onsdag den 30. maj 2012

En dyr omgang for København

Nye krav og tiltag fra regeringen kan udløse budgetbesparelser på 400 mill. kr.

Bragt i Bryggebladet 30. maj 2012

Af Jarl Cordua
Thorning-regeringen har travlt med trepartsforhandlinger og skattereform på Christiansborg. Men det er ikke de eneste store udfordringer, den tumler med her ved afslutningen af folketingsåret. Det er De Radikales økonomiminister Margrethe Vestager, der har ansvaret for kommunernes økonomi, og hun fik i maj – overraskende for mange – forhandlet en udligningsreform på plads med regeringens støtteparti, Enhedslisten.  Reformen betyder, at Københavns kommune umiddelbart skal til lommerne og betale 245 mill. kr. til den pulje, der skal fordeles især til landets fattigere kommuner i ”Udkantsdanmark”. Engang for ikke så længe siden var landets hovedstad, hvor 10 pct. af befolkningen bor, den fattige forgældede fætter, der skulle have særlig hjælp af Finansministeriet for ikke at gå rabundus. Men sådan er det ikke længere. Den økonomiske vækst og tilgang af indbyggere finder sted i København, og der er efterhånden kommet så godt styr på byens økonomi ikke mindst i kraft af effektiviseringer, at partierne bag budgetforliget i foråret kunne fordele overskuddet fra 2011 på 830 mill. kr. på nye tiltag. Men nu kommer Vestager og siger haps. Til gengæld fik Enhedslisten i forliget med regeringen afsat en såkaldt særtilskudspulje på 400 millioner til kommuner med særlige økonomiske udfordringer. Her tænkes på kommuner med mange indbyggere i de socialt udsatte grupper. Og da 30 procent af landets hjemløse, 40 pct. af narkomanerne og 15 pct. af de psykisk syge befinder sig i København, så er der en forventning om, at kommunen får broderparten af puljen, dvs. minimum 150 mill. kr.Dvs. netto mister København ”kun” 100 mill. kr. De fleste københavnske politikere tordner dog imod reformen. ”Udligningsreformen kunne dårligt blive værre for København”, lyder de borgerliges analyse. I marts, da modellen for reformen blev præsenteret, kaldte Frank Jensen reformen for ”primitiv” og mente, at den ligefrem kunne ” slå væksten i stykker”. Efter at forliget er faldet på plads, nøjes overborgmesteren med at være ”ærgerlig”.

Ekstraregning lurer
Kommunens økonomi kan blive yderligere presset af regeringens krav, og det skaber så stor usikkerhed, at Økonomiforvaltningen først til august – efter trepartsforhandlinger og regeringens forhandlinger med KL er afsluttet – har et overblik.  Kommunen risikerer fx at miste betydelige statstilskud til at få ledige i beskæftigelse. Måske op mod 100 mill. kr. Dertil kommer, at kommunen kan miste administrationen af jobcentre for aktivering af ledige og offentlige tilskud hertil, fordi A-kasserne som følge af succesfulde trepartsforhandlinger overtager jobformidlingen. Desuden er der tvivl om, hvilken beregningsmetode der danner grundlag for kommunernes budget for 2013 i forhandlingerne med regeringen. Det har betydning, fordi regeringen er mere striks end nogensinde med hensyn til at holde styr på det kommunale Danmarks forbrug. Alene tvivlen om, hvorvidt KL-forhandlinger skal tages udgangspunkt i kommunernes budget eller regnskab for 2011, skaber usikkerhed, om Københavns kommune til næste år skal spare 250 mill. kr. eller en halv milliard kr. i et budget på ca. 21 mia kr. Samlet set kan kommunen derfor komme til at skulle finde måske op til 400 mill. kr. for at få enderne til at mødes. På daginstitutionsområdet er der dog også lidt hjælp at hente, da Enhedslisten under finanslovsforhandlingerne med regeringen i efteråret fik afsat en pulje på en halv milliard kr., der specifikt skal gå til at ansætte flere pædagoger. Her håber København at sætte sig på 10 pct. af pengene, dvs. 50 mill. kr.

Styrereform lever videre
Forrige søndag udkom dagbladet Politiken med en forsidehistorie, hvor SF - forlød det - ”lægger ny styrereform i byerne død”. Den konkrete anledning til overskriften var, at avisen kunne citere SFs kommunalordfører, Lisbeth Bech Poulsen for at sige, at partiet ikke går ind for ”enhedsforvaltning” i storbyerne. Det sidste er ellers Frank Jensens - og Socialdemokraterne på Slotsholmens – krav til styrereformen, og de har opbakning fra økonomiminister Margrethe Vestager, som er overbevist om, at enhedsforvaltning er den bedste løsning til at skabe en mere effektiv administration af København. Det fremgår klart af samme Politiken-artikel, at Vestager ikke har opgivet idéen. Det nye er dog, at SF offentligt har sagt fra – eller har partiet det? Det afhænger lidt af, hvem man spørger på Rådhuset.  Nogle mener, at kommunalordføreren blot klargjorde partiets hidtidige synspunkt, som forener SF-politikerne på rådhuset og Christiansborg. Men meldingen skulle dog ikke fortolkes, som den blev af Politiken, at SF nu kategorisk havde kortsluttet alle idéer om en styrereform, der indfører ”enhedsforvaltning”.  Andre mener til gengæld, at Bech Poulsen faktisk redegjorde for, at SF Christiansborg nu havde gjort deres endelige stilling op. På rådhuset er det dog en udbredt vurdering, at sagen ingenlunde er død, men blot udskudt til efter sommerferien – og på den anden side af trepartsforhandlinger, KL-forhandlinger og skattereform – hvor Vestager og Co. har bedre tid til at interessere sig for en landspolitisk set lille og i forhold til vælgerne ubetydelig sag. Efteråret bliver dog under alle omstændigheder sidste udkald, hvis en reform skal vedtages, som skal kunne træde i kraft inden kommunalvalget til november næste år.

Irritation over SF
Politiken havde i øvrigt samme søndag en længere artikel om Frank Jensens problemer med at samle partierne i et forlig om ”overførselssagen”, der skulle fordele 2011-overskuddet på 830 mill. kr. I artiklen fortæller flere fremtrædende borgerrepræsentanter åbent og til citat om forløbet forud for forhandlingerne og omstændighederne ved det opsigtsvækkende forlig for mere end 2 måneder siden, der meget usædvanligt gjorde overborgmesteren til statist i slutfasten af forhandlingerne. I artiklen fremgik det igen, at navnlig SFs to borgmestre Ninna Thomsen og Ayfer Baykal ikke rigtig kan forene sig med Frank Jensens ledelsesstil. Helt grundlæggende mener SF’erne, at Jensen ikke lytter tilstrækkeligt til deres ønsker. Politikens artikel bærer overskriften ”Jensens problemer med damerne”, der bl.a. spiller på overborgmesterens pinlige optrin i forbindelse med den stærkt omtalte julefrokostepisode, samt at der i artiklen nævnes ”en vis træthed over lumre Jensen-jokes og morfarvitser” i borgmesterkredsen, der på nær en enkelt undtagelse (Enhedslistens Mikkel Warming) består udelukkende af kvinder. Det fremgår af artiklen, at Frank Jensen faktisk har sadlet om efter, at SF’erne formåede at sætte sig i respekt, og at han i de seneste måneder har signaleret en langt større imødekommenhed hos det selvbevidste SF. Ikke desto mindre så skabte artiklens negative vinkel så stor en irritation – eller ligefrem surhed - hos overborgmesteren, at han efterfølgende klart lod SF’erne vide, at han opfattede udtalelserne som et noget unødvendigt og illoyalt angreb på sin position, som i øvrigt kun gavnede S-SFs politiske modstandere. Hos SF anerkender man, at Socialdemokraterne er begyndt at komme dem i møde, og at de sammen med de radikale – og formentlig Enhedslisten – har fået stillet i udsigt at komme med i efterårets budgetforlig. Derfor er SF’erne på tilbagetog i deres kritik af Overborgmesteren i en sag, som også for længst er overstået.

Behersket tillid
Politikens artikel formår dog næppe helt at ødelægge Frank Jensens gode humør. Overborgmesteren er for nylig blevet valg til formand for Team Danmark, som igen er en platform, der kan bruges til at skabe positiv energi omkring Frank Jensen, København og overborgmesterposten. På rådhuset anerkender selv de mest kritiske, at overborgmesteren igen ser ud til at have fået styr på tingene og genvundet lidt af den tabte autoritet. ”Men det betyder jo ikke, at alting er helt fryd og gammen, eller at Frank bare kan køre tingene præcist som før”, som en iagttager formulerer det. Og man hører stadig kritik af Jensen for fx på økonomiudvalgsmøderne at benytte sig af en bondesnu teknik som mødeleder, der giver ham rum for at fortolke beslutningerne så bredt, at han har mulighed for at administrere dem, så de passer i hans eget kram. Ingen af borgmestrene for de øvrige partier ønsker fx en fremtid med enhedsforvaltning eller ”fællesforvaltning”, som Frank Jensens seneste kompromisforslag til styrereformen går ud på, der alt andet lige giver overborgmesteren mere magt. Så langt rækker deres tillid til Jensen trods alt ikke.

Kompromis med SF?
Sagen om Amagerforbrændingens store projekt, hvor København i mere end et halvt år har stukket en kæp i hjulet ved ikke at ville garantere for lånoptagelser til, at et knapt 4 mia. kr. stort nye forbrændingsanlæg med skibakke kan blive bygget, kan være på vej til få en ende. Anlægget skal afløse det nuværende forældede, nedslidte og miljøfarlige affaldsforbrændingsanlæg, der kører på dispensationer fra miljømyndighederne. I de seneste måneder har bl.a. Frank Jensen lagt sig i selen mht. at overtale SF’erne på rådhuset til at acceptere en løsning, der skal ende med, at projektet bliver sat i værk. København er storaktionær i det fælleskommunale selskab, hvor omegnskommuner plus Frederiksberg i lang tid har ventet på, at et flertal i Borgerrepræsentationen nåede frem til en løsning, der i en eller anden form accepterer det fremlagte projekt med at investere i to nye brændeovne til håndtering af affaldsbortskaffelse. Imidlertid er bl.a. SF modstander af, at man bruger så mange penge til et projekt, som kan vise sig at være for dyrt, for lidt miljøvenligt og ikke tager hensyn til endnu ikke udviklede alternative løsningsmuligheder med mere genanvendelse af affald, som senere vil vise sig at være bedre økonomisk og miljømæssigt. På den anden side står Amagerforbrændingen over for snart at skulle træffe en beslutning, da anlægget ikke kan køre på dispensation mere end et par år endnu. Meldinger fra rådhuset tyder på, at et kompromisforslag, der på en eller anden måde tilgodeser SFs synspunkter, er ved at blive forhandlet på plads mellem SFs Teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal og overborgmesteren. Sagen ender formentlig med, at anlægget bliver bygget. Til gengæld skal SF have nogle synlige indrømmelser mod, at partiet fx i Borgerrepræsentationen undlader at stemme imod en beslutning, om at København yder lånegarantien. Det kan dermed klares alene af de borgerlige og socialdemokraternes stemmer, uden at SF behøver at tage et medansvar for det. En endelig afklaring på sagen får man dog først tidligst efter sommerferien, forlyder det fra rådhuset.

Ingen kommentarer: