S-SF regerer hovedstaden

Men Frank Jensen inviterer til et bredt forlig om næste års budget

Bragt i Bryggebladet nr. 13 den 7. september 2010.

Af Jarl Cordua

Torsdag i sidste uge indledte Københavns overborgmester Frank Jensen de politiske forhandlinger om næste års budget, der er på 23 milliarder kr. I hans tale til borgerrepræsentationen lå en klar invitation til samtlige partier om at gå med i et bredt forlig. Og den har partierne taget imod. I den offentlige debat har man kun kunnet støde på et enkelt pip fra Venstres gruppeformand Lars Dueholm i Berlingske fredag, hvor overborgmesterens budgetoplæg blev betegnet som ”illusions- og indholdsløst”. Sagen er imidlertid den, at alle partier – herunder også V eller DF – på ingen måde på forhånd føler sig udelukket fra forhandlingerne. Ingen på rådhuset tør afvise, at Frank Jensen til sidst lykkes med et stort bredt forlig.

Det har i øvrigt været overborgmesterens strategi, lige fra han meldte sig på banen som socialdemokratisk overborgmesterkandidat, at søge det brede samarbejde. Med denne programerklæring – måske den eneste - lagde Frank Jensen på elegant vis samtidigt afstand til forgængeren Ritt Bjerregaard, som havde ry for at være kantet. Frank Jensens budskab under valgkampen var, at man skulle være ”sammen om København”. Næppe et budskab, der fik vælgerne op af stolene, men Jensen fik dog vendt et truende katastrofevalg til et acceptabelt nederlag for S.

Efter valget har Frank Jensen fortsat signalerne om, at han ønsker et ”bredt samarbejde” i borgerrepræsentationen. Det skete bl.a. med planen ”Kick-start København”, der sætter en række større investeringer i værk primært med byggeri af kommunale daginstitutioner mv. Det lykkedes dog ikke at få de borgerlige med ombord, selvom især de konservative længe var fristet til at gå med.

Københavnerfortællingen
Frank Jensens oprigtighed mht. sit ønske om at samarbejde bredt, anerkendes faktisk af alle partier. Der er en helt anden grundlæggende tillid til overborgmesteren sammenlignet med især de sidste par år under Ritt Bjerregaard. Alle er enige om, at samarbejdsklimaet på rådhuset er det bedste i meget lang tid. For eksempel stod samtlige partiledere på rådhuset i juni bag en kronik i Politiken, som udstak en fælles vision for, hvordan hovedstaden ser ud i 2025. Det er netop denne såkaldte ”Københavnerfortælling”, der i årene fremover er rammen for overborgmesterens politiske projekt. Den gode stemning er næsten blevet for meget, mener nogle: ”Det er jo så pænt herinde. Alle er så enige. Det er blevet så kedeligt,” som en iagttager tørt bemærker.

S-SF sidder på magten
Kradser man imidlertid i overfladen, så er ikke alt på rådhuset fryd og gammen. Årsagen er, at SF har sat sig så massivt på indflydelsen. Det gør det politiske spil om budgetforhandlingerne helt anderledes og forudsigeligt end i tidligere år. Netop fordi S-SF tilsammen har et flertal. Det gør, at ingen rigtig har noget at true med, og derfor kan ingen regne med større indrømmelser for at komme med i forliget. Faktisk er det S-SF, der sidder med trumferne. Fagborgmestrene fra Venstre, Radikale og Enhedslisten har alle hver især stor interesse i at komme med i et forlig, så de kan få tilført penge til deres egne områder. Det er fx betegnende, at Venstres kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev brugte næsten hele sin ordførertale til at forklare, hvor vigtigt det var, at politikerne prioriterede kulturen og idrætten i et år, hvor der er udsigt til at spare på fagborgmestrenes budgetter for at få fyldt hullet i børne- og ungdomsforvaltningen, hvor man mangler 350 millioner kr. i budgettet til næste år. Omvendt peger Enhedslistens socialborgmester Mikkel Warming på, at hans område skal løse betydeligt flere opgaver for de samme penge. Og det går ud over serviceniveauet, påpeger Warming.

Fællesmøder
På Københavns Rådhus har man iagttaget, hvor tæt Socialdemokraterne og SF har samarbejdet op til budgetforhandlingerne. Det to partier holder tilsyneladende formøder, hvor man koordinerer synspunkterne forud for udvalgsmøderne. Måske er det grunden til, at SF’erne for tiden opleves af kollegerne som pludseligt passive på udvalgsmøderne. Rygter siger også, at S-SF har holdt flere fælles gruppemøder og sommergruppemøde, hvor man har diskuteret en fælles strategi blandt andet med gæsteoptræden af SFs spindoktorer på Christiansborg På gangene har man i øvrigt den opfattelse, at SF på rådhuset nærmest er ”fjernstyret” af SF på Christiansborg. Ingen er heller i tvivl om, at SFs ledelsesduo borgmestrene Bo Asmus Kjeldgaard og Ninna Thomsen er sat på en bunden opgave fra Villy Søvndal og SF-toppen. Den går ud på, at de lokalt i København frem mod valget skal levere et troværdigt bevis på, at S-SF udmærket kan betros regeringsansvaret. Hvis samarbejdsprojektet mod forventning kuldsejler, så kan de borgerlige pege på København og udstille S-SFs manglende regeringsduelighed. Det vil selvsagt ikke ske.

Derfor kender alle konklusionen: S-SF vil styre kommunen resten af valgperioden. Det betyder også, at SF måske skal levere mandater til besparelser på børne- og ungeområdet, hvilket bringer partiet i direkte konflikt med vælgerne og deres politiske bagland, hvor man også finder en hel del pædagoger.

”Absolutte krav”Imidlertid er det et meget selvbevidst SF, der forud for budgetforhandlingerne har meldt ud i pressen, at de stiller ”absolutte krav”. Konkret pegede partiet i sidste uge i Berlingske på, at ”de ikke kunne leve med” grønthøsterbesparelser på 40 millioner kr. på børne- og ungeområdet. Omvendt så støtter SF de tidligere annoncerede sammenlægninger af ledelserne på byens daginstitutioner, også kaldet ”klyngeledelse”, som skal give en besparelse på 80 millioner kr.
Dertil kommer de to SF-borgmestres øvrige krav på deres egne forvaltningsområder, teknik og miljø samt sundhed og omsorg. Grunden til, at SF uden de store dikkedarer kan mede hårdt ud med deres krav er formentlig den enkle, at de allerede har fået sikkerhed af Frank Jensen for, at de får mange af deres krav igennem. Men der er også en pris at betale. SF bliver nødt til at lægge stemmer til nogle upopulære besparelser på børne- og ungeområdet. Det er SF også klar til:
- Vi kan ikke gå til forhandlinger og være et niche-parti, der kun er interesseret i en lille gruppe hjemløse eller lignende. Vi er nødt til at have et bud på en samlet by, vi tager ansvar for hele budgettet. Det er en ny rolle, sagde Ninna Thomsen i sidste uge til Berlingske.

Færre besparelser
Spørgsmålet er imidlertid om, der bliver brug for at spare 350 millioner kr. på børne- og ungeområdet. I princippet er der budgetteret med et overskud på 850 millioner kr., men en stor del af pengene skal bruges til anlægsudgifter til bygning af daginstitutioner og skoler, der kan matche byens øjeblikkelige børneboom. Tilbage er 300 millioner kr., der kan bruges på drift. Politikerne kan bruge pengene til at dække underskuddet i børne- og ungeforvaltningen, men så er der ikke plads til nye udgifter på de andre områder fx socialområdet. Det sidste bliver især afgørende, hvis Enhedslisten skal med i et forlig. Det er tvivlsomt om Enhedslisten i det hele taget kan holde til at stemme for besparelser på børne- og ungeområdet

Skeptiske radikale
De radikale vil som udgangspunkt gerne med i et forlig. Som sædvanlig er borgmester Klaus Bondam den mest ivrige i den radikale gruppe, hvorimod gruppeformand Manu Sareen er mere tilbageholdende. De radikale er især skeptiske over for besparelserne på børneområdet, og hvorvidt indførelsen af ”klyngeledelse” i daginstitutionerne reelt giver de besparelser, som embedsmændene og socialdemokraterne hævder. Bondam ser dog radikal deltagelse i et budgetforlig som afgørende for partiets mulighed for at komme med i fremtidige budgetforlig og få den indflydelse, der følger med. Og så har den radikale selvfølelse det ikke godt med, at det nu er SF, der er socialdemokraternes primære politiske partner.

Mulig borgerlig splittelse
Måske får Frank Jensen held til at splitte de borgerlige. Det er ingen hemmelighed, at de konservatives Mogens Lønborg ikke tilgiver DF og Venstre, at han ikke igen blev borgmester ved konstitueringen efter valget i november. Den konservatives leder mener ikke, at han skylder de øvrige borgerlige noget som helst. Så det er ikke utænkeligt, at han går med i et forlig uden V og DF, der til gengæld ventes at stå last og brast sammen. Foreløbig har de konservative foreslået en skattelettelse på 1 pct, når kommunen - på grund af KLs aftale med regeringen om et udgiftsloft på driften – alligevel ikke kan bruge det forventede overskud på mere service. Det forslag er der dog ikke mange, der tror på. Til gengæld så er regeringens udgiftsloft udset af S-SF til at være skyld i, at det bliver nødvendigt at spare på netop driften.

Bredt forlig
Bryggebladet spår, at Frank Jensen får et bredt budgetforlig igennem med S-SF, de radikale, Enhedslisten og måske de konservative.