Farvel til borgerlige borgmestre i København

Frank Jensen får uventet hjælp fra VK-regeringen.

Af Jarl Cordua

Bragt i Bryggebladet nr.4 2. marts 2010

Takket være VK-regeringen kører Venstres Pia Allerslev formentlig på sin sidste periode som borgmester i København. Det bliver formentlig konsekvensen af, at et bredt flertal i Folketinget afskaffer den særlige styre-form i København, hvor mindretallets partier også får andel i borgmesterposterne.
I fremtiden vil en flertalskonstellation med minimum 28 af Borgerrepræsentationens 55 mandater, således »rydde bordet« for borgmesterposter. Eksempelvis betyder det, at S-SF og Enhedslisten besætter samtlige syv borgmesterposter, såfremt at reglerne havde været gældende i indeværende valgperiode. Det vil sige, at den radikale Klaus Bondams og Venstres Pia Allerslevs borgmesterposter i stedet var blevet besat af politikere fra henholdsvis S og SF. Regeringen lægger nu op til, at de nye regler bliver indført allerede fra 1. januar 2014. Imidlertid ligger det i kortene, at et lovforslag først er på trapperne i løbet af et års tid. Det vil sige, at et folketingsvalg i mellemtiden vil kunne udskyde forslagets vedtagelse.

Ritt fik ret
For et års tid siden annoncerede daværende overborgmester Ritt Bjerregaard (S), at hun ikke genopstillede til en ny valgperiode. Ved samme anledning gav Ritt især Københavns styreform skylden for, at det ikke var lykkedes for hende at gennemføre store dele af sin politik. Hun står dog langtfra alene med synspunkterne. Faktisk er der bred enighed lige fra Dansk Folkeparti til Enhedslisten om, at det skaber en uklarhed hos borgerne, at der ikke altid er sammenhæng mellem, de politikere, der har ansvaret for trufne beslutninger, og de borgmestre, der er sat til at føre den konkrete vedtagne politik ud i livet. Et krystalklart eksempel illustrerer fint problemstillingen: Pia Allerslev har som kultur og fritidsborgmester ansvaret for det såkaldte »Ungdomshus«, som hun og hendes er parti er inderligt imod, men som et flertal i BR støtter. Med det sædvanlige udvalgsstyre, som regeringen foreslår, vil alene borgmestre inden for konstitueringsflertallet skulle gennemføre flertallets politik, mens mindretallet fremover vil stå frit som ren opposition. Det vil skabe klarhed for de sikkert forvirrede borgerne, der siden slipper for at opleve borgmestre fra oppositionen forklare sig om dispositioner, de er dybt uenige i, men alligevel ansvarlige for.

Nye strategier
Kan udsigten til en ny styreform også få konsekvenser for samarbejdet i BR i den kommende periode? Måske på en indirekte måde. Det vil efter min vurdering give overborgmester Frank Jensen et ekstra kort på hånden overfor sine samarbejdspartnere. Både partierne til højre og til venstre for Socialdemokraterne vil i fremtiden skulle lægge en klar strategi med hensyn til, om man går efter at komme med i en ny regering – og dermed tage del i ansvaret – eller i stedet satse fuldtonet på en ren oppositionslinje, hvor man kan hamre løs på »regeringskonstellationen« og dets beslutninger. Det vil sige fuldstændigt som man ser det i Folketinget. Med andre ord: Vil man se Enhedslisten, de radikale og VK forsøge at ombejle Frank Jensen de næste fire år med henblik på at komme med i en »flertalsregering«? Og vil denne konkurrence ikke sænke den pris i form af politiske indrømmelser, som Jensen vil give for at invitere partierne med i et samarbejde? Og hvis V og K vælger rollen som benhamrende hård opposition: Hvordan vil det påvirke samarbejdet i resten af perioden?

Beskyt mindretallet
En anden vigtig problemstilling er, hvad gør man for at sikre mindretallets mulighed for at komme til orde? For i fremtiden mister mindretallet de borgmesterposter, som også er vigtige platforme til at komme i medierne. Her har blandt andet Enhedslisten spillet ud med konkrete forslag, der sikrer, at mindretallets partier får adgang til faglig veluddannet sekretariatsbistand, midler til at ansætte en pressechef og så videre. Dertil kommer tanker om, at for eksempel gruppeformænd, politiske ordførere og medlemmerne af Økonomiudvalget får en fast løn, så de fremover bliver fuldtidspolitikere. Netop det er nu blevet Pia Allerslevs dagsorden, og disse ideer vil uden tvivl få opbakning både fra regeringen, Folketinget, overborgmesteren og BR. Venstre-borgmesteren har derfor klart erkendt, at slaget om at bevare borgerlige mindretalsborgmestre i fremtiden reelt er tabt.

Tak til »Tulle«
På rådhuset er man derfor også lettere forbløffet over, at det netop er VK-regeringen, der spiller ud med dette forslag. Forklaringen er formentlig den, at især Dansk Folkeparti længe har haft et ønske om at skabe klarhed, desuagtet at det helt umuliggør, at DF i fremtiden får en mindretalsborgmester. Partiet har faktisk ved et par BR-valg været tæt på de magiske syv mandater, der automatisk udløser en borgmesterpost. Lige efter årsskiftet spillede DF’s finansordfører Kristian Thulesen Dahl ret pludseligt ud med et forslag om en kommission, der blandt andet skulle se på Københavns styreform. Frank Jensen tog i afdæmpede vendinger positivt imod forslaget, mens regeringens daværende indenrigsminister Karen Ellemann spillede bolden tilbage ved at pointere, at København ifølge den gældende lovgivning allerede selv har mulighed for at ændre styreform. Netop det afviste overborgmesteren dog med henvisning til, at der skulle findes en løsning via en ændring i lovgivningen, der fremover beskytter mindretallet.

På de indre linjer sendte regeringen imidlertid et signal til rådhuset om, at man var i gang med at kigge på sagen. Alligevel kommer VK-regeringens forslag som en kæmpeoverraskelse for alle, og i Frank Jensens lejr kan man næsten ikke tro sit held. I den borgerlige lejr er holdningerne delte, især internt hos K; men hos VK er man nu enige om at redde, hvad der reddes kan. Er det så rent saglige hensyn og pludselig idérigdom hos regeringen, der har gjort, at en reform af styreformen er på vej? Ikke helt. Det tyder på, at regeringen var tvunget af, efter at have fået signaler fra DF signaleret herom, at hvis ikke regeringen selv spillede ud med et forslag, så kunne DF finde på at stemme for for eksempel et beslutningsforslag sammen med oppositionen til venstre i Folketinget. Et beslutningsforslag ville også have tvunget regeringen til truget. Så for at spare sig selv for den ydmygelse, har Lars Løkke Rasmussen gjort sagen til regeringens politik.
Tilbage står, at de borgerlige politikere på rådhuset i realiteten især kan takke Kristian Thulesen Dahl for, at Københavns borgmestre formentlig i fremtiden alle vil være røde.

Fortsat rævekager
Vil en ny styreform betyde en ændring for borgerne i hverdagen? Det er der intet, der tyder på. Politikken bliver der heller ikke rørt ved, for helt banalt kræver det såmænd stadigvæk et flertal i BR, før beslutninger kan føres ud i livet. Og magtkampene og rævekagerne ved konstitueringsforhandlingerne på valgnatten eksisterer i bedste velgående ude i landets små hundrede kommuner. Så dem slipper vi næppe heller for i fremtiden i København.
Styreformen vil derfor næppe mindske underholdningsværdien af de politiske kampe på Københavns Rådhus. Og det er vi da en del, der er glade for!