Analyse blev bragt i "Bryggebladet" nr. 10. 6. juni 2007.
Af Jarl Cordua
I følge meningsmålingerne, så rasler de radikales støtte ned på landsplan, og på Christiansborg er det småt med indflydelsen. På Københavns Rådhus ser situationen helt anderledes ud. Med teknik og miljøborgmester Klaus Bondam (R) i front har de radikale siden sidste kommunalvalg fået en betydelig indflydelse ved en konsekvent satsning på et samarbejde med socialdemokraterne og SF i borgerrepræsentationen (BR). De tre partier danner i kraft af deres store flertal byens uofficielle ”regering”. Gruppeformændene mødes jævnligt til ”regeringsmøder”, hvor man afstemmer synspunkterne og koordinerer de store linjer. Derudover er der naturligvis en tæt kontakt især mellem borgmester Klaus Bondam og overborgmester Ritt Bjerregaard (S).
Lækker by
De radikales politiske indflydelse mærkes også kontant, for skattekronerne sidder løst til realisering af partiets mærkesager.
Klaus Bondam har f.eks. fået tilført adskillige midler til sit fagområde blandt andet 75 mill. kr. til en ”cykel-pakke”, der de næste to år skal bruges på forbedring af cykelparkering, grønne cykelruter, flere cykelstier m.v.
De radikale gik til kommunalvalg i 2005 på det lidt cafésmarte slogan: ”lækker by ja tak”. Om det er lykkes at komme dette mål nærmere, er der delte meninger om. Bondam har en klart mere afslappet holdning til bekæmpelsen af graffiti end forgængeren, venstremanden Søren Pind. Til gengæld er de kroniske problemer med skrald i den indre by måske ved at blive afviklet. Det sker især, fordi den radikale borgmester i kraft af samarbejdet med Ritt Bjerregaard har fået tilført 90 mill. kr. over tre år til at løse opgaven. Visionen er, at man gør ”København til Europas reneste by”.
Højhusbyggeri
En anden radikal mærkesag er at opføre mere højhusbyggeri i det centrale København. Partiet ønsker at København kommer til at ligne Europas metropoler lidt mere og derved fremstår som en moderne storby, og Bondams forvaltning har netop barslet med en strategi om ”Metropolzonen”, for at nå dette mål. Det er dog især Tivolis omdiskuterede planer for et luksushotel med et tårn på 102 meter, som er i fokus. Bondam er en ivrig fortaler for det endnu ikke vedtagne projekt, men Ritt Bjerregaards foreløbige positive tilsagn ses som en vigtig symbolsk sejr for de radikale.
Flertalsdiktatur
Det er dog ikke alle, der er lige begejstret for Bondams tætte samarbejde med Ritt Bjerregaard. Forleden i Berlingske Tidende angreb oppositionen ham for at være arrogant, egenrådig og lede møderne i kommunens teknik og miljøudvalg som et flertalsdiktatur. Angiveligt blev det politiske mindretal enten latterliggjort, ignoreret eller mødt med irritation og raseriudbrud, når de stillede kritiske spørgsmål til sager på dagsordnen. Bondam glattede ud, men afviste kritikken som et udtryk for frustration fra et mindretal, der var sat uden for politisk indflydelse. Nu overvejer Bondam og hans udvalg at søge ekstern hjælp for at løse samarbejdsproblemerne. Borgmesteren må dog påtage sig størstedelen af ansvaret, da han som leder af udvalgsmøderne i sidste ende bør sikre, at de forløber tilfredsstillende.
"Manuskriptbunden"
Skal man lede efter en forklaring på problemerne i udvalget, så peger flere på, at Bondam især i starten af sin embedsperiode udviste en betydelig politisk og faglig usikkerhed i det daglige.
I krogene på rådhuset noterer man sig, at Bondam er megen ”manuskriptbunden”, og overdriver brugen af talepapirer. Dvs. at borgmesteren går til udvalgsmøde, så har han et talepapir med til hvert enkelt punkt til at støtte sig til. Det er naturligvis forståeligt i de situationer, hvor argumenter indeholder mange tekniske detaljer, men det er ikke i orden, hvis borgmesteren har svært ved at danne sig en mening om vigtige politiske spørgsmål, og derfor i stedet overlader det til embedsmænd at formulere hans synspunkter. På det seneste menes Bondam at have taget ved lære, og vurderingen er, at borgmesterens politiske fingerspidsfornemmelse er i klar fremgang.
Udvisket profil
I det radikale bagland er der generel tilfredshed med Klaus Bondams indsats, selvom at især gruppeformanden Manu Sareen er blandt dem, der er bekymret for, at partiets profil udviskes af det tætte samarbejde med socialdemokraterne.
Arbejdsfordelingen i BR-gruppen er sådan, at Bondam holder sig til sit eget område, mens de øvrige seks BR-medlemmer er dem, der udvikler den øvrige politik.
Manu Sareen er til daglig integrationskonsulent og har især markeret sig i medierne i debatter omkring integration af indvandrere. Før valget i 2005 pressede især de radikale på for at få samlet integrationsindsatsen på ét borgmesterområde, og forslaget blev gennemført sammen med socialdemokratiet og venstrefløjen.
Manu Sareen er i øvrigt opvokset på Islands Brygge, men flyttede fra bydelen i 1996. Som dreng tjente han sine første lommepenge ved at dele Bryggebladet ud i Egilsgade.
Sareen er opstillet til folketinget her i byen, og selvom at meningsmålingerne tyder på en radikal tilbagegang efter næste valg, så har han gode chancer for at bliver valgt ind på Christiansborg. Derfor skal man næppe regne med, at han forsøger at gøre Bondam rangen som radikal borgmester stridig.
Så alt tyder derfor på, at Ritt Bjerregaard ved, hvor hun har de radikale.
Læs mere om Klaus Bondam og de radikale her: www.bondam.dk
mandag den 18. juni 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar