onsdag den 9. februar 2011

Biler i byen udfordrer S-SF-samarbejdet

Med en ny bilglad overborgmester står Socialdemokraternes bilfløj styrket

Af Jarl Cordua

Bragt i Bryggebladet nr. 2 den 10. februar 2011

I mange år har Københavns Kommunes politik været at fjerne parkeringspladser i byen og udvide betalingsordninger for at få pendlertrafikken væk fra byen og få lukket trafikken på gader som fx Nørrebrogade. Nu går udviklingen tilsyneladende i modsat retning. For tiden er overborgmester Frank Jensen optaget af forhandlinger med partierne for at få skabt bedre og flere parkeringsmuligheder for beboere og handlende især i de områder – bl.a. Østerbro – hvor bilister risikerer at køre rundt længe i ofte forgæves jagt på en ledig parkeringsplads. Indtil videre har forhandlingerne afklaret problemerne, og evt. løsningsmuligheder er blevet præsenteret. De borgerlige partier er som sædvanlig for flere parkeringsmuligheder, mens venstrefløjen – både SF og Enhedslisten er principielt imod. Især SF er dog åben over for at finde løsninger på problemet, men der er enighed om at sørge for at holde pendlertrafikken ude af byen. Løsningen kan være at bygge flere parkeringshuse under jorden, og navnlig SF er meget optaget at få bilerne væk fra byens pladser. Hos de borgerlige vejrer man morgenluft, idet man opfatter socialdemokraternes stemningsskift, som at ”bilfløjen” i partiet har fået overtaget efter, at Frank Jensen er blevet overborgmester. Jensen er ellers en ivrig cyklist, men har dog – privat – netop erhvervet sig en Alfa Romeo, hvilket mildest talt signalerer en klar interesse for biler. På venstrefløjen mener man, at Jensen forregner sig. Deres analyse er, at københavnerne generelt ligger til venstre for S, når det gælder spørgsmålet om flere parkeringspladser i byen. Omvendt kan Jensen iagttage at borgerlige politikere som Karin Storgaard DF og Jacob Næsager K bruger parkeringssagen til intens profilering bl.a. med en sværm af læserbreve i de lokale medier. Overborgmesteren er også optaget af især erhvervslivets ønske om flere parkeringspladser for at kunne skabe økonomisk vækst i byen og derved arbejdspladser. Og han skal hele tiden høre om fx håndværkere, der ikke kan parkere, når de skal udføre reparationer, eller virksomheder, hvis kunder eller medarbejdere må cirkle forgæves efter en parkeringsplads. Forhandlingerne har indtil videre bestået af ”temamøder”, hvor problemet er blevet belyst, og forskellige løsningsmuligheder overvejet, men fra uge 9 går forhandlingerne ind i en fase, hvor partierne skal nå til enighed. Det store spørgsmål er, hvor langt Frank Jensen formår at trække SF og dets leder Bo Asmus Kjeldgaard. Sidstnævnte har nemlig sin egen grønne vision for byen, hvor bilismen skal begrænses mest muligt, så alle vil naturligvis iagttage, hvem af de to, der må give sig mest. Her vil det især blive interessant at se, hvordan Enhedslisten stiller sig. Holder de sig ude af et forlig, så taler meget for, at Kjeldgaard har måttet give sig mest og vice versa. Under alle omstændigheder, så tyder alt på, at bilisterne i byen får lidt bedre vilkår mht. at finde parkeringspladser, end de har i dag.


Spøgelsestankstationerne
Blandt de borgerlige på rådhuset er den store vittighed, at teknik- og miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaards trang til at gøre byen grønnere end klokkefrøer er blevet ført ud i det absurde. I forbindelse med budgettet i efteråret har SF fået 10 millioner kr. til bl.a. at oprette to brinttankstationer i byen. Der er i alt kun seks brintbiler i København, så skatteborgerne har nu sørget for, at tre biler kan dele en tankstation. Derfor overvejer kommunen nu at købe nogle flere, så tankstationerne ikke helt gror til i spindelvæv. Én enkelt brintbil koster 1,6 mill. kr. stykket.
Stort set alle andre partier end lige SF finder brinttankstationerne pinlige. ”Det taler vi helst ikke om”, som en spindoktor formulerede det.
Kjeldgaard er til gengæld begejstret, hvilket fremgår af hans udtalelser til Ritzau forleden:
- Man skal forstå, at det ikke handler om at købe en bil. Det er en del af en erhvervsstrategi, hvor vi vil satse på fremtidens miljørigtige teknologier.
- Hvis vi skal blive CO2-neutrale i 2025, skal vi være villige til at satse på ny teknologi. Vi kan forhåbentlig blive et forsøgslaboratorium for brintbiler, når vi kommer længere frem.
Ifølge LAs Lars Dueholm så koster det nye indkøb af brintbiler 8,1 mill. kr.
- Det er rigtig, rigtig mange skattepenge, der bliver hældt i et projekt, som ikke batter en hujende fis. Jeg ser det dybest set som et prestigeprojekt for borgmesteren, så han kan være en stor mand og sige, han er med på brintbølgen, sagde Lars Dueholm til Ritzau.

”Ræverøde” Dueholm
Forleden under et møde i Borgerrepræsentationen kunne medlemmerne i øvrigt observerere en usædvanlig fåmælt Lars Dueholm give LAs støtte til en i de borgerliges øjne ”ræverød integrationspolitik” til 400 mill. kr., hvor et stort kommunalt serviceapparat stilles til rådighed for borgerne med modersmålsundervisning etc. Ifølge VKO er den vedtagne integrationspolitik således kemisk renset for elementer, der stiller krav til den enkeltes eget ansvar. Normalt en kritik den stålsatte liberale Lars Dueholm er bannerfører for, bl.a. ved i læserbreve at åle de andre borgerlige for at bruge borgernes penge på ligegyldige og unødvendige ting samt tant og fjas. Men ikke denne aften, hvor Dueholm nærmest demonstrativt nægtede at uddybe LAs støtte til integrationspolitikken. Den almindelige analyse er, at Dueholm har måttet indgå et kompromis med det andet medlem Heidi Wang, der er af kinesisk baggrund, og som varmt støtter initiativerne. Med andre ord: LA er et parti, der både på landsplan og lokalt rummer to politiske – og indimellem modsatrettede - strømninger: økonomiske hardlinere som Dueholm og så dem, der ønsker en mere blød tilgang til integrationspolitikken som Wang. Denne aften var det så Dueholm, der måtte bøje sig for Wang. Ingen tror på, at han deler hendes synspunkter, så måske ligger her en kim til en konflikt. Vi får se.

Farvergade-retssag kan vare 1½ år
I ”Farvergade-sagen”, hvor kommunen ligger i en tvist med Arbejdsmarkedsstyrelsen om fortolkning af reglerne for ydede aktiveringstilbud for arbejdsledige, har kommunen besluttet at rejse sagen ved domstolene. Det sker med henblik på ad denne vej at få den refusion fra staten, som kommunen mener, den har krav på. Der tales om et beløb på op mod 300 mill. kr.
Det sker naturligvis, fordi kommunens politikere efter konsultation af bl.a. uafhængige advokater vurderer, at den har gode chancer for at vinde en retssag. Lige nu går vurderingerne på, at en retssag kan vare mellem halvt til halvandet år.

Politisk aftale om Amagerskolerne
Skarpe og hårde protester og intenst lobbyarbejde fra især forældre har fået kommunen til at gå væk fra et oprindeligt forslag om at samle fire folkeskoler på Amager i en ”megaskole” med 2200 elever. I stedet har kommunen – efter en høringsfase - valgt en ”tre plus én model”, hvor man lader de tre skoler - Dyvekeskolen, Gerbrandskolen og Sundbyøster Skole - køre videre frem til 7. klasse, hvorefter de tre øverste klassetrin bliver samlet på Højdevangsskolen, der med tiden bliver en stor udskolingsskole
Kommunens udfordring er, at den skal skaffe plads til et stigende elevtal på Amager, og i forbindelse med budgettets vedtagelse i efteråret besluttede budgetforliget partier ABF og K en skolesammenlægning uden dog helt at lægge sig fast på udmøntning af beslutningen. Ved at samle skolerne ville kommunen bl.a. undgå skoleklasser, hvor der kun gik 15-16-elever. Kommunen håber på at løse kapacitetsproblemerne ved at gennemføre skolesammenlægningerne, herunder at oprette yderligere to spor for 80 mill. kr. Prisen for at løse skolernes kapacitetsudfordring ville ifølge kommunen ellers have været på 178 mill. kr, hvorved kommunens seneste løsning i runde tal er knap 100 mill kr. billigere.
Kritikken har dog været intens fra forældre, elever og lærere, og stort set alle BR-medlemmer valgt på Amager er blevet rendt på dørene.
Nu har sagen dog fundet en ikke helt uventet politisk løsning, selvom at kritikerne hverken anerkender kommunens beregninger eller tilsyneladende er blevet formildet af, at man har valgt en løsning, hvor de fire skoler bevares.
Spørgsmålet er nu om de borgerlige partier DF, Venstre, LA og Enhedslisten, der ikke er en del af den politiske aftale, ønsker eller formår at holde sagen i live frem til kommunevalget.

1 kommentar:

Luna sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.