Ritt køber sig ro og fred

Ritt har været presset fra to sider i sagen om ungdomshuset.

Valgkampen i SF i fuld gang (Se længere nede)

Klummer bragt i Bryggebladet nr. 7 den 15. april 2008

BAG KULISSERNE
Af Jarl Cordua
redaktion@bryggebladet.dk

Ritt køber sig ro og fred

ANALYSE:
Mere end 60 millioner kroner fra kommunekassen til et nyt bibliotek og en koncertsal til Københavns Nordvestkvarter.
Det er Bispebjerg Lokaludvalgs pris for, at Ritt Bjerregaard kan få en permanent og fredelig løsning på konflikten med brugerne af det tidligere Ungdomshus på Jagtvej 69, som nu skal placeres i et medborgerhus på Dortheavej.
Bag aftalen står »byens regering«, altså blokken af Socialdemokraterne, Radikale Venstre og SF. Enhedslisten bakker også op om aftalen, som VKO-partierne – med Venstres kulturborgmester Pia Allerslev i spidsen – omvendt naturligvis tordner imod.
Ritt Bjerregaard har udvist en vilje til at købe sig til en løsning i en sådan grad, at hun hev den store tegnebog frem for at opfylde alle lokaludvalgets krav. Dermed havde de simpelthen ikke andre muligheder end at indgå en aftale.
Ifølge lokaludvalget er det dog langt fra alle beboere i Nordvest-kvarteret, der ønsker et ungdomshus til trods for Ritts generøse kompensation.
Udvalgsformanden er slet ikke i tvivl om, at hvis det kom til folkeafstemning, så var aftalen faldet med et brag. Kvarterets beboere tænker formentlig på, at deres kommende naboer har ry for ikke altid at demonstrere fredeligt og heller ikke har holdt sig tilbage for at brænde beboeres biler, containere med videre.
Samtidig har medborgerhuset på Dortheavej nogle brugere i dag, som føler sig som tabere i spillet.
I Ritt Bjerregaard-lejren fejrer man aftalen som en demokratisk proces, hvor det er lykkedes at få en politisk aftale i stand med den »kulturelle del« af ungdomshusbevægelsen. Det vil sige den del af bevægelsen, der har været mest konstruktiv og som i en lang periode – mens forhandlingerne har stået på – har afstået fra vold og hærværk.
På overborgmesterens kontor fokuserer man desuden på, at man nu gennemfører kulturelle investeringer i bydelen, som det ellers normalt tager mange år at få gennemført.
VKO-partierne lever af forargelsen og utilfredsheden over, hvad de ser som unge autonome demonstranter, der ved flere lejligheder har vist sig voldelige nu får indrømmelser fra politikerne på rådhuset. Det vil sige, at vold betaler sig, og det synspunkt vil nogle københavnere – herunder vælgere der stemte på Socialdemokraterne og de radikale – sikkert være enige i.
Ritt Bjerregaard er klemt i sagen, for på den anden side lever SF og Enhedslisten af en udbredt og grundlæggende sympati for ungdomshus-brugerne blandt venstreorienterede københavnere. I midten står S og de radikale, som føler sig presset fra de to fløje.
Ritt Bjerregaard gik sidste gang til valg på sloganet »ingen slinger i valsen«. Men netop på dette område har overborgmesteren ikke helt kunnet levere varen. Derfor har hun al mulig grund til at få lagt hele sagen om ungdomshuset bag sig.
Ritt ville have stået til en pæn tilbagegang ved næste kommunalvalg, hvis der ikke var blevet fundet en løsning. For at Socialdemokraterne ikke blev klemt fra begge fløje, var overborgmesteren pisket til at finde en permanent løsning.
Selvfølgelig skal der nu være en rituel runde med såkaldte borgerhøringer om aftalen, men beslutningen er reelt truffet, hvilket Ritt også indrømmede på TV2-Lorry i torsdags. Det er kun småting, der kan pilles ved.
Det provokerer naturligvis de beboere, der ikke bryder sig om at få disse nye naboer.
Jeg tror ikke på noget godt valg til Ritt i denne del af nordvest-kvarteret i 2009, men mon ikke hun har kalkuleret med det og skrevet det på kontoen for »krigsskadeomkostninger«?
Hvis brugerne af ungdomshuset holder sig i skinnet med hensyn til vold, kan det heller ikke udelukkes, at overborgmesteren kan begrænse nederlaget ved næste kommunalvalg.
Som udgangspunkt har Pia Allerslev og de borgerlige – i hvert fald på den korte bane – en god sag at køre valgkampagne på.
Den kampagne næres i det omfang, at det autonome miljø omkring ungdomshuset udøver vold og hærværk.
Men ånder alt pludselig ro og fred, når de unge har fået huset, kan Ritt måske til gengæld ende med at prale med aftalen og sig selv som den store forligsmager, når kommunalvalget skydes i gang næste efterår.
Venstrefløjen i byen kan også sole sig i, at de har opnået en politisk sejr sammen med ungdomshusets brugere.


----------------------------------------------------------------------------------

Valgkampen i SF i fuld gang

BAG KULISSERNE
Af Jarl Cordua
redaktion@bryggebladet.dk

ANALYSE: De to bejlere til posten som SFs spidskandidat ved næste kommunalvalg (Københavns Kommunes børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard og hans udfordrer folketingsmedlem Anne Baastrup) er i fuld gang med at finde folk i baglandet, der vil bakke dem op.
SF’s valgkamp minder faktisk lidt om det igangværende Hillary Clinton-Barack Obama-slagsmål, for før alle SF-medlemmer skal stemme ved en urafstemning, forsøger de to kandidater ihærdigt at få opbakning blandt græsrødderne.
Jeg gætter på, at telefonledningerne er rødglødende fra de to kandidater og ud til hovedstadens organisationsfolk.
Måler man på opbakning fra prominente, lokale partisoldater, fører Kjeldgaard ret klart med syv ud af ni formænd for partiets lokalforeninger, der bakker op bag SF’s borgmester. To lokalforeningsformænd er neutrale.
Kjeldgaard har også opbakning fra flere SF-profiler som folketingsmedlem Anne Grethe Holmsgaard, SF’s tidligere kulturborgmester Jens Johansen samt den tidligere Nørrebro-bydelsformand Jesper Langebæk. SF’s partiforening i Sundby anbefaler også at stemme på Kjeldgaard.
Anne Baastrup har dog også stor opbakning blandt mange menige SF’ere. På internetplatformen Facebook har hun ved redaktionens slutning 48 supportere mod Kjeldgaards 27.
Blandt Baastrups Facebook-venner finder man også SF’s kommunikationschef og Villy Søvndals chef-spindoktor Claus Perregaard.
Det er lidt overraskende, at han og i øvrigt flere topfolk nær Søvndal så klart melder ud, hvem de støtter. Det giver måske et fingerpeg om, hvem Søvndal helst ser blive valgt. Dertil kommer, at hele SF’s syv mand store borgerrepræsentationsgruppe står bag Baastrup, fraregnet Kjeldgaard og hans enlige støtte Frank Hedegaard.
De to kandidater har også hevet valgflæsket op af lommen og lover begge, at det kun må koste 10 kr. at køre i bus. Men det bliver de nok ikke ene om at bestemme.
Kjeldgaard fremlagde forleden sit politiske program. Han vil gennemføre en to-lærerordning op til fjerde klassetrin i folkeskolen og lover gratis, sund, økologisk skolemad samt en times daglig idræt til skolebørnene.
Fattigdommen skal afskaffes med hjælp til fattige børn gennem gratis fritidsaktiviteter, kulturelle klippekort og børnepulje. De fattige familier skal hjælpes med gældssanering og have professionel hjælp til at styre deres privatøkonomi.
Initiativerne er næppe fuldt finansierede, men til gengæld er de designet til at gøre positivt indtryk på SF’s medlemmer.
Det første af tre stormøder i SF’s partiforening har været afholdt. Det er synd at sige, at hjerteligheden er stor imellem de to kandidater, men da SF’s organisation vogter strengt over, at alle opfører sig pænt, så bliver det nok kun til lidt dårlige vibrationer og gensidig irritation mellem de to kandidater.
Skulle Baastrup trække det længste strå, ventes Kjeldgaard at trække sig helt og finde nye græsgange. Omvendt har Baastrup allerede annonceret, at hun vil slå sig til tåls med den ekstra borgmesterpost, som SF’s forventes at få, ud over den de har i dag.
Hvem af de to vinder? I grove træk findes der to skoler.
Den ene skole, der lægger vægt på kandidaternes kendthed, tror, at Baastrup bliver en suveræn vinder af opgøret. Den anden skole lægger mest vægt på kandidaternes opbakning i selve organisationen, og de mener derfor, at Kjeldgaard har gode odds på hånden.
Med de dygtige folk fra SF’s partimaskine på Christiansborg ind over Baastrups kampagne, opvejer det muligvis Kjeldgaards fordel.
Skal Bryggebladet sætte odds nu, lyder de: 55-45 på at Anne Baastrup hiver den hjem.