Frank Jensen har fået sig en opposition

SF og R har sat sig i respekt overfor Overborgmesteren

Bragt i Bryggebladet nr. 19 den 1. december 2011

Af Jarl Cordua

På Københavns Rådhus har det siden valget for to år siden været tydeligt, at byens overborgmester Frank Jensen rager op i Københavns politiske landskab med sin 10 årige ministererfaring, sin 25 år lange folketingskarriere osv. i bagagen. Københavnsk politik er på godt og ondt en sag mellem ”Frank Jensen og de syv små dværge”. For de øvrige politiske spillere på Rådhuset er med nogle få undtagelser præget af uerfarenhed, manglende strategiske og taktiske færdigheder samt ikke mindst politisk gennemslagskraft i forhold til medier og vælgere. Men måske er det billede nu så småt ved at ændre sig.

For forrige torsdag på mødet i Borgerrepræsentationen (BR) formåede SF og de radikale at sætte sig i respekt overfor Frank Jensen på en måde, som det ikke er sket i hans overborgmestertid. Et flertal uden om Socialdemokraterne bestående af alle øvrige partier (minus Liberal Alliance, der undlod at stemme) besluttede at sætte Jensen på plads i sagen om Københavns fremtidige styreform.

Første store nederlag
Selv om Jensen var klar over, at han ville rende ind i sit første store politiske nederlag, så forsøgte han på mødet at nedtone betydningen heraf. Overborgmesteren kunne dog ikke skjule sin irritation over SF, men i stedet for at være (alt for) vred, så påtog han sig - som debatten skred - frem en maske af tilforladelighed og ironisk distance til det faktum, at han var kommet i mindretal.
Selve debatten efterlod et indtryk af, at modstanderpartierne på talerstolen lod spørgsmålet om antallet af borgmesterposter blive et spørgsmål om der i fremtiden fortsat ville være demokrati eller ej. På talerstolen kæmpede modstanderne enten for bevarelse af muligheden for at få en borgmesterpost til sit parti, hvis man tilhører mindretallet (de borgerlige) eller hvis man tilhørte flertallet i rød blok for alt i verden at undgå fremover at sidde tilbage - nu som udvalgsformænd - og strippet for al magt under en S-ledet enhedsforvaltning (Enhedslisten, SF og de radikale). Der er også et andet forhold, som adskiller modstanderpartierne. Hele rød blok står samlet i spørgsmålet om at indføre et flertalstyre i kommunen, hvor i mod de borgerlige partier på rådhuset - minus Liberal Alliance - er imod. Modstanderpartierne er således delte i dette spørgsmål. Til gengæld går flertallet minus S og LA ind for bevarelsen af de syv borgmesterposter, som de er i dag dvs. ”den delte administrative ledelse.”

Efter den livlige debat i BR stemte flertallet for et såkaldt ”medlemsforslag” stillet af Enhedslisten, Venstre og de konservative, der pålægger overborgmesteren overfor Folketing, regering og KL (Kommunernes Landsforening) at tilkendegive, at BR ønsker at bevare en delt administrativ ledelse i Københavns Kommune som hidtil (dvs. bevare de syv borgmestre som i dag), samt at overborgmesteren løbende skal holde Borgerrepræsentationen orienteret om arbejdet med ændret styrelsesforhold.

Hvad gør SF på Borgen?
Med andre ord: Flertallet i BR tager i denne sag førergreb på Frank Jensen og tvinger ham til at arbejde imod sin egen overbevisning. Det er noget, der sker yderst sjældent for en socialdemokratisk overborgmester på Københavns Rådhus.
I praksis får medlemsforslaget næppe den store betydning. For når Frank Jensen har sendt et brev til folketing, regering og KL om flertallet i BRs holdning, så har han i praksis løst sin opgave. Alle – også regeringen – kender dog Frank Jensens synspunkter. Nu venter alle på en afgørelse i regeringen, hvor især interessen samler sig om, hvordan SF på Christiansborg stiller sig til sagen. Derefter skal enten de borgerlige eller Enhedslisten medvirke til at stemme reformen hjem. Her satser regeringen formentlig på, at Lars Løkke Rasmussen og hans parti Venstre ikke kan holde til at stemme imod en reform, som han selv, da han var statsminister, satte på dagsordenen i sin regeringstid.

Politisk huskekage
Frank Jensen afsluttede i øvrigt debatten ved sejrsikkert at erklære, at han har flertallet – udenfor rådhuset - på sin side i denne sag. Han henviste fx til at den borgerlige avis Berlingske i sin leder i dagene forinden støttede hans ønske om en styrereform. Omvendt tror de færreste på Jensen, når han hævder at have støtte i den københavnske befolkning. Den almindelige københavner har formentlig knapt bemærket debatten, og har formentlig travlt med andre ting end at sætte sig ind i de abstrakte forhold omkring en strukturreform. Den debat er ikke just en folkelig sællert.

Efter at givet overborgmesteren denne ”politiske huskekage”, så har man på rådhuset noteret sig at både SFs og de radikales selvtillid er steget, og hos SF tyder det på at behovet for at vise, at man ikke er smeltet sammen med S, er stigende. Måske vil netop det vise sig i endnu en sag, der har potentialet til at sende Frank Jensen på juleferie med endnu en politisk ydmygelse.

En tastefejl til 73 mill. kr
I sidste uge måtte Økonomiforvaltningen på rådhuset beklage, at de på grund af en enkelt medarbejders tastefejl desværre skal finde 73 mill. kr. til børnepasning i hovedstaden.

På grund af tastefejlen i et elektronisk regneark, der anvendes til at lave en prognose for børnetallets udvikling, så havde man undervurderet behovet for børnepasning til næste år. De manglende 73 mill. kr. er selv for en kommune af Københavns størrelse et pænt stort beløb, der fx svarer til, at man kan sænke indkomstskatten for alle borgere med 0,1 pct. Det er imidlertid ingen større katastrofe, i det Børne og Ungdomsforvaltningen (BUF), der hidrører under den socialdemokratiske borgmester Anne Vang, i forvejen – ikke mindst henset til det nylige budget forlig – er økonomisk ”godt polstret”. På rådhuset taler man om eksistensen af en buffer på ca. 70 mill kr. i BUFs budget, så de resterende tre mill. kr. finder man nok et eller andet sted.
Sagligt set er der ingen sag. For alle kan lave fejl, og Frank Jensen kan hverken gøre fra eller til, når en medarbejder begår dem. Men politisk er der naturligvis tale om en sag, for alt hvad der foregår i Økonomiforvaltningen, er overborgmesterens ansvar. Derfor er sagen i sidste ende ekstremt pinlig for Frank Jensen og hans forvaltning herunder dets chef adm. direktør Claus Juul.

Fejlen er nemlig ikke den eneste større fejl, der for nylig er blevet begået af økonomiforvaltningen. Under budgetforhandlingerne kom det pludselig frem, at der var regnet 56 mill. kr. galt. Dvs. forligspartnerne havde de færre penge at gøre godt med i forhold til vælgerne, og det irriterer naturligvis politikerne, at de ikke kan regne med de tal, som de bliver præsenteret for.

Krakilske embedsmænd
De øvrige seks forvaltninger på rådhuset laver naturligvis også ind imellem fejl. Og når det sker – det kan fx være på ganske få millioner kr. – så kan også de folkevalgte politikere opleve en arrogance, hvor de skal stå skoleret overfor krakilske embedsmænd fra Økonomiforvaltningen (ØU), der sjældent lader nåde gå for ret. Derfor skal man næppe regne med, at borgmestrene og deres fagforvaltninger ligefrem står i kø for at forsvare Økonomiforvaltningen. Tværtimod har man svært ved at skjule sin fryd over, at Frank Jensens embedsfolk nu selv er endt i fedtfadet og efterfølgende er blevet hængt til tørre i dagspressen. I øvrigt er Økonomiforvaltningens facon formentlig blandt årsagerne til den i forvejen udbredte ulyst hos borgmestrene og fagforvaltningerne for via en styrereform at komme ind under en enhedsforvaltning, hvor Økonomiforvaltningen så får endnu mere magt over dem.

Lægger man de to nylige fejl sammen, så er det i alt tastet/regnet/lavet fejl for 129 mill. kr. Set i lyset af at Frank Jensen med en ny styrereform selv regner med at spare kommunen for i alt 150 mill kr, så er der dermed tale om ganske ”pæne” fejl. Som en politiker udtrykker det: ”Det kører ikke for Økonomiforvaltningen”.

Nyt nederlag på vej?
Ikke desto mindre så har den seneste fejl givet bl.a. Venstres kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev anledning til at stille et medlemsforslag i BR om, at kommunens interne revison nu engang for alle ”kulegraver” økonomistyringen i Økonomiforvaltningen, så der kan komme ”orden i eget hus”. Forslaget ventes at samle støtte fra alle de borgerlige partier, de radikale og Enhedslisten. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt til for at bringe Frank Jensen i mindretal. S har sammen med SF flertallet i Borgerrepræsentationen, så skal Frank Jensen sendes på juleferie med endnu en ordentlig ”politisk kindhest” af oppositionen, så skal SF medvirke til det. Vi får se om det sker.
Under alle omstændigheder, så har Frank Jensen endelig fået sig en opposition.