fredag den 22. juni 2012

Frank Jensen satser igen på ”de regeringsbærende partier”

Enhedslisten angriber S i udliciteringssag

Bragt i Bryggebladet 14. juni 2012

Af Jarl Cordua
Overborgmester Frank Jensen satser på at indgå et budgetforlig med SF og de radikale i efteråret. Det ses ved, at Jensen i de seneste par måneder intensivt har forsøgt at få genetablere det stærke samarbejde blandt de såkaldte ”regeringsbærende partier”, som man så i begyndelsen af valgperioden. Hensigten med offensiven er selvfølgelig også at få genskabt indtrykket i offentligheden, at Københavns overborgmester som en naturlov ”sidder forrest i bussen”, når et budgetforlig forhandles og falder på plads i løbet af september. De tre partier har i de seneste uger mødtes ved indtil videre tre temamøder, hvor man har set på mulige prioriteringer af midler i næste års budget. Temamøderne har omhandlet emner som ”udsatte byområder” og ”vækst og beskæftigelse”.

Der udestår et fjerde møde i denne uge, men der bliver meldt om ”en rigtig god stemning”. Det betyder på dansk, at socialdemokraterne gør sig ekstra meget umage med at nurse SF’erne, så de ikke igen begynder at føle sig fristet af at lave studehandler med de borgerlige. De radikales strategi er tydeligvis at blive hængende, så længe S og SF ser ud til at finde sammen og på den måde få indflydelse (og navnlig penge til den radikale borgmesters område). Jensens bestræbelser på at imødekomme især SF udelukker dog ikke, at andre partier, fx Enhedslisten eller nogle af de borgerlige partier, kommer med. Men det er SF, som Jensen først og fremmest bejler til. Dermed kan man nu konkludere, at SF’erne gjorde ret i at sætte sig i respekt og give Frank Jensen en lærestreg, da de i foråret udnyttede, at overborgmesterens autoritet på flere måder var i bund, og uden om S indgik en aftale i den såkaldte ”overførselssag” med de øvrige budgetpartier.   

Færre penge
Udligningsreformen mv. vil formentlig gøre posen med penge, som Frank Jensen kan dele ud af sammen med budgetpartierne til næste år, en hel del mindre end før udligningsreformen, som regeringen for nylig indgik en aftale med Enhedslisten om. For den betyder, at København skal til lommerne for at hive ca. 100 millioner kr. op ekstra til de fattige af landets kommuner, når man indregner diverse kompensationsmuligheder for kommunen, Det ligger dog i kortene, at der i budgettet for 2013 skal afsættes ekstra penge til områder som sundhed, skolerenoveringer, boliger i udsatte byområder, gennemførelse af klimaplanen og ”København som Grøn By”. Dertil kommer også initiativer, som man kalder for ”innovation og sund vækst”, der kan øge den økonomiske vækst i det private erhvervsliv ved bl.a. at gøre København som såkaldt vækstklynge inden for ”Clean Tech”-teknologi. De fleste er sikkert også enige i – og aktualiseret af den ulykkelige sag med pigen, som på grund af et gennemtæret gelænder faldt ned fra en bro og blev lam – at der skal gøres noget ved det erkendte vedligeholdelsesefterslæb, der er på byens veje, broer mv.

Udfordringen fra Ø
De færre penge gør dog, at det alt andet lige er mindre attraktivt for partierne at gå med i et forlig. Set fra Frank Jensens stol kan det i denne situation måske bedre betale sig at satse på færre partier, som så kan få deres ”lunser” af indflydelse, frem for at flere partier skal tilgodeses. Desuden deler S også et skæbnefælleskab med de øvrige regeringsbærende partier. Det er aktuelt set i lyset af, at meningsmålingerne p.t. straffer især S og SF, hvilket med stor sikkerhed vil slå hårdt igennem ved kommunalvalget, medmindre at regeringen forinden finder en vej ud af vælgerkrisen. 

I takt med regeringspartiernes S og SFs nedsmeltning i meningsmålingerne, så brager især Enhedslistens opbakning frem. Det giver naturligvis håb blandt partiets rådhus-rødder om at få en stor vælgergevinst ved kommunalvalget til november næste år. Ved folketingsvalget var partiet godt hjulpet af en Johanne Schmidt-Nielsens evne til at brænde igennem medierne og give venstrefløjens utilfredshed med regeringen mæle. På Københavns Rådhus har Liste Ø ikke en politisk figur, som på samme måde er kendt hos vælgerne. Den eneste, som kan tænkes at være en anelse kendt blandt vælgerne er Socialborgmester Mikkel Warming, der dog forlader Rådhuset helt efter to perioder som borgmester på grund af Listens interne rotationsregler. Der er derfor ingen i BR-gruppen, som på nogen måde kan siges at være bare det mindst kendt blandt vælgerne, og hvad værre er: Enhedslisten vælger først til næste år en modkandidat, der formentlig på grund af tidsmangel får svært ved at nå at blive særlig kendt ude hos vælgerne. Det kan så være Frank Jensen og i større SFs Ninna Thomsens held, at ”Johanne-effekten” formentlig ikke slår helt igennem i København ved BR-valget, som den ellers ville, simpelthen fordi vælgerne ikke ved, hvem der står i spidsen for Enhedslisten. På den anden side, så kender vælgerne de færreste af politikerne.  Bedømt ud fra de tidligere ”Kendtheds-undersøgelser”, der tidligere er blevet lavet, så vil kun meget få københavnere kunne nævne ret mange andre rådhuspolitikere end overborgmesteren, dvs. Frank Jensen.

Rød opposition
Enhedslisten forsømmer dog ikke en lejlighed til at markere en opposition til Frank Jensen og Socialdemokraterne. For tiden er fagforeningen FOA meget utilfredse med, at kommunen vil have en tredjedel af kommunens rengøring sendt i udbud, så også private firmaer kan byde på opgaverne. Imidlertid mener Enhedslisten, at Frank Jensen render fra en aftale, som S, SF og Ø indgik med LO-København forud for seneste kommunalvalg. Den gik nemlig ud på, at offentlige opgaver ”som udgangspunkt” ikke skal udliciteres eller sendes i udbud. Socialdemokraterne fortolker dog aftalen noget løsere end Enhedslisten, og henviser til, at Liste Øs folk i BR selv har stemt for kommunens udbudsplan.  

Enhedslisten mener omvendt, at de alene har stemt for, at kommunen undersøger mulighederne for udbud af flere offentlige opgaver, sådan som kommunen er forpligtet af loven til at gøre. Det var i Enhedslistens øjne på ingen måde ensbetydende med en politisk blåstempling af, at udbuddet rent faktisk kan sættes i værk. For Socialdemokraterne var Enhedslistens tilslutning til planen derimod fortolket som en accept af udbudsplanerne, og i venstrefløjspartiet er der også en erkendelse af, at man nok burde have stemt nej til selve udbudsplanen.  

Forrige torsdag i BR-salen var der i øvrigt en heftig debat, der tegnede nuancerne op i synet på udbud af offentlige opgaver hos de røde partier. Især SF, som oprindeligt delte Enhedslistens kritik, har dæmpet sig, men har nu accepteret planerne. Og det lykkedes åbenbart S at få SF med på at stille et senere vedtaget forslag, der afparerer noget af kritikken fra FOA. Her forpligter kommunen sig til at evaluere arbejdsforholdene for de privatansatte, der fremover skal gøre rent for kommunen, for at sikre sig at de er i orden.  

For Enhedslisten kan man dog under alle omstændigheder med LO-aftalen i hånden markere noget politisk kant til socialdemokraterne og hente støtte og sympati hos de fagforeninger, der mener, at Frank Jensen og co. nu er rendt fra aftalen. Realiteten er dog, at der er et stort politisk flertal i BR for at sende rengøringen i udbud.

Sagen med udbuddet af den kommunale rengøring, viser, at Enhedslisten frem mod næste kommunalvalg leder efter sager, hvor man kan skærpe den røde profil i forhold til en Frank Jensen, som man gerne vil fremstille som en socialdemokrat, der ikke i tilstrækkelig grad fører rød politik i København. Jensen er dog udmærket klar over, at han især er udfordret vælgermæssigt fra venstrefløjen, og det er formentlig også en af grundene til, at han frem mod valget vil lægge sig tæt op ad SF for at tage brodden af kritikken fra Enhedslisten. Måske vil han endda gøre sig meget umage for at få Enhedslisten med i et budgetforlig? Men er det i det hele taget muligt for Frank Jensen at dæmme op for den vælgermæssige nedsmeltning, der pt. sker af regeringen og ikke mindst af socialdemokraterne, hvor røde vælgere hos S og SF flygter til Liste Ø?

Et budgetkrav fra Liste Ø?
Frank Jensen kunne måske lægge øret til vandrørene på rådhuset, hvor man fra Enhedslisten mfl. kan høre en kritik af de såkaldte ”administrative planer”, hvor effektiviseringer gennem samling af administrativt såkaldt decentralt personale bl.a. på daginstitutionsområdet og socialområdet har medført, at der nu kommer en ekstra regning på samlet set ca. 10 millioner kr. til daginstitutionerne, sociale institutioner mv. Kritikerne mener, at daginstitutionerne og de sociale institutioner skal betale en for høj pris for det administrative personale, fordi omkostningerne er sat for højt. Det betyder, frygter kritikerne, at daginstitutionerne mv. skal igennem grønthøsterbesparelser for, at få enderne til at mødes. 10 millioner kr. er dog intet stort beløb i budgetmæssig sammenhæng, så hvis Enhedslisten stiller krav om at institutionerne på en eller anden måde tilgodeses eller kompenseres, så er det alt i alt en billig omgang for Frank Jensen.

Ingen kommentarer: