Politisk slagsmål kan koste skatteborgerne 84 millioner kr.

Frank Jensen vil vinde tid i sagen om nyt anlæg på Amagerforbrændingen

Af Jarl Cordua
´
Bragt i Bryggebladet nr. 20 den 15. december 2011

Det politiske år 2011 er ved at rinde ud og julestemningen er ved at sænke sig over Martin Nyrops gamle rådhus. Især to sager har domineret den københavnske politiske dagsorden her i den seneste tid, og de har begge potentiale til at blive problematiske sager for Overborgmesteren, hvis ikke man får lidt hjælp fra regeringen. Og den skulle være på vej.

I sidste uge holdt transportminister Henrik Dam Kristensen en konference om ”betalingsringen” eller ”miljøringen” for biler, der kører ind i København. Her præsenterede ministeren flere muligheder for, hvor den ring kunne ligge. Især de socialdemokratiske omegnsborgmestre er meget bekymret for regeringens planer for ringen, og de har i dagspressen har ytret deres modstand. Senest da regeringen for nylig lod billetprisen for tog, busser og metro stige.

2 mia. kr. til investeringer
På rådhuset er det store røde flertal dog helt enig med regeringen om etablering af ringen. Imidlertid har beregninger vist, at indtægterne fra ringen får svært ved at løbe op i de 2 mia. kr. som der i regeringsgrundlaget er sat af til infrastrukturinvesteringer i Købehavn. Det ville formentlig kræve så høje takster – måske mere en 50 kr. pr. gang – at det næppe bliver populært. Formentlig vil man sætte taksterne på et mere acceptabelt niveau fx 20-25 kr. Problemet er dog, at de ikke generer det fornødne overskud, som kan bruges til mere kollektiv trafik. Fx udbygning af kapaciteten i busser, metro og tog, hvor man må forvente at behovet vil stige markant lige så snart, at ringen er blevet etableret. For tiden er der stor passagerutilfredshed med fx kystbanetoget, hvor folk står op og hvor togene – for at sige det pænt – er ganske uregelmæssig med mange forsinkelser osv. I øvrigt er Frank Jensen sammen med store dele af fagbevægelsen i København tilhænger af at få bygget en havnetunnel, der kunne aflede den tunge trafik uden om byen, men det er SF og Enhedslisten til gengæld blankt imod.

Trafikplan på vej
Summa summarum: Indtægterne fra trængselsafgifterne kan næppe finansiere de trafikinvesteringer, som København har behov for i de kommende år. Men på rådhuset forlyder det, at regeringen sammen med Enhedslisten i starten af januar barsler med en samlet trafikplan for hele hovedstadsområdet, hvor det ligger i kortene, at man samtidig vil finde pengene til at gennemføre massive trafikinvesteringer i hovedstaden. Det er en god nyhed for både København og ikke mindst Frank Jensen. Statslige investeringer skaber både job og omsætning til byen, så bedre julegave kan han næppe tænke sig.

Skibakke i fare
København blev for nylig rost for sin kreativitet, som man også i udlandet havde fået øje på. Den danske stjernearkitekt Bjarke Ingels og hans firma vandt i januar arkitektkonkurrencen om et nyt storstilet byggeprojekt som det fælleskommunale affaldsforbrændingsselskab ”I/S Amagerforbrænding” er på nippet til at sætte i værk. Ideen går ud på først at bygge et nyt og moderne forbrændingsanlæg med udvidet kapacitet, som man siden lader indkapsle af en bygning, der kan anvendes som skibakke – ”Amager Bakke” til glæde for københavnske skiløbere i vintermånederne. Et projekt, som det amerikanske Time Magazine har vurderet til at være blandt verdens ”50 vildeste idéer”, og hvor det første spadestik efter planen skulle tages til foråret.

Vild idé
Imidlertid bliver ”den vilde idé” ikke til noget i første omgang til trods for at bestyrelsen i selskabet Amagerforbrænding I/S, der i fællesskab ejes af København og fire andre kommuner: Tårnby, Dragør, Hvidovre og Frederiksberg for længst har truffet beslutning om at gennemføre projektet. Men hvis ikke Københavns Kommune garanterer et lån på 3,9 mia. kr., så har Amagerforbrændingen ikke mulighed for at skaffe den nødvendige finansiering til projektet, der skal stå endeligt færdigt i 2016. Tre af de fem kommuner har tidligere truffet beslutning om at garantere lånet. Med andre ord: Københavns Kommune har det afgørende ord i sagen.

Jensens dilemma
I denne uge er det derfor op til Frank Jensen og socialdemokraterne på rådhuset at afgøre, om de vil følge deres partifæller i de øvrige kommuner og formentlig de borgerlige partier i Borgerrepræsentationen og stille garantien. Alternativt kan S gå sammen med venstrefløjen og formentlig de radikale og afvise at stille garantien for lånet. I begge tilfælde giver det problemer for Frank Jensen. For enten lægger han sig ud med partifællerne i omegnskommunerne, der formentlig vil føle sig ført bag lyset. For undervejs i processen har de åbenbart har haft den klare opfattelse, at Overborgmesteren har været med på idéen. Det ses blandt andet ved at kommunens administrerende direktør Claus Juhl har været inde over sagen og i foråret har holdt mindst et møde med Amagerforbrændingen. Eller også åbner Frank Jensen en flanke til samarbejdspartneren SF, hvor BR-medlemmerne Signe Goldmann og Iben Wiene Rathje har gjort modstanden mod projektet til deres mærkesag.

Tager en time-out
I skrivende stund (søndag) tyder det på, at Jensen vælger at udskyde beslutningen og afventer ABF-regeringens planer på området. For hvis regeringen kan blive enige om en linje på området for affaldshåndtering og bortskaffelse, så har Jensen bedre muligheder for at få både de radikale og især SF med på en løsning, der forpligter dem også i København. Jensen vil altså vinde tid, men det er ikke gratis.

Koster en svømmehal
Politikerne er i en kattepine, for hvis ikke der træffes beslutning om at garantere lånet, så skal selve udbudsmaterialet for projektet – der i sig selv er en bekostelig affære – efter reglerne gå om. Prisen for Københavns ubeslutsomhed kan blive op til 84 millioner kr., hvilket svarer til nyprisen på to svømmehaller. Det er dog en regning, der skal deles med de øvrige kommuner, men København med sin størrelse hænger på mere end halvdelen af udgifterne. Modstanderne af projektet henviser dog til, at det er en lille pris at betale for et udvidet forbrændingsanlæg, som de anser som en stor fejlinvestering til knapt fire mia. kr.

Undervurderet modstand
Hvordan er det kommet så vidt? Alt tyder på, at de øvrige kommuners repræsentanter i Amagerforbrændingens bestyrelse anført af dets næstformand, Tårnbys socialdemokratiske borgmester Henrik Zimino, har undervurderet den københavnske modstand mod projektet. Modstanden bunder især i, at politikerne anført af SF og Enhedslisten mener, at tiden er kommet til at afvise modellen, hvor man brænder affald mod så til gengæld at få varme, der kan bruges til rumopvarmning i de københavnske husholdninger. Forbrændingsanlægget på Refshaleøen på Amager er 41 år gammelt, voldsomt nedslidt og utidssvarende drifts- og miljømæssigt, og tiden er ved at rinde ud, hvis man skal finde en ny løsning.

I Amagerforbrændingens bestyrelse har der således været enighed om at vedtage projektet, der indebærer at man får to nye ovne med større kapacitet til at forbrænde og håndtere 400.000 tons affald, som de fem kommuner producerer hvert år. Det tal ventes i øvrigt at stige, når hovedstaden forventes at vokse med 100.000 indbyggere de næste 10 år, og dertil kræves simpelthen større kapacitet, mener tilhængerne.

Vil genanvende mere affald
SFs tidligere teknik og miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard har tidligere i bestyrelsen stemt for planerne, samtidig med at han ønskede at få belyst, hvad det ville koste, hvis man i stedet kun etablerer én ovnlinje. Det er nemlig den løsning, der længe har været bred enighed om blandt de københavnske politikere er den mest fornuftige, men af en eller anden grund ikke er blevet taget alvorligt i Amagerforbrændings bestyrelse. Synspunktet blandt flertallet af teknik og miljøudvalgets medlemmer er, at man i stedet for at udbygge kapaciteten bør afvente den teknologiske udvikling, som på sigt gør det muligt at genanvende mere affald. Det ville være mere bæredygtigt og mere miljømæssigt forsvarligt fremfor som nu at brænde mere affald af. Hertil svarer modstanderne, at der ind til videre ikke er udviklet noget forsvarligt alternativ til affaldsforbrænding. Den sag skal vi nok høre mere til.

Alle læsere ønskes en glædelig jul samt et godt nytår