Farvel til den sidste solist

S-toppen ville skille sig af med Jette Bautrup i god tid inden valget og har ekskluderet hende.

Bragt i Bryggebladet nr. 3 den 24. februar 2009

BAG KULISSERNE

Af Jarl Cordua


Det har aldrig skortet på drama på Københavns Rådhus. Sidste uge var derfor heller ingen undtagelse, da det mangeårige medlem af Borgerrepræsentationen Jette Bergenholz Bautrup blev ekskluderet af den socialdemokratiske gruppe. Det er sjældent, at den slags sker i fred og fordragelighed. Bautrup blev anklaget for illoyalitet ved at have modarbejdet og bagtalt gruppemedlemmer og gruppens beslutninger og i øvrigt at være løgner og doven. Hun skød tilbage og kaldte selve eksklusionen for en magtdemonstration fra overborgmesterens side. Ifølge Bautrup er Ritt Bjerregaard således en »diktator«, som i det hele taget sætter demokratiet ud af kraft.

Populær populist
Jette Bautrup er berømt og berygtet for igennem hele sin 23 år lange politiske karriere altid at tage særstandpunkter. I manges øjne har hun uhæmmet aldrig forpasset en chance for presseomtale, der iscenesætter hende selv som de svages utrættelige beskytter og forkæmper i evig strid mod bureaukrater – og ikke mindst »magtpolitikerne« i hendes eget parti – på rådhuset. Bautrup har i mange år haft sin egen fanklub, især blandt pensionister på Amager, hvor hun til hvert valg høster store personlige stemmetal – ved seneste BR-valg 1700 personlige stemmer. Heller ikke lokalavisen Amagerbladet har nogensinde svigtet, når S-politikeren har skullet stille sit – i nogles øjne – umættelige behov for at profilere sig selv.

Uden indflydelse
Til gengæld for sin store popularitet hos dele af det amagerkanske vælgerkorps, så har det været småt med den egentlige politiske indflydelse – ud over den, der kan ligge i at blande sig i kommunens sagsbehandling af borgerne. Bautrup, som civilt er socialrådgiver, er formand for Børne- og Ungeudvalget, som blandt andet ser på tunge sociale sager med tvangsfjernelser med videre.
Hun opfattes ikke mindst af sine egne som en selvpromoverende populist helt uden sidestykke. Ikke engang den tidligere partifælle – og nu DF’er – Finn Rudaizky – som ofte har stået skulder ved skulder med Bautrup – blegner i den sammenhæng.

Ingen konkret eksklusionsårsag
Eksklusionen af Bautrup har efter sigende ingen egentlig aktuel eller konkret årsag, hvilket omvendt virker noget mystisk. Det kan tale for hendes egen forklaring for eksklusionen nemlig den, at Ritt Bjerregaard er magtfuldkommen, vil bestemme alt og som nu efter årelang chikane i stedet har villet skille sig af med Bautrup.
Bautrup er i øvrigt nu den fjerde socialdemokrat, som siden valget i 2005 forlader Socialdemokratiet »ad bagvejen«. Knapt var stemmerne talt op, før Finn Rudaizky og senere tidligere miljø- og forsyningsborgmester Winnie – »Lille Winnie« – Berndtsson forlod S for hver især at tilbyde sig hos de borgerlige. Disse spring kostede Socialdemokraterne en borgmesterpost. Siden forlod »Store Winnie« alias tidligere socialborgmester Winnie Larsen-Jensen S-gruppen. Fælles for dem alle var, at de følte sig tilsidesat og »kørt over« af overborgmesteren.

Frihjul forbudt
Hvis man køber denne forklaring, så vil man formentlig også lægge mærke til, at Socialdemokraterne har opstillingsmøde den 28. marts i år, og det vil være en lettelse uden lige for overborgmesteren og ikke mindst partiet ikke længere at skulle tage hensyn til Bautrup. Samtidig sender man også et kraftigt signal til øvrige gruppefæller om, at illoyalitet mod gruppen – og Ritt Bjerregaard – ikke længere, hverken vil blive tolereret eller kan betale sig.
S-toppen har helt sikkert villet undgå en farcelignende konstitueringsfase ligesom efter sidste valg, og de fjerner netop dette usikkerhedsmoment ved netop at smide Bautrup ud af gruppen i god tid inden valget. Desuden indgår det formentlig også i den kolde kalkyle, at Bautrups exit vil interessere de færreste vælgere, når man når til valgkampen.

Ændrede spilleregler
I Bautrups optik er eksklusionen ydermere et direkte anslag mod hendes ytringsfrihed og handlefrihed som politiker. Hun henviser til, at man som lokalpolitiker altid har kunnet drøfte emner, besparelser med videre, før de blev vedtaget. I Bautrups version køres gruppemøderne som et gummistempel for Ritt Bjerregaards prioriteringer, og det tidligere S-gruppemedlem henviser til, at hun blev forhindret i at få ordet på gruppemøderne. En analyse er, at Bautrup spiller efter »de gamle spilleregler« i københavnsk politik, hvorimod resten af gruppefællerne spiller »efter de nye spilleregler«, som går ud på, at drøftelserne udelukkende sker inden døre i gruppen – og ikke så meget i pressen – som ellers er Bautrups speciale. Den centrale politiske S-ledelse er grundlæggende ikke meget for at lade sig påvirke af krav fra interessegrupper og af politikere, som forsøger at få lidt goodwill på kontoen hos de samme interessegrupper. Omvendt ser Bautrup sig selv som en tillidsmand, der helst nøjes med på vegne af sine vælgere at stille krav til sine politiske kolleger om penge, mens hun ikke selv er kendt for at medvirke til besparelser eller i det hele taget deltage i ømtålelige prioriteringsdiskussioner om, hvor der så i stedet skal spares. Den trafik, hvor man som Bautrup har »kunnet køre på frihjul« som solist og derpå ladet sig belønne af vælgerne, har åbenbart skullet stoppes én gang for alle.
Socialdemokraternes gruppeformand Jesper Christensen afviser i øvrigt pure, at Ritt Bjerregaard står bag eksklusionen. Tværtimod henviser han til, at en enig gruppe står bag en udtalelse, der blev sendt til pressen i sidste uge, der oplister hele Bautrups lange synderegister. »Anklage-skriftet« har dog ikke nogen aktuel anledning. Man henviser i stedet til en ti år gammel sag, hvor Bautrup nægtede at stemme for budgettet, og en sag fra 2007, hvor hun truede med ikke at stemme for et budget. Umiddelbart ser det ikke ud som et tilstrækkeligt tungt grundlag at ekskludere folk på, men Bautrups problem er, at hun ikke har ret mange støtter i partiet, der kan eller vil bakke hende op i sagen. Alt i alt udstiller det hendes svage position.

Anklaget for dovenskab
S-gruppen har i det hele taget fløjlshandskerne helt af og anklager Bautrup indirekte for dovenskab ved at henvise til, at hun kun har deltaget i få BR-møder og færre gruppemøder. Den påstand afviser Bautrup, som blandt andet henviser til, at der er manipuleret med mødestatistikken.
Alt i alt kan man desværre for Bautrups politiske fremtid koge hele sagen ned til, at hun står mutters alene med sin kritik, og at resten af hendes tidligere partifæller ingen tillid har til hende – hverken personligt eller politisk. Sådan har situationen været længe. Det nye er egentlig blot, at Socialdemokraterne har draget konsekvensen af, at de længe har ønsket Bautrup hen, hvor peberet gror. Hun vil ikke blive savnet i selve Borgerrepræsentationen, når perioden rinder ud til nytår.
For Jette Bautrup, som i perioden 2001-2005 også var medlem af Folketinget, afviser blankt at »søge asyl« hos DF, ligesom de tidligere partifæller Finn Rudiazky og Karin Storgaard tidligere har gjort. Spekulationer om en eventuel optræden hos SF er heller ikke længere formelt mulige, nu da partiet har vedtaget sin opstillingsliste. Spørgsmålet er, om 61-årige Bautrup i det hele taget har lyst til at fortsætte karrieren i et andet parti. Det afviser hun i hvert fald selv.