SF vandt årets budgetslag

Forældreprotester gjorde indtryk. SF og De Radikale kunne derfor presse Ritt.

Klumme bragt i Bryggebladet nr. 15, den 10. oktober 2007.

Det blev især børnene, der fik gavn af årets budgetforlig i Københavns Kommune mellem SF, De Radikale og Socialdemokraterne.
Hele 265 millioner kroner blev lagt i Børne- og Ungdomsforvaltningens kasse ud af de i alt 431 millioner kroner ekstra, som kommunen har at gøre godt med i 2008. Dermed blev ellers planlagte effektiviseringer og besparelser i Børne- og Ungdomsforvaltningen taget af bordet.
Derudover blev der afsat en samlet pulje på 82 millioner kr. til handicappede, psykisk syge, udsatte børnefamilier og børn med behov for specialundervisning.
Der investeres 1,5 milliarder kr. i nybygning og tiltrængt renovering af skoler, børnehaver og vuggestuer. Der bliver desuden blandt andet brugt penge på skolemad, at sikre modersmålsundervisning, flere cykelstier og renovering af to svømmehaller med videre.

Forældrepres
Skal der peges på en politisk vinder af forhandlingsspillet, må SF stå tilbage med palmerne efter nogle – selv for Københavns Rådhus’ målestok – højdramatiske budgetforhandlinger.
Men det var ikke kun SF’s borgmester Bo Asmus Kjeldgaards forhandlingstekniske færdigheder, der afgjorde sagen. Han fik også god hjælp af aktionerende forældre, der i sympati med pædagogerne ulovligt blokerede daginstitutionerne.
Københavnske pædagogers fagforeninger og klubfolk har betydelig indflydelse i SF, og det var presset herfra og fra forældrene, der gjorde, at SFs forhandlere, Bo Asmus Kjeldgaard sekunderet af den unge budgetordfører Camilla Burgwald, dermed havde et ekstra kort at spille over for Ritt Bjerregaard.
SF’s forhandlere var reelt tvunget af deres bagland til at fjerne de effektiviseringer i Bo Asmus Kjeldgaards forvaltning, som partiet ellers havde betinget sig i forbindelse med en aftale i august, hvor SF, De Radikale og Socialdemokraterne lukkede det største økonomiske hul i Børne- og Ungdomsforvaltningen.
Hvis ikke S og R leverede varen, så kunne SF – måske – være tvunget til at lave et forlig med de borgerlige partier, som i slutfasen af forhandlingerne også inviterede til forhandlinger uden om S.
Så vidt kom det aldrig og også De Radikale og Socialdemokraterne lod sig påvirke af protesterne fra forældre og pædagoger.

Ritt presset
Hele spillet omkring budgetforliget demonstrerede endnu engang, at Ritt Bjerregaard har svært ved at vænne sig til, at politik på rådhuset foregår på en anden måde end på Christiansborg, hvor partierne normalt forbliver i hver sin politiske blok.
Ritt troede for eksempel ikke på, at SF og De Radikale overvejede alternative flertal. Som før nævnt kom overborgmesteren i forhandlingernes slutfase pludselig under et sådant pres, at hun følte sig presset til at indkalde de borgerlige partier til forhandlinger, der dog aldrig blev reelle.
Alligevel er det en udbredt opfattelse, at Ritt mistede styringen med forhandlingsprocessen, netop fordi alle partier uden om overborgmesteren indså, at de havde en fælles interesse i tale sammen på kryds og tværs.
Det skabte et specielt forhandlingsklima, hvor Ritt – hvad der ellers er helt uhørt – blev kortvarigt isoleret.

Styrket Bondam
At det kunne komme så vidt, bunder især i, at den ellers før sommerferien så fasttømrede Ritt-Bondam-alliance blev opløst, da den radikale borgmester trak sin støtte til Kløvermarksbyggeriet.
Det fik overborgmesteren til at sætte andre socialdemokrater i gang med hårde angreb både på De Radikales borgmester Klaus Bondam og på Enhedslistens Mikkel Warming.
Den aggressive fremgangsmåde førte de radikale i armene på SF, og under budgetforhandlingerne koordinerede de to partier deres viden og taktiske bevægelser i forhold til Socialdemokraterne. Denne nye »hellige alliance« vil efter alt at dømme fortsætte fremover.
For Bondam har hele øvelsen med at løsrive sig fra parløbet med overborgmesteren styrket ham politisk, sådan at han nu står mere frit sammenlignet med situationen før sommerferien.
Den nye position får også stor opbakning internt i hans eget parti.
Socialdemokraterne forventer dog ikke, at Bondam pludselig vil sætte en meget anderledes politisk dagsorden, der vil afvige fra overborgmesterens.
Tværtimod regner Socialdemokraterne med, at både SF og De Radikale sammen med S fortsætter »regeringssamarbejdet« blandt andet med at udmønte budgetforliget i konkret politik.
Eller med andre ord: Når sårene efter budgetforhandlingerne med tiden er helet, vil rådhuset vende tilbage til normale tilstande.
Ikke desto mindre fortsætter socialdemokratiske topfolk »skyttegravskrigen« med kritiske læserbreve blandt andet mod Bondam i byens lokalaviser.

Venstre skifter ud
Bryggeboen Jesper Schou Hansen (V), som entreprenørvirksomheden NCC i foråret uberettiget beskyldte for korruption, trækker sig i øvrigt ud af københavnsk politik ved udgangen af næste valgperiode.
Hans begrundelse for ikke at stille op er, at han har været ramt af stress og har haft svært ved at få sit arbejde som kommunikationsrådgiver til at gå op med at være politiker i fritiden på rådhuset.
Jesper Schou Hansen vil blive savnet hos Venstre, hvor han har haft rollen som rottweileren, der blev sluppet løs på Ritt Bjerregaard og Klaus Bondam.
De to borgmestre vil derimod næppe savne venstrepolitikeren.