Lønborg igen-igen

Mogens Lønborg får endnu en chance i spidsen for de konservative ved BR-valget i 2009. De konservative står ellers historisk svagt i København.

Bragt i Bryggebladet nr. 8/2008 den 29. april 2008

BAG KULISSERNE

Af Jarl Cordua
redaktion@bryggebladet.dk

For et par uger siden vedtog de konservative i København, at sundheds- og omsorgsborgmester Mogens Lønborg også skal være partiets spidskandidat ved kommunalvalget i 2009.
Det bliver hans tredje forsøg på at skabe fremgang. Ved de seneste to valg er partiet ellers raslet tilbage til det historisk ringeste valgresultat i 2005, hvor K kun fik tre mandater.
Lønborg har udtalt, at hans succeskriterium er, at K skal gå fra tre til fem mandater. Et sådant flot – og måske ikke helt urealistisk – resultat vil imidlertid stadig kun bringe K tilbage til situationen fra før Lønborg første gang blev spidskandidat. Med Lønborg som spidskandidat har partiet indtil videre kun oplevet massiv vælgertilbagegang i København.

Intet alternativ
Det er meget få iagttagere på rådhuset, der hidtil har kunnet få øje på Lønborgs evner som karismatisk leder eller kommunikator. Han er ikke »folkeforfører«, endsige politisk billetsælger. Mogens Lønborgs åbenlyse mangler som vælgertrækplaster gør, at hans fanskare internt i det Konservative Folkeparti er til at overse.
Det var derfor helt uden den store begejstring i baglandet, at borgmesteren blev genvalgt. Imidlertid har vælgerforeningen ikke kunnet finde et alternativ som K-spidskandidat.
Der har tidligere været enkelte sonderinger til folketingsmedlem Helle Sjelle, der i øvrigt er tidligere medlem af Borgerrepræsentationen, og den nu detroniserede politiske ordfører Pia Christmas-Møller om at blive partiets spidskandidat. Men ingen af de to har fundet idéen tilstrækkeligt attraktiv.
Netop de manglende alternativer har derfor været Lønborgs helt store trumf over for den opposition i partiet, som for længst har opgivet troen på, at det er med Lønborg i front, at partiet kan nå fordums styrke, som før 1993, hvor K sidst var største borgerlige parti i Borgerrepræsentationen.
Lønborg beskrives af nogle som »stædig på en sådan måde, at det overskygger fornuften«. Han er en detaljernes mand, som elsker tal, er iderig, flittig som få og formentlig den borgmester på rådhuset, der har bedst styr på økonomien i sin forvaltning.
Borgmesteren er berygtet for på økonomiudvalgsmøder ved hjælp af en lommeregner at have fundet nye effektiviseringsmuligheder i kommunens drift og bestiller gerne embedsmandsnotater i lange baner.
Idéerne følges ofte op af endeløse enetaler, som forekommer de øvrige politiske kolleger som trættende, og som i øvrigt bidrager til en udbredt manglende respekt.
Til trods for seks års erfaring på rådhuset har Lønborg desuden til gode at bevise, at han kan det politisk-taktiske spil, som er nødvendigt for at få succes på rådhuset. Blandt årsagerne peger man på Lønborgs egne beskedne politiske talenter kombineret med en evne til at omgive sig med elendige rådgivere både i sin forvaltning og sit politiske bagland.
Lønborgs støtter peger dog på, at den konservative borgmester får pæne karakterer i de tilfredshedsundersøgelser, som bliver lavet blandt kommunens medarbejdere.
Han fremhæves især for at have gjort meget for at forbedre kommunens medarbejderes faglige kompetence.
Det er dog ikke på alle områder, borgmesteren fremstår lige dynamisk. Hans personlige hjemmeside er eksempelvis ikke blevet opdateret siden folketingsvalget i november, hvor han var folketingskandidat.

Godt VK-forhold
Selvom Lønborg ikke nyder synderlig respekt i det politiske miljø, så er forholdet til rivalerne i Venstre efterhånden blevet godt, hvorimod det, mens Søren Pind var Venstres leder, var decideret dårligt.
Lønborg mener, at Pind snød ham for en borgmesterpost efter valget i 2001. Efter kommunalvalget i 2005 blev Lønborg dog sundheds- og omsorgsborgmester, blandt andet med støtte fra Venstres mandater.
Den daværende kulturborgmester Martin Geertsen arbejdede målrettet på at genoprette forholdet til de konservative – og den linje har den nye V-leder Pia Allerslev fortsat. Hun sørger altid for i god tid at orientere ham om Venstres egne initiativer eller udspil.
De konservative håber dog ved næste kommunalvalg i 2009 at lukrere på den kendsgerning, at Allerslev fortsat ikke er så kendt i den brede offentlighed.
De ser Venstre som værende alvorligt svækket, fordi både Martin Geertsen og Søren Pind har forladt Borgerrepræsentationen. Det ses som en kæmpechance for ny konservativ vælgerfremgang, der skal udnyttes.

K for kaos
Det konservative Folkeparti på Københavns Rådhus har i denne valgperiode ellers været mest kendt for deres interne trakasserier i den kun tre-mands store borgerrepræsentationsgruppe.
Balladen kulminerede med, at Maibritt Mamsen i protest mod Peter Schlüter og det »dårlige arbejdsklima i gruppen« sidste år meldte sig ud for at danne sin egen gruppe, »C2«.
Konservative kilder melder, at Mamsen selv har indset, at hendes tid som politiker er ved at rinde ud, og ingen forventer, at hun forsøger at blive genopstillet. Skulle hun have den idé, så vurderes chancerne for opstilling som uendeligt små.
Kræfter i partiet ser gerne, at Peter Schlüter ikke står på listen over kandidater ved næste kommunalvalg.
Andre ledende kræfter mener ikke, at de sager, der har været fremme, diskvalificerer ham, men det står fast, at Schlüters person overalt i det politiske miljø blandt andet på grund af diverse personsager mødes med skepsis. Blandt dem sagen om 130.000 kr, som politikeren har krævet af kommunen for »tabt arbejdsfortjeneste«, men som kommunens revisorer ikke ville godkende.
En advokatundersøgelse bestilt af kommunen nåede frem til, at Schlüter ikke kunne dokumentere dette tab, men senere har politikeren kunnet stille med en såkaldt revisorerklæring, der skulle bevise, at han har lidt det nævnte tab.
VKO-partierne har bakket Schlüter op, og ser sagen som »politisk chikane« fra overborgmesterens side, og hun anklages i stedet for at have spildt 280.000 kr. fra kommunekassen på førnævnte advokatundersøgelse.
For K går opgaven nu ud på, at partiet denne gang undgår at blive til grin som sidst, hvor en BR-gruppe på kun tre ikke kunne forliges.
Nu fokuserer K på at finde et kandidathold, der – hvis de bliver valgt – kan samarbejde. De konservatives valgprocedure er derfor indirekte, idet der er en screeningsproces, hvor et kandidatudvalg først frasorterer »landsbytosserne« i mængden af interesserede, som så til sidst bliver valgt på en ekstraordinær generalforsamling.

Ny K-formand
De konservative i København har i øvrigt i år skiftet deres formand ud. Den tidligere CD-forskningsminister i Nyrups første regering, Svend Bergstein, valgte lidt overraskende at træde tilbage som formand i januar. Bergstein mente, at alderen trykkede, men signalerede også at det kneb med engagementet i partiorganisationen.
I stedet fik man overtalt et af partiets yngre medlemmer, René Offersen, som ny formand. Offersen er i øvrigt også kendt som advokat for Peter Brixtofte i en af de straffesager, der har været kørt imod den tidligere Farum-borgmester.
Den fløj af partiet, der ikke hører til Lønborgs allerstørste fans, stillede tidligt som betingelse for deres opbakning bag Lønborg, at de til gengæld fik valgt deres næstformandskandidat, Andreas Boisen. Lønborg accepterede og har dermed for en relativ billig pris nu fået skabt ro om sit spidskandidatur.