Københavnsk overflod

Skal overskuddet gå til fattige provinskommuner, lufthavnsaktier eller missoirs?

Bragt i Bryggebladet torsdag den 22. marts 2012

Af Jarl Cordua

Som beskrevet i forrige klumme, så er Københavns Kommune regnskab for 2011 gjort op, og viser et endnu ukendt trecifret millionbeløb, der skal fordeles for at opfylde politiske ønsker fra alle Borgerrepræsentationens (BR) partier minus Enhedslisten. Som det eneste parti stod Liste Ø uden for det seneste budgetforlig. Det store slagsmål finder sted under forhandlinger i denne uge, men har allerede skabt en interessant uenighed mellem to borgerlige partier. De konservatives Rasmus Jarlov øjner en mulighed for at nedsætte skatten en smule til næste år, mens Venstres kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev mener, at pengene skal gå til at gøre noget ved det dokumenterede vedligeholdelsesefterslæb, der bl.a. er på kommunens ejendomme.

Køb lufthavnen
Overborgmester Frank Jensen har for nylig markeret sig i dagbladet Børsen ved at foreslå, at København skal bruge penge – sammen med staten – at købe aktiemajoriteten af Københavns Lufthavne tilbage fra dets australske og canadiske ejere. Jensen er efter eget udsagn meget optaget af at få sat mere gang i væksten i hovedstaden, og er derfor på en nærmest evig besøgsturné på Storkøbenhavns større danske, men internationalt orienterede virksomheder. Her hvisker erhvervslederne Jensen i øret, at usikkerheden om lufthavnens evne til at opretholde et one-stop-rutenetværk til vigtige internationale destinationer giver virksomhederne rekrutteringsproblemer i forhold til nøglemedarbejdere. De gider simpelthen ikke arbejde i København, hvis de skal skifte fly, når de fx skal hjem til familien. Den socialdemokratiske finansminister har til trods for, at staten stadig ejer 39,2 pct. af lufthavnens aktier afvist at øge aktieandelen sammen med København. Jensen har dog fuld opbakning til sin idé fra SF i København. På Christiansborg er de i forvejen hårdt pressede partifæller næppe taknemmelige over, at Jensen får udstillet, at regeringen hverken politisk økonomisk evner at finansiere et sådant køb.

Rige København
Måske bør Jensen være mere påholdende, selv om kommunens økonomi bliver stadigt bedre. For i forbindelse med Kommunernes Landsforening årsmøde i sidste uge i Aalborg kom den kommunale udligningsordning atter til debat. Det skete da den radikale indenrigsminister Margrethe Vestager meldte, at der var plads til mere ligelig fordeling af kommunernes velstand. Siden foreslog Venstre og Dansk Folkeparti på Christiansborg, at København bør aflevere flere midler til provinsens stadigt fattigere kommuner. Det er især faldet venstrefolkene i øjnene, at København - uanset beboernes indkomst - får lov at beholde ganske mange penge på grund af de mange udlejningslejligheder, der findes i byen. Derfor vil de to partier nu ændre det såkaldte ”boligkriterium”, der regulerer pengestrømmen. Hos ”regnedrengene” i Overborgmesterens sekretariat har man dog regnet på tingene, og de når man frem til, at en afskaffelse af det nuværende boligkriterium faktisk vil forbedre Københavns tilskud med 200 mill.kr. Det bliver spændende at se, om de borgerlige ”køber” beregningerne fra Jensens sekretariat.

Missoiroptrinet
Det sker stort set aldrig, at pressen refererer fra, hvad der måtte blive sagt fra talerstolen i BRs mødesal. Det var dog tilfældet under en farverig debat om et SF-forslag, om hvorvidt kommunen i ligestillingens navn bør opstille kvindelige urinaler – såkaldte ”missoirs” – i den indre by. De fleste partier havde sympati for forslaget så længe, at det handlede om at give kvindelige fest- og eventdeltagere mulighed for hurtigere at træde af på naturens vegne, end det sker i dag. For SFs ordfører i sagen, Iben Wiene Rathje, gik der imidlertid efter mange af hendes kollegers vurdering lige lovlig meget ligestillingskamp i sagen. Måske opildnet af, at BR-mødet fandt sted netop på kvindernes internationale kampdag. Og da Liberal Alliances ordfører Lasse Grosbøl provokerede SF’eren ved at spørge til, hvorvidt hun led af ”penismisundelse”, eksploderede debatten. SF’eren, der gerne fortæller, at hun lever sammen med en anden kvinde, havde intet i mod at bekræfte Grosbøls forespørgsel og fortsatte i øvrigt med at delagtiggøre tilhørerne i de praktiske udfordringer ved at urinere oprejst. Den debat blandede også den konservative Jakob Næsager sig i med sine iagttagelser omkring dette så vigtige emne. De borgerlige ordførere (mænd) holdt sig herefter ikke tilbage med at forsøge at udstille SF’eren i en grad, at det til sidst blev for meget for Enhedslistens Rikke Lauritzen, der ophidset fastslog, at de borgerlige ”brøleaber” var gået for vidt med deres ”voksenmobning”. I den borgerlige lejr mente man derimod, at Rathje med sine provokationer, lå som hun havde redt, og her kritiserer man overborgmesteren for at give SF’eren ”for meget snor”. Jensen havde i al fald sit hyr med at styre BR-medlemmerne og måtte henstille til, at man nu ”højnede debatten” og påtale, at tonen i øvrigt ”ikke var BR værdigt”. (Det var så her, at nogle BR-medlemmer med indforstået mine kiggede smilende på hinanden. De syntes nemlig ikke, at Jensen selv er den helt store autoritet på området henset til overborgmesterens ikke specielt værdige optræden med sin ”glade dans” under Økonomiforvaltningens seneste julefrokost.

Frit underliv
De borgerlige anser SFs forslag om ”missoirs” som både plat og latterlig. Begejstringen for forslaget er heller ikke udtalt blandt de røde partier. Hos SF er man delte i sagen. Man noterer sig den hovedsageligt negative presseomtale, som sagen har givet partiet og dens ordfører, men man tror ikke, at den gør den store skade. Blandt nogle iagttagere bemærker man, at hverken SFs ansvarlige borgmester på området, Ayfer Bajkal eller Ninna Thomsen ytrede sig om ”missoirs” på BR-mødet. Andre undrer sig over, hvorfor SF-top ikke i god tid udviste mere politisk ledelse og fik stoppet Rathje og det i deres øjne fjollede forslag. For nogle ligger svaret i, at Thomsen og Co. er meget forsigtige med at lægge sig ud med en måske mere frustreret og dermed uregerlig BR-gruppe, der, hvis meningsmålingerne holder, også risikerer at blive kraftigt beskåret ved næste kommunalvalg. Man behandler derfor Rathje – og alle andre i SF-gruppen – som sarte planter og derfor meget nænsomt, for at tingene ikke eksploderer.
Rathjes udgangsreplik for debatten, satte dog en tyk streg under, at dele af SFs gruppe kan være svær at styre. BR måtte også lægge øre til denne umisforståelige opfordring fra SF’eren: Sæt kussen fri. Så vidt kom det næppe, men forslaget om missoirs blev af det røde flertal henvist til teknik- og miljøudvalget, hvor Rathjes partifælle Baykal og resten af udvalget, nu kan arbejde videre med sagen.

Spidskandidater i stilling
Tiden nærmer sig for at partierne begynder at opstille deres spids og borgmesterkandidater. Den 24. marts ventes SF at vælge sundhedsborgmester Ninna Thomsen som ny spidskandidat. Indtil videre har hun ingen modkandidater.
Venstre vil formentlig også beslutte at møde vælgere med en kvinde i front. Hvis det går som planlagt, så vil de københavnske venstrefolk ikke alene pege på kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev, men også – som noget nyt – allerede nu også opstille nr. 2 på listen. Venstrefolkene oplevede forud for seneste BR-valg et uventet kampvalg om 2. pladsen. Det undgår partiet nu, og derved sikrer man sig også et politisk talent - og særdeles vigtig trækkraft for partiet - arbejdsro, når den umiddelbart eneste kandidat BR-medlem, Cecilia Lonning, dermed kan være rimelig sikker på et genvalg til BR.
De konservative har nu lagt sig fast på et opstillingsmøde i september, hvor det endnu er uklart om BR-medlem Rasmus Jarlov bliver spidskandidat. Officielt overvejer man flere kandidater, men indtil videre peger pilen på Jarlov, hvis han selv vil.

Farvel Aslam
Til gengæld er et andet BR-medlem i meget store vanskeligheder med overhovedet at blive genopstillet til BR. Det er situationen for den omstridte beboerformand for Mjølnerparken på Nørrebro, socialdemokraten Mohammed Aslam. En række kritiske artikler i Weekendavisen har sat spørgsmål tegn ved, om Aslam i virkeligheden er så demokratisk endsige tilhænger af integration af indvandrere og særligt kvinder, som han hidtil har givet indtryk af at være. I hvert fald har den socialdemokratiske 3. kreds i Indre By for nylig trukket tæppet væk under Aslam og vraget ham som BR-kandidat. Finder politikeren ikke en anden kreds, så kan han ikke stille op på den socialdemokratiske liste, hvorfor Aslam formodentlig glider ud af BR ved næste valg. Sagen er i øvrigt ekstra speget, i det næstformanden for 3. kreds er en Eskild Dahl Pedersen, der til daglig er projektleder i foreningen Lejerbo, som administrer Mjølnerparken. Weekendavisen seneste artikel beskriver også, at Aslam er gerådet i politisk krig med Lejerbo. Da Aslam for nylig blev vraget af kredsen, udtalte han til BT, at det var resultatet af en ”hetz”, som bl.a. Dahl Pedersen skulle stå bag imod både ham og bestyrelsen i Mjølnerparken.
For Frank Jensen og Co. er der tale om en delikat affære, hvor man skal forsøge ikke at puste for meget til ilden. S-toppen græder næppe store tårer over udsigten til at blive en efterhånden temmelig belastet mand som Aslam kvit. De har omvendt dog ingen større lyst til forud for kommunalvalget at lægge sig ud med indvandrermiljøet i København, hvis sagen eksploderer, og Aslam bliver løsgænger. Men det ender det jo nok med at gøre.