tirsdag den 29. januar 2008

Ritt B: Fra overborgmester til skolemester

Klumme bragt i Bryggebladet nr. 2 den 29. januar 2008.

BAG KULISSERNE
Af Jarl Cordua
redaktion@bryggebladet.dk

Ritt Bjerregaard har ved siden af overborgmester-gerningen også haft tid til uinviteret at give Socialdemokraternes partiledelse på Christiansborg gode råd.
Det er sket med – det i medierne stærkt omtalte initiativ – Den Røde Skole, hvor ideen er, at socialdemokrater skal på skolebænken for at diskutere partiets politik. Desuden skal diskussionen også afklare, hvilket parti Socialdemokratiet skal være i fremtiden.
Da initiativet blev præsenteret, forsikrede Ritt alle om, at hun kun havde de allerbedste hensigter, men ikke alle socialdemokrater er enige i den udlægning.
Var nogle gamle partifællers aversion mod Ritt blevet lagt på hylden i respekt for hendes kanonvalg i 2005, så er den gamle stridsøkse nu gravet op igen.
Ritts initiativ var nemlig ledsaget af en slet skjult kritik af partiledelsen for at være for optaget af strategiske hensyn frem for at fokusere på partiets kerneværdier.
En del partifæller anerkender dog, at Ritts analyse rammer plet, og det strømmer ind med tilmeldinger fra socialdemokrater, som vil gå i Den Røde Skole.
Ritt fik da også ret mange behersket positive kommentarer, selvom især måden det skete på – ved at bruge Den Røde Skole som anledning til at udtale kritik af partiledelsen – mildt sagt er omdiskuteret blandt socialdemokrater.
Hvorfor skulle kritikken foregå i offentligheden og hvad ville Ritt i grunden opnå med sit initiativ?, spørger en del socialdemokrater sig selv.
Der er enighed om, at Ritt rent faktisk har den opfattelse, at Socialdemokraternes politiske strategi på landsplan er forkert, så forslaget om Den Røde Skole bunder i en vis portion reel politisk uenighed.
Ritt og mange københavnske partifæller mener eksempelvis, at de 29 velfærdsrettigheder, som var S’s store slagnummer i folketingsvalgkampen, reelt ville kvæle det kommunale selvstyre, hvis de blev gennemført.
Men ikke så få socialdemokrater anser samtidig Ritts Røde Skole som et resultat af hendes personlighed, hvor beskrivelserne rækker fra det pæne, konstaterende »illoyal« til det karaktermyrdende »ondsindet« eller endnu værre »perfid« og »giftblanderske«. Ingen forestiller sig, at Ritt vender tilbage til landspolitikken. Men hun vil tilsyneladende gerne præge den fra Rådhuset. Og med sit initiativ har Ritt klart bevist, at hun i hvert fald kan »rokke båden«.
Deltagerkredsen i Ritts skole-initiativ består ikke ligefrem af topsocialdemokrater. I stedet finder man filmdirektøren Peter Aalbæk samt den lokale S-formand i København, Jan Salling Kristensen.
Derudover er der tale om to af Ritts protegeer: Hendes spindoktor på rådhuset, Kasper Fogh Hansen, og valgkampagnechefen, Louise Høst. De er begge yngre socialdemokrater, som siden valget har været ansat i overborgmesterens sekretariat og går for at være med i Ritts inderkreds.
Længe har der været murren i krogene på rådhuset om, at seks ud af ni medarbejdere i overborgmesterens sekretariat er socialdemokrater.
I dagbladet Information tegnede anonyme tidligere ansatte for nylig et billede af, at de tidligere neutrale embedsfolk var blevet presset ud, fordi arbejdsmiljøet i overborgmesterens sekretariat præges af en »nulfejlskultur«, hvor man »enten er inde eller ude« hos Ritt.
Det ligger derfor lige for, at oppositionen fortsat vil kritisere hende for at »holde hof«.
Det er i øvrigt påfaldende, hvorfor ingen S-politikere fra Borgerrepræsentationen figurerer blandt dem, der står bag Ritts initiativ.

------------------------

Sareen freder Bondam

Den radikale Klaus Bondams chancer for at fortsætte som teknik- og miljøborgmester efter næste valg er blevet forøget en anelse, efter at hans eneste tænkelige rival blandt de andre radikale politikere, gruppeformanden Manu Sareen, tilsyneladende nu vil fokusere på at blive valgt til folketinget.
Året er startet godt for Sareen sådan rent økonomisk, hvor han er blevet udpeget til en række lukrative politiske poster med årlige vederlag i 100.000 kr.-klassen – såkaldte »gode ben«.
Det drejer sig blandt andet om Radikale Venstres post som statsrevisor og som bestyrelsesmedlem i Københavns Energi. Sammen med vederlaget for at sidde i Borgerrepræsentationen beløber det sig alt i alt til cirka en halv million kroner om året.
Dermed kan Sareen koncentrere sig om politik på fuld tid og er forståeligt ganske tilfreds med sin nye økonomisk velpolstrede situation, der giver ham optimale muligheder for at forberede den næste folketingsvalgkamp.
Længe har spekulationerne ellers kørt, om Sareen ville udfordre Bondam som radikal spidskandidat. Sareens beslutning om at han nu forsøger at skifte spor til Christiansborg, skulle han dog for nylig have meddelt Bondam, der i første omgang kan ånde lettet op.
Spørgsmålet er dog, hvor længe det kan fortsætte. For rygterne, der har løbet siden i sommer, om, at Marianne Jelved vil slutte karrieren af på rådhuset, vil ikke dø.
Måske som en reaktion på Jelved-spekulationerne løber et andet hårdnakket rygte på rådhuset. Det fortæller, at Bondam koketterer med, at han er ved at køre træt i det hele, og derfor helt overvejer at smide tøjlerne. Ikke mange iagttagere tror dog på, at der er alvor bag ordene. Dertil nyder Bondam sin position for meget.
Måske er der snarere tale om, at Bondam lufter sine frustrationer over, at især medierne hidtil ikke har villet give ham den fornødne credit for hans indsats for byen, men tværtimod nærmest konstant skyder borgmesteren i skoene, at skraldet flyder i København.

mandag den 14. januar 2008

Vingeskudt socialborgmester sidder sikkert

På trods af hård kritik, bakkes Mikkel Warming stadig op af Enhedslisten.

Klumme bragt i Bryggebladet nr. 1 den 15. januar 2008.

BAG KULISSERNE
Af Jarl Cordua
redaktion@bryggebladet.dk

Enhedslistens socialborgmester Mikkel Warming har siden lige før jul befundet sig i et næsten konstant politisk stormvejr.
Først blev borgmesteren og hans forvaltning hængt til tørre i pressen, efter det kom frem, at kommunens socialforvaltning i lang tid havde overhørt klager fra tidligere ansatte på »Tokanten«, et såkaldt bosted for voksne udviklingshæmmede.
Siden dukkede der i weekenden yderligere to lignende sager op, og oven i slås socialforvaltningen med et pludseligt opstået gigantunderskud på 66,5 millioner kr.
Presseturbulensen får dog ingen konsekvenser for Mikkel Warming. Hans borgmesterstol er derfor ikke i fare på den korte bane. Et flertal i Borgerrepræsentationen kan ikke fjerne ham fra posten.
Skal Warming væk, kræver det, at han går selv, eller at hans eget parti vrider armen om på borgmesteren for at få ham til gå.
Intet tyder dog på, at det sker. Foreløbig bakker Enhedslisten deres borgmester op.

Magtovergreb
Til trods for de hårde anklager om, at socialforvaltningen har overhørt klager fra tidligere ansatte om overgreb på de tre bostæder, så har Warming og forvaltningens øvrige ledelse forsøgt at vise handlekraft og forklare sig i medierne.
Borgmesteren påtog sig ansvaret for plejehjems-skandalerne og for syltningen af klagerne, men har fritstillet en række ansatte og ikke mindst iværksat en ekstern undersøgelse, der skal kulegrave forholdene på samtlige af kommunens bosteder.
Medarbejdere opfordres til at kontakte forvaltningen, hvis de har kendskab til lignende sager. Dermed forsøger socialforvaltningen at komme i offensiven i en skandale, hvor skeletterne åbenbart fortsat rasler ud af skabet.
På rådhuset er det især de konservatives Peter Schlüter og socialdemokraten Lars Rasmussen, der fører an i kritikken, hvor socialborgmesteren med sin undersøgelse bliver beskyldt for at lægge røgslør ud for at skjule en dårlig ledelse i socialforvaltningen. Det er således ikke alle, der mener, at Warming har styr på sin forvaltning.

Kæmpeunderskud
Socialborgmesteren slås desuden med betydelige økonomiske problemer i sin forvaltning. Det nye år var knap skudt i gang, da det kom frem, at socialforvaltningens underskud i 2007 bliver på 66,5 millioner kr.
I første omgang parerede Warming kritikken ved at forklare, at underskuddet skyldtes flere børnesager, hvilket vil sige, at uforudsigeligt flere eksempelvis handicappede børn bliver visiteret til at få ekstra hjælp.
Kritikere på rådhuset peger også på, at socialforvaltningens ledelse er mest fokuseret på at få flere penge til budgettet, men totalt har fejlet, når det gælder at styre økonomien. Desuden har man ikke evnet eller vist vilje til at effektivisere forvaltningen.
Før de massive problemer opstod, havde Mikkel Warming ellers ry for at være en samvittighedsfuld og kompetent borgmester.
Leder man efter andre forklaringer på de opståede økonomiske problemer, så peges der på, at han er blevet et offer for kommunens styreform.
For som borgmester er han i realiteten kun formand for socialudvalget, hvor et flertal træffer alle afgørende beslutninger.
Med andre ord: Warming kan ikke bruge en krone, uden at Socialdemokraterne, Radikale Venstre og SF er med på det. Det gør et eller andet sted socialudvalgsmedlemmerne »medansvarlige«, når de økonomiske problemer opstår.

Skader Enhedslisten
Alt andet lige gavner den massive dårlige presseomtale af Enhedslistens eneste borgmester næppe det lille venstrefløjsparti, der om nogen har slået sig op på social indignation og at være benhårde samfundsrevsere, når nogen kommer i klemme.
København er partiets eneste egentlige vælgerbastion, og det var kun i kraft af hovedstaden, at Enhedslisten kravlede over spærregrænsen ved valget i november.
Enhedslistens folkevalgte herunder Mikkel Warming afleverer en del af deres vederlag til partikassen og er dermed med til at finansiere valgkampe med videre.
Mister partiet borgmesterposten som platform, så bliver det alt andet lige sværere for Enhedslisten at profilere politikken, men det er også en finansiel åreladning.
Partiet har brug for hver eneste krone i den benhårde konkurrence med SF om venstrefløjens vælgere frem mod kommunalvalget til næste år.


Ny V-borgmester afviser Ritts frieri

Ved nytår fik København ny kultur- og fritidsborgmester. Pia Allerslev har afløst Martin Geertsen. Samtidig bliver hun også Venstres og dermed VKO-blokkens leder på rådhuset.
Længe har spekulationer kørt, hvorvidt Allerslev i højere grad end forgængerne Geertsen og Søren Pind ville forsøge at indgå i et samarbejde med overborgmesteren.
Det nye år var derfor ikke mange dage gammelt, da Ritt Bjerregaard friede til Allerslev for at få Venstres støtte til at få bygget flere billige boliger i byen.
Allerslev anerkendte behovet for billige boliger, men afviste Ritts finansieringsmodel, som efter Venstrefolkenes opfattelse er ulovlig.
Ritts frieri blev altså blankt afvist. Den nye kulturborgmester blev også af overborgmesteren inviteret til at redegøre for sine visioner for byen på et debatmøde i sidste uge, hvor Allerslev dog – til overborgmesterens synlige skuffelse – gentog sine forgængeres ret kontante kritik af Bjerregaards »enevældige« ledelsesstil.
Overborgmesteren fik således at vide, at »der er brug for at tænke demokrati ind i toppen af Københavns Kommune«. Allerslev bemærkede desuden, at byens ledelse førte »for meget symbolpolitik og for lidt realpolitik«, samt at der mere er tale om »luftsteg og vindfrikadeller« end politik.
Spørgsmålet er i det hele taget, om Venstres nye leder endnu er parat til eller interesseret i at indgå i et for snævert samarbejde med Socialdemokraterne.
I Venstrelejren er analysen fortsat, at det for Venstres leder gælder om »at holde en kant« til Ritt Bjerregaard, der tegner forskellene til ABF-flertallet kraftigt op.
I overborgmesterens lejr håber man dog på, at Allerslev på et eller andet tidspunkt kommer ud af navnlig Søren Pinds skygge og indgår i en konstruktiv diskussion om byens fremtid.
At den nye Venstre-leder fortsætter den skarpe oppositionsretorik, er i Ritt Bjerregaards øjne en taberstrategi, der mest af alt er til skade for byen.
Tankegangen er, at der også må være noget at hente for Allerslev. Går hun med i nogle aftaler og får reel indflydelse, så er Socialdemokraterne heller ikke så afhængige af SF’erne, som de er for øjeblikket.
Tiden vil vise, hvilken vej Allerslev vælger. Indtil videre har V-lederen fået den obligatoriske, pæne »velkommen i jobbet«-presse, men på et eller andet tidspunkt vil medierne formentlig øge presset på hende for at få hende til at formulere og fremstå som et reelt alternativ til Ritt Bjerregaard og Socialdemokraterne.