København skal kun have én borgmester

Politikernes dilemma står mellem besparelser og centralisering af magten

Bragt i Bryggebladet nr. 16 den 20 oktober 2011

Af Jarl Cordua

Den nys tiltrådte ABF-regering skriver i sit regeringsgrundlag, at den ”vil tage initiativ til en ny styreform i de større byer”. Dermed skal Københavns og andre større byers styreform ændres til det almindelige flertalsstyre, som man kender fra de øvrige danske kommuner. Begrundelsen er, at ”det skal give en mere effektiv styring og gøre det lettere for borgere at se, hvem der har ansvaret for beslutningerne,” skriver regeringen.

Det betyder formentlig at seks af de syv københavnske borgmestre snart må lade livet. Spørgsmålet er dog om ABF-partierne kan nå at gennemføre styrereformen inden næste valg til Borgerrepræsentationen, der finder sted i november 2013. Det er bestemt ikke umuligt. Dels ligger der et færdigt lovforslag i skuffen i Indenrigsministeriet udarbejdet af det embedsudvalg, ”Thorkild Juul-udvalget”, der i sin tid fik opdraget af VK-regeringen. Og dels må man forvente, at VK-partierne fortsat er interesseret i at bære en reform igennem, i det den borgerlige regering selv havde forslaget med i dets sidste regeringsgrundlag, dog uden at den fremsatte lovforslaget. For de borgerlige partier vil guleroden for at gå med i et forlig være den besparelse, som vil følge af en afvikling af den kostbare overadministration, som det er erkendt af stort set alle partier, finder sted med de mange forvaltninger, borgmestre, sekretariater osv.

Det springende punkt i diskussionen blandt partierne på rådhuset går derfor mere i retning af, hvad der så skal ske med magten i udvalgene, når nu fx teknik- og Miljøforvaltningen ikke længere har en borgmester og en forvaltning, sekretariat, som kan føre dets beslutninger ud i livet? Udvalgenes indflydelse er nemlig en direkte følge af den såkaldte ”delte administrative ledelse”, som eksisterer i dag.

S er for enhedsforvaltning
Alternativet til dette er den såkaldte ”enhedsforvaltning”, hvor byen ud over kun at få én borgmester, som navnet antyder, herefter også kun får én forvaltning. Faren ved dette – set med skeptikernes briller – er, at magten bliver samlet i kommunens i forvejen magtfulde organer økonomiforvaltningen og Økonomiudvalget, hvor overborgmester Frank Jensen henholdsvis er politisk chef og sidder for bordenden som udvalgsformand. Udvalgene vil uden forvaltning mv. blive frataget en betydelig del af den indflydelse, de har i dag. Populært sagt vil kommunens politiske magt blive centraliseret, men til gengæld vil man opnå de rationaliseringsgevinster, som også regeringen henviser til i sin begrundelse for ændre styreformen. Regeringen bruger som før nævnt ikke ordet ”centralisere”, men benytter sig i stedet af argumentet, at en reform vil gøre det mere gennemsigtigt for borgerne mht. hvem, der har ansvaret for beslutningerne. Nogle vil mene, at det er to sider af samme sag.

Spørgsmålet er, om det er i partiernes interesse at centralisere magten hos ét parti, Socialdemokraterne, der har haft overborgmesterposten uafbrudt, siden den blev oprettet i 1936. Indtil videre har kun S på rådhuset meldt ud, at de ønsker en enhedsforvaltning. Forlydender fra rådhuset siger, at de radikale på Christiansborg diskret har foreslået en model, hvor det bliver frivilligt for kommunerne at indføre den ny styreform. Lige nu – fornemmer man Rådhuset– er BR-grupperne fra ABF-partierne i gang med en heftig lobbyaktivitet for at påvirke deres ministre i regeringen om sagen. Ifølge rygterne, så tyder en del på en vis uenighed mellem de tre regeringspartier – i hvert fald på rådhuset.

Travlhed inden KV13
Endnu har vi til gode at se, hvor hurtigt regeringen vil spille ud på området. Hvis ABF vedtager en reform med Enhedslisten, så er det næppe noget, der vil blive afklaret i en sen nattetime, men vil strække sig over en længere proces, hvor alle partier bliver hørt osv. Formentlig vil regeringen skulle give en del indrømmelser om mindretalsbeskyttelse udover dem, der allerede ligger i (skuffe)lovforslaget. Dvs. at partierne nok skal kunne regne med offentlige tilskud til at kunne opbygge sekretariater på rådhuset, så de har en mulighed for at matche ”enhedsforvaltningen”. Men derved ryger så en del af den rationaliseringsgevinst, som man ønsker at opnå, og som konsulenter fra Rambøll for nogle år siden opgjorde til ca. 170 millioner kr. årligt.

Spørgsmålet er desuden, om de borgerlige føler sig fristet til at hjælpe regeringen til en hurtig reform, der vil gå imod deres lokale græsrødders interesser. For derved trækker de tæppet væk under deres borgmestre og rådmænds platforme frem mod valget 2013. Og hvem vil fx Venstre kunne rekruttere som spidskandidater, når der ikke længere er borgmester og rådmandsposter i udsigt? Borgerlig accept uden indrømmelser ville være en ren foræring til den ny regering, men på den anden side så ville borgerlig modstand mod en sådan reform gå imod deres hidtidige politik på området. Og derved vil de få et forklaringsproblem ift. deres egne tidligere udmeldinger fra, at de selv var i regering, selvom de borgerlige formentlig vil kunne købes med kontante indrømmelser, der sikrer mindretalsbeskyttelsen. Man kunne fx tænke sig at borgerrepræsentanter eller som minimum udvalgsformændene i fremtiden vil være på fuldtidsløn. I dag har borgmestre i kraft af, at de også er udvalgsformænd et administrativt ansvar, men udvalgsformænd under en enhedsforvaltning kan i fremtiden blive reduceret til kun at være simple mødeledere. Endelig kan man spekulere i, om det fremover giver mening at have en overborgmester i en kommune, hvis der kun er én borgmester?

Ingen havnetunnel
I regeringsgrundlaget har overborgmester Frank Jensen måttet kigge forgæves efter at læse en eneste linje om den havnetunnel, som de københavnske socialdemokrater og de borgerlige længe brændende har ønsket sig. Tidligere har man på rådhuset spekuleret i om nogle af indtægterne fra den planlagte betalingsring ville kunne bruges til en delvis finansiering til en havnetunnel, der kan lede lastbiltrafikken udenom indre by fra Østerbro til Amager. Hver dag kører 800 lastbiler i gennemsnit igennem St. Kongensgade passerende Kgs. Nytorv og broerne uden ærinder i Indre by. Da SF hele tiden har været imod havnetunnelen, er det dermed nærliggende at notere SF for denne politiske sejr. Omvendt ved ingen om S i det hele taget har presset på i sagen under regeringsforhandlingerne på Crowne Plaza. På Rådhuset forlyder det omvendt, at Frank Jensen på ingen måde har opgivet planerne, og offentligheden kunne i sidste uge endnu engang erfare, at pensionskassen ATP tilbyder at finansiere en havnetunnel. Men vurderet ud fra regeringsgrundlaget bliver der næppe bukser af det skind i denne regeringsperiode.

Kold luft I
Det er ikke kun spørgsmålet om havnetunnel, der deler S og SF. Det er også tilfældet, når det gælder om placeringen af betalingsringen. SF på Christiansborg og især Pia Olsen Dyhr var i dagene efter valget ude med en skråsikker udtalelse om, at placeringen, som den blev fremlagt i hast midt under valgkampen af S-SF, ikke var til forhandling. Imidlertid skriver regeringen i regeringsgrundlaget at man vil indlede ”en dialog” med de københavnske borgmestre om sagen. Senest har BR-medlem (S) Lars Weiss i et debatindlæg i Politiken slået fast, at man i København betragter sagen som, at betalingsringens placering rent faktisk er til forhandling. Det er utvivlsomt et budskab, som Weiss’ overborgmester er 100 pct. enig i. SF’erne er i mellemtiden ophørt med de bastante udmeldinger om, at ringen ikke er til at rokke, alt imens Pia Olsen Dyhr er flyttet ind på ministerkontoret i sin lille filial af
Udenrigsministeriet.

På Rådhuset kan man også mærke, at S-SF-forholdet er blevet kølnet en anelse efter valget. Som tidligere beskrevet i klummen, så stod SF og dets Teknik- og miljøborgmester noget usædvanligt udenfor forligskredsen, da Frank Jensen for noget tid siden – opsigtsvækkende brød alliancen med SF - og indgik forlig med de borgerlige om at oprette flere parkeringspladser i byrummet. I torsdags kom sagen på BR-mødet, hvor omkring halvdelen af BR-gruppen herunder den nye teknik og miljøborgmester Ayfer Baykal indtog talerstolen med heftige indlæg imod overborgmesteren for parkeringsaftalen med de borgerlige. Imens sad resten af Borgerrepræsentationen tilbage og undrede sig over optrinnet og at der var behov for så mange ordførere fra et parti på talerstolen– der oven i købet har borgmesterposten på området – for at kunne tale SFs sag. Det efterlod for de forsamlede et indtryk af en noget ukoordineret aktion, som heller ikke fjerner den grundstemning af amatørisme, manglende ledelse og tilfældighed, som p.t. præger SF i København.

Kold luft II
I salen ved BR-mødet i torsdags var der i øvrigt heller ikke just gensynsglæde mellem LA’s Lars Dueholm og hans tidligere partifæller hos Venstre. Dueholm var stadig synligt vred og fornærmet over, at Venstrefolkene reelt blokerede for hans barselsorlov, da V krævede hans udvalgspost i det vigtige teknik- og miljøudvalg tilbage til partiet i barselsperioden, som partiet i øvrigt var berettiget til. Dueholm har i øvrigt tidligere på sin Facebook-profil – mener nogle – rettet en noget patetisk kritik mod Venstrefolkene for, hvordan de dog kunne se sig selv i spejlet, når de på denne måde (ved at kræve udvalgsposten) frarøvede ”Theodor” værdifuld tid fra sin far.

Kold luft III
Det var også i torsdags, at SF måtte sende deres gruppeformand Klaus Mygind op på tilhørerpladserne på grund af inhabilitet, da Borgerrepræsentationen skulle stemme om en udvidelse af Blågårdsskolens skoledistrikt. Mygind er således skoleleder på Blågårdsskolen, der udmærket sig ved at have det dårligste karaktergennemsnit i København og det 12. dårligste i landet. Den socialdemokratiske børne- og ungdomsborgmester Anne Vang forsikrede dog BR om, at en beslutning om at udvide skoledistriktet var fuldt forsvarligt på alle områder. Det overbeviste dog ikke de borgerlige partier, der samlet stemte imod udvidelsen til Myginds højlydte irritation og vrede.

Afdansningsbal
Fredag i sidste uge deltog kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev i sit ”eget afdansningsbal”, som udstemt deltager i TV2s ”Vild med Dans”- show. Allerslev har efter eget udsagn fået en del dansefærdigheder ud af de mange danselektioner og de fem fredage, hvor hun overlevede seernes dom. Men deltagelsen i showet har også taget fokus fra arbejdet og Venstres profil i Borgerrepræsentationen, mener kritikere på rådhuset. Spørgsmålet er nu, hvor meget stærkere Allerslev står - efter sine fredagsoptrædener i TV2’s prime time - i vælgernes bevidsthed ved BR-valget om to år? Så det endelige regnestykke herom, kan kun gøres op til den tid.