Mistillidens rådhus

Socialdemokraterne og SF skændes, så det brager, forud for årets budgetforhandlinger.

Artikel bragt i Bryggebladet nr. 15 den 16. september 2008

Af Jarl Cordua

Budgetforhandlingerne på Københavns Rådhus er igen i år præget af en ikke specielt hjertelig atmosfære. Det er især forholdet mellem overborgmester Ritt Bjerregaard (S) og børne- og ungeborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF), der er så dårligt, at det beskrives som værende på »dybfryser-niveau«.

Forhandlingsklimaet gør alt andet lige forhandlingerne om næste års budget sværere end normalt, og forhandlingerne kompliceres især af tre store, forskellige, men alligevel indbyrdes forbundne sager.
Hvis man koger forhandlingsdagsordenen ned, så kræver Socialdemokraterne af Kjeldgaard, at SF lægger stemmer til at gennemføre de omstridte planer om byggeri på Kløvermarken på Amager. Til gengæld får SF-borgmesteren hårdt tiltrængte midler, som han står og mangler i sin forvaltning til blandt andet at renovere kommunens nedslidte skoler. Hvis Ritt får Kløvermarksbyggeriet i gang, bliver der derfor også bygget en ganske pæn portion af de billige boliger, som hun konkret lovede vælgerne ved det seneste valg til Borgerrepræsentationen. Det vil stille hende markant bedre før det kommende valg.

Kløvermark-ballade
SF’erne har aldrig været pjattet med Kløvermarksbyggeriet, som heller ikke lokalt er populært, hvor man mener, at nybyggeriet formindsker de grønne arealer til boldbaner.
For et par uger siden troede alle dog, at der nu – langt om længe – lå en aftale mellem S, SF og Radikale herom. Men pludselig var flertallet igen væk, da SF var rendt fra aftalen.
Den oplevelse har især skabt betydelig mistro hos Ritt Bjerregaard og den Radikale leder Klaus Bondam til Kjeldgaard, som de i stigende grad opfatter som en utroværdig samarbejdspartner. Ved samme tid sidste år var det ellers Bondam, der kortsluttede en aftale om Kløvermarksbyggeriet, men han er altså kommet på andre tanker, efter at der blev holdt en ny arkitektkonkurrence.
Der gik dog ikke mange dage efter ’sammenbruddet’, før SF ved et såkaldt ’krisemøde’ kom tilbage til flertallet, og pludselig var planerne for Kløvermarken igen en realitet. Nu havde SF imidlertid betinget sig, at politikerne – før de tager den endelige beslutning – skal afvente en miljøundersøgelse, der skal afdække, om de planlagte boliger på Kløvermarken kommer for tæt på Prøvestenens store kemikalie-tanke.
SF’s kovending kan dog virke lidt uforståelig, for miljøundersøgelsen var iværksat allerede før, at al balladen opstod. Som et kuriosum kan nævnes, at Enhedslisten torsdag i denne uge i Borgerrepræsentationen stiller et drilleforslag, som skal stoppe al kommunal planlægning af Kløvermarksbyggeriet, før miljøundersøgelsen foreligger.
Dagsordensforslaget er dermed med til at tvinge SF til at vise, hvor de endeligt står i sagen. Tiden er dog nu også kommet til, at Ritt vil have SF’erne ned i sækken og stående bag en Kløvermarksaftale uden at de igen løber fra den.
Derfor forsøgte overborgmesteren fredag i sidste uge med en såkaldt ’håndfæstning’ at binde Kjeldgaard til aftalen, men det mislykkedes til at starte med.
Men så lagde SF’s gruppeformand på Christiansborg Ole Sohn lørdag ekstra pres partifællerne på rådhuset med en bemærkning om, »han gik ud fra at indgåede aftaler blev overholdt«. Og det hjalp tilsyneladende, for nu stod SF igen bag Kløvermarksaftalen.

Kjeldgaards kort
Ingen forventer, at der bliver store problemer mellem de Radikale og Socialdemokraterne. De skal nok indbyrdes kunne finde en forhandlingsløsning. De fleste regner også med, at Enhedslisten går med i en budgetaftale, men få tror på, at socialborgmester Mikkel Warming og hans fæller går med uden SF. Enhedslisten vil nemlig ikke være med i en aftale, hvis det ser ud til, at Kjeldgaards børne- og ungdomsområde skal holde for og finansiere kommunens oprustning på socialområdet.
Det giver Kjeldgaard et ekstra kort på hånden over for Ritt Bjerregaard, fordi dette forhold burde annullere overborgmesterens trussel om at finde et flertal alene bestående af S, de Radikale og Enhedslisten.

Den store talkrig
Den mere og mere fasttømrede duo, Bjerregaard og Bondam, har i de sidste uger gerådet ud i en stor talkrig med Kjeldgaard. Den føres ved, at politikere holder separate møder med kommunens personaleorganisationer – og ikke mindst ved at udspy pressemeddelelser. Socialdemokraterne mener, at Kjeldgaards børne- og ungeområde er blevet tilført betydelige midler – i alt ca. 1,7 milliarder kr. – i forbindelse med diverse budgetforlig.
Eksterne konsulenter fra Deloitte er af kommunens økonomiudvalg – i øvrigt med Kjeldgaards stemme – blevet hyret til opgaven at finde forslag til besparelser, og de er kommet op med spareforslag blandt andet på dobbeltledelse i administrationen, og så fandt de et stort antal uudnyttede kommunale bygningsarealer.
Kjeldgaard forsvarer sig med, at udgiftsbehovet er steget, fordi antallet af børn i byen er steget, og at området kræver flere penge for at kunne leve op til kommunens pasningsgaranti. Hans kritikere siger dog, at han har fået 116 millioner kr. netop til flere hænder.
Kjeldgaard mener, at hans område bliver udsat for besparelser på 153 millioner kr. i år, men det – hævder andre – dækker mere over en voksende pensionsbyrde som følge af tidligere indgåede ret så lukrative overenskomstaftaler med ledende personale. Kjeldgaard har allieret sig med Københavns Forældre Organisation (KFO), der ligesom han mener, at der er tale om besparelser, og er derfor gået på barrikaderne med blandt andet demonstrationer på Rådhuspladsen.

Old school-SF
Omvendt er SF-borgmesteren presset af andre ydre forhold. SF på Christiansborg er bekymret for, om Kjeldgaard risikerer at stå uden for et budgetforlig, sådan at Ritt får held til at tegne billedet af et ’gammelt-SF på Rådhuset’, som uansvarligt og upålideligt.
Det strider nemlig imod Villy Søvndal og Ole Sohns landspolitiske strategi om et ’nyt SF’, der helst skal fremstå som et økonomisk ansvarligt og regeringsdueligt parti, og det er i dette lys at Ole Sohns indblanding i Kløvermarkssagen skal ses.
Bekymringen over Kjeldgaard beskrives af en iagttager som, at SF på Christiansborg stadig »græder snot« over, at han i foråret slog Anne Baastrup i den interne dyst om at blive SF’s spidskandidat i København.

VKO vil sænke skatten
Der er ingen, der regner med, at Ritt kunne finde på at lave budgetaftale med de borgerlige partier. Den borgerlige VKO-trio mødte op torsdag med et forslag til Ritt Bjerregaard om at sætte skatten ned med en halv procent.
Fordi Københavns budget fylder så meget i dansk økonomi, ville den manøvre være en håndsrækning til de meget trængte kommuner rundt om i landet, som i følge Kommunernes Landsforenings aftale er bastet og bundet til ikke at sætte deres skat op, uanset hvor store økonomiske problemer de slås med.
Men når den store hovedstadskommune sætter skatten ned, så bliver der pludselig rum for mange af de små kommuner til at sætte skatten op. Derfor er VKO-forslaget rent guf for KL’s top, hvor der også sidder mange socialdemokrater.
Til gengæld for at sætte skatten ned skal København have lov at bruge flere penge til at bygge skoler og børnehaver for, forestiller man sig hos VKO. Forslaget blev dog afvist af S som rent ufinansieret overbuds- og paradepolitik uden gang på jorden. Set fra Ritts stol melder de borgerlige med deres forslag sig derfor reelt ud af budgetforhandlingerne.

S og SF finder sammen – til sidst
Så hvad ender det hele med? Ved redaktionens slutning i weekenden troede ingen på, at partierne når en budgetaftale før onsdag eller torsdag i denne uge. De fleste vurderinger går dog på, at budgetforliget ender med et forlig mellem S, SF, de Radikale og Enhedslisten, alene fordi det er i SF’s og ikke mindst Kjeldgaards egen interesse at gå med i et forlig frem for at stå udenfor.