onsdag den 19. september 2007

Krig og fred på rådhuset

Klumme bragt i "Bryggebladet" nr. 14, 2007.

Ritt og Bondam røg i totterne på hinanden, men en fredsproces er i gang.

Budgetforhandlingerne på rådhuset kan meget vel være overstået, når disse linjer bliver læst. Alt tyder nemlig på et smalt budgetforlig mellem byens »regeringspartier«, der består af Socialdemokraterne, de radikale og SF i løbet af de næste to uger.
Frem mod en ventet budgetaftale har et – selv for københavnsk politik – ganske besynderligt og dramatisk forhandlingsforløb udspillet sig.
Normalt forløber budgetforhandlinger sådan, at partierne hver især opstiller krav og markeringer, hvor efter nøglepolitikerne over nogle uger sætter sig sammen bag lukkede døre og pr. telefon for at forhandle sig frem til et endeligt og færdigt resultat.
Alt sammen med S for bordenden. Sidste år kunne Ritt Bjerregaard således bryste sig af at have formidlet et bredt samarbejde, da alle Borgerrepræsentationens partier gik med i en aftale.
Sådan går det næppe i år, hvor det især har været overborgmesterens forhandlingsstrategi, der har vakt størst undren.

Socialdemokraterne i krig på to fronter
Som nævnt i en tidligere klumme, så ødelagde den radikale teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam i august Ritts muligheder for at gennemføre sit valgløfte med de 5000 billige boliger.
Det skete, da han trak tilsagnet om støtte til Kløvermarksbyggeriet tilbage, hvilket gjorde Ritt så vred, at en passende gengældelsesaktion blev iværksat.
Derfor blev den politiske ordfører Anne Vang (S) sendt i pressen – lige før budgetforhandlingerne gik i gang – med et krav om, at Bondams forvaltning skulle »kulegraves«.
Begrundelsen var, at der som følge af »kaotiske forhold« i forvaltningen ligefrem manglede en milliard kr. for, at kommunen kan bygge seks nye underjordiske parkeringshuse.
Tidspunktet og angrebets noget polemiske karakter gjorde, at ingen var i tvivl om hensigten, som resulterede i , at Bondam og den radikale gruppe blev rasende på S.
Under førstebehandlingen af budgettet i rådhusets mødesal afviste en vred og ophidset Bondam på talerstolen Vangs påstande og forklarede sagen med, at prisstigninger var skyld i, at budgettet var skredet.
Siden skød de radikale i øvrigt tilbage på integrationsborgmester Jacob Hougaard (S), hvis forvaltning ifølge de radikale også havde et underskud på 70 millioner kr.
Ritt holdt ikke inde med at lade kanonerne tale, for de blev også rettet mod Enhedslisten, da Thor Grønlykke (S) beskyldte socialborgmester Mikkel Warming for at have uorden i sin forvaltnings økonomi, hvilket Enhedslisten – ikke overraskende – opfattede som en krigserklæring.
S kæmpede nu en skyttegravskrig på to fronter.

Klassens stærke pige
Socialdemokraternes angreb på Bondam – deres nærmeste samarbejdspartner – virker ufornuftigt.
Leder man efter en forklaring, peger nogle på, at Ritt er konsekvent over for personer, hun føler svigter hende, også selvom det kan få uheldige langsigtede konsekvenser for samarbejdsklimaet.
Venstres afgående borgmester Martin Geertsen forklarede S-angrebet på Bondam som et forsøg fra Ritts side på at tryne Bondam til forhandlingsbordet og at underkaste sig overborgmesteren.
I sin budgettale, som hører til blandt de retorisk hårdeste, der har været holdt længe på rådhuset, sammenlignede Geertsen byens borgmestre med en skoleklasse og med Ritt med »klassens stærke pige«.
Ifølge ham, så spillede hun nemlig alle ud mod hinanden samt straffede og belønnede sine »kammerater« efter en bevidst del og hersk-strategi.
Da Bondam løb fra Kløvermarksaftalen, skulle han derfor straffes, og Venstre-borgmesteren hævdede, at der på rådhuset gik et rygte om, at »Klaus får ingen penge« til sin forvaltning, netop fordi han havde sat sig op imod Ritt.

Ny SF-R-alliance
Vangs angreb, som Ritt valgte at gentage i TV2 Lorry sidste søndag, har ironisk nok styrket Bondam politisk på flere måder. Den radikale borgmester har længe internt været beskyldt for at have været i lommen på S, men nu slår den radikale gruppe loyalt ring om deres borgmester og besvarer angrebene fra S.
Desuden har de radikale og SF nu fundet sammen i en hellig alliance, hvor de to partier på formøder koordinerer krav og taktik i forhold til Socialdemokraterne.
Det sker naturligvis i et forsøg på at undgå, at Ritt spiller de to partier ud mod hinanden.

Ny Kløvermarksaftale starter fredsproces
Efter et par ugers krigstilstand så har S-SF- R alligevel formået at lavet en foreløbig aftale om Kløvermarksbyggeriet, der ellers var hele årsagen til bruddet mellem Ritt og Bondam.
Partierne blev i sidste uge enige om at udskrive en arkitektkonkurrence om opførelse af de 2000 boliger, og det første spadestik til byggeriet skal tages allerede i 2009.
Ritts chancer for alligevel at kunne levere dele af sit valgløfte er dermed vokset markant. Aftalen kan godt ses som stigende forhandlingsvilje og måske en erkendelse især hos Ritt og Bondam af, at »krigen« mellem de to er gået for vidt.
Derfor tolkes aftalen som et tegn på, at en »helingsproces« mellem især S og R måske er gået i gang.
Også SF, som tidligere har været modstander af Kløvermarksbyggeriet, er nu pludselig positive igen. Også dette ses som et tegn på, at S-SF-R er på vej til at rekonstruere sig selv som byens regering.
Krigen er således tilsyneladende ved at blive afløst af fred.

onsdag den 5. september 2007

Knas i SR-alliancen

Men Ritt og Bondam har stadig brug for hinanden.

Klumme bragt i Bryggebladet nr. 13, den 5. september 2007

Ritt-Bondam-alliancen har været omdrejningspunktet i københavnsk politik siden kommunalvalget, men nu er der kommet knas i forholdet mellem de to politiske ledere.
Det skete, da den radikale teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam for et par uger siden pludselig trak tæppet væk under det kontroversielle Kløvermarksbyggeri på Amager, som 33.000 amagerkanere skriftligt havde protesteret heftigt imod.
Modstanden gik især på, at borgerne ønskede, at grundens friarealer, der rummer 40 boldbaner, blev bevaret.
Byggeprojektet var ellers af Socialdemokraterne og de radikale udset til at bestå af 2000 boliger.
Det var desuden planen, at en del af dem skulle indgå i overborgmester Ritt Bjerregaards (S) berømte 5000 boliger, som hun lovede vælgerne før kommunalvalget i 2005.
De borgerlige og SF har længe været lorne ved projektet, mens Bondam indtil da havde stået last og brast med Ritt.
Næh, nu skulle der udskrives en arkitektkonkurrence og skabes mere »bred folkelig debat«, mente Bondam.
Umiddelbart kan en mere demokratisk proces jo ikke skade, men det forekommer lidt mystisk, når projektet har været diskuteret frem og tilbage i mere end et år.
For Ritt Bjerregaard var der samtidig tale om et gevaldigt nederlag. For med Bondams melding er overborgmesterens valgløfte, om på fem år at bygge 5000 boliger til 5000 kr. om måneden, definitivt skudt i sænk.
Ritt udtalte sig siden til flere medier, at hun var »overrasket« over Bondams udmelding og erklærede sig pludselig parat til at droppe det projekt, hun ellers har arbejdet så hårdt for siden valget.

Hvorfor Klaus?
Hvad skyldes så Klaus Bondams pludselige holdningsændring? Har han efter to års diskussioner og planlægning pludselig fået en åbenbaring om, at der var behov for mere tid til debat og arkitektkonkurrencer?
Eller er det blot fordi, at Bondam følte sig presset fra sit eget radikale bagland til at markere en politisk afstand til overborgmesteren og måske en panikreaktion efter Marianne Jelveds pludselige spøgen i kulisserne?
Svaret ligger formentligt et sted midt imellem. Det forlyder i hvert fald, at Ritt Bjerregaard var synligt rystet over Bondams udmelding og opfattede den radikale faneflugt som dybt illoyal mod SR-samarbejdet. Der spekuleres fortsat i hvor store skår på det lidt længere sigt, der er slået i alliancen mellem de to nøgleborgmestre.
De fleste på rådhuset vurderer dog, at Ritt har indset, hun i hvert fald på den korte bane har brug for Bondam og omvendt.

Slaget om Koppels Allé
Musikeren Thomas Koppel, især kendt som omdrejningspunktet i gruppen Savage Rose, døde sidste år.
Foruden at skrive aldeles fremragende, ja nærmest udødelig musik, var han også kendt som aktivist på den alleryderste venstrefløj.
Faktisk har Koppel og konen – sangerinden Anisette – aldrig lagt skjul på, at de bakkede op om det nu hedengangne albanske, stalinistiske diktatur, som i over 40 år holdt befolkningen i et jerngreb.
Det sidste er blandt begrundelserne for, at venstremanden Lars Dueholm, der er medlem af kommunens Teknik- og Miljøudvalg, afviser et forslag om at omdøbe Pumpehusvej i Sydhavnen til Thomas Koppels Allé.
Trods Venstres afvisning, som får opbakning fra Dansk Folkeparti, så støtter et massivt flertal i Borgerrepræsentationen forslaget.
De mener, at det er komponisten mere end kommunisten, som hædres ved at opkalde en vej efter Koppel. Der er således ikke megen realpolitik i den borgerlige modstand mod forslaget.
Men ud over at Lars Dueholms harme over forslaget efter alt at dømme er dybtfølt, så er det oven i en effektiv sag for en ung venstremand til at profilere sig på over for borgerlige vælgere.

Krav om nyt ungdomshus
Som optakt til de kommende budgetforhandlinger blæste SF og Enhedslisten i sidste uge til kamp for et nyt ungdomshus ved at kræve, at adressen Grøndals Vænges Alle 13 i Nordvest-kvarteret bliver omdannet til dette formål.
Forslaget kolliderer imidlertid med Ritt Bjerregaards planer om at bygge nogle af de famøse 5000 kr.’ s boliger på grunden.
Omvendt presser venstrefløjen overborgmesteren ved at betinge sig, at der kommer et nyt ungdomshus på stedet til gengæld for, at partierne indgår en budgetaftale.
På rådhuset kan man derfor ikke udelukke, at der kommer en aftale om et nyt ungdomshus, men næppe som de autonome unge forestiller sig, hvor de unge ligesom på Jagtvej 69 kan gøre, som de vil helt uden kontrol af voksne og kommunalt tilsyn.
Dér går Ritt Bjerregaards grænse, og i øvrigt tror de færreste på, at SF’s krav om et ungdomshus, når det kommer til stykket, er ultimativt for at gå med i en aftale med Ritt om 2008-budgettet.

Kommunekassen bugner
Det går godt i København. Kommunekassen bugner af penge med omkring 430 millioner kr. i kassen, og de egentlige 2008-budgetforhandlingerne der finder sted i de kommende uger, skal fordele pengene enten til at øge kommunens drift, afvikling af gælden eller til skattelettelser.
Centralt i forhandlingerne er et hul på 120 millioner i SF-borgmester Bo Asmus Kjeldgaards Børne- og Ungeforvaltning.
S-SF-R har aftalt ved det tidligere skoleforlig i august, at der skal findes besparelser i administrationen af børne- og ungeområdet.
Derfor går forhandlingerne for SF’s borgmester nu især ud på at minimere disse besparelser på budget.
Hans problem er imidlertid, at fagforeningerne på daginstitutionsområdet, der har stor indflydelse i SF og Enhedslisten, »rasler med sablerne« og truer med at lave konflikt, hvis besparelserne bliver uspiselige.
Stridsspørgsmålet handler også om nogle morgenåbninger i SFO’ere, der står til at blive droppet. Kjeldgaard er dog også fokuseret på at tilføre flere penge til områder, der i nogle år har været underfinansieret.
Det drejer sig især om de børn, hvor der kræves en specialiseret indsats – eksempelvis børn med autisme.
En budgetaftale falder formentlig på plads i løbet af september mellem et lille flertal i Borgerrepræsentationen bestående af »regeringspartierne« S, SF og de radikale.
Der er også en lille mulighed for en større aftale, hvor Enhedslisten og de konservative tilslutter sig forliget.
Det forlyder fra rådhusets gange, at Ritt »flirter« både med socialborgmester Mikkel Warming (Enhedslisten) og den konservative sundhedsborgmester Mogens Lønborg.
Lokkemaden er som altid kontante midler til borgmestrenes ansvarsområder.