onsdag den 15. december 2010

”Lille Lars fra Ørestad”

Med de to afhoppere til LA er Venstres gruppe skrumpet og de borgerlige yderligere splittet

Bragt i Bryggebladet nr. 20 den 14. december 2010

Af Jarl Cordua

Tirsdag i sidste uge meddelte Venstres gruppeformand Lars Dueholm, at han og gruppefællen Heidi Wang forlod Venstre til fordel for Liberal Alliance. Dermed er der opstået yderligere splittelse blandt de borgerlige, der nu kan tælle hele fire grupperinger i en blå blok på kun 14 BR-medlemmer. Situationen kan næsten ikke blive bedre for overborgmester Frank Jensen, der nu kan se det største oppositionsparti til højre næsten flække midt over. Dermed fordufter de sidste illusioner om, at der skulle være et reelt stærkt og handlekraftigt borgerligt alternativ til det 107-årige socialdemokratiske bystyre. Med kun fire tilbageværende medlemmer af Venstres BR-gruppe er partiet nu nede på et niveau mht. mandater, der ikke siden 1993 har været lavere. Der er således tale om en klar svækkelse af Venstre, som yderligere understreger, at partiets 15-årige periode som stort byparti er ved at være omme.

Venstre decimeret
Få betvivler Dueholms og Wangs politiske motiver til at forlade Venstre. Dueholm har altid tilhørt til den mere ideologiske del af partiet og føler sig naturligt tiltrukket af Liberal Alliance, hvor de ideologiske klange lyder noget klarere end i regeringspartiet. Wang har i kraft af sin baggrund som taiwankineser tilsyneladende følt et ubehag ved at skulle forsvare regeringens pointsystem, der skal gøre det betydeligt sværere for danske statsborgere at få deres udenlandske ægtefæller til landet. Det minder om Wangs egen situation, da hun selv i sin tid kom til sit nye fædreland. At Wang og Dueholm bestemt ikke ser ens på alle ting, er modersmålsundervisningen et klart eksempel på. Det er en hjertesag for Wang, mens Dueholm er lodret imod. Wang markerer sig sjældent på talerstolen og har i øvrigt skjult sine ideologiske sympatier for LA godt, i det hun yderst sparsomt giver sig i kast med at forfægte egentlige synspunkter. Omvendt er Wang særdeles optaget af at pleje sin gennem de seneste valg hastigt svindende kinesiske vælgerbase, der dog tre gange har fået hende valgt i Borgerrepræsentationen. Den nyslåede LA-politiker skulle endnu ikke være kommet sig over chokket, da hun ved det seneste BR-valg fik konkurrence fra en socialdemokratisk kandidat med kinesiske rødder.

Lille Lars fra Ørestad
Dueholm (33) som oprindeligt stammer fra Aalborg, er ikke typen, der sætter sit eget lys under en skæppe. På rådhuset går han under det sarkastiske tilnavn ”Lille Lars fra Ørestad”. Han blev i foråret 2009 på et opstillingsmøde valgt som en overraskende valgt nr. 2 på Venstres liste til kommunalvalget, hvor Dueholm slog den daværende gruppeformand Martin Hirsch. Sidstnævnte trak sig umiddelbart herefter som gruppeformand og undlod helt at genopstille. Naturligt nok overtog Dueholm V-gruppeformandshvervet, som han har røgtet siden. Det har dog ikke været et helt problemfrit samarbejde med Venstres borgmester Pia Allerskrev. I tiden derefter - forlyder det - planlagde Dueholm at udfordre Allerslev, som spidskandidat ved det næste kommunalvalg i 2013. Den plan led dog skibbrud, da statsminister Lars Løkke Rasmussen bekendtgjorde, at han havde i sinde at afskaffe mindretalspartiernes ret til borgmester- og rådmandsposter i de fire største byer. Derved forduftede muligheden for Dueholm at blive borgmester, og siden brugte han kræfter på at blive opstillet som V-folketingskandidat. Samtidigt med undlod han ikke - mener nogle - at smede rænker bag Allerslev som det fx senest skete ved et stormfuldt V-gruppemøde i november, hvor V-borgmesterens pragmatiske politiske linje blev heftigt kritiseret.

Landspolitiske ambitioner
Timingen for at søge over i LA hænger formentlig også sammen med især Dueholms landspolitiske ambitioner. Han var opstillet som folketingskandidat af Venstre på Amager, men uden de store muligheder for at komme ind ved det folketingsvalg, som kommer inden så længe. Set i lyset af at LAs opbakning stiger med raketfart, hvor partiet i visse meningsmålinger er dobbelt så store som de konservative, så har Dueholm måske set en chance for at blive valgt til Folketinget, hvilket har fået ham til at fremskynde en beslutning, han ellers kunne have ventet med at tage. I hvert fald blev han allerede få dage efter sin udtræden af Venstre valgt som folketingskandidat for LA. Beslutningen om at forlade Venstre blev taget mandag i sidste uger efter samtaler de seneste uger mellem Dueholm og LA-toppen.

Nyt radikalt hold
I næste uge beslutter BR på sit sidste møde inden juleferien, at Anna Allerslev bliver ny radikal borgmester. Som tidligere nævnt så sker valget uden den store begejstring fra de tre øvrige radikale BR-medlemmer, som selv hver især i det skjulte mener, at de ville blive en bedre borgmester end borgmesteren. Men modstanden mod rivalerne er så dybfølt, så de alle hellere foretrækker Allerslev frem for de andre. En klassisk situation i politik, hvor den der bliver valgt, er den, der viser sig at have færrest modstandere! Alt tyder på nogle ”hyggelige” år fremover i den radikale gruppe.

I øvrigt forlader gruppeformand Manu Sareen BR-gruppen fra årsskiftet, når han indtræder i folketinget som afløser for Lone Dybkjær, der skal på en langvarig sygeorlov. Ingen forventer, at han kommer tilbage til københavnsk politik. For i mellemtiden venter alle, at han siden bliver valgt i folketinget. Derved er to af de mest erfarne radikale politikere væk, når også Klaus Bondam formelt forlader rådhuset, når rådhusuret nytårsnat slår tolv. I stedet for Klaus Bondam og Manu Sareen indtræder Kasper Johansen, der sad i BR i forrige periode og efter de foreløbige planer Bo Normander, der tidligere har siddet i BR som suppleant.

Kommunen ”frikendt” i hjemmehjælperskandale
Endnu en tidlig julegave dumpede ind til overborgmesteren mfl. da en uafhængig konsulentrapport frikendte kommunen i sommerens meget omtalte hjemmehjælperskandale. Dengang kunne TV2 dokumentere, at der også var københavnske hjemmehjælpere, som snød med deres arbejdstid for i stedet at holde fri og gå på restaurantbesøg.

Rapporten, som kommunen selv har bestilt hos det uafhængige konsulentfirma KPMG, viser, at 82 pct. af de borgere man har spurgt, svarer, at de har fået de konkrete ydelser, som fremgår af instrukserne til den enkelte hjemmehjælper. Dertil viser en brugertilfredshedsundersøgelse at 91 pct. af brugerne dvs. ældre og handicappede ”i høj grad” eller i ”meget høj grad” mener, at hjemmehjælperne udfører den service, som borgerne er blevet tildelt af kommunen.

Der er dog også torne i rapporten, der anbefaler, at kommunen styrker registreringen af hjemmehjælpernes tidsforbrug hos de ældre. (Hvilket jo var den oprindelige kritik) Dertil kommer, at KPMG anbefaler en betydelig opstramning af kontrollen med den mindre andel af hjemmehjælpsbesøg, der udføres af medarbejdere i Socialforvaltningen til bl.a. handicappede og psykisk syge. Endelig er fire ud af 10 blandt de ældre enten ”utilfredse” eller ”meget utilfredse” med at der kommer så mange forskellige hjemmehjælpere i deres hjem.

Under alle omstændigheder så anser man på rådhuset ”hjemmehjælperskandalen” som et politisk set afsluttet kapitel for Københavns vedkommende. Man fristes til at tilføje et ”indtil videre”.

Farvergade-sagen
Det er trods alt ikke alt, som falder ud til Københavns kommunes fordel. I den meget omtalte sag om kommunens aktiveringstilbud for ledige i kommunens Jobcenter i Farvergade, nåede Arbejdsmarkedsstyrelsen frem til, at aktiveringstilbuddet øjensynligt ikke levede op til lovgivningens krav vedr. den allerede udbetalte statslige refusion for de arbejdsledige deltagere. Striden står om fortolkningen af loven om, hvorvidt de aktiverede ledige i Farvegade fik hjælp til jobsøgning og opkvalificering i mindst 25 timer ugentligt eller blot kunne nøjes med at møde frem i 1½ time, som Berlingskes artikler har dokumenteret, reelt var praksis. Her har kommunens jurister og integrations og beskæftigelsesforvaltningens direktion længe sagt god for kommunens fortolkning, mens Arbejdsmarkedsstyrelsen, der har tilsynsmyndigheden, altså er nået frem til en anden konklusion. Internt i kommunen har en kontorchef i øvrigt tidligere i 2008 advaret om, at kommunens fortolkning var forkert og dens praksis dermed ulovlig.

Krav om tilbagebetaling
I Berlingskes massive afdækning af sagen er det kommet frem, at kommunen kan komme til at tilbagebetale et beløb på 390 mill. kr. for efter Arbejdsmarkedsstyrelsens opfattelse uberettiget modtaget refusion. Beløbet er et samlet - skønnet - maksimumbeløb samlet for årene 2008 og 2009 og svarer i runde tal til 1,7 pct. af kommunens driftsbudget på 23 mia. kr. eller at man i et år satte kommuneskatten op med 0,3 pct.
I realiteternes verden forventer de færreste, at beløbet ender med at blive så stort. Og måske slipper kommunen endda helt med at betale en krone tilbage. For indtil videre afviser overborgmesteren blankt, at der overhovedet er noget at komme efter bl.a. med henvisning til en uafhængig advokatundersøgelse, som kommunen har fået foretaget ”ude i byen”. Men ved at sætte hårdt mod hårdt” vinder den uhyre drevne Frank Jensen også vigtig tid. For nu ligger bolden hos Arbejdsmarkedsstyrelsen, der skal tage stilling til om de har en så god sag, at de kan anlægge og vinde en retssag ved domstolene. Dertil kommer, at Frank Jensen formentlig satser på, at en ny rød regering vil ændre lovgivningen så spillerummet for fortolkningsmuligheder begrænses og i øvrigt vil fare anderledes med lempe i forhold til kommunen. Det kan også ses ved, at socialdemokraternes spinstrategi tydeligvis er, at forsøge på at ændre sagen i offentligheden fra at være en juridisk tvist mellem kommunen og arbejdsmarkedsstyrelsen (dvs. staten) til en politisk kamp mellem det S-SF-ledede rådhus og den borgerlige regering. Det ser man også ved, at Arbejdsmarkedsstyrelsen af BR-medlem (S) Ikram Sarwar i Berlingske i lørdags – noget usædvanligt selv i den slags sager - blev beskyldt for i denne sag at gå den borgerlige regerings politiske ærinde. Den melding er endnu et sikkert tegn på, at vi nærmer os et folketingsvalg.

Langt fra en afgørelse
Dermed er sagen også meget langt fra at finde en egentlig politisk klar afgørelse herunder placeringen af et evt. ansvar. Den nuværende radikale borgmester Klaus Bondam har fulgt en praksis i forvaltningen, som blev indført under forgængeren socialdemokraten Jakob Hougaard, der i sin tid velsagtens blot fulgte de råd, han fik fra forvaltningens ledende embedsmænd. Snart er ud over Hougaard også Bondam historie som borgmestrer for forvaltningen. Kommunens øverste ansvarlige dvs. overborgmesteren har egentlig heller ikke det store ansvar, når han først tiltrådte ved årsskiftet. Skulle der i sidste instans og mod kommunens egen forventning placeres et ansvar, så peger pilen derfor på Hougaard og beskæftigelses og integrationsforvaltningens direktion med adm. direktør Morten Binder i spidsen. Men det er de færreste, der vurderer, at det nogensinde når så vidt.

Alle læserne ønskes en glædelig jul og et godt nytår!

Ingen kommentarer: