Efter betalingsringen

SF kæmper mod Frank Jensen om miljødagsordenen

Bragt i Bryggebladet nr. 5 den 8. marts 2012

Af Jarl Cordua

Betalingsringens endeligt kom som et chok for de københavnske politikere. På rådhuset havde man ellers regnet med at ringen kom, fordi især de københavnske SF’ere følte sig dækket ind, når det stod i regeringsgrundlaget, og fordi statsminister Helle Thorning-Schmidt offentligt garanterede, at den ville blive til noget.

SF i København var først i granatchok, men partiets sundhedsborgmester Ninna Thomsen anlagde snart en fattet facade hvor man ”dybt skuffede” fik sat ord på frustrationen over, at der nu ikke blev gjort noget ved trængselsproblemerne. Følgelig rettede SF dernæst skytset mod Socialdemokraterne, som man beskyldte for ”ikke have haft styr på baglandet” med henvisning til, at Herlevs socialdemokratiske borgmester Thomas Gyldal Petersen og hans S-borgmesterkollegers kampagne. Den var så effektiv, at S på Christiansborg allerede kort efter nytårsskiftet vendte rundt, hvilket forblev en hemmelighed lige indtil, at Thorning under stort medieopmærksomhed trak stikket på ringen. Kort forinden havde SF i regeringens inderkreds fået vredet armene om og acceptere, at partiets eneste solomærkesag måtte ofres. I ugerne inden havde finansministeren og hans embedsmænd desperat forsøgt at finde en løsning, der både fik gjort noget effektivt ved trængslen af biler og frembragte statskassen et provenu på 2 mia. kr. – uden, at S ved kommunalvalget senere risikerede et vælgeroprør i Storkøbenhavn over at skulle betale høje trængselsafgifter. SF’erne måtte derfor ”nøjes” med en milliard kr., hvor halvdelen skal gå til nedsættelse af takster på tog og busser – og resten til investeringer i kollektiv trafik. Pengene henter regeringen ved at lukke et skattehul, der øger skatten på leasing og demobiler.

Frank Lurepasser
Umiddelbart efter beskyldte anonyme SF’ere i Berlingske bl.a. Frank Jensen for at have lurepasset i debatten og ikke forsvaret for ringen mod angrebene fra S-vestegnsborgmestrene. I overborgmesterens lejr kan man ikke genkende billedet med henvisning til, at Jensen ved flere lejligheder har udtalt sin varme støtte til betalingsringen. Frank Jensen er heller ikke blevet bedt af partifællerne på Borgen om at rykke i felten og fx gå til modangreb på vestegnsborgmestrene. Det var der faktisk ingen socialdemokrater, der gjorde. Heller ikke transportministeren.

Hos SF ser man nu overborgmesteren som en, der i hele miljø- og trængselsdagsordenen optræder som en politisk kamæleon, der i virkeligheden er ”ekstrem ugrøn”, som det formuleres. Den ene dag er han for en betalingsring, mens han den næste vil have en havnetunnel, der vil gøre det ud for et monument for hans overborgmestertid. Hos SF føler man sig i hele spørgsmålet om bekæmpelse af trængslen styrket på bekostning af S, fordi partiet i det mindste hele tiden har holdt fast i betalingsringen, mens Alfa Romeo-ejeren Frank Jensen i deres øjne er en skabstilhænger af mest mulig privatbilisme. Ninna Thomsen fik i øvrigt placeret sig i debatten som betalingsringens forsvarer, der også fik lagt lidt afstand til partifællerne på Christiansborg for at rende fra løfterne til det københavnske bagland. Det er sikkert klogt, da meldinger fra rådhuset fortæller om meget frustrerede lokale SF’ere og BR-medlemmer, der nu lurer på en ny lejlighed til at ”straffe” socialdemokraterne for deres illoyalitet. Både Thomsen og Jensen har dog begge omfavnet regeringens i hast fremsatte forslag om en Trængselskommission, der inden et år skal komme med andre konkrete forslag, der kan nedbringe trængslen. Fra Overborgmesterkontoret har man allerede afsendt en stak idéer om at fx at oprette miljøzoner inde i byen, der udelukker de mest forurenende lastbiler, et forslag om tvungne partikelfiltre og muligheden for at udvide de eksisterende parkeringszoner. Alt sammen noget regeringen med ny lovgivning hurtigt kan gennemføre med Enhedslisten. Jensen forsøgte at sælge sit initiativ i pressen som en ”Ren Luft Pakke”, men onde tunger på rådhuset kalder den hånligt for en ”Varm Luft Pakke”. Overborgmesteren skal ikke frem mod kommunalvalget have lov til at løbe med miljødagsordenen.

Ø kortslutter havnetunnel
Frank Jensen erklærede i forrige uge betalingsringen for ”død og borte”, og efter at være vadet henover liget, krævede han, at København får broderparten af den halve milliard kr., som regeringen med sit forlig med Enhedslisten og Dansk Folkeparti har afsat til trafikinvesteringer. Jensens argument er, at man får mest mulig effekt af trafikinvesteringerne, der hvor trængslen er, så flest muligt skifter bilerne ud med flere kollektive transportmuligheder. I en pressemeddelelse forsøgte Jensen atter at lancere sit ønske om at investeringerne også kan gå til en havnetunnel. Det kan overborgmesteren dog glemme alt om, da de snu folk i Enhedslisten på Christiansborg har fået skrevet ind i forligsteksten, at pengene specifikt ikke kan bruges til en havnetunnel. Skal der nogensinde komme en havnetunnel kræver det formentlig et forlig med minimum Venstre og regeringen, men det sker næppe, så længe SF sidder med i regeringen. En havnetunnel ville yderligere teste SFs tålmodighed, og p.t. er partiet ikke i stand til at kapere flere ydmygelser. Og netop det hensyn bliver relevant, når regeringen om et par uger ventes at spille ud med en styrereform. Ingen forventer et forslag, der provokerer SF i København, der fx ikke ønsker en enhedsforvaltning. Det er ellers Frank Jensen udtalte ønske, som han har fremført overfor sit partis ordfører MF Simon Kollerup, der før valget var ansat i Overborgmesterens kontor. Derfor er spørgsmålet, set med Frank Jensens øjne, om forslaget uden et krav om en enhedsforvaltning i det hele taget i det hele taget tjener et nyttigt formål.

Overskud i kassen
Regnskabet for forgangne budgetår 2011 er ved at blive gjort op, og Københavns Kommune har formentlig brugt 600-700 millioner kr. mindre en budgetteret. Derfor skal de partier, der i efteråret 2010 indgik forlig for 2011 sidst i denne måned sætte sig til forhandlingsbordet og fordele de rare penge, der reelt bliver et beløb på et mindre, men tre-cifret-millionbeløb. Umiddelbart skulle man tro, at alle de rare penge bør bruges til at renovere broer, veje og bygninger, der forfalder på grund af kommunens for længst erkendte betydelige vedligeholdelsesefterslæb. Men det kommer ikke til at ske. For ”vedligeholdelse” er – rent budgetmæssigt - nemlig at regne som ”drift”, og på grund af, at kommunerne af Folketinget er underlagt en overordnet økonomisk ramme, så kan pengene udelukkende gå til såkaldte anlægsinvesteringer. Dvs. noget nyt. Det er selvfølgelig overborgmesteren, der sidder for bordenden med pengekassen, mens forligspartierne – S- SF, R og K – så kommer og byder ind på, hvad de hver især ønsker at prioritere, hvor efter at man fordeler puljen. For de konservative står flere parkeringsplader højt på ønskesedlen, mens SF vil have penge til et dyrt ”luksus” fixerum. Her ligger kimen til en større konflikt. For de konservative er blankt imod fixerum, mens SF nægter at medvirke til nye parkeringspladser. Så enten bøjer begge parter af eller også må de komme med nogle nye ønsker, som alle parter kan godtage. Frank Jensen og socialdemokraterne vil prioritere renovering af skoler, der sjovt nok - sådan budgetmæssigt - ikke regnes for drift, men anlægsinvesteringer. For de radikale står penge til en beskæftigelsesindsats højt på dagsorden. Senere på måneden spiller beskæftigelsesborgmester Anna Allerslev og Frank Jensen ud med en beskæftigelsesplan, de kalder for ”København i arbejde”, der bl.a. skal forsøge at få de unge ledige akademikere i job.

Jarlov snart folketingskandidat
Det konservative håb BR-medlem Rasmus Jarlov bliver efter planen opstillet i Fredensborgkredsen – Lars Barfoeds nuværende kreds - på et opstillingsmøde senere. Samtidig er der fortsat stadig stor splid internt i det konservative parti i hovedstaden med henblik på at opstille Jarlov som spidskandidat for partiet ved BR-valget næste år. Formanden Andreas Boisen har længe forsøgt at få partiets lokale hovedbestyrelse til at indkalde til et opstillingsmøde snarest muligt, så der kunne skabes ro om sagen. Imidlertid har et flertal i hovedstyrelsen sat sig imod. Selv ikke efter at man fik sendt nogle af de genstridige medlemmer ud i mørket på en generalforsamling i februar, kunne der skabes opbakning til et opstillingsmøde i maj. Nu taler man så om et møde efter sommerferien.