Alle vogter på alle før budgetforhandlinger

De politiske forhandlinger om kommunens budget for 2009 begynder i denne uge. I mellemtiden skændes de partier, som i sidste ende forventes at indgå et forlig.

Klumme bragt i Bryggebladet nr. 14 den 2. september 2008.

Af Jarl Cordua

Man skulle tro, at der kun var 14 dage – i stedet for 14 måneder – til næste kommunalvalg, hvis man måler på, hvordan politikerne for tiden opfører sig. Hele stemningen inde på rådhuset er nervøs. Det er som valgperioden allerede er overstået, og nu lurer alle på hinanden. Sådan beskriver en iagttager på rådhuset stemningen, lige før budgetforhandlingerne går i gang tirsdag. De fleste regner med, at byens regering bestående Socialdemokraterne, Radikale og SF igen finder sammen om et budgetforlig.

Mange regner også med, at Enhedslisten går med i en aftale, især fordi der er lagt op til, at socialforvaltningen i år særligt bliver tilgodeset med midler. Borgmester Mikkel Warming er uden tvivl interesseret, men om vendt er der usikkerhed om, hvordan Enhedslistens magtfulde og ofte anarkistiske bagland i sidste ende vurderer en forligsaftale.

Det kan næppe helt ude lukkes, at de Konservative går med i en aftale med ABF-partierne. Til gengæld er det svært at se, hvorfor overborgmester Ritt Bjerre gaard skulle lade Venstre – som er hovedmodstanderen næste år – komme med i et forlig. Omvendt vil Venstres leder Pia Allerslev være interesseret i at komme med i en aftale om renovering og anlægsinvesteringer i københavnske idrætsanlæg – et område hun som kultur- og fritidsborgmester er ansvarlig for.

Ritt Bjerregaard har lagt op til svære budgetforhandlinger, hvor der i år gælder et princip om, at de partier, der vil være med til at bruge penge, så også skal være med til at finde demm på budgettet. Ikke desto mindre fyger rygterne på rådhuset om, at en forhåndsaftale allerede skulle være indgået mellem overborgmesteren og de Radikales leder Klaus Bondam.

Andre rygter siger, at Ritt Bjerregaard på forhånd skulle have afhandlet dele af budgettet i porten med Bo Asmus Kjeldgaard. De mange rygter siger dog først og fremmest noget om, at tilliden mellem ABF-partierne ikke er den bedste, og at stemningen er nervøs, før det sidste budgetforlig med mærkbare konsekvenser for vælgerne skal skrues sammen.

Alle er helt med på, at SF står til at vinde det næste kommunalvalg, og at Socialdemokraterne og især de Radikale står til en øretæve. Ritt Bjerregaard har derfor en klar interesse i, at få SF's Bo Asmus Kjeldgaard spundet ind i en politisk aftale.

Det ved SF-borgmesteren, og han vil derfor utvivlsomt forsøge at sælge sig dyrt – ligesom sidste år. I år har Kjeldgaard desuden den fordel, at han er blevet genvalgt som sit partis spidskandidat og dermed SF's ubestridte leder. Det må give noget mere pondus i en forhandlingssituation over for andre partier – men også til at 'sælge' SF's bud getforligsmedvirken til baglandet, hvis det skulle komme så vidt.


Skænderi i byens regering
Indtil videre har de tre sandsynlige budgetpartnere skændtes om, hvorvidt, de vil leve op til deres del af den økonomiske aftale, som Kommunernes Landsfor ening (KL) har lavet med regeringen. Den lægger loft over, hvor mange penge kommunen må bruge på anlægsinvesteringer (eksempelvis til trafikinvesteringer på Artillerivej).

Reelt har Københavns Kommune mulighed for at bruge 3,9 milliarder kroner, men ifølge KL-aftalen må kommunen kun bruge 1,5 milliarder kroner.

SF's skoleborgmester har det problem, at hvis der ikke bliver bygget flere skoler og daginstitutioner i en fart, vil København ikke kunne leve op til pladsgarantien. Og kan københavnerne ikke få deres børn passet, ender ansvaret hos Kjeldgaard. Den situation er han – selvsagt – ikke interesseret i at ende med at stå i. Blandt andet derfor er SF-borgmesteren næsten for enhver pris interesseret i at få gang i byggeriet – KL-aftale eller ej.

Ritt Bjerregaard og Socialdemokraternes hensyn er byens overordnede økonomi og troværdighed over for KL-systemet. Samtidig kritiserer Socialdemokraterne dog regeringen for loftet over anlægsinvesteringerne, når nu kommunen HAR pengene i kassen.

Også de Radikale kritiserer Kjeldgaard for at blæse på KL-aftalen. Klaus Bondams parti går endda skridtet videre og kalder SF-borgmesteren for utroværdig. De radikale nægter at lægge navn til en 'uanstændig og uansvarlig over budspolitik'.

Bo Asmus Kjeldgaard ved omvendt godt, at et flertal i Borgerrepræsentationen aldrig vil lade det nå dertil. Derfor kan han over for vælgerne lige så godt give den i rollen som 'den flinke mand', der vil bevilge penge til anlæg og blæse på aftalen med regeringen.

Et godt tilbud fra julemanden Ritt
Kjeldgaard er dog ikke ene om at optræde som julemand over for borgerne. For et par uger siden sendte Ritt Bjerregaard frejdigt en mail ud til byens skoler, børnehaver og sportsklubber, hvor hun efterlyste idéer til mindre byggeprojekter.

Der var tale om et såkaldt 'godt tilbud', hvor man skul le skynde sig at indsende idéer til Ritt. Det kræver dog, at pengene skal bruges, og projekterne skal kunne gennemføres inden årets udgang. Der bliver ikke tale om, at man kan overføre penge til projekter, som først bliver færdige efter nytår.

Denne noget usædvanlige fremgangsmåde har sin baggrund i, at kommunen i sommer fandt ud af, at den havde 400 millioner kr. på kontoen for nybyggeri og renovering, efter at kommu nen først var blevet nødt til at droppe en række anlægs projekter.

Ritt Bjerregaard peger, som forklaring, på, at regeringens finanslov for 2008 lægger loft over, hvor mange penge kommunerne må bruge på anlæg. Det medfører, at Københavns Kommune før sommerferien blev tvungent til at stoppe en lang række af de byggeprojekter, som ellers var planlagt i 2008. Efter sommerferien har kommunens Økonomiforvaltning fundet ud af, at man har trådt for hårdt på bremsen.

Der er bred politisk forståelse for, at anlægsinve steringerne kommer i gang igen inden årets udgang, men overborgmesterens mail ses af mange på rådhuset som værende et lidt for veltilrettelagt mediestunt, som skal få overborgmesteren til at fremstå i et pænere lys over for borgerne nu, hvor kommunalvalget rykker nærmere.

Den kritik står man omvendt uforstående over for på Ritt Bjerregaards kontor. Her hæfter man sig ved en telefonstorm fra institutioner og klubber, som ønsker finansiering til deres projekter. Og så forsvarer man sig med, at fremgangsmåden med at sende emails rundt var det mest effektive kommunikationsmiddel til de folk, som man ville have i tale.

Der er dog ingen, der bilder sig ind, at fremgangsmåden hverken er optimal eller sikrer en ordentlig prioritering af anlægsprojekterne efter, hvor behovet er størst.

Så Ritt er muligvis julemand i udgangspositionen, men risikoen er, at det kan undergrave tilliden til over borgmesteren på de institutioner, skoler mv., som ikke kan nå at få del i de 400 millioner kr. Overborgmesteren vil naturligvis forsøge at give regeringen skylden, men spørgsmålet er, om københavnerne vil acceptere det svar.

Nu gælder det i første omgang Københavns budget for 2009.