Bo Asmus næsten sikker som SF’s spidskandidat

Camilla Burgwald stiller ikke op mod Kjeldgaard, siger hun til Bryggebladet.

Klumme bragt i Bryggebladet nr. 5 den 11. marts 2008.

BAG KULISSERNE

Af Jarl Cordua
redaktion@bryggebladet.dk

Der har længe været spekuleret i, om børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard ville møde en seriøs rival, når de københavnske SF’ere i maj ved en urafstemning blandt medlemmerne skal vælge deres overborgmesterkandidat.
Den 50-årige oprindelige vestjyde har været sit partis spidskandidat i hovedstaden i de to seneste valgperioder, men det er endnu ikke lykkedes ham at få det store folkelige gennembrud.
Ved sidste kommunalvalg gik det da også ud over SF, at Ritt Bjerregaard stormede i Borgerrepræsentationen. Partiet mistede to mandater, og det lykkedes ikke Kjeldgaard at trænge igennem til vælgerne.
I SF’s organisation har tillidsfolkene derfor opstillet en række kriterier for, hvilke egenskaber en ideel spidskandidat skal besidde:
Han eller hun skal have erfaring, være god til at forhandle, og så skal vedkommende være kendt i vælgerbefolkningen. Det sidste kriterium, siger nok noget om partiets erfaringer fra 2005, hvor Klaus Bondam og Bjerregaard gav den ukendte Kjeldgaard baghjul hos vælgerne.

Frossen kylling
Men i 2009 er rollerne måske byttet om. SF har pt. fremdrift på grund af Villy-effekten, der fejrer triumfer ugentligt i meningsmålingerne.
Spørgsmålet er, om de gode Gallup-tal for SF på landsplan holder frem til næste BR-valg. Som tommelfingerregel skulle SF i København som minimum kunne veksle halvdelen af fremgangen på landsplan til ekstra sæder i den ny Borgerrepræsentation.
SF’ere i organisationen har efter sigende kigget efter alternativer til Bo Asmus Kjeldgaard, der endnu ikke har overbevist nogen om sine evner som folkeforfører.
Den socialdemokratiske blogger David Troels Garby mener ligefrem, at SF-borgmesteren har »en karisma som en frossen kylling«.
I stedet er profiler som Steen Gade og Anne-Grethe Holmsgaard efter sigende blevet spurgt, om de kunne være interesserede, men har begge takket nej. Landspolitikken er åbenbart mere attraktiv for dem end udsigten til at blive borgmester i København.

Nej til headhunting
Der er dog også stærke kræfter i partiet, som er modstandere af, at SF skulle »headhunte« en profil til københavnsk politik efter Ritt-modellen. Nogle mener, at SF’s næste spidskandidat skal findes blandt de erfarne og prøvede kræfter, der allerede har vist deres værd på Rådhuset.
Længe har der været snakket om, at den unge Camilla Burgwald, politisk ordfører for SF i Borgerrepræsentationen, kunne tænkes at udfordre Kjeldgaard. Men da Bryggebladet ringede hende op forleden, kunne Burgwald meddele avisen, at hun ikke agter at stille op som overborgmesterkandidat.
Burgwald ville dog ikke afvise, at hun er kandidat som ny borgmester, hvis nu SF – hvad meningsmålingerne kunne tyde på – får to borgmestre efter konstitueringen i 2009.
Borgmester skal være kvinde
SF’s organisation har nemlig tidligere diskuteret en opstillingskonstruktion, hvor den anden borgmester skal være en kvinde. Og det giver selvsagt Burgwald gode kort på hånden.
Med Burgwalds klare udmelding er Kjeldgaard nu næsten sikker på at blive valgt som SF’s overborgmester-kandidat.
Men det gør ham stadig ikke til noget stort trækplaster hos vælgerne. Derfor findes der stadigvæk SF’ere, der håber på, at en af de kendte profiler fra Christiansborg alligevel inden maj når at besinde sig og stiller op imod Kjeldgaard. Men chancerne for dette scenario mindskes dag for dag.
Det er Kjeldgaard tilfreds med, men det er Ritt Bjerregaard og ikke mindst Klaus Bondam utvivlsomt også. For en mere kendt kandidat vil naturligvis gøre det langt sværere for S og R at vinde det (i meningsmålingerne) tabte tilbage inden valget.


MANDAG 10.3.08 : MF Anne Baastrup siger i dag, at hun forlader Christiansborg for at blive SFs borgmesterkandidat. Hun skulle være opfordret siger hun. Meldingen kommer efter at Kjeldgaaard - også i dag - har meddelt at han "genopstiller som borgmester". Der bliver derfor alligevel nu et kampvalg om spidskandidat-posten. Det er ikke nyt at Baastrup har været interesseret, men efter Bryggebladets oplysninger, så er begejstringen for hende i SF ikke entydig. Det samme kan man sige om Bo Asmus Kjeldgaard.

---------------------------------

Ny ballade i Ritts regering
Socialdemokraterne udfordrer SF og Radikale: Laver solo-forlig om modersmålsundervisning med de borgerlige

BAG KULISSERNE

Af Jarl Cordua
redaktion@bryggebladet.dk

I sidste uge indgik Socialdemokraterne pludselig forlig med de borgerlige partier omkring indførelse af brugerbetaling for modersmålsundervisning i Københavns Kommune fra tredje klassetrin – før var det fra syvende klasse.
Det er ret usædvanligt, at ABF-partierne ikke står samlet bag den politik, der vedtages på rådhuset. Det svarer nærmest til, hvis VK-partierne på Christiansborg pludselig lavede finanslov uden Pia Kjærsgaard.
Derfor er der ikke noget at sige til, at Berlingske Tidende fredag svingede sig op til i en overskrift at tale om, at der er udbrudt »åben krig« på rådhuset mellem S og deres normale samarbejdspartnere SF og R.
Sagen ses, blandt andre af de borgerlige, som endnu et søm til ABF-samarbejdets ligkiste, og at Ritt forsøger at udfordre især opkomlingene fra SF ved at føre en lidt strammere – og måske borgerlig – kurs.
Dette politiske område er omstridt. Den ene del af sagkundskaben mener, at modersmålsundervisning er altafgørende for integrationen, hvorimod den anden del mener, at den er ligegyldig eller ligefrem skadelig for samme.
SF og de radikales synspunkt er, at tilegnelsen af et nyt sprog, det vil sige dansk – og på længere sigt integrationen – lykkes bedst, hvis børn først har lært deres eget modersmål. Det andet og modsatrettede synspunkt er, at modersmålet tværtimod trækker fokus væk fra det egentlige formål: At børn lærer dansk godt for derved at kunne klare sig godt i undervisningssystemet og blive ordentligt integreret.
Socialdemokraterne har længe været splittet i spørgsmålet, og flere af de socialdemokratiske BR-medlemmer med indvandrerbaggrund er stærkt optaget af at sikre fortsat kommunalt støttet modersmålsundervisning.
Andre dele af partiet – herunder Ritt – er imod, og hun er ikke alene om at styre Socialdemokraternes politik på dette område. Medlem af Børne- og Ungeudvalget Jan Andreasen har i mange år været strammer i integrationspolitikken, blandt andet ved at ville begrænse modersmålsundervisningen.
Forslaget – der blev vedtaget med de borgerlige stemmer for et par uger siden – ses derfor af Socialdemokraterne selv som et kompromis mellem de forskellige synspunkter, der er i den socialdemokratiske BR-gruppe.
Normalt vil et forslag af denne type skulle cleares med SF og de radikale på ABF-partiernes koordinationsmøder, som de holder et par gange om måneden.
Men Socialdemokraterne med flere mener, at Bo Asmus Kjeldgaard af en eller anden grund ikke fik clearet denne sag på disse møder eller i sit eget udvalg med Jan Andreasen, der så i stedet gik til de borgerlige for at gennemføre forslaget.
Siden har ABF-partierne brugt tiden på at mundhugges offentligt, hvilket har næret indtrykket af tiltagende sprækker – for ikke at sige total splittelse – i »byens regering«.

Ritts rolle
På rådhuset storspekuleres der samtidig og naturligvis i, hvilken rolle Ritt spiller i sagen. Var det Ritt, der for at genere SF fik orkestreret det hele sådan, at Jan Andreasen gik til de borgerlige?
Men ingen kan rigtig svare på, hvilken glæde Socialdemokraterne eller Ritt skulle have i at lave ballade på et relativt lille område som modersmålsundervisning? Det er ikke helt indlysende.
Socialdemokraterne hævder selv, at Jan Andreasen handlede på egen hånd, og flere mener, at Bo Asmus Kjeldgaard sov i timen.
Så måske er hele sagen i virkeligheden bare et eksempel på, at der engang imellem opstår ballade i politik ved tilfældigheder.
Men som en fremtrædende BR-politiker bemærkede, så opererer Ritt normalt ikke med tilfældigheder. Det er sikkert rigtigt, men hendes egentlige motiv til at udstille splittelsen i byens regering er ikke let at få øje på.
Blandt argumenterne er, at hvis Ritt skal vinde tabte vælgere tilbage fra SF, sker det næppe på en dagsorden om mindre modersmålsundervisning, hvor man går til højre. Så burde Ritt vil snarere finde et område, hvor hun kan konkurrere med SF om at være mest venstreorienteret.