Ritt B: Fra overborgmester til skolemester

Klumme bragt i Bryggebladet nr. 2 den 29. januar 2008.

BAG KULISSERNE
Af Jarl Cordua
redaktion@bryggebladet.dk

Ritt Bjerregaard har ved siden af overborgmester-gerningen også haft tid til uinviteret at give Socialdemokraternes partiledelse på Christiansborg gode råd.
Det er sket med – det i medierne stærkt omtalte initiativ – Den Røde Skole, hvor ideen er, at socialdemokrater skal på skolebænken for at diskutere partiets politik. Desuden skal diskussionen også afklare, hvilket parti Socialdemokratiet skal være i fremtiden.
Da initiativet blev præsenteret, forsikrede Ritt alle om, at hun kun havde de allerbedste hensigter, men ikke alle socialdemokrater er enige i den udlægning.
Var nogle gamle partifællers aversion mod Ritt blevet lagt på hylden i respekt for hendes kanonvalg i 2005, så er den gamle stridsøkse nu gravet op igen.
Ritts initiativ var nemlig ledsaget af en slet skjult kritik af partiledelsen for at være for optaget af strategiske hensyn frem for at fokusere på partiets kerneværdier.
En del partifæller anerkender dog, at Ritts analyse rammer plet, og det strømmer ind med tilmeldinger fra socialdemokrater, som vil gå i Den Røde Skole.
Ritt fik da også ret mange behersket positive kommentarer, selvom især måden det skete på – ved at bruge Den Røde Skole som anledning til at udtale kritik af partiledelsen – mildt sagt er omdiskuteret blandt socialdemokrater.
Hvorfor skulle kritikken foregå i offentligheden og hvad ville Ritt i grunden opnå med sit initiativ?, spørger en del socialdemokrater sig selv.
Der er enighed om, at Ritt rent faktisk har den opfattelse, at Socialdemokraternes politiske strategi på landsplan er forkert, så forslaget om Den Røde Skole bunder i en vis portion reel politisk uenighed.
Ritt og mange københavnske partifæller mener eksempelvis, at de 29 velfærdsrettigheder, som var S’s store slagnummer i folketingsvalgkampen, reelt ville kvæle det kommunale selvstyre, hvis de blev gennemført.
Men ikke så få socialdemokrater anser samtidig Ritts Røde Skole som et resultat af hendes personlighed, hvor beskrivelserne rækker fra det pæne, konstaterende »illoyal« til det karaktermyrdende »ondsindet« eller endnu værre »perfid« og »giftblanderske«. Ingen forestiller sig, at Ritt vender tilbage til landspolitikken. Men hun vil tilsyneladende gerne præge den fra Rådhuset. Og med sit initiativ har Ritt klart bevist, at hun i hvert fald kan »rokke båden«.
Deltagerkredsen i Ritts skole-initiativ består ikke ligefrem af topsocialdemokrater. I stedet finder man filmdirektøren Peter Aalbæk samt den lokale S-formand i København, Jan Salling Kristensen.
Derudover er der tale om to af Ritts protegeer: Hendes spindoktor på rådhuset, Kasper Fogh Hansen, og valgkampagnechefen, Louise Høst. De er begge yngre socialdemokrater, som siden valget har været ansat i overborgmesterens sekretariat og går for at være med i Ritts inderkreds.
Længe har der været murren i krogene på rådhuset om, at seks ud af ni medarbejdere i overborgmesterens sekretariat er socialdemokrater.
I dagbladet Information tegnede anonyme tidligere ansatte for nylig et billede af, at de tidligere neutrale embedsfolk var blevet presset ud, fordi arbejdsmiljøet i overborgmesterens sekretariat præges af en »nulfejlskultur«, hvor man »enten er inde eller ude« hos Ritt.
Det ligger derfor lige for, at oppositionen fortsat vil kritisere hende for at »holde hof«.
Det er i øvrigt påfaldende, hvorfor ingen S-politikere fra Borgerrepræsentationen figurerer blandt dem, der står bag Ritts initiativ.

------------------------

Sareen freder Bondam

Den radikale Klaus Bondams chancer for at fortsætte som teknik- og miljøborgmester efter næste valg er blevet forøget en anelse, efter at hans eneste tænkelige rival blandt de andre radikale politikere, gruppeformanden Manu Sareen, tilsyneladende nu vil fokusere på at blive valgt til folketinget.
Året er startet godt for Sareen sådan rent økonomisk, hvor han er blevet udpeget til en række lukrative politiske poster med årlige vederlag i 100.000 kr.-klassen – såkaldte »gode ben«.
Det drejer sig blandt andet om Radikale Venstres post som statsrevisor og som bestyrelsesmedlem i Københavns Energi. Sammen med vederlaget for at sidde i Borgerrepræsentationen beløber det sig alt i alt til cirka en halv million kroner om året.
Dermed kan Sareen koncentrere sig om politik på fuld tid og er forståeligt ganske tilfreds med sin nye økonomisk velpolstrede situation, der giver ham optimale muligheder for at forberede den næste folketingsvalgkamp.
Længe har spekulationerne ellers kørt, om Sareen ville udfordre Bondam som radikal spidskandidat. Sareens beslutning om at han nu forsøger at skifte spor til Christiansborg, skulle han dog for nylig have meddelt Bondam, der i første omgang kan ånde lettet op.
Spørgsmålet er dog, hvor længe det kan fortsætte. For rygterne, der har løbet siden i sommer, om, at Marianne Jelved vil slutte karrieren af på rådhuset, vil ikke dø.
Måske som en reaktion på Jelved-spekulationerne løber et andet hårdnakket rygte på rådhuset. Det fortæller, at Bondam koketterer med, at han er ved at køre træt i det hele, og derfor helt overvejer at smide tøjlerne. Ikke mange iagttagere tror dog på, at der er alvor bag ordene. Dertil nyder Bondam sin position for meget.
Måske er der snarere tale om, at Bondam lufter sine frustrationer over, at især medierne hidtil ikke har villet give ham den fornødne credit for hans indsats for byen, men tværtimod nærmest konstant skyder borgmesteren i skoene, at skraldet flyder i København.