De Radikale skærper profilen overfor SF

Klaus Bondam gør sig klar til tiden efter Ritt Bjerregaard.

Bragt i Bryggebladet nr 9. den 9. juni 2009

Af Jarl Cordua

BAG KULISSERNE

Selvom Ritt Bjerregaards tid først rinder ud til nytår, så er de af rådhusets politikere, som skal genvælges, i gang med at positionere sig og forberede sig til tiden, der følger efter, den nuværende overborgmester har forladt rådhuset. I løbet af den sidste måneds tid har to sager på vidt forskellig vis vist, at især De Radikale ruster sig til valgkampen, hvor man bliver presset af SF’s fremgang og som lille parti på udsigt efter nye alliancepartnere.

Bondam pludselig for parkeringshus
Forleden dag så man pludse-lig, at den radikale teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam vende på en tallerken i den opsigtsvækkende sag om, hvorvidt kommunen etablerer et underjordisk parkeringshus ved Kvæsthusbroen, som er stedet, hvor det nye skuespilhus ligger.
Hidtil har Bondam og Ritt Bjerregaard været imod et parkeringshus på stedet, selvom kommunen dermed render fra et tilsagn tilbage fra 2001 til staten, hvor parterne lavede aftalen om at bygge skuespilhuset. I dag er huset for længst opført, mens parkeringshuset mangler grundet modstand fra et flertal bestående af venstrefløjen, De Radikale og Socialdemokraterne. Men nu har der med Bondams kovending, vist sig »sprækker i betonen«.
»På Kvæsthusbroen skal der sikres adgang og oplevelser ved vandet ved at danne: En folkelig plads, udnyttelse af Kvæsthusgraven, et underjordisk parkeringshus med adgang for beboere i området samt nedlæggelse af et tilsvarende antal gadeparkeringpladser«, skrev Bondam i en pressemeddelelse den 26. maj.

Radikalt farvel til antibilismen
Udmeldingen ser nogle iagttagere på rådhuset som, at Bondam så småt er i gang med at frigøre sig fra sin konsekvente antibilisme. Men det ses også som et tegn på, at De Radikales leder forbereder sig på en tid, hvor en ny socialdemokratisk overborgmester måske har andre holdninger til et parkeringshus end Bjerregaard, som personligt var ivrig modstander, hvorfor Socialdemokraterne var imod. Frank Jensen, som var justitsminister i den SR-regering, der i sin tid indgik aftalen med kommunen, dengang byen blev ledet af socialdemokraten Jens Kramer Mikkelsen, kan have andre holdninger til, at kommunen lever op til den juridiske aftale med staten. Sammen med de borgerlige kan SR måske efter et kommunalvalg sammen få løst sagen med et parkeringsan-læg ved Kvæsthusbroen. Bondam har også det problem, at han står til at miste sin teknik- og miljøborgmesterpost, som formentlig vil gå til SF’s Bo Asmus Kjeldgaard. Det kan en konstitueringsaftale efter valget med Frank Jensen og Socialdemokraterne og de borgerlige måske i heldigste fald ændre på. I realiteten tyder alle meningsmålinger dog på, at De Radikale skal prise sig lykkelige over i det hele taget at få en borgmesterpost.
Et andet motiv for Bondams pludselige holdningsændring kan være, at den radikale borgmester har erkendt, at hans »cyklerne ind og bilerne ud-strategi« tilsyneladende ikke giver pote hos vælgerne, som foretrækker SF. Blandt De Radikale findes der også dem, som ikke helt forstår, at Bondam har brugt 3½ år af sin borgmestertid på at føre en krig mod bilismen, som vælgerne, hvis man skal tro meningsmålingerne, åbenbart ikke vil præmiere, når de står i stemmeboksen.

Kjeldgaards vinger skal stækkes
Det er især De Radikale og Socialdemokraterne, som ifølge målingerne og analy-ser kommer til at levere stemmer til SF’s forventede store fremgang i København ved BR-valget til november. Derfor er man især i disse to partier i særlig grad motiveret til på alle måder at få stækket SF’s spidskandidat Bo Asmus Kjeldgaards vinger og få udstillet ham som politisk set umulig, uduelig og ubrugelig. SF-borgmesteren har nemlig længe haft store problemer med at få pengene til at række i sin Børne- og Ungdomsforvaltning. Derfor blev han for en lille måneds tid siden under heftig medierabalder »sat under administration« af et bredt flertal i kommunens magtfulde Økonomiudvalg bestående af alle partier rækkende fra Enhedslisten og til DF. I praksis viste det sig ved, at økonomiudvalget pålagde SF-borgmesteren at hyre et eksternt revisionsfirma, der så skal overvåge, at Børne- og Ungdomsforvaltningen rent faktisk gennemfører de reformer af pasningsområdet, som et politisk flertal har aftalt.
SF-borgmesteren mente ikke overraskende, at han med beslutningen var blevet udsat for »lidt spin«, og at der reelt var tale om et politisk angreb på ham. Det skete med henvisning til, at hans forvaltning i forvejen har revisionsselskabet Deloitte hængende, hvis opgave det er at overvåge, hvordan den økonomiske genopretning af forvaltningen pågår.

Hatten i hånden
Børne- og Ungdomsforvaltningen har i de sidste par år haft store underskud, fordi kommunen ikke har kunnet forudse, hvor mange børn, der har haft behov for skole og daginstitution. Det er resulteret i, at Kjeldgaard gang på gang har måttet gå til Økonomiforvaltningen med hatten i hånden efter flere penge. Senest har Økonomiforvaltningen bevilget 275 millioner kroner ekstra til børneområdet. SF-borgmesterens reaktion har hele tiden været offensiv – ved at han giver alle andre end netop ham selv og sin forvaltning skylden – for at den gang på gang ikke har kunnet løse opgaven med at finde daginstitutionspladser til pt. 1500 ekstra børn. Hvad der er set som Kjeldgaards manglende vilje til at påtage sig et politisk ansvar har irriteret og forenet hans politiske modstandere i en grad, at SF-borgmesteren står mere og mere politisk isoleret. At SF også står til stor fremgang på de øvrige partiers bekostning har næppe hjulpet på forståelsen og velviljen.
Spinkrig om Kjeldgaards eksterne revision
Den radikale Klaus Bondams udtalelser til Politiken siger formentlig alt om Kjeldgaards manglende popularitet på rådhuset:
- Problemet i dag er, at SF og Bo Asmus gør enhver økonomisk tilpasning til en konflikt mellem hans forvaltning og de øvrige partier, hvor forældre, børn og personale bliver taget som gidsler i et spørgsmål om besparelser. Det handler om, at Bo Asmus ikke længere kan undslå sig et politisk ansvar, det skal tages nu. Så kan det være, at der kan blive plads til at diskutere kvaliteten på børne- og ungeområdet i stedet for det her.
Kjeldgaard selv forsøgte at bagatellisere, at han populært sagt var »sat under administration« netop med henvisning til, at revisionsselskabet Deloitte i forvejen har deres faste gang i hans forvaltning. Det hindrede dog ikke Kjeldgaard i på selve mødet i Økonomiudvalget at gå imod forslaget om ny ekstern revision. Politiske modstandere fandt det noget underligt, at Kjeldgaard ville forhindre denne beslutning om ny ekstern revision, hvis der, som han påstår, blot var tale om en »total udramatisk beslutning« uden nyhedsværdi.
Kjeldgaard har i hvert fald siden i medierne ivrigt forsøgt at retfærdiggøre sin forvaltning og gendrive al snak om, at han er blevet sat under administration.
Konklusionen er, at der ikke bliver givet ved dørene til SF-borgmesteren, som frem mod valget i november nok ikke skal forvente nogen form for særbehandling fra hverken pressen eller politiske modstandere. Kjeldgaard bliver jaget vildt.

Radikalt genbrug
I serien om, hvem de politiske partier opstiller, mangler vi lige at komme omkring De Radikale. Partiet fik et kanonvalg i 2005 med syv mandater og blev næsten ligeså store som SF. Der skal forekomme mirakler, hvis det samme skulle ske til november. De Radikale skal formentlig være glade, hvis de slipper med en halvering af gruppen. På nær Tina Bostrup genopstiller faktisk hele holdet af nuværende radikale BR-medlemmer, som fylder op i top fem.
Øverst på listen står naturligvis teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (45). På de efterfølgende pladser finder man således en stribe af partiets nuværende BR-medlemmer.
Det er den tidligere bryggedreng Manu Sareen (42), der også er partiets gruppe-formand, som står næst-øverst på den radikale liste. Sareen, der også arbejder som integrationskonsulent, bor fortsat på Amager med sin familie. Herefter følger Kasper Johansen som listens nr. 3. Den 39-årige folkeskolelærer har især markeret sig på skolepolitiske områder. Nr. 4 på listen er Margrethe Wivel (36), der til daglig leder et indvandrer-kvindecenter på Indre Nørrebro. Partiets kulturordfører Katrina Feilberg (30) er nr. 5 på listen. Til daglig er hun projektkonsulent i TDC’s afdeling for politisk lobbyvirksomhed.
Nr. 6 er Anna Allerslev (24), hvis portræt man for tiden kan se hænge i byens lysmaster, da hun også er kandidat til EP-valget. Hun er tidligere næstformand for Radikal Ungdom og nuværende medlem af Det Radikale Venstres forretningsudvalg. Den unge RU’er og statskundskabsstuderende, Jacob Packert (22), er nr. 7. Længere nede på listen, som nr. 11 finder man BR-medlem, arkitekt Monica Thon (59), der ligesom Bondam og Sareen til nytår har siddet i to perioder i Borgerrepræsentationen. Som nr. 17 finder man en anden radikal veteran i form af tidligere BR-medlem, Lars Rimfalk Jensen, der i dag er formand for Amager Vest Lokaludvalg.