Rød regering skal hjælpe med bompenge-ordning

LA ønsker et København med landets laveste skat

Af Jarl Cordua

Bragt i Bryggebladet nr. 4 den 24. marts 2011

Meningsmålinger spår indtil videre ret entydigt, at en ny rød regering kommer til magten efter det folketingsvalg, der formentlig først kommer til efteråret. I København er overborgmester Frank Jensen derfor begyndt at formulere idéer og krav til sine partifæller på Christiansborg mht., hvordan en ny rød regering kan understøtte hans egne meget høje vækstambitioner for byen. Det er for nylig sket på flere uformelle møder på rådhuset med bl.a. Socialdemokraternes leder Helle Thorning-Schmidt og partiets politiske ordfører Henrik Sass Larsen.

I 90’erne satte den daværende SR-regering store milliard-beløb af til byfornyelse af de mest nedslidte dele af hovedstaden. Frank Jensen håber især på, at en ny regering vil bruge flere statslige midler end tidligere på at udbygge Københavns infrastruktur. Det er dog også blandt de krav, som overborgmesteren også i dag stiller til den nuværende regering, som bl.a. med den store udbygning af Metroen mv. ikke ligefrem har underprioritet hovedstadens infrastruktur. De økonomiske rammer er dog en barriere for enhver regering. Ikke mindst i en krisetid. Der er dog ét område, hvor der er en klar politisk uenighed mellem den nuværende borgerlige regerings holdninger og en kommende S-SF-regerings, der altså ikke bunder i hensynet til økonomi. En rød regering vil formentlig være ganske varme på idéen om en betalingsring eller ”bompenge” for biler, der kører ind og ud af København. Det vil understøtte en ny regerings miljøprofil og ikke belaste statskassen. Et stort flertal på rådhuset bestående af venstrefløjen, Socialdemokraterne og de radikale har længe stået bag sådan et forslag, men er blevet underkendt af det borgerlige flertal i Folketinget, som har været imod. Det kræver imidlertid en lovændring i Folketinget før, at København kan indføre en betalingsring.

En anden af Frank Jensens idéer til at skabe mere vækst i København går ud på at skaffe flere parkeringspladser. Forhandlingerne mellem partierne på rådhuset er indtil videre ”skudt til hjørne”, fordi kommunen afventer et afgørende lovforslag fra Transportministeriet, der netop regulerer kommunens muligheder for at anvende provenuet fra parkeringsafgifter på at skabe nye parkeringspladser. Regeringen har med de nuværende regler villet forhindre kommunerne i at udnytte parkeringsafgiften som en ”pengemaskine” til at fylde kommunekassen frem for at være en trængselsafgift, der alene skal mindske antallet af biler i byen. Derfor har regeringen låst indtægtsniveauet for parkeringsafgifterne. Alle kommunens indtægter fra parkering udover et vist niveau går derfor statskassen i, medmindre kommunerne bruger nogle af indtægterne på at etablere nye parkeringsindlæg. Et nyt lovforslag vil formentlig gøre det lidt mere attraktivt at bygge fx underjordiske parkeringsindlæg, som især er vigtigt for SFerne i København, fordi partiet er imod parkeringspladser på gadeplan. Lovforslaget regner man vil være på plads i løbet af nogle uger.

Øget tilfredshed med idrætsanlæg
Skal København tiltrække ”klog arbejdskraft”, så er tilstrækkelige og attraktive idrætsfaciliteter måske også et område, som Jensen burde se på. Og her er der er også opstået lyspunkter. Det er kendt, at hovedstadskommunen i forhold til resten af landet er underforsynet mht. idrætsanlæg herunder idræts- og svømmehaller i København. Og i mange år blev disse relativt få anlæg heller ikke vedligeholdt, hvorved de forfaldt til slum med uhumske omklædningsforhold i sportshallerne osv. Det ændrede politikerne dog afgørende på i 2006, hvor den daværende kultur- og fritidsborgmester Martin Geertsen (V) fik vedtaget en ”genopretningsplan”, hvor man siden over en femårig periode har brugt i alt 460 millioner kr. på at renovere idrætsanlæggene. Det kan man også se på den tilfredshedsundersøgelse, som kommunen har fået foretaget blandt brugerne af idrætsanlæggene. Det fremgår af den såkaldte ”Idrætsrapporten 2010”. Brugertilfredsheden er igennem årene steget støt i takt med renoveringen kom i gang. Tilfredsheden er i alt steget med 9,5%-point fra 83% i 2006 og til 92,5% i 2010, og det skulle være ny rekord. Nu mangler kommune blot at bruge 50 mill. kr. på renoveringer i 2011 for, at planen er født helt ud i livet. Den ansvarlige borgmester Pia Allerslev (V) glæder sig over, at kommunen har fået rettet op på tidligere tiders forsømmelser, som hun – ikke overraskende - mener, dengang var socialdemokraternes ansvar. Borgmesteren placerer også aben på Frank Jensens forgængere for, at københavnerne fortsat ikke har de samme muligheder for at udøve idræt, når man sammenligner med andre danske byer.

Dyre miljøbusser som ingen endnu kan levere
SFs teknik- og miljøborgmester Bo Asmus Kjelgaard har et meget ambitiøst projekt om at gøre København fossilfri og CO2-neutral, men ind imellem kan virkeligheden ikke helt følge med hans planer. Kommunens børne og ungdomsforvaltning ”BUF” står overfor i de kommende år at udskifte deres i alt 60 minibusser, som bruges til at fragte børn på udflugter mv.. Ifølge kommunens klimaplan skal minibusserne imidlertid være el- eller brintbusser, fordi de er under 3.500 kg. Der er dog ét stort problem: El- eller brintminibusser findes p.t. ikke på markedet, men det håber kommunen vil ske i 2012. Det er dog heller ikke gratis at køre miljørigtigt. En el/brintminibus koster ifølge kommunens beregninger ca. 750.000 kr., hvilket er 50 % mere end en tilsvarende dieseldrevet minibus.

Ronald Reagans Vej
I forrige klumme efterlyste jeg synlig opposition til Frank Jensens styre. Der er dog enkelte BR-medlemmer fra oppositionen, som holder fanen høj og som ind imellem formår at komme i pressen med opsigtsvækkende forslag. En af dem er Liberal Alliances BR-medlem og tidligere var gruppeformand hos Venstre, Lars Berg Dueholm. Han har i anledningen af at den tidligere amerikanske præsident Ronald Reagan i februar fyldt 100 år foreslået at opkalde en gade efter ham:
”Ronald Reagan vandt den kolde krig uden at affyre et eneste skud. Det gør ham til en af det 20. århundredes største statsmænd, og det fortjener at blive æret af os københavnere, mener Dueholm, der også medlem af kommunens vejnavnenævn. Han peger på at en af vejene fx ude ved Amerikas kaj på Østerbro kunne blive opkaldt efter den afdøde præsident. Det er dog stærkt tvivlsomt om S-SF-flertallet kan tilslutte sig den idé. Det er dog før set, at de forskellige fløje er enes om at tilgodese deres forskellige politiske helte ved et stort fælles forlig om vejnavne.

København som lavskattekommune
Dueholm forsøger også, at markedsføre sit nye parti med et skatteoplæg, der i løbet af fem år skal gøre København til landets laveste skattekommune. Partiet har netop fremlagt en plan, hvor man vil sænke kommuneskatten med 1,1 pct. til 22,7 pct., hvilket ifølge LA kan give københavnerne den laveste skattepct. i landet. For at finansiere forslaget, der vil koste 869 mill. kr., så foreslår LA, at pengene udelukkende skal findes ved effektiviseringer i kommunen. Partiet finder støtte til deres synspunkter ved bl.a. at henvise til kommunens ”enhedsprisanalyse 2010”, som viser, at København årligt bruger 540 mill. kr. mere på drift af daginstitutioner end gennemsnittet i de øvrige af landets kommuner. Dertil kommer, at kommunen ifølge en ”administrationsanalyse 2009” bruger 410 millioner kr. mere årligt på administration end nødvendigt, hvis andelen af administrativt ansatte lå på det gennemsnitlige niveau i andre kommuner. LA i København forsøger tilsyneladende at bruge den samme opskrift lokalt, som de gør på landsplan. De borgerlige vælgere skal erobres ved at overtrumfe VK på skattepolitikken.