Frank Jensen begyndte ellers så godt

Bragt i Bryggebladet nr. 3 den 9. februar 2009

BAG KULISSERNE

Af Jarl Cordua

Overborgmester Frank Jensens første måned på Københavns Rådhus begyndte fantastisk godt – og sluttede temmelig skidt. Medierne var helt oppe og ringe over socialdemokraten, som de fulgte som en dreng på sin første skoledag – og uden at stille alt for kritiske spørgsmål. Jensen havde tre prioriteringer på sin politiske dagsorden: børn, bander og beskæftigelse.
Det var lige, hvad københavnerne tørster efter, så den udmelding »sad lige i skabet«. Så vidt så godt.

Selvmål
Imidlertid spændte Frank Jensen – i sin iver efter at fremstå som handlekraftig – buen en anelse for hårdt, idet han afgav en børnepasningsgaranti, som skal gælde inden denne valgperiode udløber. Hvis ikke man er nået i mål, ja så fortjener Socialdemokraterne ikke at blive siddende, mente Frank Jensen.
Et synspunkt, som den nye overborgmester – skulle det senere vise sig – stod ret alene med blandt sine socialdemokratiske gruppefæller, og efterfølgende forsøgte overborgmesteren så at trække i land.
Den kække udmelding blev dermed det første selvmål fra Jensens side, siden han fik comeback i politik for et lille års tid siden. Til gengæld var det et selvmål i samme kategori som forgængerens løfte om billige boliger. Bundlinjen er, at leverer Socialdemokraterne ikke på børnepasningsområdet, så har man givet oppositionen særdeles effektiv ammunition til brug for næste valgkamp i 2013.

Arver millionunderskud
Allerede nu føler Socialdemokraterne »fornøjelsen« af at sidde med ansvaret for Børne- og Ungeforvaltningen, hvor udgiftsrammen eksploderer i takt med det stærkt stigende børnetal i kommunen.
Forleden kom der igen en meddelelse om, at forvaltningens regnskab for 2009 viser et kæmpeunderskud på mellem 70-100 millioner kroner. Til Berlingske måtte den nye børne- og ungeborgmester krybe til korset og mere eller mindre indrømme, at kommunen ikke kommer udenom besparelser, som politikerne ellers for kun få måneder siden vedtog at droppe.
– Vi har forskellige muligheder. Vi kan prioritere anderledes i kommunen og tage penge fra andre områder til børnene. Vi kan også øge indtægterne ved at sætte forældrebetalingen op, vi kan reducere på vores service, og endelig kan vi bruge pengene på en smartere og bedre måde. Vi vil selvfølgelig helst det sidste, men vi kommer ikke udenom at afprøve alle mulighederne, sagde Anne Vang til avisen. Forinden kom Vang dog med en udtalelse, som man kun kan læse som, at besparelser også er på tape-tet.
Borgmesteren troede nemlig ikke, at »det kan lade sig gøre at løse det her, uden at nogen vil opleve det som ubehageligt«. Det bliver det sikkert også for den nye borgmester, når forældreorganisationer får iværksat blokader, og pædagogfagforeninger strejker.

Ærlige Per
Jensens foreløbige udspil mod bandekriminalitet indeholder heller ikke verdens mest originale forslag, som det også er svært at være modstander af.
Kort fortalt, går Jensens forslag ud på at koordinere kommunens forskellige indsatser på området. Forslag som at »koordinere indsatserne« er et af de værktøjer, politikere plejer at hive op af værktøjskassen, når de er ved at løbe tør for banebrydende ideer.
Dertil kommer, at overborgmesteren har hyret en kendt, sympatisk og netop pensioneret politimand, Per Larsen, som konsulent udi bekæmpelse af bandekriminalitetens uvæsen. Larsen skal naturligvis også være blikfang og symbolisere Jensens bandeindsats. Alle kender »Ærlige Per«. Med denne ansættelse er det nu blevet tydeligt for fru Hansen, at Jensen nu har taget skeen i den anden hånd og får gjort noget ved skyderierne på Nørrebro.

Jobplan forude
I næste uge ventes Frank Jensen at spille ud på det tredje fokusområde: beskæftigelsen. Den nye overborgmester slog under sin valgkamp på behovet for at få flere københavnere i arbejde. Og selv om kommunen i forvejen er en ganske betydelig arbejdsgiver, så er det tanken, at kommunen med forskellig indsats skal sikre eller skabe private arbejdspladser, som er mistet i forbindelse med finanskrisens hærgen. Vi får se, hvad Jensen har i posen.
Men blandt initiativerne er projektet Copenhagen Connected, der blandt andet går ud på at etablere en såkaldt ruteudviklingsfond med henblik på at fastholde og udbygge Københavns Lufthavns internationale konkurrenceposition, der for tiden er under pres. Ideen er, at fondens støtte til projektet skal bidrage til at trække nye flyruter til København og på denne måde skabe nye (københavnske) arbejdspladser. Kommunes bidrag er på i alt 16 millioner kroner over fire år.
Sagen er imidlertid ikke lige til. For er det en kommunal opgave på denne måde at støtte den private virksomhed Københavns Lufthavne, der i dag ejes af en privat australsk fond? Og er der nogen sikkerhed for, at denne indirekte kommunale støtte rent faktisk giver nye jobs til kommunen?
Økonomiudvalgets flertal er dog gået med til projektet under forudsætning af, at også Erhvervsministeriet bidrager økonomisk. Både Enhedslisten og Venstre undlod dog at stemme for indstillingen.

En tilståelsessag
Overborgmesterens første måned i stolen er dog mest skæmmet af de stærkt omtalte »politiske« ansættelser i Økonomiforvaltningen, som hører under Frank Jensen. Seneste nyt er ifølge Politiken, at kommunen i de breve med afslag, der er sendt ud til de øvrige joban-søgere, skriver, at stillingerne nu er besat med folk, »der tidligere har arbejdet med og er yderst engageret i politik.« I realiteten betyder dette, at afslaget er begrundet i, at ansøgerne ikke har deltaget i Frank Jensens valgkampagne. Med andre ord: Brevets ordlyd er nærmest en tilståelsessag.
Det er en kendsgerning, at det offentlige ikke må hyre medarbejdere ud fra politiske kriterier. Det kaldes for magtfordrejning og er naturligvis ulovligt. Folketingets ombudsmand har besluttet at kulegrave sagen, mens kommunens administrerende direktør Claus Juhl mere eller mindre afviser, at der er noget at komme efter.
En vurdering af sagens endelige udfald er, at ombudsmanden »udtaler kritik« af proceduren omkring ansættelserne. Kommunen noterer sig kritikken og lover at rette ind for fremti-den. Alle de ansatte bliver i deres job, og sagen bliver glemt i løbet af de næste fire år, især fordi ingen politikere på rådhuset har lyst til at holde liv i den.
Københavns Kommunes Børne- og Ungeforvaltning var i sidste uge også under hårdt pres fra stort set alle partier på Christiansborg i en sag om et cafémøde arrangeret af Holberg-skolen, hvor kun mødre var velkomne.

Sjælden københavnsk sejr
Stort set alle landspolitikere fløj op af stolene, efter at sagen blev omtalt i Berlingske Tidende. Lige fra Pia Kjærsgaard til Villy Søvndal var således ude og skælde kommunen – og ikke mindst den pågældende skoleleder – huden fuld og for at se stort på ligestillingen og »danske værdier«. Kritikerne afviste, at man gavnede integrationsbestræbelserne og fik nydanske kvinder i tale ved at arrangere forældremøder, hvor fædre ikke var velkomne. Ikke overraskende var stort set kun DF og de konservative både på Christiansborg og rådhuset helt på samme linje. I stort set alle partier gik skillelinjen i stedet mellem københavnske politikere og Christiansborg. Særligt interessant var det, at SF på Nørrebro skældte den ellers meget succesrige partiformand Villy Søvndal ud for at være »for populistisk« og med en opfordring om at »holde sin mund«.
Det viste sig imidlertid, at der ikke var tale om et egentligt forældremøde, men et ganske almindeligt uforpligtende cafémøde for nydanske kvinder. Det lykkedes efter nogen tid at bringe denne afgørende forskel ind i debatten, som efter at den havde raset et par døgn pludselig døde ud, fik en anderledes udgang end man normalt ser i disse ofte ophidsede debatter.
For først gik venstremanden MF Søren Pind ud med en beklagelse af sine tidligere udtalelser, og siden trak også partiformand Søvndal i land i takt med, at sagens rette sammenhæng gik op for dem. Et flertal blandt de københavnske politikere gik derfor glade på weekend med bevidstheden om, at de havde vundet en sjælden sejr i den altid heftige integrationsdebat.

Åben jobansøgning
På rådhuset er de øvrige fagborgmestre stille og rolig på vej til at finde sig til rette. På rådhuset tales der dog mest om Bo Asmus Kjeldgaards Teknik- og Miljøforvaltning, hvor snakken blandt personalet går om uro og utilfredshed over forandringerne, hvor SF-borgmesteren har i sinde at blande sig mere i det daglige end forgængeren Klaus Bondam.
Indtil videre er det eneste synlige bevis på de nye tider, at forvaltningens sekretariatschef er blevet skiftet ud. Kjeldgaard er dog allerede så meget i offensiven, at han – ud over at få placeret nogle af dine egne folk fra Børne- og Ungeforvaltningen – også har fået hyret sig en ny pressechef, Tine Lund.
Den nye pressechef, der kommer fra Klima- og Energiministeriet, har allerede fået sin chef i avisen. Fredag i sidste uge kunne man således læse om den nye teknik- og miljøborgmesters visioner for København. På forsiden af kultursektionen hed det: »Bæredygtig byudvikling tænder mig«. Politiken mente, at den borgmester lignede »en mand på rette tid og sted«. Måske.
På rådhuset skal man dog ikke lede længe, før man hører en anden vurdering: Kjeldgaard er på vej væk. Og han er derfor glad for, at Politiken trykker et interview, der også kan læses som en stor, åben jobansøgning. SF-borgmesteren – siger man på gangene – vil nemlig gerne slippe væk fra københavnsk politik på en pæn og bekvem måde, før han tvinges væk som leder af SF’s nye borgmester Ninna Thomsen. Ifølge rygterne er Kjeldgaard særligt interesseret i at blive direktør eller sekretariatschef og gerne i et af de halvoffentlige energiselskaber.