Ritt vil forsøge at forhandle med V

Artikel bragt i Bryggebladet nr.19 den 5. december 2007.

Venstres nye leder Pia Allerslev og overborgmesteren kan måske hjælpe hinanden i fremtiden. Men lige nu sidder ABF-flertallet tungt på magten.

BAG KULISSERNE

Af Jarl Cordua
redaktion@bryggebladet.dk

Fra årsskiftet bliver Pia Allerslev Venstres leder og overtager også borgmesterstolen for Kultur og Fritid efter Martin Geertsen, der helt forlader politik. Det kan måske indvarsle en ny tid for samarbejdet på Københavns Rådhus.
I København befinder Pia Allerslev sig lidt i den samme situation, som Helle Thorning-Schmidt gør på landsplan. VKO-partierne betyder ikke så meget i den daglige politik, men forventes hele tiden at fremstå som et seriøst alternativ til ABF-flertallet, der regerer på rådhuset.
Derfor vil Allerslev formentlig forsøge »at arbejde Ritt Bjerregaard ud af kontorerne« ved at forhandle og indgå forlig og så videre. Samtidig skal de borgerlige også sørge for at tegne forskellene op til Socialdemokraterne for netop at gøre det synligt for vælgerne, at det faktisk betyder noget, at de ved næste kommunalvalg stemmer borgerligt frem for på Socialdemokraterne og de Radikale.
I fredags holdt Venstres afgående leder Martin Geertsen afskedsreception på rådhuset. Det blev ikke til mange forlig mellem Martin Geertsen og Ritt Bjerregaard, og måske symbolsk for det mødte overborgmesteren ikke op til receptionen, der dog blev besøgt af andre top-socialdemokrater.

VKOs leder
Overborgmesteren har siden kommunalvalget i 2005 ikke signaleret den store vilje til at forhandle uden om de sædvanlige samarbejdspartnere i »byens regering«, det vil sige de Radikale og SF.
Spørgsmålet er dog, om ikke overborgmesteren i visse situationer kunne have en interesse i at lave aftaler med Venstre og på den måde få et alternativt flertal sammen med de Radikale, der formentlig også er interesseret i at samarbejde med Venstre på visse områder.
Det sidste budgetforlig med SF blev noget dyrere, end Ritt Bjerregaard havde regnet med. Hvis Allerslev er meget interesseret i at samarbejde, så giver det overborgmesteren bedre manøvremuligheder, såfremt det mere og mere selvbevidste SF i fremtiden gør sig mere besværlig.
Pia Allerslev har desuden selv et behov for at vise sit bagland og de københavnske vælgere, at hun kan indgå et større politisk forlig, der kan give hende lidt mere politisk tyngde.
Hidtil har kun få været i tvivl om, at Martin Geertsen var de borgerliges egentlige leder og strateg. De Konservatives leder Mogens Lønborg, som aldrig har stillet sit eget lys under nogen skæppe, vil måske forsøge at fremstå som førerhunden i VKO-koblet, selvom den konservative gruppe nu er nede på kun to medlemmer, efter at BR-medlem Majbritt Mammsen meldte sig som konservativ løsgænger.
Allerslev har under alle omstændigheder brug for – på et tidspunkt – at demonstrere over for omverdenen, at hun leder oppositionen til højre på rådhuset.

Cykelbro til operaen
I øjeblikket er VKO-blokkens mandater ikke med til at tage beslutninger i de tre mest interessante sager, der for tiden optager sindene på rådhuset.
I sagen om at få en bro fra Sjælland til Operaen på Holmen er VK-partierne helt uenige med ABF-flertallet. To projekter lå på bordet. Det ene projekt handler om A.P. Møllers tilbud om at bygge en kombineret gang- og cykelbro tværs over havnen. Det andet projekt – det såkaldte Realdania-projekt – gik ud på at bygge en bro, der dog skulle kombineres med et parkeringshus ved det ny skuespilhus på Kvæsthusbroen.
Kommunens radikale miljø- og teknikborgmester Klaus Bondam er en del af det politiske flertal, der konsekvent er modstander af flere biler i byen.
Dermed lå der kun A.P. Møller-projektet tilbage, som ABF-flertallet nu støtter.
Det bliver dog uden den borgerlige opposition, der i stedet angriber selve beslutningsprocessen. I efteråret kom det nemlig frem, at Klaus Bondam på kommunens vegne havde sagt nej tak til Realdania-projektet, før kommunens øvrige politikere i det hele taget havde fået det forelagt. Dermed vil de borgerlige fortsætte med at udstille borgmesteren som en, der i den politiske proces enten agerer klodset eller er direkte udemokratisk.
Der går i øvrigt to år, før at en ny bro står klar.

Upopulære skolelukninger
I sommer indgik ABF-flertallet en økonomisk aftale om kommunens skoler, der indebærer nedlæggelser af et par skoler og daginstitutioner primært i Nordvest-kvarteret og på Vesterbro.
VK-partierne ville gerne have været med i aftalen, som partierne i princippet var enige i. Aftalens hensigt går nemlig ud på at effektivisere driften for at få bedre service, hvad der ellers normalt plejer at være en borgerlig kæphest.
Men fordi VK-partierne ikke efter deres opfattelse kunne få fuld indsigt i økonomien, kom de ikke med i aftalen. Derfor angriber de ABF-flertallet – ikke så meget på grund af beslutningerne – men fordi de er utilfredse med processen, der ifølge dem lider af »demokratisk underskud«.
Enhedslisten er reelt det eneste parti, der konsekvent er modstander af skoleaftalens sammenlægninger, skolenedlæggelser med videre, som ikke overraskende er ret upopulære lokalt.

Mor-Ritt forhandlede selv med de unge
Ritt Bjerregaard kunne i sidste uge præsentere en aftale med de tidligere brugere af ungdomshuset på Jagtvej 69.
Det er stadig uklart, hvor det nye ungdomshus eller »autonomhus«, som de borgerlige kalder det, bliver placeret, men et godt bud er i nogle kommunalt ejede bygninger nær Enghave Station.
De har tidligere været i spil som et sted, der skulle tilbyde kommunale ungdomstilbud med blandt andet overdækket streetbasket
og skateboardbaner.
Bygningerne er velegnede, især fordi de unge autonome har efterspurgt et sted, hvor de kan afholde koncerter ligesom på Jagtvej 69.
Foreløbig er aftalen en slags hensigtserklæring med en række underliggende aftaler om finansiering, tilsyn med videre, som parternes forhandlere er nået frem til.
Der skal blandt andet nedsættes en arbejdsgruppe bestående af kommunale embedsmænd og de kommende brugere, der skal afsøge terrænet for, hvor huset kan ligge.
VKO-partierne har i øvrigt bebudet, at de vil foreslå en folkeafstemning om huset i den bydel, hvor huset ender med at blive placeret.
Ritt Bjerregaard har fra starten sat sig på hele processen. Det er hende, der har forhandlet med repræsentanterne fra miljøet omkring Jagtvej 69.
Enhedslisten og SF har fra starten bakket op om kravet om et ungdomshus, og de Radikale er også positive for en løsning.
Ritt Bjerregaard har været hardliner over for de unge, så længe at bålene brændte i gaderne. Men i efteråret er fronterne blevet blødt op.
Baggrunden er, at overborgmesteren åbenbart har vurderet, at problemet ikke løste sig selv. Måske har hun følt sig presset af brugerne af det tidligere ungdomshus’ torsdagsdemonstrationer, alt imens også venstrefløjen på rådhuset har presset på for at give demonstranterne et nyt ungdomshus.
Ved at sætte sig selv i spidsen for forhandlingerne har Ritt selv haft snor i, hvad der foregik, og uden at der sker for mange lækager til pressen undervejs i processen.
Da aftalen med repræsentanter fra det tidligere Jagtvej 69 og den fond, der støtter et nyt ungdomshus, repræsenteret ved advokat Knud Foldschack, var inden for rækkevidde, pressede især SF på for at komme med til pressemødet sammen med de Radikale, så de tre partier sammen kunne dele »æren« med overborgmesteren.
Det er i øvrigt interessant at bemærke, at de Radikales gruppeformand Manu Sareen i weekenden gav udtryk for visse forbehold i sin støtte til et nyt ungdomshus.
I Politiken sagde Sareen ligeud, at politikerne på rådhuset havde givet ungdomshusets unge særbehandling, og at der var tale om et »knæfald«, som man ikke ville gøre for andre minoritetsgrupper.
Hvornår kommer der så et ungdomshus? Venstrefløjen taler om uger eller få måneder, mens hverken Socialdemokraterne eller de Radikale tør sætte dato på.
Foreløbig vil Borgerrepræsentationen den 13. december vedtage hensigtserklæringen, som ikke er en specifik aftale om, hvor huset skal placeres, men snarere er en slags rammeaftale.
Et forsigtigt bud er, at et ungdomshus først kan indvies engang i foråret.