Lad SF stege i sit eget fedt

Ærlighed varer ikke altid længst, hvis man er Klaus Bondam.

Bragt i Bryggebladet nr. 9 den 18. maj 2010

Af Jarl Cordua

Den stærke og succesfulde S-SF alliance på landsplan skal til efteråret stå distancen ved budgetforhandlingerne i København Kommune. Det bliver da sandhedens time, om det succesfulde, fremadstormende SF træder i karakter som et økonomisk ansvarligt parti, der lægger stemmer til drastiske besparelser på børne- og ungeområdet. Eller om man bliver liggende i hængekøjen og i stedet overlader det til den socialdemokratiske overborgmester at forhandle en budgetaftale hjem med andre partier. På rådhuset herunder hos overborgmester Frank Jensen er der en forventning om, at SF leverer varen trods forudsigelige højlydte protester fra kampklare forældreorganisationer og frustrerede pædagoger og institutionsledere. Det er der især én god grund til: Villy Søvndals regeringsambitioner.

Find 350 millioner kroner
I sidste uge sagde Københavns Kommunes Børne- og Ungeudvalg ja til at arbejde videre med et katalog med 24 forslag, der gennem »effektiviseringer, besparelser og øgede indtægter« skal forsøge at lukke et hul på samme forvaltnings 2011-budget på 350 millioner kroner. På listen over initiativer står blandt andet en grønthøsterbesparelse, der barberer skoler og daginstitutioners budgetter ned med 40 millioner kroner. Børnepasningen i København er per barn i gennemsnit 50 procent dyrere end i resten af landet. Derfor er ambitionen nu, at eksempelvis det offentliges udgift til et vuggestuebarn i 2011 skal være 10 procent billigere end i 2008. Derudover skal forældrebetalingen hæves, og nogle børnehaver og vuggestuer skal lukkes ned et par uger i sommerferien. Oveni beskæres tilskuddet til børnenes morgen- og eftermiddagsmad fra 12 til 8 kroner. Samlet set vil disse forslag ifølge kommunens embedsmænd skaffe 180 millioner kroner. Dertil kommer en intern »gældspost« på 120 millioner kroner, som er fremkommet ved tidligere budgetoverskridelser. Gælden foreslår S »saneret«, måske gennem en særbevilling fra Økonomiudvalget. De resterende 50 millioner kroner er »usikre«. Dem vil embedsmændene vende tilbage til efter sommerferien, forlyder det fra kilder på rådhuset.

SF stiller dyre forslag
Indtil videre har både DF’s eller Enhedslistens medlemmer af Børne- og Ungeudvalget meldt foreløbigt pas til de foreslåede besparelser, mens VK støtter dele af forslagene. De borgerlige ser dog helst, at man sløjfer forslaget om stigningen i forældrebetalingen.
Det er bemærkelsesværdigt, at de radikale, som økonomisk har ry for at være hardlinere, denne gang helt afviser at være med til besparelser på børnepasningsområdet. De radikales gruppeformand Manu Sareen spillede forleden ud med, at partiet ikke ville lægge stemmer til de foreslåede besparelser.
I stedet foreslog Sareen, at pengene i stedet blev fundet på resten af kommunens budget og eventuelt via en mindre skattestigning. Den løsning er imidlertid ikke mulig på grund af regeringens krav om serviceloft, hvor skatteindtægter ikke må bruges til service.
SF’s udmeldinger er imidlertid flertydige. På den ene side støtter man op bag forslagene til besparelserne, men på den anden side har SF’ere i udvalget i løbet af foråret stillet en perlerække af omkostningsfulde forslag blandt andet om etablering af heldagsskoler og ansættelse af flere socialrådgivere. Dertil kommer realiseringen af Villy Søvndals klokkeklare valgløfte fra SF’s landsmøde for nylig om to lærere i folkeskolens vigtigste fag.
Indtil videre træder børne- og ungeborgmester Anne Vang (S) dog vande med hensyn til SF’s forslag, som alle ved, der ikke er penge til. Her og nu er det alene besparelserne, som borgmesteren lader fylde dagsordenen.

For dyr børnepasning
Selvom at S og SF gerne giver regeringens økonomiske ramme- og besparelseskrav til kommunerne skylden for besparelserne på børneområdet, så kan VK-regeringens næppe klandres for, at byen har oplevet et uforudsigeligt boom i børnetallet, og at udgifterne til børnepasning er høje trods flere sparerunder i de seneste år. Den borgerlige opposition peger især på, at en generel dårlig økonomistyring som en anden hovedårsag, der forklarer problemerne. Især spøger de mange særtillæg, blandt andet et »trappetillæg«, som pædagogerne i København har krav på.
Dertil kommer, at områ-det er overadministreret med alt for mange – og ifølge kommunen for dyre – ledere og mellemledere til relativt små børnehaver og vuggestuer. Øvelsen går derfor ud på i de kommende år at nedlægge de mindre daginstitutioner, deres ledelser og forældrebestyrelser. I stedet skal der bygges større samt mere moderne faciliteter, hvor lederne får flere børn og pædagoger at være ledere for. Det vil skærpe kravene til lederne, men også give en bedre og mere rationel ledelse end i dag, vurderer kommunen.

Fagforening taget i ed
Imidlertid må man forudse, at en del små børnehaver og selvejende institutioner og deres ledere, forældrebestyrelser og medarbejdere, som nu står til at blive afviklet, næppe giver sig uden kamp. De vil naturligvis søge at påvirke de politiske partier og navnlig det parti, der historisk set har været det svageste led, når der skal træffes hårde beslutninger: SF.
Ingen ved i dag om, hvor partiets smertegrænse ligger med hensyn til at lægge stemmer til besparelser. Dette spørgsmål har man naturligvis drøftet internt i SF, hvor kortene dog holdes tæt til kroppen med hensyn til, hvordan man håndterer det forudsigelige stormløb fra de københavnske forældre og pædagogernes stærke organisationer. Måske har man allerede haft held med at massere organisationerne på forhånd og få udvirket en eller anden form for forståelse eller kompromis? SF’ere hævder faktisk allerede, at den største pædagogorganisation LFS allerede er taget i ed, når det gælder modellen for tvangssammenlægninger af institutioner, der i stedet skal skabe de nye, større og ifølge politikerne mere rationelle »klyngeinstitutioner«. Det gør dog intet indtryk på sure forældre og frustrerede pædagoger og institutionsledere, der for tiden bombarderer politikerne med mails og protestskrivelser.

Vil SF betale prisen?
Langt de fleste af SF’s BR-medlemmer på rådhuset kan nemlig alene takke Villy Søvndals personlige popularitet for, at de ved kommunalvalget blev valgt i Borgerrepræsentationen.
På Christiansborg vil SF-toppen imidlertid holde et skarpt øje med, at SF på rådhuset i sidste ende – uanset de højlydte protester – hjælper Frank Jensen med at udvise økonomisk ansvarlighed ved at lægge stemmer til de sure besparelser. Det vil Enhedslisten, de radikale og de borgerlige formentlig forsøge at udnytte. »SF skal have lov at stege i sit eget fedt«, som en iagttager udtrykker det. Det kan have sin pris for SF at få del i magten på rådhuset. Til efteråret får vi at se, om de vil betale den.

Ærlighed varer ikke altid længst
Den radikale beskæftigelses- og integrationsborgmester fik forleden ørerne i maskinen, da frokostavisen BT kunne afsløre, at Klaus Bondam havde fået en middag i februar på invitation fra hans partifælle og private ven, den tidligere radikale formand i København Anders Thomsen, der til daglig er chef for TDC’s lobbyafdeling. De skulle ifølge Thomsen drøfte »digitalisering« og andet »privat«.
Hvorvidt Bondam har gjort noget galt, skal holdes op mod, at adskillige borgmestre, BR-medlemmer, ministre og folketingsmedlemmer (og andre kendisser) i årevis har været inviteret til at se fodbold i FCK’s daværende bestyrelsesformand Flemming Østergaards særlige lounge i Parken, hvor der altid har været et traktement både med god mad og drikkevarer. Og uden at det har været en sag, som medierne har gjort til et problem.
Det blev denne sag, da en lektor i forvaltningsret i samme artikel udtaler, at det er »over grænsen« og »kan være ulovligt« at modtage billetter til en fodboldkamp og få mad uden et fagligt formål. Så nu er det åbenbart slut med at se politikere til fodbold, hvis Bondams sag skal sætte standarden.
Bondam er dog heller ikke hjulpet af, at han i forvejen slås med et image som en politiker, som har brugt kommunens penge på private udgifter. Tidligere har der været rejst kritik af borgmesterens forbrug af sminke, frokostudgifter og rejseudgifter ved deltagelse i et motionscykelløb.
Imidlertid begik Bondam den »fejl«, at han i modsætning til alle øvrige politikere faktisk havde været åben om, at han havde fået en fodboldbillet plus en middag af TDC. Hvis borgmesteren i stedet havde »glemt« at skrive besøget i Parken på sin gaveliste, så havde BT formentlig aldrig kunnet dokumentere sin historie. Set med Bondams briller, så varer ærlighed åbenbart ikke altid længst.

Bilagsjagten gået ind
Vi hører formentlig mere til flere sager af samme skuffe. I hvert fald skal kommunale forvaltninger landet over servicere medierne, der med offentlighedsloven i hånden over hele landet søger aktindsigt i samtlige borgmestres og øverste forvaltningschefers bilag vedrørende repræsentation, rejser, hotelophold fire år tilbage. Der vil naturligvis fremkomme tvivlsomme sager her og der, imens skatteborgerne finansierer, at adskillige embedsmænd nu holdes i gang over lang tid med at efterkomme de videbegærlige medier på bilagsjagt. Det er en betydelig omkostning, som ingen politiker tør kritisere, da det vil blive taget til indtægt som accept af politikerfråds. Det påstås i øvrigt, at forvaltninger landet over er ved at segne over opgaven med at finde og kopiere bilag, som de anser for utidigt tidsspilde til servicering af populistiske mediers behov for sensationsmageri.