Rådhuset gør klar til massive besparelser

Menuen står på personalefyringer og sandsynligvis
blokerede daginstitutioner.

Bragt i Bryggebladet nr. 7. den 20. april 2010

Af Jarl Cordua

I sidste uge var rådhuset på den anden ende på grund af majestætens runde fødselsdag. Men så snart festlighederne er overstået, så går kommunens politikere i gang med at se på mulighederne for heftige besparelser på kommunens budget for 2011.
Især på det evigt problematiske børne- og ungeområde skal der spares tre procent ud af et budget på ni milliarder kroner. Det vil sige besparelser på 380 millioner kroner både på vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og kommuneskoler, hvor der skal afskediges en del personale. Det er en kæmpeopgave, som et stykke ad vejen vil blive forsøgt løst med naturlig afgang, men man kommer – som det ser ud nu – ikke udenom fyringer også af lærere og pædagoger.
Det vil utvivlsomt betyde, at de faglige organisationer vil iværksætte faglige aktioner, og dertil kommer også forældrebestyrelsernes eventuelle blokader af daginstitutionerne. Hvornår det vil ske vides ikke. Måske iværksættes der aktioner allerede her i foråret, men logisk vil de formentlig først kulminere omkring budgetforhandlingerne i september, sådan at trykket på politikerne bliver af maksimal størrelse. Til den tid gør småbørnsforældre derfor klogt i at finde alternative pasningsmuligheder.
I forvejen har kommunen et kæmpeproblem med at finde skoler og daginstitutioner til de børn, der allerede nu er født. P.t. taler man på rådhuset om, at kommunen mangler tre hele folkeskoler for at klare behovet.
Men selv om kommunen også får ekstra midler fra staten på grund af børnetallet, så vil man ikke komme udenom besparelser og/eller en øget forældrebetaling, som især venstrefløjen foreslår.
Som før nævnt er det ikke alene børne- og ungeområdet, der skal holde for. Det ligger i kortene, at hele kommunens budget vil blive udsat for »en grønthøster«, der skal nedbarbere hver enkelt forvaltnings budget.
I forvejen er det ikke alle kommunens afdelinger, der brillerer med hensyn til at holde styr på pengene. Teknik- og Miljøforvaltningen fik således i begyndelsen af april måned en skarp revisionspåtale for at have en elendig økonomistyring.

Ombudsmand kritiserer
Frikendt på grund af mangel på beviser. Sådan kunne man tolke Folketingets ombudsmands konklusion, efter at han har undersøgt fire ansættelser i Frank Jensens administration, hvor to stillinger blev besat af personer, der tidligere havde deltaget i Jensens valgkampagne i efteråret.
I overborgmesterens sekretariat trækker man dog vejret ret roligt, efter at ombudsmanden i sin redegørelse slår fast, at der intet er at kritisere Frank Jensen for i sagen. At overborgmesteren på en eller anden led har været blandet ind i ansættelserne, er de færreste i tvivl om, men ombudsmanden har imidlertid ingen konkrete beviser for, at Jensen for eksempel har besluttet eller instrueret sine embedsmænd i, hvem der skulle ansættes i hvilke stillinger og så videre. Men overborgmesteren må dog godt give gode råd om, hvem man eventuelt kunne ansætte, fastslår ombudsmanden.
Det er nærliggende at konkludere, at embedsværket med kommunens administrerende direktør Claus Juel i spidsen – uvist af hvilke grunde – åbenbart valgte at følge den kommende overborgmesters »gode råd«. Juel er i øvrigt kendt i embedsmandskredse for hellere at sige ja en gang for meget til politikerne frem for at sige ja en gang for lidt. Denne udviste smidighed gør ham selvsagt populær hos politikerne.
Ombudsmanden finder imidlertid hele forløbet omkring ansættelsesproceduren »stærk kritisabel« og udtrykker i øvrigt forståelse for den mistanke, som pressen har rejst, at det var afgjort på forhånd, hvem der skulle ansættes i de enkelte jobs. En tolkning er, at Juel nu tager skraldet for overborgmesteren. Det skal topembedsmanden i kommunen såmænd nok overleve…
Juridisk har det længe stået klart, at der intet var at komme efter i sagen, og politisk har der aldrig været et flertal for at gå videre med sagen. Kun Venstres gruppeformand Lars Dueholm holder fortsat lidt liv i sagen ved at påpege, at til trods for den manglende »rygende pistol«, så var der omvendt tilstrækkeligt med indicier til, at man kan fastslå, at ansættelserne var afgjort på forhånd, det vil sige reelt anklage Jensen-lejren for at udøve nepotisme. Det vil sige at forfordele folk til kommunale jobs med partibogen i orden, som det udtrykkes. Mon ikke Venstre hiver den sag op af hatten, når valget kommer om tre et halvt år? Hvis altså vælgerne kan huske sagen til den tid.

Sareen beklager
Det knaser fortsat mellem de radikale topfolk, gruppeformand Manu Sareen og integrations- og beskæftigelsesborgmester Klaus Bondam. Det har det gjort længe, men uenigheden mellem de to kulminerede under konstitueringsforhandlingerne i timerne efter valgnatten, hvor Sareen offentligt og i skarpe vendinger undsagde de radikales konstitueringsaftale med de borgerlige partier herunder DF, som gjorde Bondam til borgmester.
Sareen endte dog med at stemme for aftalen, efter at han fik vredet armen rundt af blandt andre den radikale leder Margrete Vestager, og siden har uforsonligheden og den manglende tillid mellem Bondam og Sareen ulmet og ødelagt stemningen i den radikale gruppe.
I sidste uge løb rygtet på rådhuset, at Manu Sareen lørdag på de radikale i Københavns årsmøde ville sige undskyld for sin rolle i de kaotiske timer efter konstitueringsforhandlingerne, hvor Bondam blev udsat for massiv og ganske hård kritik fra partiets vælgere og tillidsfolk. Det er dog ikke helt korrekt. Sareen gav dog den indrømmelse, at han beklagede at have bidraget til at få virakken til at eskalere, da han offentligt kritiserede aftalen om morgenen i TV2 News.
Sareen vil gerne lægge sagen bag sig, for at partiet og han selv kan komme videre. Og tidspunktet er også ganske velvalgt, idet at de radikale på årsmødet vælger folketingskandidater. (Sareen blev valgt som såkaldt "spidskandidat" til folketinget) Alle ved, at Sareen stiler målrettet efter at blive nyt radikalt folketingsmedlem efter Lone Dybkjær, der ikke genopstiller. Og skulle det lykkes, så er der næppe nogen tvivl om, at Klaus Bondam i det stille vil drage et lettelsens suk over at slippe af med sin rival og plageånd.

Nyt moskébyggeri vedtaget
I torsdag vedtog det store flertal til venstre i Borgerrepræsentationen byggeri-et af en ny shia-muslimsk moské på Vibevej, hvor der i øvrigt allerede i dag ligger en moské. Den nye moské vil blandt andet få to 32 meter høje tårne eller minareter plus en kuppel. Kun DF og de konservative og et enkelt iranskfødt BR-medlem fra Enhedslisten stemte imod byggeriet, mens Venstres medlemmer undlod at stemme.
Projektet har mødt en del modstand blandt andet fra eksil-iranere, især fordi byggeriet menes at være sponsoreret af præstestyret i Iran.
I denne sag gjaldt byggeriet en moské, der lå på en grund, hvor der i forvejen lå en moské i dag. Det bliver interessant at se, om en vedtagelse af byggeriet af Sunni-stormoskeen på en tom grund på Amager går ligeså glat i gennem.
Under alle omstændigheder, så har Dansk Folkeparti en synlig sag, som partiet kan gå til kommunalvalg på.