Overskuds-Frank

Overborgmesteren kan sole sig i fremgangen for København

Af Jarl Cordua

Bragt i Bryggebladet nr. 6 den 28. april 2011

Overborgmester Frank Jensen har stort held med stille og roligt at iscenesætte sig selv som bykonge i København. Og det sker vel at mærke med sine politiske modstanderes accept. Jensen er på dette tidspunkt midt i valgperioden tilsyneladende en på Rådhuset bred afholdt overborgmester, der med et stort overskud viser borgmestre som ellers er politiske modstandere stor tillid og ved helt at afholde sig fra konfrontation. Måske sker det ud fra en strategi om, at hvis det går godt i alle kommunens borgmesterafdelinger, så ender Jensen selv med at få en del af æren. Frank Jensen håber naturligvis på, at kommunens vælgere ved valget i 2013 vil krone hans indsats med en flot valgsejr. Sker det vil det formentlig især gå hårdt ud over SF, som endnu har til gode inden valget at finde en karismatisk leder.
Mest iøjnefaldende resultat er, at Jensen og hans borgmester på området Anne Vang tilsyneladende har haft held til at få styr på den løbske økonomi i børne- og ungdomsforvaltning, som længe har været kommunens smertensbarn. Derudover har han siden valget også præsteret at få et bredt samarbejde til at fungere og i det hele taget er det politiske miljø på rådhuset præget af en konstruktiv ro, hvor der er blevet stadigt længere mellem de store overskrifter i formiddagsbladene om skandalesager fra Rådhuset. København er dermed begyndt at ligne en almindelig – og kedelig – dansk gennemsnitskommune, hvor der er blevet skruet noget ned for de ideologiske og konfrontatoriske retorik på Borgerrepræsentationens talerstol. Det ses konkret ved, at BR-mødernes varighed er styrtdykket i forhold til, hvordan det var tidligere. Forklaringen er formentlig også, at den borgerlige opposition på Københavns rådhus fremstår som historisk svag og splittet, mens det store SF sammen med S kan mønstre et flertal alene, og at SF på en helt anden måde end tidligere er inddraget som ”regeringspartner”. Det giver partiet stor indflydelse i det daglige.
Der sker også vældigt meget i hovedstaden i disse år. Hele byen er gravet op for at anlægge den nye metro og dertil kommer en mængde andre anlægsopgaver. Frank Jensen har stillet sig i spidsen for det hele, men har i princippet sikret sig en bred opbakning fra alle borgerrepræsentationens partier. Der er dermed tale om et rent drømmescenarie for enhver socialdemokratisk bykonge. Og i København står det allerede nu klart, at den midterposition bliver helt umuligt at udfordre ved valget - både når det gælder venstrefløjens og højrefløjens partier. Den kan i teorien kun blive ødelagt med en pludselig og uforudset skandalesag, der inddrager overborgmesteren personligt.

Investor søges til multiarena
På rådhuset regner man det for så godt som sikkert, at København endelig – trods flere kuldsejlede forsøg - får en multiarena med plads til op mod 15.000 tilskuere ude i Ørestaden, der skal kunne danne baggrund for store internationale idrætsbegivenheder men også andre kulturelle events som koncerter mv. Det er Venstres kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslevs forvaltning, der er primus motor i at drive processen, men det er i sidste ende også Frank Jensen, der vil kunne høste æren, når multiarenaen står færdig. Dermed får hovedstaden - og Amager - endnu et center for kultur- og idrætsbegivenheder.
En multiarena vil koste omkring en mia. kr., og kommunen har indtil videre lovet en interesseret privat investor et rente- og afdragsfrit lån på 200 mill. kr. Dertil kommer, at selskabet By og Havn med tidl. Overborgmester Jens Kramer Mikkelsen i spidsen allerede har stillet en grund til rådighed i Ørestaden til projektet.

P.t. er kommunen gået sammen med By & Havn og Realdania om at udarbejde en foreløbig forretningsplan baseret på undersøgelser af projektets økonomi. Kommunen har til formålet allieret sig med Parkens tidl. adm. direktør Jørgen Glistrup og det kongelige teaters tidl. chef Michael Christiansen, der skal forsøge at ”kvalificere forretningsplanen” og finde egnede investorer.

Frem mod sommeren vil de tre parter iværksætte et såkaldt ”betinget udbud”, der skal afklare, hvilke driftsindtægter, der vil være for multiarenaen. Og hvilke investorer, der kunne være interesserede. Så som altid står og falder det hele om at andre end kommunen vil spytte penge i projektet. Inden året er omme får vi nok endelig en afklaring. Med tanke på de kræfter og prestige, der fra politisk hold er lagt i projektet, så vil et endelig skibbrud blive en kæmpe fiasko for Københavns politikere. Det vil de gøre alt for at undgå.


Kommunen nægter at betale
I den stærkt omtalte ”Farvergade-sag”, hvor kommunen er gerådet i strid med Arbejdsmarkedsstyrelsen om tilbagebetaling af ulovlig refusion af i alt 390 mill. kr. for aktivering af ledige, har kommunen nu via sine advokater formelt afvist den statslige styrelses krav. Det har dog længe stået klart, at politikerne ville afvise kravet, som Arbejdsmarkedsstyrelsen har fremsat om, at tilbagebetaling skulle ske, medmindre at kommunen inden den 1. juni i år dokumenterer, at den i samtlige sager har levet op til kravene vedr. ledige kontant og starthjælpsmodtagere om ugentligt fremmøde på 25 timer.

Nu ligger bolden så hos Arbejdsmarkedsstyrelsen. Spørgsmålet er om sagen bliver forfulgt, hvis der i løbet af året kommer til et regeringsskifte. Imens hamrer de københavnske politikere med Anne Mee Allerslev i spidsen løs på regeringen og staten for at have lavet for upræcise regler for kommunerne.


Anna Mee Allerslev får ros
En ny plan for kommunen beskæftigelsesindsats i årene frem er blevet præsenteret, hvor der bl.a. indgår den ved første øjekast ikke specielt banebrydende idé, at lave et ”virksomhedsfremstød”. Den indebærer, at jobcenteret i København skal kontakte 1000 virksomheder for at indgå ”forpligtende samarbejder” mht. at få ledige i jobs. Planen er et konkret politisk resultat som den unge nye radikale beskæftigelses og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev høster ros for på rådhuset, for at være pragmatisk. De borgerlige mener i det hele taget, at den nye borgmester udviser en noget større idémæssig spændvidde i forhold til forgængeren Klaus Bondam, som de syntes, var for fokuseret på et ensidigt samarbejde med socialdemokraterne og SF. Allerslev har nu siddet i 100 dage i borgmesterstolen, og har i kølvandet på beskæftigelsesindsatsen også markeret sig med et såkaldt ”mangfoldighedscharter”, der skal ”styrke mangfoldighed og inklusion” i København. Der er bl.a. blevet nedsat et såkaldt ”mangfoldighedsboard” med 24 kendte mennesker inden for administration, kultur- og erhvervsliv, der alle har underskrevet chartret. Ser man igennem den temmelig luftige retorik i udsagn som at ”forskellighed er en styrke” og ”alle skal have mulighed for at være med”, som chartret indeholder, så er den underliggende pointe, at integration på arbejdsmarkedet, deltagelse i byens liv, politik mv. ikke handler om ensretning, men om at der alligevel skal være plads til forskellighed og rummelighed for byens forskellige kulturer. Det er nok de færreste, der er uenige i det, selv om nogle formentlig kan se den radikale borgmesters inisisteren på at pakke beskæftigelsesindsatsen overfor folk med indvandrerbaggrund ind i ord som ”inklusion og mangfoldighed ” som noget med kant til regeringens og Dansk Folkepartis politik på området.


Ny parkeringslov afslører konservativ splid
Flere parkeringspladser har længe været en mærkesag for de konservative i København. Og med den nye mere bilvenlige overborgmester er det blevet en sag, som prioriteres. Men især SF blokerer og vil kun være med til at skaffe parkeringspladser under jorden, hvilket er dyrt. Derfor havde politikerne på rådhuset håbet på, at provenuet fra stigende parkeringsafgifter kunne bruges til at anlægge flere parkeringsafgifter. Hidtil har det nemlig ikke været muligt, fordi et flertal på Christiansborg har villet forhindre kommunerne i at bruge parkeringsafgifter som en skatteskrue Dvs. hvis parkeringsindtægten steg ud over en hvis ramme, så modregnede staten kommunen i bloktilskuddet. Imidlertid har kommunen afventet at en ny lov ville have blødet op for den mulighed, sådan at man kunne komme i gang med parkeringsbyggeriet. Fx ved at det i et større omfang blev muligt at modregne anlægsinvesteringer for parkeringsindlæg i parkeringsindtægterne. Imidlertid viser lovudkastet, at parkeringsinvesteringer tværtimod bliver mindre attraktivt for kommunen i årene fremover. Faktisk skal kommunen af med 144 mill. kr. fra 2013, når lovforslagets regler er fuldt gennemført, fordi kommunen kun må beholde 70 pct. af indtægter på 2007-niveauet.

Dermed er især de konservative forhåbninger om flere parkeringsmuligheder truet, hvilket blotlægger en intern uenighed i den konservative gruppe på rådhuset, hvor især gruppeformanden Jakob Næsager har lagt sig i selen for flere parkeringspladser. Hans gruppefælle Rasmus Jarlov, som også tidligere har markeret sig som parkeringspladsforkæmper, sidder også i Folketinget, hvor han som kommunalordfører endda er sit partis ordfører på forslaget.
I Berlingske for nylig vurderede Jakob Næsager, at lovforslaget vil medføre, at der hvert år vil være 100 mio. kroner mindre som finansmulighed på parkeringsområdet:
”Det er en pengemaskine, og reelt en beskatning af kommunerne. Man malker os og fratager os muligheden for at reinvestere indtægterne i forbedring af parkeringsmuligheder i hovedstaden,” siger han. Det er i øvrigt en opfattelse, som hele Borgerrepræsentationen er enig i, måske lige på nær Rasmus Jarlov, som måske får lov at stemme loven igennem. Hvis, altså forslaget når at blive vedtaget inden sommerferien. Gør det ikke det, når det med al sandsynlighed ikke at blive genfremsat på denne side af et folketingsvalg.

På rådhuset ser man i øvrigt lovforslaget som en ren straffeaktion fra VKOs trafikpolitikere på Christiansborg overfor Københavns Kommune, der som den eneste kommune i landet bliver ramt af de nye regler, sådan som de er skruet sammen. De færreste forstår i øvrigt, hvorfor Rasmus Jarlov står bag forslaget eller begrundelsen for det, hvilket bidrager til den udbredte opfattelse af, at der faktisk er tale om en hævnaktion mod ”det røde København”.


Restriktioner for værtshuse på vej
I indre by har beboerne i årevis klaget over støjgener fra restaurationer med udendørsbevilling i sommerhalvåret. Men nu er der godt nyt til klagerne, der formentlig med den forventede ”restaurationsplan”, kan se nogle af deres krav imødekommet. Fra rådhuset forlyder det, at den nye plan, der forventes præsenteret inden sommer, vil udvise ”en større hensyntagen” udskænkningsstedernes naboer. Det er dog stadig uklart hvilke konkrete tiltag, der ligger i planen.
Det er kommunens bevillingsnævn, der har Venstres Pia Allerslev som formand, der har udarbejdet den ventede nye restaurationsplan.

Til dåb hos de kongelige
På rådhuset har man i øvrigt noteret sig, at både overborgmester Frank Jensen og kommunens adm. direktør Claus Juhl i øvrigt med ”påhæng” var inviteret til den såkaldte ”private” kongelige tvillingedåb. Selvom at begivenheden var TV-transmitteret til nationen var der nemlig ikke tale om egentlig national officiel begivenhed, hvilket fx kunne ses ved, at regeringen og Europas kongehuse ikke deltog. Måske er forklaringen, at Københavns Kommune stiller rådhuset til rådighed til receptioner og modtagelser under fejring af mærkedage i kongehuset som det fx skete på Dronningens 70 års dag. Derved sidestilles kommunens topfolk formentlig med de øvrige private mæcener - som fx Mærsk Mc-Kinney Møller, Jørgen Mads Clausen mv. - som har ry for på forskellig vis at stille sig til rådighed med deres særlige hjælp i form af privatfly, ferielejligheder mv., når de kongelige har behov for det. Vittige hoveder spekulerer i, at forklaringen på invitationen er, at Kongehuset har villet kvittere for, at busslusen på Holmen er blevet droppet, så de kongelige slipper for den store omvej i bil og nu kan komme hurtigere til Operaen.