onsdag den 5. oktober 2011

Fyldt kommunekasse lettede budgetforhandlingerne

SF står tilsyneladende med et stort ledelsesproblem

Bragt i Bryggebladet nr. 15 den 6. oktober 2011

Af Jarl Cordua

Årets budgetforhandlinger hører nok til de mindst dramatiske, der længe er set på Københavns Rådhus. Alle partierne i Borgerrepræsentationen minus Enhedslisten endte derfor med at gå med i et forlig for 2012, der tilgodeser stort set alle partiers ønskelister. Som flere forhandlere bemærker, så er det svært ikke at gå med i et forlig, hvor man stort set fik alle sine krav opfyldt. Og det er i alle tilfælde nemt med en fyldt kommunekasse.

Budgettet for 2012 prioriterede som ventet en nødvendig udbygning af 1900 daginstitutioner, 420 fritidshjempladser og en ny skole på Østerbro til 1,5 mia. kr. Det sker naturligvis for at kunne imødekomme det hastigt voksende behov, der følger af kommunens stigende børnetal i årene frem. Hver måned får kommunen 100 nye børn.
Ingen havde heller noget imod at kommunen bygger flere idrætshaller i tilknytning til skoler, flere timer og moderne IT til elever i folkeskolen, og at lærerne får flere kompetencer.

Helt som forventet var der også enighed om at vedtage en ”vækstpakke”, der har til formål bl.a. at lette virksomhedernes administrative byrder og forbedre deres rammevilkår i byen. Elementerne i vækstpakken består af striben af anbefalinger, der kom fra den af overborgmesteren nedsatte Copenhagen Business Task Force, der blev præsenteret for offentligheden i august. De eneste anbefalinger, der ikke gennemføres, er alene dem, der kræver ny lovgivning vedtaget af Folketinget.
I budgettet er der desuden afsat midler til at forberede idræts- og aktivitetsområder, en såkaldt ”moderne omlægning” af jobindsatsen, bedre cykelveje og en filmfond. Blandt de mere løse forpligtelser er også, at kommunen skal nedbringe administrationsomkostningerne med 500 mill. kr. i de kommende år.

Lavere afgift uden Ø
Som forventet stod kun Enhedslisten til sidst i forhandlingerne udenfor forliget, fordi partiet ikke kunne stemme for en nedsættelse af dækningsafgiften på erhvervsejendomme på 0,2 promille, der til gengæld var en mærkesag for de borgerlige partier. Da provenutabet kun er 20 mill. kr., så kan det næsten kun være af principielle grunde, at Enhedslisten ikke kunne være med. Faktisk forsøgte LA og K at forhandle et kompromis med Enhedslistens borgmester Mikkel Warming i stand, hvor man i stedet nedsatte personskatten en smule, men dog først om to år. Imidlertid strandede det forslag efter en 5-5 afstemning i Enhedslistens lokale hovedbestyrelse. Især SF forsøgte under forhandlingerne at få Enhedslisten med om bord i et forlig. SF’erne er - fornemmer man rundt omkring på Rådhuset - dybt rystede over, at folketingsvalget i København blev en katastrofe for partiet. Nu frygter de formentlig, at Enhedslisten ved kommunalvalget går frem på deres bekostning, så derfor gælder det for SF om frem mod valget, at der ikke opstår større opsigtsvækkende uenigheder med Enhedslisten, der giver SF-vælgere en anledning til at smutte til Liste Ø.

Uforberedt SF-borgmester
SFs forhandlere har i øvrigt et efterladt et stort indtryk hos deres forhandlingspartere af enorm usikkerhed. Flere iagttagere og deltagere i forhandlingerne bemærkede at SFs forhandlergruppe bestod af fire meget urutinerede forhandlere (alle midt i 30erne) som havde svært ved at forklare, hvad de præcist ønskede at få ud af forhandlingerne. Især ryster man på hovedet af SFs teknik og miljøborgmester Ayfer Baykal, der hverken fremstod velforberedt eller som en, der vidste, hvad der foregik i hendes egen forvaltning. Eksempelvis kunne hun under forhandlingerne ikke svare på om bestemte sager var blevet vedtaget i hendes udvalg eller ej. Onde tunger bemærker dog, at Baykal måske ville have stået sig bedre ved at have brugt sin tid på at læse mere på lektien frem for at have prioriteret at sidde på forreste række til en lang række modeshows under Københavns modeuge i august. Andre mener, at Baykal blev prisgivet sin egen forvaltning, der sendte hende af sted til forhandlinger med tilsyneladende hastigt håndskrevne notater, der dog ikke gav noget klart billede til de øvrige forhandlingsdeltagere mht., hvilke politiske prioriteringer Teknik og Miljøborgmesteren havde på sit område. Det blev således for meget for overborgmester Frank Jensen som ved flere lejligheder ikke kunne skjule sin irritation over den åbenlyse amatørisme, der udspillede sig foran alles øjne, at han brysk ved flere lejligheder måtte tage Baykal – men også SFs Sundhedsborgmester Ninna Thomsen i skole – for ikke at melde klart ud om deres konkrete krav og for ikke at kunne levere klare svar fra deres forvaltninger, som forhandlerne stillede dem undervejs i forhandlingsprocessen.

Prisgivet af sin forvaltning
Baykal har næppe heller været hjulpet af, at hendes presserådgiver – mit under årets budgetforhandlinger - var sygemeldt. Dertil kommer, at Teknik og Miljøforvaltningen i disse år er præget af en massiv ledelsesflugt, der næppe kan undgå at have gået ud over embedsmændenes servicering af borgmesteren. Tillige er Teknik- og miljøforvaltningen ledet af den selvbevidste direktør Hjalte Aaberg, som alle på rådhuset er enige om, er særdeles kompetent, men siden borgmester Bo Asmus Kjeldgaards dramatiske exit i foråret nu går for at være den reelle magthaver i forvaltningen, hvorfor Baykal er reduceret til en kransekagefigur, som man tilsyneladende har svært ved tage seriøs.

Er SF uden ledelse?
Indtrykket af, at SFs ledelse p.t. fremstår kaotisk, bekræftes af kritiske forlydender i SFs bagland om, at gruppen på rådhuset tilsyneladende tilsluttede sig for at indgå i et budgetforlig, før end at SFs organisation i København fik mulighed for at sanktionere beslutningen.

Desuagtet Baykals åbenlyse problemer med at håndtere det store Teknik og miljøområde, så tyder alt på, at SF står i en ledelseskrise, hvor SFs Ninna Thomsen tøver med at træde i karakter som leder og derfor fremstår som både svag og konfliktsky. Noget tyder i hvert fald på, at Thomsen i foråret fejlvurderede situationen og i stedet for burde have sat sig selv i borgmesterstolen for det store Teknik- og Miljøområde, så der kom ordentlig styr på det. Hvis ikke Baykal snart kommer langt bedre ind i sit politiske stofområde og dermed fremstår mere troværdig og kompetent også under udvalgsmøderne, så ender problemerne alligevel i sidste ende hos Ninna Thomsen, når hun som SFs spidskandidat under en valgkamp risikerer at komme under beskydning for Baykals mulige fremtidige fadæser.

En ting står i al fald klart: Frank Jensen er lykkelig over – efter folketingsvalget er overstået - ikke længere behøver at være afhængig af at være maset ind i et fornuftsægteskab med et politisk og ledelsesmæssigt usikkert SF, men frem over har friere muligheder for at manøvrere politisk gennem et flertal med de radikale og et eller flere af de borgerlige partier.

Sarwar ny S-ordfører
Socialdemokraterne har for nyligt valgt ny politisk ordfører. Det blev ikke uventet Ikram Sarwar, der nu får opgaven at holde sit partis ordførertaler og i øvrigt udtale sig, når der er behov for det. Sarwar har længe været en del af S-ledelsen på Rådhuset og lagde på et tidspunkt også billet ind på at blive ny overborgmester, da Ritt Bjerregaard pludselig trak sig i forrige valgperiode. Den lægeuddannede Sarwar er tydeligvis ambitiøs mht. at gøre karriere i politik, og havde socialdemokraterne ikke fået så dårligt et valg i Hovedstaden var han formentlig blevet valgt i Folketinget. Nu må han ”nøjes” med rådhuspolitik et par år endnu. Her er han i udvalgene ikke kendt for at grave sig dybt ned i sagerne, men er mere til de impulsive udmeldinger, når han selv synes, at han er faldet over noget interessant. Få betvivler, at Sarwar kan løfte opgaven efter forgængeren Mette Reissmann, der aldrig var specielt markant, så forventningerne er heller ikke sat særligt højt.

Krig mellem liberale
Der er udbrudt åben krig mellem Venstre og Liberal Alliance. Det er formentlig rådhusets dårligst bevarede hemmelighed at Venstres Pia Allerslev og resten af Venstregruppen ikke er store fans af deres tidligere partifælle – nu gruppeformand for Liberal Alliance – Lars Dueholm. Sidstnævnte – fornemmer man på Venstrefolkene – har det med at intrigere i forhold til Allerslev, hvor end at han kan komme af sted med det. Det er ikke ukendt, at rivaliseringen med Allerslev udviklede sig til et elendigt forhold til den øvrige V-gruppe allerede, mens Dueholm var i Venstre, som han forlod sidste år i følgeskab med BR-medlem Heidi Wang. Imidlertid er Dueholm kommet i den lykkelige situation, at han i år er blevet far til en lille dreng, og derfor glædede han sig til at tage barselsorlov fra Borgerrepræsentationen i de næste ni måneder. Glæden blev næppe mindre af, at Dueholms suppleant stod til at blive Lasse Grosbøl, der ligesom Dueholm siden kommunalvalget har forladt V til fordel for LA. Imidlertid havde Dueholm gjort regning uden vært. For V krævede, hvad de efter reglerne er fuldt berettiget til, at de i barselsperioden får Dueholms indflydelsesrige plads i Teknik og Miljøudvalget, hvilket ville efterlade LA med nul udvalgsposter. Set fra Dueholms stol var Vs insisteren på at overtage denne post et udtryk for smålig obstruktion fra Venstres side og har i konsekvens af dette aflyst sin barselsorlov.

At der hersker kold luft mellem Dueholm og Allerslev skal også ses af, at LA-frontfiguren skælder ud på V-borgmesteren for tre gange at have været fraværende under budgetforhandlingerne, fordi hun skulle træne til eller deltage i TV2-programmet ”Vild med Dans”. På den sidste dag for forhandlingerne måtte Allerslev trække sig tilbage og hvile sig, fordi hun var sløj, mens Dueholm undrer sig højlydt over, hvorfor hun så tidligere på dagen havde skrevet på sin Facebook-profil, at hun glædede sig til at skulle danse senere på aftenen? Over for denne klummeskribent beskriver Dueholm, det ligeud som ”farceagtigt og useriøst”, at Allerslev er så fraværende fra årets vigtigste forhandlinger, når hun samtidig gerne vil give indtryk af at fremstå som leder af den borgerlige opposition på rådhuset. Vi har næppe hørt det sidste til dette skænderi mellem de to liberale partier.

Ingen kommentarer: