Ballade på Rådhuset

SF’er går i protest og direktør anklages for at skabe dårligt arbejdsklima

Af Jarl Cordua

Bragt i Bryggebladet den 28. juni 2012

Sommerferien står for døren på Rådhuset. Sidste onsdag blev det sidste møde i Borgerrepræsentationen (BR) afholdt, og man aflyste torsdagens planlagte møde sammesteds, fordi sagerne allerede var behandlet om onsdagen. Et sikkert tegn på, at rådhuspolitikerne mentalt er på vej på stranden m.v.

For overborgmester Frank Jensen har juni måned udviklet sig til en fin afslutning på en for ham ellers rædselsfuld politisk sæson. Efter i foråret på ydmygende vis at være sat til vægs af et flertal af budgetpartierne, så har Jensen først og fremmest evnet at få genskabt alliancen med SF og de radikale frem mod budgetforhandlingerne til efteråret. Det er bl.a. sket ved at afholde en række vellykkede temamøder om budgettets indhold med de tre partiers BR-grupper, og man fornemmer både hos SF og de radikale, at overborgmesteren - denne gang – gør sig umage med at lytte til, deres politiske ønsker. Men hvad så med partiernes tillid til Jensen? Ja her kniber det stadigvæk lidt. De er i fortsat i tvivl om, at overborgmesteren kan levere ”varen” til sidst.

Ny metro
Overborgmesteren fortsætter imidlertid sin gode stime med at kunne præsentere gode nyheder for København. For eksempel har Trafikaftalen mellem regeringen og DF og Enhedslisten i Folketinget sikret en helt ny metrolinje til Nordhavn til en pris af 2,3 mia. kr., der vil stå klar i 2019. Fordi, der er handlet politisk hurtigt, så sparer København ifølge egne beregninger 300 mill. kr., fordi Ørestadsselskab i forvejen er i gang med at anlægge metrocitylinjen.

Jensen til Kina
I denne uge tager Jensen med en større delegation med repræsentanter fra 50 københavnske erhvervsvirksomheder til Kina. Han skal bl.a. underskriver søsterbyaftaler med Beijing. Det er København ellers holdt op med, men man gør gerne en undtagelse med Kinas hovedstad. For et par uger siden hastede Frank Jensen hjem fra Folkemødet på Bornholm for at lade sig fotografere med Kinas præsident Hu ved den lille havfrue. Det forlyder fra rådhuset, at det ikke var en almindelig ”photoopportunity”, i det præsidenten ikke lader sig fotografere med hvem som helst. For bare ved at have fået taget et billede i selskab med Hu, så kan det i sig selv veksles til åbne døre op i det kinesiske erhvervsliv og bureaukrati for både Frank Jensen og dermed de københavnske erhvervsfolk. Med andre ord: Forretningsmuligheder, jobs og vækst.

Ingen svømmehal i Ørestad
Det er dog ikke alle, der er lige imponeret af Frank Jensen og socialdemokraternes indsats mht. til at tiltrække investeringer til København. For eksempel fik Venstres kultur og fritidsborgmester Pia Allerslev - meget overraskende for hende selv – i sidste uge underkendt projektet ”Ørestadsbad”, hvor der skulle bygges en ny svømmehal i Ørestaden til 320 mill. kr. i et område, der ifølge kommunen er underforsynet med svømmehaller. Socialdemokraterne og venstrefløjen stemte dog projektet ned i kommunens kultur og fritidsudvalg af ideologiske grunde, fordi det involverede privat finansiering og drift i kraft af den såkaldte” OPP-model”. Det er ellers en model, som kommunen ellers fremhæver og bruger i andre sammenhænge mht. at skaffe ekstern finansiering, men hvor kommunen er bygherre. Tilhængerne af projektet fremhæver i øvrigt, at det ellers normalt er bred politisk enighed mht., at sørge for investeringer i fritidsanlæg, så det bliver attraktivt at bo i området. Ikke desto mindre, så er bundlinjen at Socialdemokratiets modstand har medført, at der ikke bliver bygget en svømmehal i Ørestad.

Ballade i Sundhed og Omsorg
En sag, der virkelig optager snakken på Rådhuset gange, handler om, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningens direktør Lene Silassen, der af hele fire fagforeninger, DJØF, HK, Ingeniørforeningen IDA og Dansk Magisterforening, er blevet anklaget for at have skabt et dårligt arbejdsmiljø for sine medarbejdere i afdelingen. Fagforeningerne har skrevet et fælles klagebrev til sundheds- og omsorgsborgmester, Ninna Thomsen om sagen, hvor de ifølge Politiken har oplistet anklagerne mod Silassen for at have talt groft ned til sine ansatte, udstillet dem foran deres kolleger og frataget dem arbejdsopgaver og udelukket dem fra centrale møder, hvis hun ikke kunne lide dem.
Borgmesteren reagerede, da sagen blev offentlig kendt i begyndelsen af juni, ved at iværksætte en ekstern undersøgelse. Den bliver foretaget af konsulentfirmaet Resonans, som i nogle uger har interviewet medarbejderne i forvaltningen og efter planen skulle der foreligge en færdig rapport inden sommerferien.


Smækker med døren
Der manglede heller ikke drama, da den mangeårige borgerrepræsentant Signe Goldmann for et par uger side farvel til SF, da hun under buldrer og brag, forlod gruppen og ”smækkede døren” i protest mod, at SF tilsyneladende accepterer en løsning for Amagerforbrændingen, hvor der kan bygges to nye ovne, der kan håndtere affaldsforbrændingen.
I en pressemeddelelse begrundede Signe Goldmann sit dramatiske exit sådan: 
- Jeg forlader SF fordi partiet har skiftet holdning og accepteret, at der kan bygges et væsentligt større forbrændingsanlæg på Amager, end det der tidligere har været partiets og Københavns Kommunes politik. Det nye forbrændingsanlæg er den største miljøpolitiske beslutning, vi står overfor i denne valgperiode. En beslutning, der rækker 30-40 år ud i fremtiden, og i høj grad vil være afgørende for om vi fremover skal satse meget mere massivt på genanvendelse af affaldet, eller vi fortsat primært skal brænde det af.  
- Det er med stort vemod jeg forlader partiet efter 25 år. Men som tingene har udviklet kan jeg ikke længere se, hvordan jeg kan være en del af partiet, hvis jeg fortsat skal være tro overfor mine idealer og bevare min personlige og politiske integritet, siger Signe Goldman.
Imidlertid skal man ikke gå mange skridt på rådhuset, før man kan høre en anden forklaring end ”idealer” og ”politisk integritet” som årsag til Goldmanns stormfulde farvel. Ifølge denne forklaring, så var Goldmann med ret stor sikkerhed under alle omstændigheder færdig som politiker efter denne valgperiodes udløb, i det SF næppe ville genopstille hende. Og hvorfor så ikke? Det hænger sammen med, at Goldman – ifølge mine oplysninger – igennem flere år ikke har svaret SF den partiskat, som partiets regler kræver af SFs folkevalgte politikere. SFere med lønnede tillidshverv skal således sende 10 pct. af deres vederlag videre til partikassen, og det har Goldmann, siges det i krogene, i gennem flere år undladt at gøre. Konsekvensen af manglende betalt partiskat udelukker dermed, at Goldmann kan genopstille på SFs liste BR-valget om halvandet år. Kan Goldmann så skifte til Enhedslisten? Kun i teorien, men det ville kræve at den tidligere SF’er allerede nu nedlagde sit mandat for at kunne gøre sig forhåbninger om at blive opstillet. I øvrigt betaler Enhedslistens folkevalgte også partiskat af deres indtægter.

Enhedslisten skal have ny spidskandidat. Socialborgmester Mikkel Warming kan ikke fortsætte som borgmester, hvis Liste Ø får nok stemmer til det efter kommunalvalget. Partiets interne regler siger, at han kun kan sidde som borgmester i to valgperioder. Derfor skal der findes en ny, som formentlig også skal stå i spidsen for partiets kampagne frem mod kommunalvalget i november 2013. Umiddelbart er der tre kandidater. Den første er Signe Færch som regnes for at være både skarp retorisk og politisk ”hurtig i hovedet” og et stortalent på linje med flere af de yngre kvinder, der p.t. sidder i partiets folketingsgruppe. Færch har dog gjort det klart, at hun prioriterer at få en uddannelse som socialrådgiver. Det efterlader Liste Ø med to andre muligheder: Gruppeformand Rikke Lauritzen eller partiets ordfører i teknik og miljøudvalget Morten Kabell.

Rikke Lauritzens arbejdsliv er fyldt med politik, da hun også arbejder som sekretær hos Enhedslisten på Christiansborg. Hun har været medlem af BR siden 2006 og sidder i børne -og ungeudvalget.

Morten Kabell har haft sæde i BR siden 1997. Politik fylder også op i Kabells arbejdsliv, da han har en stilling som organisationssekretær for Enhedslisten i København.

Det er imidlertid en urafstemning blandt Enhedslistens medlemmer først i det nye år, der afgør, hvem der kunne gå hen og blive Liste Øs bud på en borgmester. Et efterfølgende opstillingsmøde engang i foråret kan dog rykke rundt på tingene, da der også er regler for ligelig repræsentation af køn. På grund af Enhedslisten opstiller på partiliste, så er de øverste navne på listen så godt som sikre på at blive valgt i BR uanset de personlige stemmetal. Og Enhedslisten vejrer morgenluft på grund af den landspolitiske fremgang for partiet, som ventes at slå igennem især i København, der er politisk langt mere rød end de øvrige landsdele. Måske kan Enhedslisten få ca. 20 pct. af stemmerne og blive BRs næststørste parti efter Socialdemokraterne.

Hvis det sker, så kan det – lidt afhængig af konstitueringsreglerne – betyde at Enhedslistens borgmester kan blive teknik og miljøborgmester. I så fald vil pilen efter et valg – kunne pege på Morten Kabell, da han er partiets ordfører på området. Enhedslisten har nemlig den tradition, at det er den person, der har ordførerskabet, som overtager den borgmesterpost, som partiet bliver tilbudt. Dvs. hvis det omvendt er børne- og ungeborgmesterposten, som bliver Liste Ø til dels, så er Rikke Lauritzen formentlig det bedste bud.

Det giver så den underlige situation, at Enhedslistens spids- eller borgmesterkandidat efter et valg, sagtens kan ende med ikke at blive den, der sætter sig i borgmesterstolen.

Den siddende borgmester Mikkel Warming kan i øvrigt godt genopstille til BR, da det kun er et ”fritidshverv”. Imidlertid forlyder det, at Warming har mod på at prøve noget helt nyt uden for politik.

Læserne ønskes en god sommer!