Bydronningen abdicerer

På rådhuset går snakken om, hvad fremtiden vil byde under de nye borgmestre.

Bragt i Bryggebladet nr. 18. den 15. december 2009.

BAG KULISSERNE

Af Jarl Cordua
redaktion@bryggebladet.dk

Julefreden er så småt ved at sænke sig over rådhuset. Nye og gamle borgmestre skal flytte ind og ud af kontorer. Partierne skal justere deres politiske strategier, og så skal der siges farvel og tak til overborgmester Ritt Bjerregaard (S). Det sker torsdag i denne uge ved en kæmpe afskedsreception på rådhuset.
Selvom at København står på den anden ende på grund af klimatopmødet, så bliver der helt sikkert trængsel ind til festsalen, hvor Ritt vil stå og tage imod en lang kø af politikere samt folk fra organisationer, embedsværket, partifæller, erhvervslivet og mange andre. Snakken henover hvidvinen og kanapeerne vil utvivlsomt også gå om, hvem der IKKE møder frem på bydronningens sidste store dag i hendes politiske liv. Og her vil interessen især samle sig om årsagerne til Ritts partiformand Helle Thorning-Schmidts forventede udeblivelse.

Et spørgsmål om stil
Hvad taler man ellers om på rådhuset for tiden? Blandt politikerne er der store forventninger til den kommende overborgmester Frank Jensens (S) lederskab for kommunen. Vil han evne at samle partierne til et bredt samarbejde i en tid, hvor kommunekassen for alvor fattes penge?
Det er ingen kunst at samle politiske flertal til at bruge penge. Sværere bliver det selvsagt, når der skal »prioriteres« det vil sige skæres ned i kommunens budget. Hverken venstrefløjen eller de borgerlige kan overtales til at tage et medansvar, medmindre de får synlig indflydelse den anden vej. Sådan har den politiske logik altid været, og det ved Frank Jensen bedre end nogen anden.
Der er dog bred enighed om den vurdering, at Ritt Bjerregaards kontante forhandlingsstil ikke bliver fortsat under Frank Jensen. Han vil gøre mere ud af fra begyndelsen at høre forhandlingsparterne, inden at han politisk spiller ud med budgetforslag og deslige.
Det er en stil, som minder om den, der var fremherskende i tiden under tidligere overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S). Frank Jensen havde i sin valgkamp meget få konkrete løfter, men ét af dem var »mindre fnidder og mere samarbejde«. Netop derfor, er der visse forventninger til, at han vil tage dette løfte seriøst og efterleve det. På den anden siden har Jensen det også nemt p.t., hvor det er svært at få øje på en stærk opposition.

Frank søger spindoktor
Frank Jensen leder i øvrigt også efter en ny spindoktor, og det skal naturligvis være en tung én af slagsen. »En der skal overtales,« lyder jungetrommerne, hvilket peger i retning af, at det bliver en tidligere politisk journalist fra en af de store morgenaviser.
Stillingen er opslået og er utvivlsomt også et emne, der vil blive diskuteret i politiker-, journalist- og spindoktorkredse ved Ritts reception.

Tillidsfuldt samarbejde?
Et tredje varmt tema på rådhuset er forventningerne til det fremtidige samarbejde mellem kommunens to store forvaltninger, økonomiforvaltningen under den ny overborgmester Frank Jensen og teknik og miljøforvaltningen under dens kommende borgmester, Bo Asmus Kjeldgaard (SF).
De to store forvaltninger samarbejder traditionelt meget i en del større sager for eksempel i forbindelse med store byudviklingssa-ger på Amager og Nordhavn. Det er sagsområder, hvor kommunen investerer enorme beløb i infrastruktur, skoler, daginstitutioner og så videre, men hvor der også indgår politisk stillingtagen omkring lokalplaner, miljøspørgsmål, æstetiske hensyn, som ligger under Kjeldgaards område.
Der er mange ting, der kan gå galt, så embedsmandsapparatet – og sikkert også erhvervslivet – håber meget på, at Kjeldgaard og Jensen får det til at køre gnidningsfrit.
Socialdemokrater havde før konstitueringsforhandlingerne bekymret sig for SF, de man ved tidligere forhandlinger har oplevet som alt for grådige. Men SF gik efter at få de to borgmesterposter, som de fik. Så der blev ingen ballade denne gang. Tværtimod. Der er derfor lagt op til et »tillidsfuldt samarbejde mellem parterne«, som det hedder i klicheen.
Men hvordan vil Kjeldgaard reagere, når Jensen første gang må sige nej til SF’erens planer og ideer? Det er jo i den slags situationer, at samarbejdet skal stå sin prøve. Og netop der, hvor Kjeldgaard beskyldes for at have lidt for meget fokus på egne behov frem for sine forhandlingspartneres ditto.

"Dead Man Walking"
Kjeldgaard fik barberet sit personlige stemmetal ned fra 8764 i 2005 til 3570 ved årets kommunalvalg, hvor SF ellers gik stærkt frem. I modsætning til alle andre – også i SF – ser han sig ikke sig selv som en taber. Kjeldgaard har derfor ikke brugt lang tid på at slikke sårene over det ret ydmygende personlige valgnederlag: Nu gælder det nye udfordringer som borgmester for byplanlægning, trafik, miljø og så videre. Og det er sket i en grad, at alle tidligere spekulationer om at han vil forlade borgmesterposten midt i perioden er forduftet.
Endnu er Kjeldgaard også SF’s leder i København. Der er dog bred enighed blandt flere iagttagere om, at Kjeldgaard på et eller andet tidspunkt i valgperioden bliver udfordret af SF’s ny sundhedsborgmester Ninna Thomsen. På rådhusets gange kaldes Kjeldgaard i spøg for »Dead Man Walking«, netop fordi hans politiske lederskab lever på lånt tid.

SF overvejede integrationsborgmesterpost
I krogene bliver der også talt om, at SF for et par uger siden, da de havde valgmuligheden, overvejede at tage integrationsborgmesterposten. Den skulle SF’s største stemmeslugeren Ayfer Baykal have signaleret, at hun ville gå efter. Imidlertid mente mere erfarne SF-gruppemedlemmer ikke, at Bajkal, der fik sin SF-partibog for relativ nylig, skulle have lov at overhale dem indenom og blive integrationsborgmester. Den matchede ellers fint tyrkiskfødte Baykals profil med hensyn til erfaring. Hun er uddannet socialrådgiver og arbejder med integration på kommunens biblioteker.
Men ved i stedet at vælge sundhedsborgmesterposten, så var SF’erne på sin vis udover denne diskussion, for her havde Baykal nemlig ingen særlig viden eller erfaring, som kunne tale for, at hun skulle sætte sig på den post. For det andet var SF’ere betænkelige, forlyder det, ved at sidde på en integrationsborgmesterpost på et tidspunkt, hvor Villy Søvndals markeringer på området ligger en anelse til højre for, hvad nogle SF-organisationsfolk synes, at de kan stå inde for. Ved at melde pas på den udsatte integrationsborgmesterpost, undgik SF’erne på rådhuset dermed i fremtiden at komme på kollisionskurs med SF på Christiansborg. Ja, der er mange hensyn at tage!

Frygter en fremtid med Vang
Et fjerde stort samtaleemne er udsigten til, at den kun 26-årige Anne Vang (S), fra nytår sætter sig for bordenden i den udskældte børne- og ungdomsforvaltning, hvor pengene – uanset hvor mange politikerne bevilger – aldrig slår til. I forvaltningen gruer embedsmændene over, om de nu risikerer at blive en filial under overborgmesterens økonomiforvaltning. Vang ses af sine nye medarbejdere, som en discipel af økonomiforvaltningens direktør og grå eminence Bjarne Winge. Han er en knastør økonom, der som leder af de hårde regnedrenge, har det med at kommunikere gennem excel-regneark. Winge har 25 års erfaring i at finde penge på kommunens budget. Det er en evne, som han på hele rådhuset både er dybt respekteret – og frygtet for. På den anden side har Vang – som højtstående socialdemokrat nu direkte adgang til chefen. Det betyder, at hun som socialdemokratisk toppolitiker formentlig bedre – end det var tilfældet med Kjeldgaard – kan vinde forståelse hos overborgmesteren for, at budgetterne til nye daginstitutionspladser har det med at skride i en kommune, hvor børnetallet er eksploderet. Det skal embedsmændene i børne- og ungdomsforvaltningen nok snart lære at sætte pris på, og Vang har allerede leveret varen en gang.
Ugen før valget rendte SF og Enhedslisten fra årets budgetaftale vedrørende de indbyggede besparelser på børne- og ungeområdet. Det skete i konsekvens af højlydte protester fra pædagogfagforeningerne og stærkt omdiskuterede blokadeaktioner fra forældreforeninger. Efter valget har Vang og Socialdemokraterne og et flertal i BR besluttet at fjerne halvdelen af de planlagte besparelser på små 50 millioner kroner på børne- og ungdomsforvaltningens område. Det sker simpelthen ved at kommunen i stedet optager lån på cirka halvdelen af beløbet.

Enhedslistens generationsskifte
Trods pæn stemmemæssig fremgang til Enhedslisten, der nu er BR’s tredjestørste parti, så gav det ikke flere mandater end de seks, partiet havde i forvejen. I partiet erkender man, at have lidt et stort tab ved, at veteranen Jens Kjær Christensen (61), der har siddet i BR siden 1992, ikke blev genvalgt. Kjær Christensen er en knivskarp debattør med en ganske stor viden og arbejdsevne. Han er således en venstrefløjspolitiker, der står bred respekt om.
Men Enhedslisten stillede op på en partiliste, valgt af medlemmerne. Og de mente, at Kjær skulle være nummer syv. Det rakte ved valget kun til at blive 2. suppleant.
Hos liste Ø har man dog i stedet blandt andre fået tilgang fra den nyvalgte Signe Færch, der har gjort sig bemærket som græsrodsaktivist i foreningen »Kirkeasyl«, der arbejder for at afviste asylansøgere får permanent opholdstilladelse. I Enhedslisten vurderer man den 27-årige socialrådgiver-studerende, der ved BR-valget var nummer to på Liste Ø, som et af partiets mest lysende nye politiske talenter.

Intern ballade i Venstre
I Venstre har man travlt med et internt slagsmål. Formanden for vælgerforeningen og hovedbestyrelsesmedlem gennem næsten ti år, Niels M. Knudsen, har på et internt møde for nylig og med omgående virkning nedlagt sine poster.
Det sker i protest mod, at Venstres nyvalgte gruppeformand Lars Berg Dueholm og borgmester Pia Allerslev på et konstituerende møde, som V-formanden var forhindret i at deltage i, foreslog at tildele en ret så givtig vurderingsformandspost til tidligere BR-medlem Jesper Schou Hansen. På et efterfølgende dramatisk bestyrelsesmøde har formanden nedlagt sin formandspost på grund af »mistillid« til Dueholm og Allerslev, da BR-gruppen valgte at følge indstillingen.
Det er en sag, som foreningens tillidsfolk og folkevalgte nu bruger en del tid og kræfter på. Venstres landsorganisation er involveret i sagen, og Pia Allerslevs interne autoritet er udfordret. Alle spørger sig selv om, hvorfor borgmesteren går i brechen for at tildele en forhenværende BR-politiker et ben, som ellers var tiltænkt formanden. Kimen er lagt til stor intern ballade. På et BR-gruppemøde har det nyvalgte BR-medlem og informationschef i politiet, Flemming Steen Munch, desuden gjort klart, at han ikke er imponeret af den interne konstituering.
Mandag i denne uge skal et ekstraordinært bestyrelsesmøde i partiet afklare sagen, før at julestemningen også kan indfinde sig hos Venstre.
Læserne ønskes en glædelig jul og et godt nytår!