Kjeldgaard slog Søvndals kandidat af banen

SF’s medlemmer genvalgte den nuværende leder, men et stort flertal i SF-gruppen foretrak ellers udfordreren Anne Baastrup.

Analyse bragt i Bryggebladet nr. 10/2008 den 27. maj 2008.

BAG KULISSERNE

Af Jarl Cordua
redaktion@bryggebladet.dk

Kun 70 stemmer afgjorde urafstemningen hos de københavnske SF’ere om, hvem der skal være partiets spidskandidat ved kommunalvalget i november 2009.
Børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard besejrede med 52,5 procent af stemmerne udfordreren, folketingsmedlem Anne Baastrup. I stemmetal fik Kjeldgaard 726 ud af 1398 afgivne stemmer. Kun 40 procent af SF-medlemmerne i København fandt det umagen værd at stemme ved urafstemningen.
På rådhuset kom Kjeldgaards knebne sejr over udfordreren Anne Baastrup som en overraskelse. Mange havde regnet med – og set frem til – at børne- og ungdomsborgmesterens tid nu var omme, for Kjeldgaards fanskare blandt rådhusets øvrige politikere og partier er til at overse.
Politiske med- og modspillere anser Kjeldgaard for at være lidt for dygtig til at sørge for sit eget ressortområde og for at se stort på resten.
I virkeligheden et kritikpunkt mod kommunens styreform, som blev rejst af Anne Baastrup, da hun anklagede kommunens administration og dens politikere for at være for optaget af en såkaldt »silotænkning« i stedet for at løse kommunens problemer i en helhed.

Hak i Villys tud
SF-formand Villy Søvndal var også mødt frem i onsdags på Københavns Rådhus, da resultatet blev offentliggjort. Det var de færreste blandt de tilstedeværende på pressemødet, der var i tvivl om, at Søvndal gerne havde set Baastrup som spidskandidat.
Søvndals spindoktor og andre partifunktionærer på Christiansborg arbejdede også aktivt for at få udfordrerens kampagne op at flyve, men det gjorde den aldrig, og derfor går snakken i krogene om, at Baastrup nok snarere tabte – mere end Kjeldgaard vandt valgkampen.
Baastrup indikerede også selv, at årsagen til hendes nederlag skal forklares ved, at kun 40 procent af medlemmerne udfyldte stemmesedlen. Med andre ord: SF’s medlemmer ville have stemt på hende, hvis alle havde stemt. Det får vi aldrig at vide.
Anne Baastrups fremtid er uvis. Hun stiller ikke op til Borgerrepræsentationen (BR) og har også meldt klart ud at hun nedlægger sit mandat i Folketinget.
Baastrup afviser ikke helt en fremtid i politik, og hun er en oplagt spidskandidat for SF til valget til Europa-Parlamentet, som finder sted i juni næste år.

Oprydning efter slaget
Selvom Kjeldgaard nu står med sejrens palmer, kan han ikke hvile på laurbærrene. Blandt Anne Baastrups varmeste støtter i valgkampen var BR-gruppeformand Ninna Thomsen. Et hårdt slag har stået, og nu begynder oprydningsarbejdet på slagmarken. SF har længe før valget sloges med store interne samarbejdsproblemer, som Kjeldgaard nu på en eller anden måde skal have løst. Nogle af de kvindelige gruppemedlemmer ventes at være fortsat uforsonlige og gøre knuder i samarbejdet med den genvalgte spidskandidat.
Det giver anledning til yderligere spekulation om, hvorvidt SF i det hele taget kan få samarbejdet til at fungere tilfredsstillende frem mod valgkampen, og spørgsmålet er, om hele Kjeldgaards interne opposition – for tiden har fem ud af SF’s syv BR-medlemmer mod på at genopstille.
Kjeldgaards strategi er dog nu at forsøge at inddrage hele sin gruppe i arbejdet frem mod kommunalvalget om halvandet år. BR-medlemmerne skal aktiveres og inddrages i arbejdet, hedder det. Men mange stiller sig tvivlende over for, at SF-borgmesteren nu pludselig skal kunne lykkes med et samarbejdsprojekt i en BR-gruppe, som helt tydeligt for alle har fungeret dårligt, til trods for at SF paradoksalt nok har haft stor indflydelse i BR i denne valgperiode.
Hos Socialdemokraterne og de radikale ånder man i øvrigt lettet op over udsigten til at skulle møde et fremadstormende SF, der stiller med Kjeldgaard i front, næste gang de københavnske politikere skal bedømmes af vælgerne.
SF’s to samarbejdspartnere har svært ved at forestille sig, at Kjeldgaard pludselig fremtryller en X-faktor, der gør ham mere attraktiv hos vælgerne end de to foregående gange, hvor han ikke har imponeret.
Deres analyse er dermed fuldstændig den samme som Villy Søvndal, Baastrup og SF-spindoktorernes. Nemlig at Kjeldgaard ikke formår at veksle SF’s fremgang på landsplan til fremgang i København.
Bo Asmus Kjeldgaard har nu halvandet år til at bevise, at de alle tog fejl