SF vil nedtone anti-Ritt-retorik i valgkampen

Tvang af tosprogede elever væk fra ghetto-skoler skal være valgtema, foreslår S-borgmester

Bragt i Bryggebladet nr. 1 den 20. januar 2009

BAG KULISSERNE

Af Jarl Cordua

På Københavns Rådhus gør man sig så småt klar til efterårets kommunalvalg. Der går rygter om, at SF på Christiansborg for længst har fået lavet en omfattende vælgeranalyse, som danner baggrund for partiets politiske strategi frem mod kommunalvalget. Allerede før jul hang der plakater på S-togsstationer mv. med partiets spidskandidat Bo Asmus Kjeldgaard i selskab med partiformand og politiske superstar Villy Søvndal. SFs valgkampagne for Kjeldgaard er klar, og ifølge rygterne, så er Søvndals lille stab af kampagnefolk sat til benhårdt at styre den københavnske valgkampagne.

Villy Søvndals store politiske projekt er at få SFs til at fremstå så regeringsdueligt, at partiet bliver svære at komme udenom den dag, hvor vælgerne ønsker et systemskifte i Danmark. Derfor har SF-formanden ikke brug for at hans parti i hovedstaden, hvor han nu er opstillet, ligger i vedvarende åben krig med socialdemokraterne, som man så det i efteråret efter Ritt Bjerregaards budgetaftale med de borgerlige. Tværtimod så ønsker SF på Christiansborg, at Bo Asmus Kjeldgaard og den øvrige SF-gruppe i borgerrepræsentationen anstrenger sig for at samarbejde med Ritt Bjerregaard. For megen splid og "spillen fandango" i hovedstaden vil ødelægge SFs nye image. Og i øvrigt så har SF slet ikke brug for at skælde ud på socialdemokraterne. Meningsmålingerne viser jo, at SF får et kanonvalg. Så derfor vil SF formentlig føre en positiv kampagne med en afdæmpet - og i det omfang at det er muligt - ydmyg Kjeldgaard, blandt andet ved at understrege, at han er SFs ”spidskandidat”, selvom at alle og enhver ved, at Kjeldgaard i virkeligheden har hede drømme om at sætte sig i overborgmesterstolen efter næste valg.


Bondams strategi
Bo Asmus Kjeldgaard vil realistisk set nok ”kun” kunne sætte sig i byens næst-fineste stol som byens teknik og miljøborgmester efter Klaus Bondam. De radikale på landsplan er i en nylig meningsmåling nede på kun 3,5 procents opbakning, og Bondams egen popularitet er omdiskuteret. Nogle - primært af radikal observans - mener, at han kan trække partiet op alene i kraft af egen kendis-effekt. Andre peger på, at Bondams ”bilerne ud af byen”- politik ikke ligefrem "tænder" de vælgere, som kunne overveje at sætte kryds ved liste B. Omvendt er SFs vælgere glade for netop denne trafikpolitik, men næppe i et omfang, så de stemmer radikalt ved næste kommunalvalg. Hvis det er rigtigt, så er Bondams politiske strategi slået totalt fejl.

Socialdemokraterne har siden nytåret indledt en charmeoffensiv overfor både de radikale og SF. S har ind til videre indstillet de store ”bredsider”, som man i efteråret så i lokalaviserne mod Bo Asmus Kjeldgaard og hans forvaltning, men også Klaus Bondam skulle mærke mildere vinde, og rygterne florerer om hvorvidt, at han finder tilbage til det gamle tætte samarbejde med Ritt Bjerregaard.

Freden kan dog næppe vare ved, for snart vil partierne have en interesse i at kritisere hinanden sønder og sammen i et hundeslagsmål om at opnå vælgernes opmærksomhed. Men i foråret er der formentlig mulighed for at nå hinanden og lave aftaler på særlige områder.


Hougaard flirter med Allerslev
Det vakte forleden en del opsigt, da socialdemokraternes integrationsborgmester Jacob Hougaard og Venstres kulturborgmester Pia Allerslev forleden i Politiken indledte en hed politisk flirt om tvungen omplacering af de tosprogede elever på de københavnske folkeskoler. Det er en sag, som optager stort set alle borgere i kommunen med børn i folkeskolen. Ligesom mange andre folkeskoler i landet med mange tosprogede elever, så kæmper nogle københavnske folkeskoler med at især etniske danske middelklasseforældre ”stemmer med fødderne” og tager deres børn ud af skoler med for mange tosprogede elever med rødder i Mellemøsten. Resultatet bliver rene ghettoskoler, hvilket især er et problem på Nørrebro.
For at imødegå denne udvikling, opfandt politikerne derfor for nogle år siden ”Københavnermodellen”, hvor de tosprogede indvandrerbørn frivilligt kunne lade sig flytte til andre skoler i kommunen med overvægt af etnisk danske børn. Det tilbud benyttede de bedst integrerede og ressourcestærke familier sig af. De flyttede deres børn, mens de ”tunge” elever - som formentlig også havde det største behov - blev tilbage. Vist viste Københavnermodellen resultater, men for små til, at det batter noget blandt andet ifølge modellens fremmeste kritiker, som den markante socialdemokratiske skoleordfører Jan Andreasen. Oveni har Københavnermodellen vist sig sin begrænsning ved, at der simpelthen ikke længere er plads til de mange indvandrerbørn på Nørrebro på Østerbro-skolerne, som ellers er meget positive. Begrundelsen er den enkle, at det ikke er fysisk plads til disse elever på Østerbro-skolerne, som i forvejen har for mange elever eller snarere for lidt kapacitet.

I Albertslund og Århus kommuner har man imidlertid benyttet sig af en anden mere håndfast model. Her sprogtester man børn ned til treårs-alderen for herefter at placere de sprogligt udfordrede børn dvs. indvandrerbørn i skoler uden for ghettoområderne. Det sker netop for at undgå rædselsscenarier med ghetto-skoler, hvor indvandrerbørn udgør 75 procent eller mere af eleverne.

Så derfor har borgmestrene Allerslev og Hougaard været på tur sammen i Albertslund for at studere resultaterne dér. Det sker formentlig med henblik på at lade sig inspirere - og lave en politisk aftale om tvungen placering af de tungeste tosprogede børn.

SF og R i opbrud
Spørgsmålet er, hvad Københavnermodellens hidtidige fortalere SF og de radikale – Socialdemokraternes gamle ”politiske legekammerater” siger til det. Ved sidste valg var de to partier ellers varme tilhængere af frivillighedsmodellen, men fronterne er nu i opbrud.

Børne- og Ungeborgmester Bo Asmus Kjeldgaard blev formentlig taget på sengen af, da Jacob Hougaard i Politiken annoncerede. at netop placeringen af de tosprogede elever kunne gå hen og blive et valgkampstema:

- Der er brug for, at det her bliver et tema i valgkampen. Vælgerne skal vide, at hvis vi vinder, får de en model med henvisning af elever til andre skoler efter en obligatorisk sprogtest, sagde integrationsborgmester Hougaard til avisen.

Kjeldgaard skyndte sig sikkert derfor hurtigt at række en hånd ud og foreslog, at der nu her i foråret blev lavet en aftale. Dvs. på god afstand af valgkampen. Kjeldgaard vil muligvis undgå ballade om sagen og har måske ikke det store behov for at slås for en Københavnermodel, som der er stigende erkendelse af ikke virker efter hensigten. Både SF-borgmesteren og den radikale skoleordfører Kasper Johansen har desuden før jul i Berlingske begge udtalt, at der skal ske noget nyt på området.

Integrationsborgmesteren har tilsyneladende en mulighed for at indgå en aftale med de borgerlige, hvis han vil. Det vil måske presse R og SF til forhandlingsbordet. Spørgsmålet er dog, hvad den socialdemokratiske gruppe – og toppen – siger til forslaget om tvangsfordeling. Og måske vil man her i foråret se en bred aftale mellem den gamle ABF-alliance og et eller flere af de borgerlige partier.

Kun Enhedslisten er kritisk, og socialborgmester Mikkel Warming betegner hele forslaget om mere tvang – meget malerisk - som ”råddent”.