Stadig usikkerhed om hvor nyt ungdomshus skal ligge

Blogklumme bragt i Bryggebladet nr 3 den 12. februar 2008.

Bliver der ballade i gaderne på årsdagen for rydningen af Jagtvej 69, kan det skade de i forvejen vanskelige forhandlinger.

BAG KULISSERNE

Af Jarl Cordua
redaktion@bryggebladet.dk

I januar i år lavede Ritt Bjerregaard en aftale med det tidligere ungdomshus’ brugere om at indrette en del af lokalerne på Frederikssundsvejens Skole til et nyt ungdomshus.
Den 1. juli i år lukker skolen helt, hvorefter der går tid med at få pakket den ned og på anden måde istandsat skolen til dens måske nye formål.
Til trods for aftalen udestår der forhandlinger blandt politikerne om, hvad resten af skolen skal bruges til, og imens bliver planerne om et nyt ungdomshus på stedet mødt med lokale protester. Således er den første andelsforening begyndt at brokke sig over udsigten til at blive nabo til et sted, som nogle frygter bliver et arnested for fremtidig ballade, omsiggribende hærværk og voldsomme gadeuroligheder.
Nordvestkvarteret vader ikke ligefrem i idrætsfaciliteter, og ingen kan endnu svare på, hvor idrætslivet for 3-400 unge i området efter 1. juli finder en erstatning for Frederikssundsvejens Skoles gymnastiksal.
Det nye ungdomhus’ brugere har nemlig varslet, at de skal bruge salen til rockkoncerter med videre. Hensigten hos kommunen er, at forskellige aktiviteter skal foregå på skole, men det bliver mildt sagt ikke en nem opgave for kommunen at stille alle tilfreds.
Oven i hatten har et ejendomsselskab varslet en retssag mod kommunen med et krav om erstatning, såfremt de unge i sensommeren rykker ind på skolen i Nordvest.
Derved mener selskabet, at det mister indtjening og ser det desuden som et brud på den aftale, man har med kommunen om at stå for udvikling og drift af arealer i nærheden af skolen, hvor der skal bygges lejligheder og anlægges en park.
En retssag kan med andre ord blive en dyr fornøjelse for kommunen.

Frederikssundsvejen dyreste løsning
Det er i forvejen ikke en billig omgang at lave ungdomshus på stedet. Indretningen af Frederikssundsvejens Skole til ungdomshus vil ifølge kommunens egne beregninger koste 8-12 millioner kroner og bliver dermed cirka dobbelt så dyr en løsning, i forhold til at et nyt ungdomshus alternativt bliver placeret på Baunehøj Remise på Enghavevej i sydvestkvarteret.
Fordelen ved at indrette Baunehøj Remise til ungdomshus er desuden, at ingen nærliggende naboer bliver generet, men for ungdomshusbevægelsen er stedet ikke et alternativ og kolliderer i øvrigt med deres ufravigelige krav om at ville bevare en fortsat tilknytning til Nørrebro.
Fredag i sidste uge var der forhandlinger i »byens regering«, der består af de helt centrale grupper på rådhuset, det såkaldte »ABF-flertal«: Socialdemokraterne, de Radikale og SF.
ABF-partierne er enige om, og siger åbent, at de ikke vil stresse en beslutning igennem, og dermed sættes der ikke nogen tidsfrist på, hvornår politikerne når frem til et forhandlingsresultat.
Det svageste led i kæden er ubetinget Radikale Venstre, der stiller krav om, at beboerne omkring Frederikssundsvejen skal høres. Men de radikale er ikke de eneste, der nu tvivler på, om aftalen med de unge om Frederikssundsvejens Skole er så god en idé.
Rygtet på rådhuset siger, at Ritt Bjerregaard rent personligt ikke længere er så vild med den løsning, hun ellers forhandlede sig frem til for kun én måned siden.
Det er formentlig derfor, at overborgmesteren nu lufter muligheden for et tredje alternativt sted, som dog endnu ikke er offentligt kendt.

Frygt for ballade før årsdag
Det er under alle omstændigheder vurderingen blandt de centrale partier, at der ikke findes en løsning inden den 1. marts, som er årsdagen for rydningen af Jagtvej 69.
Siden da har flere hundrede af de tidligere brugere og deres sympatisører hver eneste torsdag gået i demonstration under politieskorte gennem den indre by til Rådhuspladsen med kravet om at få et nyt ungdomshus.
Rådhuset frygter, at demonstrationerne bliver voldsomme på årsdagen, men de radikales forhandler Manu Sareen foreslår demonstranterne, at de i stedet indleder en charmeoffensiv over for beboerne i nordvest-kvarteret.
Dermed sender han en krystalklar advarsel til ungdomshus-demonstranterne, at hvis det kommer til ballade den 1. marts, hvor byen igen bliver smadret, så vil der gå endnu længere tid med at nå en løsning.
På venstrefløjen er vurderingen omvendt, at Ritt Bjerregaard tværtimod vil have lukket sagen ned, inden det går løs i Københavns gader. Allerede den 21. i denne måned har demonstranterne varslet, at de vil blokere rådhuset, mens borgerrepræsentanterne er til møde.
Idéen er, at BR-medlemmerne skal lukkes inde – ligesom ved pavevalget i Vatikanet – og derfor først bliver lukket ud, når der kommer hvid røg ud.
Overborgmesteren har tidligt i processen smidt Enhedslisten ud af forhandlingskredsen, men det er dog helt uden betydning, for Liste Ø accepterer enhver aftale, som repræsentanter for ungdomshusbevægelsen har fået forhandlet sig frem til.

Hvad gør de unge?
De borgerlige VKO-partier er modstandere af enhver tilnærmelse til ungdomshusbevægelsen eller de autonome, som man ser som en marginal gruppe ekstremt venstreorienterede ballademagere – gadens parlament med vold og hærværk – der har forbrudt sig mod alle demokratiske spilleregler, hvorved ingen forhandling kan komme på tale.
Der er ingen tvivl om, at der også iblandt mange københavnske vælgere er opbakning til synspunktet. Under alle omstændigheder er de borgerlige dermed koblet helt af processen.
Venstres nye leder Pia Allerslev bruger derfor ikke overraskende sin taletid i medierne til at fremhæve, at de »de autonome« får, hvad de peger på af Ritt Bjerregaard.
Spørgsmålet er, hvor længe ungdomshusbevægelsen har tålmodighed til at holde sig i skindet.
Gør de ikke det, og de kommende demonstrationer ender i vold og kaos, så kan de radikale hoppe fra at indgå en aftale i en rum tid fremover.
Spørgsmålet er også, hvor langt Ritt Bjerregaard og de radikale vil gå for at finde en løsning på Frederikssundsvejens Skole, hvis det bliver for bøvlet, for dyrt og beboerprotesterne for stærke.
Og hvad gør ungdomshus-demonstranterne, hvis en løsning med Frederikssundsvejens Skole af den ene eller den anden grund glipper?
Går de amok i byens gader, fordi de føler, at de er blevet snydt af Ritt, eller vil de sætte sig til bordet og forhandle konstruktivt om en alternativ placering?
Spørgsmålene er mange, og svarene er få. Aftale eller ej – under alle omstændigheder skal ungdomshus-bevægelsen den 1. marts til eksamen hos politikerne.