</em><br /><br /><em>Bragt i Bryggebladet nr. 15 den 6. oktober 2011</em><br /><br /><strong>Af Jarl Cordua</strong><br /><br />Årets budgetforhandlinger hører nok til de mindst dramatiske, der længe er set på Københavns Rådhus. Alle partierne i Borgerrepræsentationen minus Enhedslisten endte derfor med at gå med i et forlig for 2012, der tilgodeser stort set alle partiers ønskelister. Som flere forhandlere bemærker, så er det svært ikke at gå med i et forlig, hvor man stort set fik alle sine krav opfyldt. Og det er i alle tilfælde nemt med en fyldt kommunekasse.<br /><br />Budgettet for 2012 prioriterede som ventet en nødvendig udbygning af 1900 daginstitutioner, 420 fritidshjempladser og en ny skole på Østerbro til 1,5 mia. kr. Det sker naturligvis for at kunne imødekomme det hastigt voksende behov, der følger af kommunens stigende børnetal i årene frem. Hver måned får kommunen 100 nye børn.<br />Ingen havde heller noget imod at kommunen bygger flere idrætshaller i tilknytning til skoler, flere timer og moderne IT til elever i folkeskolen, og at lærerne får flere kompetencer.<br /><br />Helt som forventet var der også enighed om at vedtage en ”vækstpakke”, der har til formål bl.a. at lette virksomhedernes administrative byrder og forbedre deres rammevilkår i byen. Elementerne i vækstpakken består af striben af anbefalinger, der kom fra den af overborgmesteren nedsatte Copenhagen Business Task Force, der blev præsenteret for offentligheden i august. De eneste anbefalinger, der ikke gennemføres, er alene dem, der kræver ny lovgivning vedtaget af Folketinget. <br />I budgettet er der desuden afsat midler til at forberede idræts- og aktivitetsområder, en såkaldt ”moderne omlægning” af jobindsatsen, bedre cykelveje og en filmfond. Blandt de mere løse forpligtelser er også, at kommunen skal nedbringe administrationsomkostningerne med 500 mill. kr. i de kommende år.<br /><br /><strong>Lavere afgift uden Ø</strong><br />Som forventet stod kun Enhedslisten til sidst i forhandlingerne udenfor forliget, fordi partiet ikke kunne stemme for en nedsættelse af dækningsafgiften på erhvervsejendomme på 0,2 promille, der til gengæld var en mærkesag for de borgerlige partier. Da provenutabet kun er 20 mill. kr., så kan det næsten kun være af principielle grunde, at Enhedslisten ikke kunne være med. Faktisk forsøgte LA og K at forhandle et kompromis med Enhedslistens borgmester <strong>Mikkel Warming </strong>i stand, hvor man i stedet nedsatte personskatten en smule, men dog først om to år. Imidlertid strandede det forslag efter en 5-5 afstemning i Enhedslistens lokale hovedbestyrelse. Især SF forsøgte under forhandlingerne at få Enhedslisten med om bord i et forlig. SF’erne er - fornemmer man rundt omkring på Rådhuset - dybt rystede over, at folketingsvalget i København blev en katastrofe for partiet. Nu frygter de formentlig, at Enhedslisten ved kommunalvalget går frem på deres bekostning, så derfor gælder det for SF om frem mod valget, at der ikke opstår større opsigtsvækkende uenigheder med Enhedslisten, der giver SF-vælgere en anledning til at smutte til Liste Ø.<br /><br /><strong>Uforberedt SF-borgmester</strong><br />SFs forhandlere har i øvrigt et efterladt et stort indtryk hos deres forhandlingspartere af enorm usikkerhed. Flere iagttagere og deltagere i forhandlingerne bemærkede at SFs forhandlergruppe bestod af fire meget urutinerede forhandlere (alle midt i 30erne) som havde svært ved at forklare, hvad de præcist ønskede at få ud af forhandlingerne. Især ryster man på hovedet af SFs teknik og miljøborgmester <strong>Ayfer Baykal</strong>, der hverken fremstod velforberedt eller som en, der vidste, hvad der foregik i hendes egen forvaltning. Eksempelvis kunne hun under forhandlingerne ikke svare på om bestemte sager var blevet vedtaget i hendes udvalg eller ej. Onde tunger bemærker dog, at Baykal måske ville have stået sig bedre ved at have brugt sin tid på at læse mere på lektien frem for at have prioriteret at sidde på forreste række til en lang række modeshows under Københavns modeuge i august. Andre mener, at Baykal blev prisgivet sin egen forvaltning, der sendte hende af sted til forhandlinger med tilsyneladende hastigt håndskrevne notater, der dog ikke gav noget klart billede til de øvrige forhandlingsdeltagere mht., hvilke politiske prioriteringer Teknik og Miljøborgmesteren havde på sit område. Det blev således for meget for overborgmester <strong>Frank Jensen</strong> som ved flere lejligheder ikke kunne skjule sin irritation over den åbenlyse amatørisme, der udspillede sig foran alles øjne, at han brysk ved flere lejligheder måtte tage Baykal – men også SFs Sundhedsborgmester <strong>Ninna Thomsen</strong> i skole – for ikke at melde klart ud om deres konkrete krav og for ikke at kunne levere klare svar fra deres forvaltninger, som forhandlerne stillede dem undervejs i forhandlingsprocessen.<br /><br /><strong>Prisgivet af sin forvaltning</strong><br />Baykal har næppe heller været hjulpet af, at hendes presserådgiver – mit under årets budgetforhandlinger - var sygemeldt. Dertil kommer, at Teknik og Miljøforvaltningen i disse år er præget af en massiv ledelsesflugt, der næppe kan undgå at have gået ud over embedsmændenes servicering af borgmesteren. Tillige er Teknik- og miljøforvaltningen ledet af den selvbevidste direktør <strong>Hjalte Aaberg</strong>, som alle på rådhuset er enige om, er særdeles kompetent, men siden borgmester <strong>Bo Asmus Kjeldgaards</strong> dramatiske exit i foråret nu går for at være den reelle magthaver i forvaltningen, hvorfor Baykal er reduceret til en kransekagefigur, som man tilsyneladende har svært ved tage seriøs. <br /><br /><strong>Er SF uden ledelse?</strong><br />Indtrykket af, at SFs ledelse p.t. fremstår kaotisk, bekræftes af kritiske forlydender i SFs bagland om, at gruppen på rådhuset tilsyneladende tilsluttede sig for at indgå i et budgetforlig, før end at SFs organisation i København fik mulighed for at sanktionere beslutningen. <br /><br />Desuagtet Baykals åbenlyse problemer med at håndtere det store Teknik og miljøområde, så tyder alt på, at SF står i en ledelseskrise, hvor SFs Ninna Thomsen tøver med at træde i karakter som leder og derfor fremstår som både svag og konfliktsky. Noget tyder i hvert fald på, at Thomsen i foråret fejlvurderede situationen og i stedet for burde have sat sig selv i borgmesterstolen for det store Teknik- og Miljøområde, så der kom ordentlig styr på det. Hvis ikke Baykal snart kommer langt bedre ind i sit politiske stofområde og dermed fremstår mere troværdig og kompetent også under udvalgsmøderne, så ender problemerne alligevel i sidste ende hos Ninna Thomsen, når hun som SFs spidskandidat under en valgkamp risikerer at komme under beskydning for Baykals mulige fremtidige fadæser. <br /><br />En ting står i al fald klart: Frank Jensen er lykkelig over – efter folketingsvalget er overstået - ikke længere behøver at være afhængig af at være maset ind i et fornuftsægteskab med et politisk og ledelsesmæssigt usikkert SF, men frem over har friere muligheder for at manøvrere politisk gennem et flertal med de radikale og et eller flere af de borgerlige partier.<br /><br /><strong>Sarwar ny S-ordfører</strong><br />Socialdemokraterne har for nyligt valgt ny politisk ordfører. Det blev ikke uventet <strong>Ikram Sarwar</strong>, der nu får opgaven at holde sit partis ordførertaler og i øvrigt udtale sig, når der er behov for det. Sarwar har længe været en del af S-ledelsen på Rådhuset og lagde på et tidspunkt også billet ind på at blive ny overborgmester, da Ritt Bjerregaard pludselig trak sig i forrige valgperiode. Den lægeuddannede Sarwar er tydeligvis ambitiøs mht. at gøre karriere i politik, og havde socialdemokraterne ikke fået så dårligt et valg i Hovedstaden var han formentlig blevet valgt i Folketinget. Nu må han ”nøjes” med rådhuspolitik et par år endnu. Her er han i udvalgene ikke kendt for at grave sig dybt ned i sagerne, men er mere til de impulsive udmeldinger, når han selv synes, at han er faldet over noget interessant. Få betvivler, at Sarwar kan løfte opgaven efter forgængeren <strong>Mette Reissmann</strong>, der aldrig var specielt markant, så forventningerne er heller ikke sat særligt højt.<br /><br /><strong>Krig mellem liberale</strong><br />Der er udbrudt åben krig mellem Venstre og Liberal Alliance. Det er formentlig rådhusets dårligst bevarede hemmelighed at Venstres <strong>Pia Allerslev</strong> og resten af Venstregruppen ikke er store fans af deres tidligere partifælle – nu gruppeformand for Liberal Alliance – <strong>Lars Dueholm</strong>. Sidstnævnte – fornemmer man på Venstrefolkene – har det med at intrigere i forhold til Allerslev, hvor end at han kan komme af sted med det. Det er ikke ukendt, at rivaliseringen med Allerslev udviklede sig til et elendigt forhold til den øvrige V-gruppe allerede, mens Dueholm var i Venstre, som han forlod sidste år i følgeskab med BR-medlem Heidi Wang. Imidlertid er Dueholm kommet i den lykkelige situation, at han i år er blevet far til en lille dreng, og derfor glædede han sig til at tage barselsorlov fra Borgerrepræsentationen i de næste ni måneder. Glæden blev næppe mindre af, at Dueholms suppleant stod til at blive <strong>Lasse Grosbøl</strong>, der ligesom Dueholm siden kommunalvalget har forladt V til fordel for LA. Imidlertid havde Dueholm gjort regning uden vært. For V krævede, hvad de efter reglerne er fuldt berettiget til, at de i barselsperioden får Dueholms indflydelsesrige plads i Teknik og Miljøudvalget, hvilket ville efterlade LA med nul udvalgsposter. Set fra Dueholms stol var Vs insisteren på at overtage denne post et udtryk for smålig obstruktion fra Venstres side og har i konsekvens af dette aflyst sin barselsorlov.<br /><br />At der hersker kold luft mellem Dueholm og Allerslev skal også ses af, at LA-frontfiguren skælder ud på V-borgmesteren for tre gange at have været fraværende under budgetforhandlingerne, fordi hun skulle træne til eller deltage i TV2-programmet ”Vild med Dans”. På den sidste dag for forhandlingerne måtte Allerslev trække sig tilbage og hvile sig, fordi hun var sløj, mens Dueholm undrer sig højlydt over, hvorfor hun så tidligere på dagen havde skrevet på sin Facebook-profil, at hun glædede sig til at skulle danse senere på aftenen? Over for denne klummeskribent beskriver Dueholm, det ligeud som ”farceagtigt og useriøst”, at Allerslev er så fraværende fra årets vigtigste forhandlinger, når hun samtidig gerne vil give indtryk af at fremstå som leder af den borgerlige opposition på rådhuset. Vi har næppe hørt det sidste til dette skænderi mellem de to liberale partier.Jarl Corduahttp://www.blogger.com/profile/07804806260567779852noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3372263132562842844.post-42235341444765300972011-09-27T02:49:00.001-07:002011-10-05T05:31:00.504-07:00Slaget om betalingsringenSpørgsmålet om betalingsringen vil præge københavnsk politik frem mod kommunalvalget <br /><br /><em>Bragt i Bryggebladet nr 14 den 22. september 2011</em><br /><br /><strong>Af Jarl Cordua</strong><br /><br />Folketingsvalget sidste torsdag giver formentlig Danmark en ABF-regering, men sejren er ikke helt uden torne. I København trak Enhedslistens formidable spidskandidat <strong>Johanne Schmidt-Nielsen</strong> så mange stemmer, at det også gik ud over både SFs <strong>Villy Søvndal</strong> og Socialdemokraternes <strong>Helle Thorning-Schmidt</strong> personlige stemmetal. De to partileder fik et skidt personligt valg og den kommende statsminister mistede 16.000 personlige stemmer sammenlignet med valget i 2007. Også når man kigger på mandater, er resultatet, noget som må ryste både S og SF. Liste Ø fik tre mandater valgt i Københavns Storkreds, der omfatter Københavns, Frederiksbergs , Tårnbys og Dragørs kommuner. Det samme fik S, SF, de radikale og Venstre. Det er helt uhørt. S har altid været suverænt størst i København efterfulgt af SF, men nu ligger Enhedslistens vælgeropbakning på niveau med de to andre røde partier. De radikale og Venstre fik også et meget flot valg. Formentlig skyldes Venstres noget overraskende fremgang en tilsyneladende effektiv valgkampagne målrettet modstandere af den betalingsring for biler, som S-SF i god tid inden valgkampen gik i gang har lovet, at de vil opføre for at begrænse den voksende biltrafik i byen. <br /><br /><strong>Bompenge gav S-nedtur </strong> <br />Hos Socialdemokraterne har man også efter valget analyseret sig frem til, at vælgermodstand mod betalingsringen er en del af forklaringen på partiets miserable valg både i København og i omegnskommunerne. Undervejs i valgkampen fik Venstre nemlig presset S-SF til at sætte pris på, at det i gennemsnit årligt vil koste en dagligt pendlende bilist 11.400 kr. at køre ind og ud af byen. Desuden måtte S-SF nødtvungent melde ud til vælgerne, hvor ringen præcis skal gå rent geografisk. Omvendt har S-SF forsøgt at trænge igennem til vælgere med budskabet om, at billetpriserne i den kollektive trafik vil falde drastisk, hvis en ny regering kommer til, og at kapaciteten i bus og tog vil blive forøget tilsvarende. Dertil kommer – hævder S-SF - at de i-kø-holdende bilister med en betalingsring vil spare ganske megen spildtid, fordi flere af dagens bilister skifter over til at køre kollektivt. Oven i hatten er der så de miljømæssige forbedringer i form af renere luft samt mindre CO2-udledning og sparet benzinforbrug mv.<br /><br /><strong>Thorning garanterer betalingsring</strong><br />Lige efter at folketingsvalget var afgjort, da meddelte Helle Thorning-Schmidt, at hun ”garanterede”, at betalingsringen bliver til noget. Man skal lægge ekstra meget til ordet ”garantere”, når det bliver sagt af en socialdemokrat. Det var den daværende socialdemokratiske statsminister <strong>Poul Nyrup Rasmussen</strong> under folketingsvalget i 1998, der ”garanterede” efterlønnen, for så et halvt år senere at beskære ordningen. Det førte til anklager om løftebrud, der resulterede i en gevaldig historisk nedtur for S i meningsmålingerne, som man stadig taler om. Siden da er det konventionel visdom, at socialdemokratiske toppolitikere kun bruger ordet ”garanti”, når han eller hun faktisk mener det. Imidlertid kan betalingsringen kun blive vedtaget i Folketinget, hvis alle partierne i rød blok stemmer for forslaget. Dvs. med et snævert flertal. Det kan muligvis gøre socialdemokrater i omegnskommunerne og i København sårbare endnu engang i forhold til vælgernes modstand mod betalingsringen, når vi når frem til kommunalvalget i efteråret 2013. Får tvivler på, at de borgerlige partier vil forsøge at udnytte enhver modstand mest muligt. Det til trods for at alle målinger viser, at et stort flertal af københavnerne faktisk går ind for betalingsringen.<br /><br /><strong>Frank J vil ændre betalingsring</strong> <br />I København går overborgmester <strong>Frank Jensen</strong> også ind for betalingsringen, der efter planen indføres fra årsskiftet 2013/2014. Han har løbende igennem foråret haft møder med Helle Thorning-Schmidt, og han er enig med S-SF om, at en betalingsring er den bedste løsning til at begrænse trængslen i biltrafikken. Det er dog også en kendt sag, at betalingsringen fortrinsvis er en SF-mærkesag selvom, at den også er blevet forsvaret af socialdemokraterne i valgkampen. Frank Jensen spillede dog søndag ud med en mild kritik af planen, som han dog fortsat støtter. Overborgmesteren forudser, at nogle forældre, der bor på den ”forkerte side” af ringmuren risikerer at skulle betale et betydeligt årligt beløb bompenge for at køre deres børn i skole. Men det er ingen ny kritik. <br /><br /><strong>S-SF uenighed</strong><br />I 2008 kritiserede socialdemokraten <strong>Anne Vang</strong>, der i dag er børne- og ungdomsborgmester, heftigt en tidligere udgave af betalingsringen bl.a. med henvisning til de problemer, den kunne skabe for børnefamiliernes hverdagsliv. Andre socialdemokrater som fx forgængeren <strong>Ritt Bjerregaard</strong> angriber også betalingsringens placering, som den blev foreslået af et hurtigtarbejdende S-S-udvalg midt under valgkampen. Der er i skrivende stund optræk til en mindre krise mellem S-SF, i det SFs <strong>Pia Olsen Dyhr</strong> mener, at betalingsringens placering ligger fast, mens det nyvalgte S-medlem <strong>Mette Reissmann</strong> hævder, at der kun er tale om ”en skitse”, som skal færdigforhandles. Begge påstanden kan i sagens natur ikke være rigtige, så der udestår et politisk slagsmål i den nye ABF-regering om sagen.<br /><br /><strong>Sene budgetforhandlinger</strong><br />Folketingsvalget har udskudt budgetforhandlingerne. Først i forrige weekend fik politikerne – hvor flere af de borgerlige forhandlere – havde været i ilden under valgkampen som folketingskandidater tid til at forhandle budget. Mere om det nedenfor. <br /><br />Det lykkedes i øvrigt kun én af de mange BR-medlemmer, som stillede op til Folketinget, at blive valgt ind på Christiansborg. Det skete for den fra TV3-programmet ”Luksusfælden” så kendte Mette Reissmann, som fremover kan skrive MF på visitkortet. Dermed må hun nedlægge sit mandat i Borgerrepræsentationen, i det Socialdemokraternes interne regler siger, at man kun kan sidde på ét folkeligt mandat ad gangen. Reissmanns afgang fra rådhuset giver så til gengæld plads i BR til Socialdemokraternes hidtidige 1. suppleant., <strong>Stig Ekman</strong> (46), der i øvrigt også er kredsformand for S i Ryvangens kreds på ydre Østerbro.<br /><br /><strong>Ny S-ordfører</strong><br />Mette Reissmann har indtil nu været Socialdemokraternes politiske ordfører, dog uden at hun af den grund har vist sig markant. Reissmann har formået at holde partiets ordførertaler, men ingen kan huske, at hun i sine 2 år i BR på noget tidspunkt rejste en sag eller satte sig spor i den københavnske politiske debat. Tidligere har en Anne Vang ellers været særdeles synlig på den samme post, så Reissmanns afgang til Borgens hellige haller er - for at sige det på jysk - intet uerstatteligt tab for S. Nu spekuleres der i om en af de to talenter hos S, <strong>Ikram Sarwar</strong> eller <strong>Lars Weiss</strong>, overtager ordførerposten. Begge regnes i hvert fald som storfavoritter.<br /><br /><strong>To bryggekandidater valgt</strong><br />I øvrigt kan Islands Brygge (som hører under den såkaldte ”Sundbyvesterkredsen”) glæde sig over, at hele to lokale kandidater blev valgt til Folketinget. Det lykkedes for SF’eren <strong>Özlem Sara Cekic</strong> trods stor tilbagegang for partiet at få fire år mere på Christiansborg. For de radikale kom <strong>Uffe Elbæk</strong> ind i Folketinget trukket frem af Liste Bs store vælgerfremgang. 2011 blev dermed - set med Bryggens øjne - en ret god årgang, når det gælder antallet af lokalt valgte folketingsmedlemmer.<br /><br /><strong>Bredt budgetforlig</strong><br />I skrivende stund – søndag eftermiddag - er Borgerrepræsentationens parter forsamlet til de endelige forhandlinger om kommunens budget for 2012. Til forskel fra sidste år valgte Frank Jensen i år ikke at handle en aftale af forinden med SF, men har åbnet for en meget bred aftale med måske samtlige partier. København er i disse år velsignet med en bugnende pengekasse, hvilket gør det alt andet lettere at få samlet et forlig end hvis der skulle ske omfattende besparelser eller nedskæringer. Forliget i år retter sig mod at sikre, at der bygges flere skoler og daginstitutioner, så kommunen i den nære fremtid kan imødekomme de behov, der følger af, at der er sket en uforudset eksplosiv stigning i børnetallet. Faktisk er Frank Jensens valgløfte om, at byens børn skal kunne få en daginstitutionsplads inden for en radius på et kvarter på cykel fra hjemmet, i fare for ikke at kunne opfyldes inden valget i 2013. Derfor er det et område, hvor alle sejl bliver sat for, at man kan nå i mål med at bygge og etablere nye daginstitutioner, inden Jensen møder vælgerne. Ingen partier kan dog dårligt være uenig i denne målsætning, og at der derfor bliver gjort en ekstra indsats her. <br /><br /><strong>Penge til borgmestres kæpheste</strong><br />De enkelte partier - med borgmestre - har hver især under forhandlingerne deres egne kæpheste, som de fører frem og naturligvis håber på vil blive tilgodeset med finansiering i budgettet. Venstres kulturborgmester er formentlig en del af forliget, som ventes at indeholde penge til bygning og renovering af kommunens idrætshaller. Det samme gælder Enhedslistens socialborgmester <strong>Mikkel Warming</strong>, som gerne ser, at bl.a. handicapområdet bliver opprioriteret. SFs sundhedsborgmester <strong>Ninna Thomsen</strong> håber på, at en sundhedspolitisk forebyggelsesplan, der skal skabe mere bevægelse i byen får tilstrækkelige midler. I øvrigt håber kommunen på, at en ny ABF-regering vil give grønt lys for at kommunen snarest kan etablere såkaldte ”stofindtagelsesrum” (også kaldet ”fixerum”) for narkomaner på Vesterbro. De radikales integrations- og beskæftigelsesborgmester <strong>Anna Mee Allerslev</strong> har også en del projekter på sit område, som hun regner med bliver tilgodeset af forliget, som de radikale er en del af. Teknik og miljøområdet, hvor SFs <strong>Ayfer Bajkal</strong> er borgmester, også skal tilgodeses bl.a. med nogle nye pumper til at lede vand med i tilfælde af skybrud, som det er beskrevet i kommunens ”skybrudsplan”.<br /> <br /><strong>Vækstpakke med i forlig</strong><br />Budgetforliget indeholder også en aftale om at iværksætte flere af de initiativer i den plan, som Frank Jensens <em>”Business Task Force”</em> barslede med for nylig, som skal danne grundlag for, at der bliver sat gang i væksten i København. Centralt i planen er forslaget om, at kommunens virksomheder fremover kun skal henvende sig ét sted hos kommunen for at få løst alle problemer og få opnået de nødvendige aftaler mht. fx byggetilladelser og deslige. Idéen er, at fokus på nedbringelse af sagsbehandlingstider skal mindske virksomhedernes tidsforbrug på bureaukrati, så de i stedet kan bruge energien på at opstarte og drive deres forretning. <br /><br /><strong>Lavere skat på virksomhederne</strong><br />I budgetforhandlingerne indgår også et forslag, som også er kommet fra overborgmesterens Business Task Force, der skal mindske beskatningen af erhvervsvirksomhederne. Det kan ske ved fx at sænke enten dækningsbidraget for forretningsejendomme, selskabsbeskatningen eller grundskylden en smule. Det er naturligvis forslag, der øger de borgerlige partiers interesse for at gå med i et budgetforlig. Det er derimod ikke forslag, der flugter godt med Enhedslistens politik uanset om skattesænkninger for virksomhederne vil blive beskedne i omfang. (Hvilket også blev Enhedslistens dør ud af forhandlingerne viste det sig senere få timer efter denne artikels deadline red.)Forslaget vil imidlertid også være en håndsrækning til Kommunernes Landsforening (KL), der er bundet af en aftale med VK-regeringen om, at skattetrykket i kommunerne samlet set ikke må hæves. ”Sænker landets største kommune skatten, så giver det luft for en række andre mindre kommuner med behov for flere indtægter til at hæve skatten”. Dermed kan Frank Jensen sælge sin ”skattenedsættelse” som ”solidaritet” med de kommuner rundt om i landet, der ellers ville være nødsaget til at skære i deres velfærd, for at få enderne til at mødes. Det er i øvrigt forventningen, at en ny regering ikke vil ændre ved den borgerlige regerings ind til videre effektive styringsinstrumenter mht. at holde stram snor i kommunernes økonomi.Jarl Corduahttp://www.blogger.com/profile/07804806260567779852noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-3372263132562842844.post-81159170421588878682011-08-25T04:11:00.000-07:002011-08-25T05:43:39.577-07:00Budget2012: Flere penge til dansk og børnepasning<em>Tør Frank Jensen igen udfordre SF på trafikområdet?</em>
<br />
<br /><em>Bragt i Bryggebladet nr. 12. den 25. august 2011</em>
<br />
<br /><strong>Af Jarl Cordua</strong>
<br />
<br />Et afholdt folketingsvalg i september, vil måske skabe nye politiske alliancer på Rådhuset. Først og fremmest vil en perlerække af fremtrædende rådhuspolitikere i tre uger i stedet bruge størstedelen af deres indsats på at føre valgkampagne for dem selv. Blandt folketingskandidaterne finder man fx de konservative borgerrepræsentanter <strong>Jacob Næsager, Rasmus Jarlov</strong> og <strong>Mogens Lønborg</strong>. Dertil kommer DFs <strong>Carl Christian Ebbesen</strong>, Venstres <strong>Cecilia Lonning</strong> og Liberal Alliances <strong>Lars Dueholm</strong>. Og endelig forsøger en stribe socialdemokrater som <strong>Ikram Sarwar, Lars Weiss</strong> og den politiske ordfører <strong>Mette Reissmann</strong>, at veksle deres karriere i Borgerrepræsentationen til en plads i Folketinget. Det vil nok lykkes for en eller flere af S-kandidaterne.
<br />
<br /><strong>Politisk højsæson</strong>
<br />September er imidlertid politisk højsæson også på rådhuset, hvor forhandlingerne om kommunens budget for 2012 finder sted med <strong>Frank Jensen </strong>for bordenden. Forhandlingerne er en slags eksamen for partiernes ledere, hvor de helst skal formå først at markere sig offentligt i forhold til vælgerne og også helst til slut levere konkrete politiske resultater til kernevælgerne og baglandet. Det betyder alt for en politisk leder, som måske også er borgmester, at kunne levere klare politiske fingeraftryk og i øvrigt være med i en budgetaftale. Det er nemlig adgangsbilletten til at få løbende indflydelse på, hvordan de mange milliarder kr. på budgettet i løbet af det næste år skal udmøntes. Det er derfor som hovedregel mest attraktivt for partierne at blive en del af en aftale, men naturligvis kun hvis man får tilstrækkelig medindflydelse og kan forsvare det overfor sine egne vælgere og partiets bagland. Og at tage ansvar for en budgetaftale er alt andet lige nemmere, når Københavns kommunes økonomi er så god, som den er i øjeblikket.
<br />
<br /><strong>Fri af folketingsvalget</strong>
<br />Rådhuspolitikernes profileringscirkus forud før og under forhandlingerne vil i år nok drukne i en folketingsvalgkamp, hvorfor Frank Jensen har en interesse i at trække forhandlingerne i langdrag, så de først afsluttes efter et valg. Allerede nu er de afsluttende budgetforhandlinger kalenderlagt i dagene efter den 13. september som mange regner for at være en sandsynlig valgdato. Herefter vil Danmark måske have fået en ny regering med <strong>Helle Thorning-Schmidt</strong> som statsminister, hvilket giver Frank Jensen yderligere manøvrerum i forhold til SF. For det vil betyde, mener nogle iagttagere, at S og SF på rådhuset ikke længere behøver at fremstå så sammentømret og enige udadtil, som de hidtil har gjort, fordi S-SF-samarbejdet i Københavns Kommune har skullet fremstå som ”mønstereksempel” for alliancen mellem de to partier på Christiansborg. De to partier er meget uenige – også landspolitisk - om fx behovet for at bygge en havnetunnel og behovet for flere parkeringspladser. Skal Frank Jensen og de øvrige socialdemokrater gå frem ved næste kommunalvalg, så kan det næsten også kun ske på bekostning af et historisk stort SF. På overfladen gør de to partier en del ud af at holde sammen, fx har S-SF for nylig holdt et årligt fællesmøde, hvor man – på trods af de åbenlyse uenigheder - har lovet hinanden at samarbejde. Andre iagttagere spekulerer på, om Frank Jensen på de områder, hvor han er uenig med SF, i stedet fremover vil orientere sig mod de borgerlige partier og de radikale, for derved at presse SF til at indgå kompromisser. Det vil de kommende budgetforhandlinger give en pejling på.
<br />
<br /><strong>Vækstråd til København</strong>
<br />I sidste uge barslede en af overborgmesteren nedsat arbejdsgruppe bestående af flere fremtrædende erhvervsfolk kaldet <em>”Copenhagen Business Task Force”</em> med en række anbefalinger til, hvordan København får skabt mere økonomisk vækst i de kommende år. Det skete på et pressemøde på rådhuset med arbejdsgruppens leder Leif Beck Fallesen, der også er ansat som overborgmesterens rådgiver i disse spørgsmål og de øvrige medlemmer af arbejdsgruppen. Kataloget med forslagene skabte umiddelbart størst begejstring hos de borgerlige partier, mens SF’erne var positive. Til gengæld var SFs rivaler på venstrefløjen i Enhedslisten særdeles skeptiske overfor, hvad de opfatter som rendyrket borgerlig vækstpolitik. Det er ikke så underligt, da de mere kontroversielle forslag især gik ud på at nedsætte virksomhedernes skatter og afgifter og i øvrigt at få bygget infrastrukturprojekter som en ny havnetunnel under Københavns Havn. Blandt de mere ukontroversielle forslag er fx at få nedbragt administrationstiden for byggeprojekter og i øvrigt få ændret administrationen til at fokusere mere på at servicere virksomhedernes behov fremfor den bureaukratkultur, som virksomhederne hævder, at de møder, når de henvender sig med deres byggeprojekter.
<br />
<br /><strong>Budget med vækstforslag</strong>
<br />På pressemødet var Frank Jensen ikke afvisende overfor arbejdsgruppens 80 anbefalinger, som han må have kendt længe. Overborgmesteren var optimist, men turde dog ikke spå om, hvorvidt at hele kataloget med anbefalinger ville blive omsat i realiteter. Men det vil virke underligt, hvis ikke han vil forsøge at få gennemført mest muligt af kataloget allerede i år, især når både SF og de borgerlige så klart har meldt ud, at de står parat mht. at lægge stemmer til, at få anbefalingerne vedtaget. Det kunne for eksempel ske ved, at Jensen i forbindelse med budgetforhandlingerne forsøger at lave en aftale på området. Det store spørgsmål er så, hvor langt Frank Jensens ambitionsniveau rækker. SF er som bekendt dybt skeptiske overfor investeringer, der skaber mere biltrafik i byen, mens de borgerlige formentlig vil gå hele vejen.
<br />
<br /><strong>Tid til at klinke skårene</strong>
<br />Hvis SF imod al forventning ender med at stå udenfor budgetforliget, risikerer Frank Jensen dog at slå varige skår i det ellers gode samarbejde, og det ønsker han at undgå. Efter parkeringsforliget med de borgerlige udenom SF, og hvor SFs nye borgmester <strong>Ayfer Baykal</strong> endte med at blive politisk ydmyget og undervejs i forhandlingerne blev gjort til statist, kunne overborgmesteren derfor have brug for at få klinket skårene. På den anden side har Frank Jensen med parkeringsforliget allerede demonstreret overfor SF, at hvis ikke partiet viser tilstrækkelig vilje til kompromis, så kan han i yderste konsekvens finde på at gå solo med de borgerlige og de radikale. Og det er blevet lidt nemmere efter at et folketingsvalg er afholdt, hvor Jensen ikke behøver at tage hensyn til partifællerne på Christiansborg. Men et forhandlingssammenbrud mellem S-SF på budgettet bliver nok kun aktuelt, hvis overborgmesteren igen beslutter sig for at teste SF’ernes kompromisvilje. Det forlyder dog, at det næppe vil ske.
<br />
<br /><strong>1 mia. kr. til byggeri</strong>
<br />Det forlyder allerede nu, at overborgmesteren vil spille ud med et budget, hvor man vil bruge omtrent en mia. kr. ekstra på at bygge de daginstitutioner og skoler, som kommunen får brug for i de kommende år som følge af det med raketfart stigende børnetal i København. Der er stor usikkerhed grænsende til det usandsynlige om kapaciteten mht. daginstitutioner er tilstrækkeligt, såfremt Frank Jensen skal kunne opfylde sit valgløfte om, at alle københavnske børn skal kunne gå i en daginstitution inden for en radius et kvarter fra bopælen på cykel. Budgettet for 2012 bliver dermed sidste chance, hvis man skal kunne nå at udbygge kapaciteten. Derfor vil udbygningen af daginstitutionerne være Frank Jensens hovedfokus under forhandlingerne.
<br />
<br /><strong>Flere dansktimer</strong>
<br />Det ligger også i kortene, at der i det kommende års budget skal afsættes penge til at hæve antallet af dansktimer på et af de mellemste klassetrin i folkeskolen. En Pisa-undersøgelse, der blev offentliggjort i sidste uge, viste, at de københavnske skolebørn ved sammenligning af en tilsvarende undersøgelse i 2007 i 2010 var blevet bedre til naturfag og matematik, men dårligere til at læse. Især var drenge sakket bagud mht. læsefærdigheder i forhold til 2007, mens de tosprogede elever stod i stampe. I de seneste år er der imidlertid afsat flere penge til ekstra dansktimer på flere klassetrin, og nu giver Pisa-undersøgelsen så de københavnske politikere et argument for, at øge indsatsen yderligere.
<br />
<br /><strong>Vild med Pia</strong>
<br />Københavns rådhus har med Venstres kultur og fritidsborgmester <strong>Pia Allerslev</strong> fået en deltager i det populære TV-program ”Vild med Dans”. De allerfleste iagttagere på rådhuset ser det som et klogt træk, at Allerslev deltager i TV-programmet , da det giver hende mulighed for at få det folkelige gennembrud, som hun har manglet. Tilbage i foråret 2005 deltog den radikale senere borgmester Klaus Bondam med pæn succes, og man kan spekulere i om den større kendiseffekt hjalp på de personlige stemmetal ved det efterfølgende kommunalvalg, hvor både han og de radikale fik et kanonvalg. På den anden side er det de færreste i det politiske miljø, der vurderer, at deltagelsen i Vild med Dans” just gavnede Allerslevs partifælle på Christiansborg <strong>Kristian Jensens</strong> popularitet. Der er dermed tale om en satsning, hvor Allerslev enten kan ”danse sig ind i folkets hjerter” og måske veksle det til fremgang ved kommunalvalget i 2013 eller blive til grin. Onde tunger mener i øvrigt, at ”Vild med dans” formentlig er Allerslevs eneste måde at markere sig på i offentligheden, da hun i det daglige fremstår uden nogen stjerneklar politisk profil. Nogle spekulerer også på, hvordan Allerslev i øvrigt får tid til at deltage i budgetforhandlinger mv., når hun skal bruge tre timer hver dag på at øve dansetrin med sin dansepartner forud for TV-udsendelsen fredag aften. De øvrige borgerrepræsentanter fraregnet Frank Jensen er utvivlsomt grønne af misundelse over profileringsmuligheden.
<br />Jarl Corduahttp://www.blogger.com/profile/07804806260567779852noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3372263132562842844.post-20790988659602660352011-08-10T05:49:00.000-07:002011-08-10T05:56:48.712-07:00Frank Jensens alliance med SF slår sprækker<em>Intern ballade hos S om daginstitutionspladser </em>
<br />
<br /><em>Bragt i Bryggebladet den 11. august 2011</em>
<br />
<br /><strong>Af Jarl Cordua</strong>
<br />
<br />Lige før rådhuspolitikerne gik på sommerferie, fik Københavns socialdemokratiske overborgmester <strong>Frank Jensen</strong> et parkeringsforlig til 161 millioner kr. i hus. Forliget giver hovedstaden 1726 flere parkeringspladser – et resultat som længe har stået på både overborgmesterens og ikke mindst af de borgerlige partiers dagsorden.
<br />
<br />Parkeringsforliget er dog også interessant, fordi det blev til uden om SF. Partiets nye teknik- og miljøborgmester <strong>Ayfer Baykal</strong> er derfor tvunget til at udmønte forligspartiernes politik på området, som går hendes parti imod. SF står desuden for første gang siden valget uden for politisk indflydelse på et for partiet – sådan kommunalpolitisk set - centralt punkt. Det spørgsmål, alle på rådhuset stiller sig selv nu, er: Er bruddet mellem Frank Jensen og SFs nye ledelse kun <em>”en enlig svale”, </em>eller vil det række videre frem? Kan man forestille sig, at socialdemokraterne fx vil indgå budgetforlig her i efteråret med sine ”nye venner”, dvs. de borgerlige og de radikale for så at efterlade SF ude i kulden?
<br />
<br /><strong>S-SF-glansbillede krakelerer</strong>
<br />Kommunalvalget i 09 gav S-SF mulighed for, at de sammen alene kan styre byen i kraft af det flertal på 30 mandater ud af borgerrepræsentationens i alt 55 mandater, som de to partier tilsammen fik ved valget. Men Frank Jensen forpligtede sig tidligt på at lave brede aftaler med alle Borgerrepræsentationens partier. Det har han også formået. SF har ikke på samme måde haft interesse for brede aftaler, men har ikke stillet sig i vejen mod at partiet selv fik store politiske indrømmelser. Dertil kommer, at både S og SF i København har været bundet af en spejdered om at begrave tidligere tiders kævl og holde sammen. Spejdereden er desuden aflagt til partifællerne på Christiansborg, der overfor vælgerne har kunnet bruge København som et udstillingsvindue for en fint fungerende regeringskonstellation mellem de to partier. Men måske er det københavnske glansbillede på vej til at krakelere. I hvert fald har rasende SF’ere brugt sommeren til at angribe overborgmesteren hårdt for parkeringsforliget.
<br />
<br /><strong>Parkeringsforlig uden SF</strong>
<br />Set fra venstrefløjens side, så blev SF præsenteret for et komplet uspiseligt parkeringsforlig, der overhovedet ikke tager hensyn til SFs mærkesag om, at nye parkeringspladser ikke må etableres i byrummet, men i stedet etableres fx i parkeringshuse. Problemet er dog, at den løsning er ret dyr, og byens økonomiske vækst lider under – mener Frank Jensen – mangel på parkeringspladser. Parkeringsforliget i juni indeholder tværtimod primært flere ”skråparkeringspladser” på især Østerbro, men også på Vesterbro og Amager. SFs forhandlere var endog på mellemhånd politisk set, fordi partiet i forvejen stod udenfor det eksisterende parkeringsforlig. Oveni fremstod SFs borgmester Ayfer Baykal under forhandlingerne – ifølge nogle kilder - dårligt forberedt og med en klodset strategi. Politiske modstandere vurderer, at Baykal kunne have landet sagen blødere, men at den usikre SF-borgmester valgte konfrontationen og det sikre nederlag, så hun ikke risikerede ballade med sit bilkritiske SF-bagland.
<br />
<br /><strong>Nederlag til ny borgmester</strong>
<br />På et tidspunkt forlod SF forhandlingerne, og da de kom tilbage igen, var det lidt usædvanligt ikke SFs borgmester, men pludselig SFs ordfører på området, <strong>Signe Goldman</strong>, der ledede slagets gang. Det så nogle som udtryk for Baykal var i vildrede om, hvordan hun skulle forhandle. Det forhindrede dog ikke Baykal i selv at fare frem offentligt i form af læserbreve bl.a. i Østerbro Avis at anklage de radikale for <em>”dårligt politisk håndværk”,</em> fordi de var gået med i forliget. Den radikale gruppeformand, <strong>Kasper Johansen</strong>, svarede igen med et læserbrev, hvori han opfordrede til, at ”en ny borgmester skal have en chance for at komme ind i tingene”. Hvedebrødsdagene for SF-borgmesteren, som ingen forinden tillagde de store talenter udi politisk forhandlingskunst, er tydeligvis forbi. Baykals første politiske slag endte i al fald med et gedigent nederlag.
<br />
<br /><strong>SF: ”Forligsbrud”</strong>
<br />Selv mente SF-borgmesteren dog, at der var tale om <em>”et forligsbrud.”</em> Til Politiken sagde Baykal:<em> ”Jeg troede, at vi havde en aftale, men det havde vi åbenbart ikke. Jeg er rigtig skuffet og rasende”</em> og henviste til, at budgetforliget fra i fjor lagde loft over biler i gadeplan. SF mener dermed, at der dermed var tale om et uopsigeligt forlig – en tolkning, som Baykal og co. tilsyneladende står ret alene med.
<br />
<br /><strong>Rød splid om havnetunnel</strong>
<br />Parkeringsforliget rummer imidlertid kimen til endnu større prøvelser for det politiske sammenhold mellem S og SF. Ikke bare lokalt, men også på landsplan. Af S-SFs økonomiske 2020-plan ”Fair Løsning” fremgår det, at de to partier vil etablere en betalingsring for biler rundt om København. Indtægterne – mener Frank Jensen – skal bruges til at etablere en havnetunnel under Københavns havn. Det forslag har SF’erne i København hidtil været blankt imod og vil formentlig fortsat være det. Spørgsmålet kan risikere også at skabe splid internt i den S-SF-regering, som mange venter, vil komme til efter Folketingsvalget. Sagen er yderligere delikat, idet SFs formand <strong>Villy Søvndal</strong> ved dette valg er opstillet i København. Og netop i dette spørgsmål forventer hans københavnske – og ind imellem lidt genstridige – partifæller, at Søvndal lægger sig på deres linje i spørgsmålet om havnetunnelen. Dvs. enten lider Frank Jensen et eklatant nederlag i denne sag, eller også må Søvndal vride armen om på de københavnske SF’ere. Formentlig vil SF-formanden undgå at svare på dette spørgsmål helt frem til valgdagen for at undgå, at sagen eksploderer.
<br />
<br /><strong>Farvel Frank?</strong>
<br />Det voksende børnetal i København sprænger fortsat alle prognoser, hvilket skaber store problemer for Frank Jensen. Forud for sidste kommunalvalg proklamerede den daværende overborgmesterkandidat, at hvis ikke der ved valgperiodens udløb var daginstitutioner til rådighed for forældrene inden for en radius af et kvarter på cykel fra hjemmet, ja så fortjente Socialdemokraterne ikke at blive genvalgt. Allerede nu tyder meget på, at Frank Jensen får store problemer med at leve op til det vælgerløfte, fordi der fødes så mange børn i København, at kommunen ikke kan nå at bygge og oprette daginstitutioner i samme takt. Derfor gnider oppositionen på Rådhuset sig også i hænderne, da de øjner en mulighed for at bruge Frank Jensens uopfyldte kontraktpolitik i valgkampen. Venstres medlem af Børne- og ungeudvalget <strong>Cecilia Lonning</strong> skrev provokerende i et læserbrev for nylig under overskriften <em>”Pasningsgaranti Farvel Frank?”:</em> <em>”Nu er der godt to år til næste BR-valg - og den netop offentliggjorte behovsprognose viser, at Frank Jensen har travlt. Netop som man troede, at de planlagte udbygninger og nybyggerier ville få puklen ned, viser prognosen, at der i hele byen mangler yderligere 1.000 vuggestuepladser og 800 børnehavepladser, ligesom der bliver brug for 15 ekstra skolespor.”</em> I sit svar til Lonning afviste Frank Jensen dog, at der skulle være nogle problemer, og slog fast, at kommunen naturligvis ville bygge de daginstitutioner, der er nødvendige.
<br />
<br /><strong>Mundhugges offentligt</strong>
<br />Overborgmesteren kan utvivlsomt huske, hvordan det gik hans forgænger <strong>Ritt Bjerregaard</strong>, der også måtte opgive sit valgløfte om 5000 billige boliger. Få er i dag i tvivl om, at det var interne målinger, der viste bred folkelig mistillid til Bjerregaard og udsigten til at ende karrieren med stor vælgerlussing, der fik hende fra at genopstille. Frank Jensen står nu i samme situation som Bjerregaard, og derfor er han særdeles opsat på at partifællen <strong>Anne Vang </strong>som børne- og ungdomsborgmester ”leverer varen” i form af nye daginstitutionspladser. Men trods store anstrengelser med masser af nybyggeri, effektiviseringer, sammenlægninger af mindre dagsinstitutioner mv. så står Vang og hendes forvaltning med det problem, at virkeligheden overhaler de prognoser for tilgangen af børn, som Frank Jensens økonomer tidligere har forelagt politikerne. På Rådhuset diskuterer man nu på gangene, hvordan denne sag har skabt ”en kurre på tråden” mellem de to topsocialdemokrater. Man kan blandt andet støde på en interessant og ganske ”festlig” historie om, hvordan de to borgmestre under et besøg her i sommer på en daginstitution højlydt mundhuggedes foran hele den socialdemokratiske borgerrepræsentationsgruppe, hvor optrinet dog ophørte, da lederen af daginstitutionen lagde sig imellem for at dæmpe gemytterne. Ifølge flere iagttagere på rådhuset føler Anne Vang sig urimeligt presset af en i stigende grad desperat overborgmester, der ikke aner sine levende råd om, hvordan han skal komme ud af den kattepine, som han selv satte sig i med sit kække valgløfte for to år siden
<br />
<br /><strong>Hemmelig redegørelse</strong>
<br />Forårets store politiske bombe var naturligvis, da Ekstra Bladet kunne afsløre, at SFs daværende teknik og miljøborgmester <strong>Bo Asmus Kjeldgaard</strong> i virkeligheden boede i kærestens lejlighed på Frederiksberg frem for i ungkarlehyblen på Sundbyvester Plads. Kjeldgaard indså efter et halvt døgns betænkningstid, at hans situation var uholdbar, og trak sig fra posten. Det kom siden til et efterspil, hvor flere borgerrepræsentanter krævede, at det blev undersøgt, hvorvidt kommunen kunne kræve økonomisk kompensation af Kjeldgaard, eftersom han uretmæssigt i en periode har fået vederlag både som borgerrepræsentant og borgmester. Kjeldgaard blev af kommunen også bedt om at lave en personlig redegørelse, som blev indleveret den 24. juni. Imidlertid må redegørelsen ikke offentliggøres, hvorfor sagen formentlig nu er blevet ”begravet”.
<br />Jarl Corduahttp://www.blogger.com/profile/07804806260567779852noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3372263132562842844.post-63634990106350599162011-06-23T01:46:00.000-07:002011-06-23T01:52:39.522-07:00En skidt afslutning<em>En sag om bilagsrod ødelægger kommunens ellers pæne image </em><br /><br /><em>Bragt i Bryggebladet nr 10 den 23. juni 2011 </em><br /><br /><strong>Af Jarl Cordua</strong><br /><br />Sommeren står for døren, og de københavnske politikere er ved at lukke ned for ferien. For Overborgmester <strong>Frank Jensen</strong> (S) er ”forårssæsonen” forløbet stort set godt. Han har styret uden om de store kriser, kommunens økonomi er under forbedring, og S-SF-alliancen synes stabil til trods for lederskiftet i SF, hvor sundheds- og omsorgsborgmester <strong>Ninna Thomsen</strong> pludselig måtte afløse <strong>Bo Asmus Kjeldgaard</strong>. <br /><br />Endnu er det uklart om skiftet får betydning for SFs politiske prioriteringer i de vigtige budgetforhandlinger, der så småt går i gang i august. Tidligere har Kjeldgaard gjort meget ud af få penge til brintbiler og andet, der både gav SF en miljøprofil og synliggjorde hans egen teknik- og miljøforvaltning. Vurderinger på rådhuset går på, om Thomsen fremover er mere optaget af at prioritere midler til de offentlige kerneydelser dvs. daginstitutioner, skoler, ældrepleje frem for højtprofilerende miljøprojekter i stil med brintbiler. De øvrige borgmestre vil selvfølgelig forsøge at få tilgodeset deres egen forvaltningsbudget og idéer mest muligt. Men der er dog grænser. For politikerne er pisket til at skabe et lovpligtigt kommunalt udbud af serviceydelser, der svarer til borgernes fremtidige behov. Og de er ikke svære at få øje på. Kommunens prognoser viser, at København vil vokse med 100.000 nye indbyggere frem mod år 2025. Det er 1000 nye indbyggere om måneden, hvor af de 100 er børn. Dvs. kommunen står overfor en betydelig opgave med at bygge skoler og daginstitutioner de næste 14 år. Og det er helt indlysende en opgave, der skal planlægges i ganske god tid.<br /><br /><strong>København roses på CNN</strong><br />København nyder lige nu gavn af den miljøprofil, der er skabt over de sidste 30-40 år. For tiden er byen blevet berømt i det store udland med hele tre reportager om København vist på den internationale kabelnyhedsstation CNN, hvor de mange cykler, cykelstier, havnebad og mange andre miljøtiltag skamroses. CNN udråber København som rollemodel for en fremtidens by. Det er gratis reklame for byen, som alle kun kan være glade for. Det er også en lille ting, der tæller på den positive side i vurderingen af Frank Jensens indsats, når han skal til eksamen hos vælgerne om 2 år. Også selvom at de positive resultater på denne front primært må tilskrives forgængernes indsats. <br /> <br /><strong>Styrelsen giver rabat</strong><br />Medvind har Frank Jensen og den radikale integrations og beskæftigelsesborgmester <strong>Anna Mee Allerslev</strong> også i den såkaldte ”Farvegadesag”, der er en tvist mellem kommunen og Arbejdsmarkedsstyrelsen under Beskæftigelsesministeriet, hvor sidstnævnte har krævet 390 mill. kr. tilbage af København i uberettiget refusion for aktivering af ledige, fordi kommunen – efter styrelsens mening - har administreret ledighedsindsatsen i strid med loven. Kommunen er uenig, og sagen kan føre til en retssag. Styrelsen er dog kommet København i møde og giver rabat på hele 325 mill., hvis kommunen opfylder nogle dokumentationskrav vedr. dens administration. Det har kommunen gjort, men afviser fortsat at have administreret forkert. Striden består, men beløber drejer sig nu kun om 65 mill.kr. <br /><br /><strong>Den gik ikke</strong><br />København fik ikke lov til at beholde en for længst vedtaget stigning i byens parkeringsafgift til at bygge nye parkeringspladser for. Det besluttede VKO-partierne på Christiansborg for nogle uger siden, da de vedtog en ny lov, der reelt konfiskerer afgiftstigningens provenu på 700 mill. kr. Flertallet af de københavnske politikere mener, at der er tale om straffeaktion - en skat på København - idet loven er skruet sammen, at den stort set kun berører hovedstaden. De borgerlige partier på Christiansborg - i øvrigt med den københavnske konservative politiker <strong>Rasmus Jarlov</strong> i spidsen - er af en anden mening. De mener, at afgiftsstigningen er en skjult skat på bilisterne. Resultatet af loven er, at overborgmesteren mangler 700 mill. kr. til nye parkeringspladser, som er en del af hans vækstplan for byen. <br /><br /><strong>Bilagsrod i bandeindsats</strong><br />Der var i øvrigt flere sure nyheder til Frank Jensen, da en intern revisionsrapport, som Ekstra Bladet har kigget i, kritiserer den såkaldte ”18+ enhed”, der arbejder for at hjælpe bandemedlemmer ud af bandekriminalitet, og i øvrigt er lidt af et politisk flagskib for Frank Jensen. Avisen kunne beskrive, at revisionen kritiserede fire væresteder og to programmer for bandemedlemmer for helt at mangle bogføring og økonomistyring. Blandt andet har revisionen udbedt sig en forklaring på indkøb af gavekort for 60.000 kr. og kontante udlæg på 50.000 kr. til medarbejdere. Dertil kommer et kostbart julefrokostarrangement, frokostbesøg i restaurant Grøften i Tivoli og en bowlingtur til over 50.000 kr., hvor formål og deltagere er ukendt. Alt sammen naturligvis helt i strid med alle regler. Det politiske ansvar hviler umiddelbart på overborgmesteren og især socialborgmester <strong>Mikkel Warming</strong> (Ø). Ingen af dem forsvarer det passerede og tilslutter sig fuldt ud kritikken. <br /><br />Hvad sker der nu? Økonomiudvalget får til august en redegørelse om sagen fra socialforvaltningen redegøre og beslutter da på et møde, hvad de skal. Det har i øvrigt tidligere virket fx med børne- og ungdomsforvaltningens tidligere massive problemer med økonomistyring, at økonomiforvaltningen fulgte med i form af ”et skærpet tilsyn”. <br /><br />Sagen fik dermed igen vakt det gamle billede af Københavns rådhus til live som en notorisk rodebutik, hvor der ikke er styr på økonomien og hvor pamperiet florerer. Dermed blev det en skidt afslutning på sæsonen for Frank Jensen.Jarl Corduahttp://www.blogger.com/profile/07804806260567779852noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3372263132562842844.post-86287916202467830622011-06-08T03:59:00.000-07:002011-08-06T00:40:00.408-07:00Er der en voksen til stede?<em>Også SF valgte en yngre uerfaren kvinde som borgmester</em><br /><br /><em>Bragt i Bryggebladet nr. 9 den 9. juni 2011</em><br /><br /><strong>Af Jarl Cordua</strong><br /><br />Der gik ikke mange timer efter at SFs <strong>Bo Asmus Kjeldgaard</strong> havde forladt rådhuset før, at det stod klart, at efterfølgeren blev den kun 34-årige <strong>Ayfer Baykal</strong>. Alligevel forsøgte 3-4 fra SFs borgerrepræsentationsgruppe at bringe sig i spil til posten blandt dem partiets tidligere gruppeformand <strong>Bjarne Fey</strong>, der er det mest erfarne gruppemedlem. Fey trak sig dog hurtigt igen, da han efter lidt research erfarede, at baglandet i SFs-Københavns bestyrelse klart foretrak Baykal. Alligevel fastholdt SFs gruppeformand <strong>Klaus Mygind</strong> og to andre yngre kvindelige BR-medlemmer – alle ligesom Baykal – med under 1½ års erfaring i Borgerrepræsentationen deres kandidatur til borgmesterposten. Men hvorfor foretrak SFs organisationsfolk Baykal? <br /><br /><strong>Sympatisk stemmesluger</strong><br />Det skyldes flere ting. For det første mente flere af organisationsfolkene, at de skyldte Baykal en borgmesterpost, i det hun med 3665 stemmer var den SF’ er, der fik flest stemmer ved seneste kommunalvalg i 2009. Faktisk fik hun både flere stemmer end spidskandidaten Bo Asmus Kjeldgaard og SFs nye leder sundhedsborgmester<strong> Ninna Thomsen.</strong> Baykal har siden valget - og meget fornuftigt – gjort en del ud af at pleje baglandet. Dvs. møde op til lokalforeninger, bestyrelsesmøder mv. i SFs organisation og i det hele taget gøre en positiv figur. Den indsats havde mange organisationsfolk utvivlsomt in mente, da de skulle finde en afløser. Dertil kommer, at et parti som SF lægger vægt på, at kandidater med indvandrerbaggrund skal have en chance. ”Det etniske argument” kan dog ikke stå alene, hvad man så for snart 20 år siden, da SF’eren <strong>Lubna Elahi</strong> fik et kanonvalg, men aldrig kom i nærheden af at blive borgmester. Dengang var der trods alt grænser selv hos SF. Hvor Elahi blev betragtet som i særklasse krukket og besværlig, så har Baykal imidlertid et ganske positivt ry både blandt hendes egne og blandt politiske modstandere. Hun beskrives bredt som en sympatisk person, der kommer godt ud af det med alle. Nogle hæfter sig ved, at Baykal skiller sig ud fra de øvrige SF-kvinder ved at være yderst velplejet og gå i moderigtigt mærkevaretøj. Et image som kystbanesocialist kunne gøres komplet ved, at hun med sin mand bebor en større lejlighed på Østerbro og lader sig transportere rundt i en stor bil. Baykal - der nu som borgmester skal præsidere over byens trafikplanlægning – er dog ikke selv indehaver af et kørekort. <br /><br /><strong>Holdningsløse Tidende</strong><br />Men hvem er Baykal så som politiker? Det er et særdeles vanskeligt spørgsmål at besvare præcist. Som politisk ordfører for SF har hun ikke været markant. For eksempel kan ingen komme i tanke om en mærkesag, hvor hun er trængt igennem medierne eller på anden måde har gjort sig bemærket. Spørger man til højre i BR-salen, betragter hendes kolleger Baykal som uortodoks og ”blå” eller ”borgerligsympatiserende” SF’er. Men spørger man hos folk til venstre i salen, så betragtes hun derimod som en ”klart venstreorienteret” SF’er. Forklaringen er sikkert den enkle, at Baykal ikke har nogen større tydelig politisk profil ja måske knapt klare holdninger. Da hun overfor TV Lorry skulle forklare, hvorfor hun stillede op til posten som byens teknik og miljøborgmester lød det frejdigt, at man fik en borgmester ”der var visionær”, og senere det ikke specielt klare: ”fordi livskvalitet var vigtigt for et parti som SF”. Efter, at Baykal blev valgt, har nogen hvisket den nye borgmester i øret, at det er vigtigt, at hun også forholder sig en smule til det ressortområde, som hun skal være øverste chef for frem for at holde sig til floskler i stil med,” at byen skal være grøn og rummelig for både unge og ældre”. Da ingen tidligere har hørt om den i egne øjne ”visionære” borgmesters visioner, så skyndte den uddannede socialrådgiver sig – efter at hun var blevet valgt - at slå fast, at hun overtager forgængerens politik og visioner på selvsamme område. Det var klogt. Baykal har hverken administrativ eller ledelseserfaring. Hun har heller ikke tidligere demonstreret politisk tæft eller foretaget sig noget opsigtsvækkende bortset fra sit særdeles pæne personvalg. Ser man på rækken af nye yngre borgmestre, så havde fx den radikale <strong>Anna Allerslev </strong>heller ikke gjort sig bemærket, da hun blev borgmester. Sammen med Venstres <strong>Pia Allerslev</strong>, så er de yngre kvinder primært blevet borgmestre, fordi deres mandlige kolleger pludselig i utide har forladt politik. Derfor er det vist ikke helt i overensstemmelse med sandheden, når nogen påstår, at det er vælgerne, der i deres store visdom har afgjort, at yngre – meget uerfarne – kvinder bliver borgmestre, ledere for mange tusind medarbejdere samt ansvarlige for budgetter til mange millioner kr. Det er snarere tilfældet. Og i Baykals tilfælde havde vælgerne faktisk ikke det store at sige, da borgmestervalget blev afgjort i et lukket lokale af en håndfuld SF-organisationsfolk, som vælgerne ret beset ikke har valgt til noget som helst.<br /><br /><strong>Borgmester uden egne idéer</strong><br />Hvordan kommer den nye SF-borgmesteren så til at klare sig i jobbet? Sikkert glimrende. Ikke mindst takket være kommunens dygtige og loyale embedsmandsapparat. Men man kan dog som iagttager beklage, at netop denne borgmesterpost nu bliver beklædt af en politiker uden nogle iøjnefaldende egne idéer til, hvad hun vil med byen. Meget kan man sige om forgængerne: <strong>Bo Asmus Kjeldgaard, Klaus Bondam, Søren Pind, Bente Frost </strong>mv., men de havde i det mindste alle evne til at udtænke, formulere og sætte dagsordner for, hvad de ville med Københavns byplanlægning, trafik mv. Det har vi endnu til gode at se fra den fotogene Ayfer Baykal, der til glæde for den meget imponerede københavnske dagspresse, hidtil alene har demonstreret en vis evne til at lire floksler hurtigt af uden dog at gøre det på en særligt overbevisende facon. Det er muligt, at Baykal kan overraske, men havde hun større politiske talenter, så vil jeg tro, at man nok havde set dem udfolde sig for længst.<br /> <br /><strong>Styrket overborgmester</strong><br />Hvad betyder borgmesterudskiftningen så for <strong>Frank Jensen</strong> og magtforholdet mellem S og SF? På den korte bane bliver Frank Jensen styrket, fordi Bo Asmus Kjeldgaard – som taktisk og mht. forhandlinger var langt den mest erfarne – nu er ude af politik. På den anden side så udgjorde Kjeldgaard en stabil forhandlingspartner, men nu skal Jensen sikre sig eller udbygge et godt forhold til Ninna Thomsen, der nu er SFs ubestridte leder. Spørgsmålet er dog, hvor hårdt Thomsen nu vil lede SF-gruppen mht. at tale folk til orden, når der skal indgås svære kompromiser. Og hvor meget får Ayfer Baykal med sin nye platform som borgmester lov til af sine partifæller at skabe sin egen politiske profil? Og vil hun på sigt indordne sig under Thomsens endnu ikke synlige lederskab? Frank Jensen vil altid foretrække et stabilt og loyalt SF, hvor der både er styr på ledelsesforholdene og ro om en nogenlunde klar politisk kurs. Det bliver spændende at se om Ninna Thomsen formår at træde i karakter som politisk leder. Måske forbliver hun ligeså usynlig, som hun har været i det første 1½ år som borgmester. I modsat fald er det sikkert ikke umuligt, at Ayfer Baykal overhaler hende igen som stemmesluger ved det kommende valg. Og Frank Jensens uudtalte mission er naturligvis at få et flot personligt valg og socialdemokratisk fremgang. Og sker det, kan det med tanke på liste Fs store fremgang ved sidste valg, næsten kun ske på bekostning af SF. Med tanke på de mange unge kvindelige borgmestre i København, så fremstår Frank Jensen for mange vælgere snart som den eneste ”voksne” mand i byen. Det er han uden tvivl ikke så ked af.<br /><br /><strong>Da Frank fyldte år</strong><br />Ikke desto mindre, så holdt den ”evigtunge” overborgmester forleden en storslået reception i anledning af sin 50 års fødselsdag i rådhusets store festsal. Det var et så festligt arrangement, at man - med mindre man tropper op tidligt - risikerer at stå i en lang kø i ganske lang tid indtil det bliver ens tur til at trykke Frank Jensen og frue i hånden og veksle et par få ord. Nogle mener dog, at de er i audiens og bruger derfor gerne flere minutter til at vende ”deres egen lille hyphest” med fødselaren, mens køen bare vokser med småirriterede gratulanter og deres plasticposer bestående fortrinsvis af vingaver. Frank Jensen er en veloplagt vært, der smiler, giver håndtryk, krammer eller kindkys. Han har tydeligvis livslang erfaring udi den ædle kunst at small-talke med folk og er i det hele taget en sand mester i at begå sig på de bonede gulve. Sådan en dag kommer alle kommunens eksterne samarbejdspartnere væltende. Der er folk fra fagforeninger, erhvervsorganisationer, pressen men også nuværende og tidligere politiske kolleger og folk fra embedsværket på rådhuset. (Blandt dem den nyligt afgående SF-borgmester Bo Asmus Kjeldgaard som viste sig som et mandfolk ved at møde op i Løvens hule, selvom det næppe har været så behageligt) Dertil kommer især Jensens partifæller på Christiansborg, der var mødt talstærkt op også med nogle af de gamle S-koryfæer, den lange kæde af spindoktorer samt ikke mindst den uofficielle hædersgæst, den formentlig kommende statsminister <strong>Helle Thorning-Schmidt</strong>. Hun havde naturligvis en meget lang hyldesttale med i håndtasken, hvor Jensen blev lovprist efter alle kunstens regler. Og imens tænkte sikkert ikke så få i salen på, hvor dybtfølt denne ros og hæder mon stak taget i betragtning af, at Thorning for seks år siden slukkede – nogle ville sige stjal - Jensens livsdrøm om at blive formand for Socialdemokraterne. Thornings tankevækkende alt for lange hyldesttale kunne dog på ingen måde ødelægge den overmåde gode stemning blandt socialdemokraterne, som tydeligvis føler sig ganske sikre på, at de indtager regeringstaburetterne efter det kommende folketingvalg. Så kom Malmøs borgmester <strong>Ilmar Reepalu</strong> på podiet og han holdt også en lang – og for nogle uforståelige tale - der roste hans partifælle i København. Desværre var talen også så gabende kedelig, at snakken undervejs gik så højt, at en af overborgmesterens pressefolk måtte gå rundt og dysse gæsterne ned. Topmålet mht. pinlighed blev dog nået med den tidl. konservative borgmester <strong>Mogens Lønborg</strong>, som tilsyneladende – og stik imod traditionen - følte sig kaldet til at benytte fødselsdagsreceptionen som anledning til en regulær valgtale, hvor han skarpt kritisererede overborgmesterens planer om at etablere en betalingsring for biler omkring hovedstaden. Måske var forklaringen at den konservative gruppeformand havde forvekslet festsalen med borgerpræsentationens mødesal? I hvert fald bekræftede Lønborg med sin optræden den eftermiddag den i forvejen ganske udbredte opfattelse på rådhuset, at han ikke besidder den helt store situationsfornemmelse. Både politisk - og sådan i det hele taget.Jarl Corduahttp://www.blogger.com/profile/07804806260567779852noreply@blogger.com0