Ritts billige boliger fylder dagsordenen

Bragt i Bryggebladet nr. 11 den 20. juni 2007

Af Jarl Cordua

DEN POLITISKE SÆSON på Københavns Rådhus går på hæld. Denne gang gør vi status over nogle af de sager, der for tiden optager sindene hos de københavnske politikere.

I FORRIGE KLUMME SKREV jeg, at Bondam havde fået overtalt Ritt til at støtte de Radikales planer om at bygge flere højhuse i København. Især var Tivolis højtprofilerede hotel- og lejlighedsprojekt med et tårn på 102 meter et symbol på den radikale højhuspolitik, der skal give København et image som en mere international by.
Men ak. SF, Enhedslisten og DF har fra starten ikke villet være med, og derfor skulle et af de resterende borgerlige partier bære planerne igennem, men forleden meldte både Venstre og siden de Konservative ud, at de heller ikke støttede planerne. Selv internt i den radikale gruppe var der modstand mod planerne.
Politisk er de opgivne planer et stort nederlag til Ritt Bjerregaard, men især til Klaus Bondam, og det bidrager yderligere til den udbredte opfattelse af en teknik- og miljøborgmester, der ikke ligefrem brillerer som politisk håndværker.
Oven i det måtte Bondam forsvare sig efter heftig aviskritik af, at han indtog en førsteplads i Danmark med hensyn til at forbruge omkring 1,3 millioner kroner på sin repræsentationskonto, hvoraf lige knapt 900.000 kroner var udgifter til en ny borgmesterbil. Bondam forsvarede sigheftigt i medierne og offentliggjorde klogt hele repræsentationsregnskabet på sin hjemmeside. Herefter blev der i krogene især grinet over, at borgmesterens udgifter til sminke til tv-optræden var opført i regnskabet.
Alligevel er han – lidt ufortjent – blevet fremstillet som en pamper-politiker af flere medier.

RYDNINGEN AF UNGDOMSHUSET den 1. marts har også været en stor sag i første halvdel af 2007. Venstrefløjen var imod rydningen, mens resten af Borgerrepræsentationen har bakket op om Ritt Bjerregaards beslutning om at sætte »hårdt mod hårdt«.
Demonstrationerne, volden og hærværket, der fulgte i kølvandet på rydningen, har ikke ændret på rådhusets politiske fronter i sagen. Der er dog nuanceforskelle i holdningen til, hvor længe forhandlingerne skulle stå på med Ungdomshusets forhandlere. De borgerlige afviste fra starten enhver forhandling, mens S og R foretrak en forhandlingsløsning.
Især Enhedslisten bruger rydningen og den efterfølgende ballade til at fremstille overborgmesteren som værende ligeglad med »de unge« og udstille hendes manglende interesse for Københavns »brand« som »multikulturel og tolerant storby«. På hvert eneste møde i Borgerrepræsentationen stiller Enhedslisten derfor for-slag eller forespørgsler om Ungdomshuset for på denne måde at holde liv i sagen. Politisk er der dog ikke skyggen af opbakning til et nyt hus som erstatning for Jagtvej 69.

BØRNE- OG UNGDOMSBORGMESTER Bo Asmus Kjeldgaard (SF) præsenterede sine planer til fremtidens københavnske folkeskole i en kronik i Politiken i fredags. I store træk går idéen ud på at lægge skoler sammen samt at bygge helt nye skoler med »splinternyt« inventar til idræt med videre.
I dag går der i snit 250-300 elever på hver skole. De nye »superskoler« skal i snit kunne rumme 500-600 elever. Det vil alt andet lige betyde protester og ballade i de bydele, der står til at miste en skole. Analysearbejdet går i gang nu, og beslutningen bliver allerede truffet i efteråret. Absolut intet tyder dog på, at Skolen på Islands Brygge er i farezonen. Tværtimod er bydelen i vækst, store dele af skolen relativ ny og stadig under udbygning.

EN ANDEN STOR AKTUEL sag drejer sig om det store underskud i kommunens Børne- og Ungdomsforvaltning, der ved årsskiftet var på en halv milliard kroner. Frem til valget i 2005 var Enhedslistens Per Bregengaard som borgmester øverste ansvarlig for forvaltningen og derfor primært den, der har båret ansvaret for underskuddet.
Den ansvarlige ledelse er for længst blevet udskiftet, og Bregengaard trak sig i februar helt som medlem af Borgerrepræsentationen. Forleden dag i Jyllands-Posten indrømmede Bregengaard et vist medansvar, men mente i øvrigt, at han var blevet gjort til syndebuk af især overborgmesteren. Børne- og unge-områdets nuværende borgmester Bo Asmus Kjeldgaard mener ikke, at han bærer et medansvar for underskuddet med henvisning til, at det opstod i forrige valgperiode.
Det er bestemt ikke alle, der er enige i den forklaring, da han – og en lang række andre borgmestre og BR-repræsentanter – sad med i kommunens magtfulde Økonomiudvalg i sidste valgperiode og derfor kendte til, at området blandt andet var kronisk underfinansieret.

EN AF DE ANDRE HELT store sager drejer sig om »Ritts billige boliger«. Indtil videre har Borgerrepræsentationen kun vedtaget 12 ud af de 5000 billige boliger med en husleje på 5000 kroner. om måneden, som Ritt Bjerregaard lovede vælgerne forud for kommunalvalget i 2005.
Ritt Bjerregaard har ved flere lejligheder forsøgt at file lidt på forslaget. For eksempel har hun tidligere forsøgt sig med udtalelser om, at antallet af boliger og prisen ikke er så afgørende, men de udmeldinger har medierne dog indtil videre ikke købt. Venstre er formentlig optaget af at bringe Ritts valgløfte i »venlig« erindring hos vælgerne frem til næste valg.

DET ER EN UDBREDT OPFATTELSE, at der er udsigt til en række større aftaler mellem byens tre »regeringspartier« S, SF og de radikale om at gå sammen om at løse en række af kommunens store uløste opgaver. Forleden gav SF eksempelvis tilsagn om at lægge stemmer til det kontroversielle boligprojekt ved Kløvermarken.
Måske kan denne håndsrækning til gengæld udløse Socialdemokraternes støtte til at finde de 250-300 millioner kroner, der p.t. mangler i SF-borgmesterens børne- og ungeforvaltning. På den måde slipper Bo Asmus Kjeldgaard så for at foretage alt for skrappe nedskæringer.
I øjeblikket ligger der 600-800 millioner kroner i kommunens kasse, men København kan ikke bare uden videre bruge løs af pengene. Det kræver nemlig, at der er taget højde for det i finansministerens nyligt indgåede aftale med Kommunernes Landsforening (KL), der skal holde styr på de kommunale udgifter, så de ikke vokser for meget. For tiden læser kommunens folk KL-aftalen igennem for at se, om det er muligt.
Det er i øvrigt ganske usikkert hvor mange billige boliger, Kløvermarken-projektet kommer til at indeholde. Politisk kan mange ting nå at gå galt endnu. Eksempelvis har de Radikale betinget sig for deres støtte til projektet, at ikke en eneste af Kløvermarkens boldbaner må sløjfes, og det er ikke alle, der er overbevist om, det er muligt.

SØNDAG AFTEN FORLOD DEN tidligere socialborgmester Winnie Larsen-Jensen den socialdemokratiske gruppe på Rådhuset »i protest mod Ritt Bjerregaards regimente«. Hun er dermed den tredje fremtrædende socialdemokrat, der føler sig kørt over af overborgmesteren.
Valget i 2005 var knapt overstået, før to andre ærke-socialdemokrater Finn Rudaizky og Winnie Berndtsson forlod partiet – også i utilfredshed med bydronningen. Larsen-Jensens smækken med døren bidrager til det billede, nogle har af Ritt som én, der ikke gerne deler ud af magten. Omvendt er overborgmesteren nok ikke utilfreds med at slippe af med Larsen-Jensen. Det er ikke nogen hemmelighed, at de to har et anstrengt forhold.
Umiddelbart får skiftet ikke betydning for flertallet S-SF-RV, som har 32 mandater mod den samlede oppositions 23. Men i Teknik- og Miljøudvalget kan Bondam ikke mere være sikker på at have »automatisk« flertal. Det kan betyde, at flere sager skal helt op og vende i Borgerrepræsentationen, før der er flertal for dem.

MENS ET EKSTRAORDINÆRT turbulent halvår i københavnsk politik er ved at rinde ud, så gør politikerne sig klar til et efterår, der står i »studehandlernes« tegn. Det bliver interessant at følge.

God sommer!