onsdag den 26. september 2012

Rødt budgetforlig med blåt bånd

Liberal Alliance overraskede alle ved at gå med i forliget

Af Jarl Cordua
Bragt i Bryggebladet den 27. september 2012

DETTE BLIVER DEN SIDSTE KLUMME HER PÅ KØBENHAVNSK POLITIK
 
Årets store politiske armlægning fandt sted for et par uger siden, da ABF og Enhedslisten – og til nogles store overraskelse også Liberal Alliance - indgik et aftaleforlig om næste års budget. Årets forhandlinger endte med at parterne fordelte 529 mio. kr. til driftsudgifter i 2013. Samtidig bruger man 2, 15 mia. kr. til anlæg i perioden 2013-2016, hvor man til næste år bruger i alt 157,6 mio. kr. i 2013. Forligspartierne konstaterer selv, at man med dette høje investeringsniveau understøtter den økonomiske vækst i kommunen og bidrager til beskæftigelsen ved at skabe ca. 13.000 ekstra arbejdspladser.


”Knaldrødt”
De venstreorienterede partier har udskreget forliget som ”knaldrødt”. Det kan dog ikke ses umiddelbart på indtægtssiden, da hverken skatteprocent, grundskyld eller nogle af de andre afgifter ændres i op ad gående retning. Faktisk har Liberal Alliance fået et par små indrømmelser, så enkelte afgifter falder.  Men ser man på prioriteringen af udgifterne, så giver det bestemt mere mening at tale om et knaldrødt forlig. Der er fx sat 140 millioner kr. af til nye almene boliger og ungdomsboliger. Dertil kommer bl.a. en såkaldt ”fixelance”, der er et mobilt ”stofindtagelsesrum”. Men der skal også ansættes flere pædagoger, bruges midler på billig skolemad til udsatte børn og så er der mulighed for at kommunen løbende kan ansætte flere i den sociale forvaltning til en øget indsats overfor de mange nye hjemløse og psykisk syge, der kommer til København i disse år. De mange millioninvesteringer i klima og miljø – er også med til at understrege de politiske prioriteringer, som især SF, men også Enhedslisten har.

Alt det kan selvfølgelig lade sig gøre, fordi Kommunens økonomi ganske enkelt er i topform. Og der er stadig penge til overs, så man til næste år kan afdrage 201 millioner kr. af en efterhånden relativ lille gæld. Med andre ord: Kommunen sparer op! VKO-partierne er faktisk helt enige med de røde partier i analysen, at der er tale om et rødt forlig, der giver solide indrømmelser til især Enhedslisten.  Hos Liste Ø driller man overborgmester Frank Jensen (S), når de hævder, ”at han for én gang skyld turde være socialdemokrat”

Glad venstrefløj
For det ligger lige for, at spekulere over andre årsager til, at København til næste år næsten tømmer kassen for at øge den kommunale service og udbygge institutioner mv. i årene fremover. Fx at det er sidste chance for Frank Jensen at vise byens vælgere, hvor mange stemmer på de tre røde partier, at han er i stand til at føre klassisk socialdemokratisk velfærdspolitik, hvor der også bliver gjort noget særligt fra byens socialt mest udsatte grupper. Det sidste er indrømmelser til Enhedslisten, der er meget glade for forliget, som de kalder for ”solidarisk” og det bedste i lange tider. Men det er jo alle partier i forliget, der kan bryste sig af fx en øget social indsats, og derfor fejrer både S, SF og Enhedslisten forliget for det, som de kalder dens ”sociale profil”.

Den omvendte verden
Den politiske situation på Københavns Rådhus lige nu er således helt omvendt af situationen i dansk politik. På Rådhuset er S og SF, dem der kører et intenst parløb og hvor det er Enhedslisten, som får stor indflydelse. I modsætning til landspolitikken, så sidder de radikale bagerst i bussen og spiller rollen som dem, der er evigt besværlige, men som man mest af hensyn til husfreden spiser af med gode lunser i ny og næ. København økonomi er sund, og er en by i fremgang på alle områder: økonomisk, befolkningsmæssigt mv. Det er selvfølgelig også derfor, der er råd til at være lidt stor i slaget ved forhandlingsbordet hos overborgmesteren i modsætning til, hvordan verden ser ud ovre på finansministerens kontor. Det er en simpel kendsgerning, at Frank Jensens politik på rådhuset er betragteligt mere populær i S-baglandet i København i sammenligning med den politik hans partiformand fører i regeringen på Christiansborg. Og de fleste kan stadigvæk huske, at Frank Jensen tabte formandsopgøret knebent for syv år siden til en modkandidat, som ingen – heller ikke hendes nærmeste støtter – regnede med kunne vinde over ham. Det er vand under broen, bedyrer Jensen i dag. Men han læser også den politiske situation sådan, at dette budgetforlig var hans ene og sidste mulighed for markant at udstille overfor vælgerne, at hans form for socialdemokratisk politik er end anden en den, der føres på Christiansborg. Og derfor behøver vælgerne ikke straffe ham (eller SF) ved kommunalvalget til næste år ved at springe over til Enhedslisten. På Københavns Rådhus har man studeret stemmetallene fra folketingsvalget sidste år, og fx på Nørrebro er Liste Ø suverænt største parti. Hvis ikke Helle Thorning-Schmidt snart formår at vende den negative udvikling i meningsmålingerne, så skal man nok ikke regne med at Frank Jensen (eller nogle af de andre S-borgmestre for den sags skyld) står i kø for at blive fotograferet med hende frem mod kommunalvalget.

Ud med VKO
Selve forhandlingerne forløb i øvrigt forholdsvist udramatisk. Som ventet forlod VKO-parterne forhandlingsbordet tidligt, fordi overborgmesteren afviste enhver skattesænkning. Imidlertid blev Liberal Alliances Lars Berg Dueholm tilbage, da de andre gik, da han bed mærke i – eller var forhåndsorienteret om – at Frank Jensen ikke nævnte noget om de mange afgifter, som bl.a. erhvervsdrivende betaler. Især fjernes afgifter for udeservering for årligt 12 millioner kr. Dueholm spillede sine få kort kløgtig, og fik tilsyneladende – og påfaldende lydefrit - forhandlet sig frem til at nedsætte en række afgifter for i alt 85 millioner kr. de næste fire år. Men situationen blandt de borgerlige er også på det punkt meget anderledes end i dansk politik i øvrigt. På Christiansborg kravler LA som oftest højt op i de ideologiske gardiner, mens man på rådhuset åbenbart er ganske anderledes pragmatisk. Hos Dansk Folkeparti på Christiansborg er man åbent modstander af de borgerliges insisteren på skattelettelser, mens man på rådhuset forlader forhandlingerne sammen med VK, fordi skattelettelser blankt afvises af Overborgmesteren.

Borgerlig splittelse
Der tegner sig et ganske interessant billede for den kommende valgkamp blandt de borgerlige, hvor Liberal Alliances leder Lars Dueholm skal kæmpe med opmærksomheden med den meget synlige og ideologisk profilerede spidskandidat Rasmus Jarlov fra det mildest talt skrantende Liste C og den i perioder meget usynlige og ofte farveløse kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev fra Venstre, som dog p.t. kan fremvise kanonmålinger på landsplan.  Dueholm har fået skabt sig lidt synlighed ved at gå med i forliget, og hans få, men konkrete resultater er ikke umiddelbart nemme at skyde ned af hans rivaler i den borgerlige blok.  Selv ikke spørgsmålet om en ”lukning” af Amagerbrogade kan han hænges helt op på som ”forræderi” mod de borgerlige. For Amagerbrogade bliver ikke lukket for gennemgående trafik af den simple grund, at det ikke kan lade sig gøre uden at trafikken på Amager bryder sammen. Der er i stedet tale om at bruge 30 millioner kr. på at mindske biltrafikken Amagers store forretningsstrøg, hvilket normalt ikke er en borgerlig mærkesag. Under alle omstændigheder må man igen notere Frank Jensen for endnu en fjer i hatten, når han igen kan præstere at splitte de borgerlige partier ad og endda få det i egne øjne mest liberale parti til at stemme for det rødeste budgetforlig i mand minde. Det er flot håndværk!

Ny alliance
Liberal Alliance fik undervejs i forhandlingerne allieret sig med de radikales integrations og beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslev. Sidstnævnte blev til overs, da Frank Jensen i foråret fik held med at genetablere et politisk parløb med SFs Ninna Thomsen, så LA og de radikale bakkede hinandens krav op undervejs i forhandlingerne.  Allerslev fik brug for den opbakning, da hun tilsyneladende – og ganske hjælpsomt for Jensen - påtog sig den opgave at blokere for Enhedslistens krav om, at kommunen bl.a. skulle tilbyde vikarstillinger til de arbejdsløse, der ryger ud af dagpengesystemet. Et andet forslag gik ud på, at de samme arbejdsløse skulle garanteres en jobsamtale til de jobs, som kommunen slår op. Enden på denne meget langvarige og noget heftige diskussion mellem Allerslev og Enhedslistens Signe Færch blev, at kommunen nu skal undersøge om, hvorvidt disse forslag er lovlige. (Det er de næppe) Så her trak de radikale det længste stå.

Jarlov klar for København
I den forrige klumme skrev jeg, at de konservative Rasmus Jarlov for nylig var blevet spidskandidat til BR-valget med en klausul om at kunne springe fra, hvis han forinden ved skæbnens gunst skulle blive folketingsmedlem. Det er ikke rigtigt. Jarlov skærer således igennem alle spekulationer: Han trækker sig kun som folketingsmedlem, hvis han bliver borgmester (medmindre at kun sidder som borgmester en kort periode). Jarlov vil således ikke sidde i to fuldtidsjobs på én gang. At være BR-medlem er dog kun et halvtidsjobs, så bliver han folketingsmedlem ved næste valg, så fortsætter han som BR-medlem. De konservative har ingen regler, der forbyder det.

Farvel og tak
Dette er den sidste ”Bag Kulisserne”-klumme fra min hånd. Jeg har siden sommeren 2007 haft den ære at skrive klummen om, hvad der rører sig bag rådhusets mure. Nu er tiden dog kommet til at sige pænt farvel og stor tak til læserne for, at de har fulgt med i mine skriverier. Jeg håber, at man har følt sig godt orienteret - og måske endda også underholdt - om livets gang i københavnsk politik. Nu skal jeg så videre og beskæftige mig med andre ting bl.a. på Radio 24Syv, men forinden vil jeg gerne sige en tak til Bryggebladets redaktion for i sin tid at fostre idéen til klummen og i øvrigt tilbyde mig – dengang en bryggebo - at skrive den. Der skal også lyde en særlig tak til kilderne – ingen nævnt ingen glemt - som naturligvis gennem årene og som oftest meget beredvilligt har hjulpet mig undervejs med gode historier, vinkler og betragtninger. Det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre at skrive en sådan klumme uden et bredt net af gode kilder.  Til sidst vil jeg især takke rådhuspolitikerne, hvis kvalitet i de senere år er hævet ganske betydeligt, fordi de på trods af en alt andet end fyrstelig betaling bruger en ganske stor del af deres tid og energi på - ud fra hver deres politiske udgangspunkt - at skabe en bedre by for københavnerne. Det fortjener respekt! Og naturligvis vil jeg fortsat holde øje med jer! 

2 kommentarer:

Niels sagde ...

Kære Jarl
En frygtelig nyhed.
Jeg er relativt ny læser af din københavner blog, men er allerede afhængig af den.
Som ansat i Københavns kommune, har den været stedet hvor jeg har fået præsenteret særdeles kvalificerede bud på kommunalpolitiske sammenhænge - sammenhænge der har været umulige at spotte, når man som jeg sidder inde i kommunalskoven (oftest vildfaren) og forsøger at finde hoved og hale i det hele.
Hvem overtager stafetten - er der andre steder at gå hen - hvem lægger nu sit kloge hoved på bloggen?
Alas, en stor tak herfra - klummen vil blive savnet.
Niels (nedtrykt)

Jarl Cordua sagde ...

Hej Niels,
Tak for de pæne ord.
I skrivende stund ved jeg ikke om der kommer en afløser. Det vil jeg dog håbe.
alt godt
Jarl