Bo Asmus fører på point

Duellen mellem Kjeldgaard og Baastrup har ikke været helt uden mislyde.

Bragt i Bryggebladet nr. 9/ 2008 den 14. maj 2008

BAG KULISSERNE

Af Jarl Cordua
redaktion@bryggebladet.dk

3.500 SF-medlemmer i Københavns Kommune har frem til 18. maj til at finde partiets nye spidskandidat.
Den 21. maj får vi andre lov til at høre resultatet af partiets urafstemning og finde ud af, hvem der kommer til at indtage den øverste plads på liste F ved næste kommunalvalg i november 2009.
Bliver det Københavns børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard eller i stedet udfordreren folketingsmedlem Anne
Baastrup, der skal stå i spidsen for det for tiden stærkt vælgerombejlede venstrefløjsparti?
Vinderen kan i hvert fald med 100 procent sikkerhed se frem til at blive én af kommunens i alt syv borgmestre.

Vind eller forsvind
SF står til en stor vælgerfremgang ved næste kommunalvalg, så det er slet ikke utænkeligt, at partiet igen kan få to borgmesterposter ligesom i velmagtsdagene i 1980’erne.
Anne Baastrup har dog nu meldt klart ud, at hun ikke står til rådighed som borgmester nummer to, skulle hun tabe valget. Det ventes heller ikke, at Bo Asmus Kjeldgaard føler nogen større trang til at »spille andenviolin« i en ny valgperiode.
Så hvis det er Baastrup, der står med palmerne den 21. maj, er det højst sandsynligt farvel til Kjeldgaard, når hans borgmesterperiode rinder ud ved årsskiftet 2009/10.
Valgkampen har i de sidste uger været ganske intens med valgdueller i SF’s københavnske vælgerforeninger. Undervejs har kandidaterne spillet ud med deres politiske budskaber og offentliggjort diverse støtteerklæringer fra prominente partifæller og lokalforeninger.
Den øvelse har Kjeldgaard været betydeligt bedre til end sin udfordrer. Langt de fleste partiforeninger og en perlerække af prominente partifæller bakker op om SF-borgmesterens kandidatur.
Baastrups modtræk var en støtte-erklæring, hvor 100 københavnske kvinder blandt dem SF’s kvindelige borgerrepræsentanter og det frafaldne socialdemokratiske folketingsmedlem Sandy Brinck, anbefalede hende som partiets nye spidskandidat. Selve pressemeddelelsen blev også udsendt af en kvinde – nemlig Nanna Bjerg fra SF’s partisekretariat, som er Anne Baastrups politiske rådgiver.
At partiets ansatte er aktive i Baastrups kampagne, kan måske give et fingerpeg om, hvem partiformanden Villy Søvndal selv foretrækker som ny SF-borgmester i hovedstaden.

Kreative Kjeldgaard
Målt på politiske udmeldinger i den interne valgkamp, må Kjeldgaard tage prisen for – ved redaktionens slutning – at være den mest kreative af de to, og den der har haft mest held med at få sine budskaber i medierne.
Kjeldgaard spillede tidligt ud med ret konkrete initiativer, hvor han blandt andet og ganske kækt påstod, at han kunne afskaffe fattigdommen i København.
Forleden var SF-borgmesteren endda så snedig at foreslå, at kommunen bruger alle de sparede lønomkostninger fra strejkende pædagoger på mere velfærd. Man kan indvende, at det er et lidt løjerligt populistisk påfund, men der skal nok være SF-medlemmer, der finder det tiltalende.
Det centrale er, at Kjeldgaard dygtigt har benyttet sig af den slags muligheder for at markere sig i offentligheden, mens det omvendt ikke har haft Baastrups interesse.
Alt andet lige må Kjeldgaards større synlighed i pressen i de sidste par uger øge hans chancer for at vinde kampvalget over sin udfordrer. Hvis Baastrup alvorligt mener, at hun kan gøre det bedre end Kjeldgaard, er det underligt, at hun som udfordrer hidtil ikke har været mere markant og i offensiven.
Måske har Baastrup i løbet af de sidste par uger netop indset, at hun er ved at tabe til Kjeldgaard.
Forleden gav Baastrup bolden op til et mundhuggeri mellem kandidaterne, da hun på SF’s hjemmeside indirekte kritiserede Kjeldgaard for »fedtspil« og for at gå efter overborgmesterposten ved hjælp af de borgerliges stemmer.
Selv om diskussionen vel egentlig hører hjemme på det teoretiske overdrev, følte Kjeldgaard sig alligevel så ramt på manchetterne, at han i forrige weekend udsendte en pressemeddelelse med beskyldninger direkte rettet mod sin udfordrer for at være alt for optaget af »spin og taktik«.
Den gode stemning mellem kandidaterne er derfor for længst gået fløjten, også selvom de gør deres bedste for at holde gode miner til slet spil, når de – som i forrige uge – turnerer rundt til duelmøder i byens partiforeninger.

Silotænkning
I den del af SF, der er mest stemt for Kjeldgaard, ses Anne Baastrups lidt defensive udmeldinger i forhold til Ritt Bjerregaard som værende for meget hængt op på SF’s såkaldte »Christiansborg-taktik«.
På Borgen er Søvndals tilgang til Socialdemokraterne, at de skal fredes mest muligt, da Helle Thornings muligheder for at blive statsminister i sidste ende er nøglen til, at SF ikke bare får vælgerfremgang, men faktisk også får landspolitisk indflydelse.
På rådhuset er situationen helt omvendt. Her har SF reel indflydelse gennem det daglige samarbejde med Ritt Bjerregaards socialdemokrater og de radikale. På rådhuset er det politiske spil også helt anderledes, hvor det i nogen grad også handler om at skrabe flest mulige penge sammen fra kommunens budget til den enkelte borgmesters ressortområder.
Denne disciplin har Kjeldgaard i øvrigt været god til – lidt for god, hvis man spørger både hos hans egne partifæller og politiske modstandere. Problemet for
Baastrup er, at hun har meget svært ved at angribe partiets siddende borgmester uden at give SF’s politiske modstandere ammunition. For hvad er det lige, Kjeldgaard skulle have gjort forkert? I stedet har Baastrup forsøgt sig med en lidt raffineret systemkritik, såsom at kommunens politikere og embedsmænd er præget af en »silo-tænkning«, hvor der ikke er sammenhæng i beslutningerne, der tages af de forskellige borgmestres afdelinger, og hvor borgerne nærmest føler sig fremmedgjorte af den manglende »helhedstænkning«, som hun efterlyser.
Baastrup har uden tvivl en pointe, men det er nok symptomatisk for valgkampen, at Kjeldgaard nu også taler om kommunens »silotænkning«.

Favorit-odds
Målt på hvem der har ført den bedste kampagne hidtil og på den ret massive opbakning i SF’s lokale partiorganisationer, så er mit endelige bud, at Bo Asmus Kjeldgaard trækker det længste strå i urafstemningen og endnu engang bliver SFs spidskandidat i 2009.
Men det bliver tæt, og mine odds er nu 55-45 til Kjeldgaard.