torsdag den 30. august 2012

Rødt budgetforlig i sigte

Partierne slås om fordeling af ca. 100 mill. kr. ud af et budget på knapt 38 mia. kr.

Bragt i Bryggebladet 30. august 2012
Af Jarl Cordua

Alt tyder på, at overborgmester Frank Jensen om et par uger kan præsentere et budgetforlig, der udover de sædvanlige alliancepartnere S, SF og de radikale også vil få opbakning fra Enhedslisten. Det er det entydige billede, der tegnes, uanset, hvem Deres Udsendte taler med på Københavns Rådhus forud for årets store politiske armlægning.

Overborgmester Frank Jensen har et meget stort behov for at vise omgivelserne, at det er ham, der sidder for bordenden og styrer begivenhederne før, under og efter forhandlingerne. Det sker ovenpå et ret kaotisk år, hvor bl.a. hans alliancepartnere i SF og de radikale sammen med de borgerlige – i foråret i den såkaldte ”overførselssag” spillede overborgmesteren af banen. Da indgik sidste års budgetpartier en aftale, der fordelte overskuddet fra 2012.

Frank lytter
Sidste års budgetforhandlinger gik i øvrigt heller ikke ligefrem på en snor, selvom at det endte med et bredt forlig med alle partier undtagen Enhedslisten. Overborgmesteren blev dog undervejs særdeles irriteret over, hvad han og andre deltagere oplevede som uhørt amatørisme fra SFs teknik og miljøborgmester den da nytiltrådte og uerfarne Ayfer Baykal, der dårligt evnede at formulere SFs krav til budgettet. Flere borgmestre oplevede en arrogance og magtfuldkommenhed hos overborgmesteren, der kulminerede med det, som nogen betragter med en vis tilfredshed, som forårets vellykkede straffeaktion mod Frank Jensen, der pillede ham ned fra piedestalen én gang for alle.  I SF er man i hvert fald overbevist om, at det havde sin virkning, at partiet fik sat sig i respekt hos overborgmesteren. Man oplever nu i SF Frank Jensen, som yderst lydhør overfor partiets ønsker, og det er synligt for alle på rådhuset, at han gør ganske meget for at pleje forholdet til især SFs leder Sundheds-og Omsorgsborgmester Ninna Thomsen.  

Samarbejdet til Ayfer Baykal er også blevet stærkt forbedret, bl.a. fordi SF-borgmesteren før sommerferien fik SFs BR-gruppe (det skete dog ikke helt uden trakasserier) til at slutte op om en principbeslutning, der nu åbner mulighed for at Amagerforbrændingen kan komme i gang med at opføre et nyt forbrændingsanlæg. Forhandlingerne om, hvordan anlægget skal udformes er stadig i gang mellem de københavnske kommuner, der ejer Amagerforbrændingen, men forventningen på rådhuset er, at man finder en løsning i løbet af nogle få uger.

Borgerlige vil stå frit
De borgerlige har svært ved at se sig selv komme med i et forlig i år. Den ene årsag er, at der ikke er så mange penge i kassen, at der bliver råd til også at tilgodese de borgerliges ønsker. Den anden grund bunder i mere strategiske overvejelser hos de borgerlige. Valget til Borgerrepræsentationen er kun 15 måneder henne. Dvs. valgkampen begynder inden så længe, og derfor kan det være en fordel for den borgerlige opposition, at stå lidt frit overfor Frank Jensen og det store røde flertal, når partierne lige fra fra V, K, DF og LA skal ud og fiske i rørt vande blandt de utilfredse vælgere, der måtte være til den tid.

I Enhedslisten er analysen, at Frank Jensen bliver nødt til at skæve til de forhold, det eksisterer på den nationale scene. Man kan set med Øs briller spekulere i, at det vil se underligt ud, hvis S på rådhuset laver forlig med de borgerlige uden om Enhedslisten i en tid, hvor regeringen på Slotsholmen forhandler finanslov med Frank Aaen og Co. De københavnske socialdemokrater burde derfor have en klar interesse i med deres politik, at fremstå betragteligt rødere end partifællerne på Christiansborg - også henset til den banale kendsgerning, at de københavnske vælgere er mere røde end noget andet sted i Danmark. Socialdemokraterne er formentlig også påvirket af BR-valget til næste år, hvor de fleste forventer at Enhedslisten, igen vil brage yderligere frem på bekostning af især SF, men også – som meningsmålingerne ser ud nu – S.

Fælles udspil med S
Allerede i forsommeren blev der afholdt en række temamøder med medlemmerne af BR-grupperne for ”regeringspartierne” S, SF og R. I sidste uge var Økonomiudvalget, hvor alle borgmestre og partiledere (minus LA) sidder med, var af sted i nogle dage i Tisvildeleje i Nordsjælland på budgetseminar, hvor de blev præsenteret for en foreløbig status for kommunens økonomiske situation.  Kommunerne i Danmark bliver i disse år af skiftende regeringer underlagt nogle stadigt strammere budgetrammer både, hvad angår den daglige drift og mht., hvad man kan bruge på nye anlægsinvesteringer. København har for eksempel et stort behov for at bygge skoler i de kommende på grund af et boom i skolesøgende børn samtidig med, at der er et stort efterslæb, når det gælder renovering af kommunens broer og veje. Anlægsloftets størrelse, der af KL og regeringen er besluttet på nationalt niveau, er dog endnu ikke fordelt mellem kommunerne.  Anlægsbudgettet for 2013 udgør 4,2 mia. kr., men råderummet er måske kun på 2,4 mia. kr. over det næste par år.  Kommunens forvaltninger er derfor p.t. i gang med at prioritere rækkefølgen mellem anlægsprojekterne. De bliver så opført skævende til om kommunen har kontraktlige forpligtelser (som det vil være for dyrt at komme ud af) eller om forpligtelserne er lovbundne. Det kunne fx være, at kommunen skal prioritere at bygge skoler for at skaffe undervisningskapacitet.

Partiernes krav
På et møde torsdag i Borgerrepræsentationen vil det af de enkelte partiers ordførertaler fremgå, hvad partierne har af krav til budgettet. SF har ”tyvstartet” lidt ved i Politiken for et par uger siden sammen med S i et fælles udspil at kræve flere timer i nogle af folkeskoleklasserne. Man kan derfor godt regne med, at det krav bliver indfriet med budgettet, hvilket vil betyde for de københavnske folkeskoler, at de, hvad angår timer, kommer til at ligge over landsgennemsnittet. SF vil traditionen tro naturligvis også fokusere på en række grønne krav, der kan understøtte visionen om København som CO2-neutral by inden 2025.

Enhedslistens krav bliver, at forskellige fattige grupper skal tilgodeses i budgettet. Her kommer man gerne med en lang liste, ligesom det også er i socialborgmester Mikkel Warmings (Ø) forvaltning, at man har et godt overblik over, hvor behovene blandt byens mest udsatte grupper er mest påtrængende. Desuden har Warming og Frank Jensen tidligere været ude med et fælles udspil om flere almene boliger i København. Konkret skal der bygges 650 almene boliger i København i 2013.

De radikale forventes at lægge vægt på at skaffe midler, der kan generere vækst i de såkaldte ”kreative erhverv”. København skal være en kreativ klynge, og det er Børsens tidl. chefredaktør Leif Beck Fallesen sat i gang til at udrede, hvordan det bedst kan ske. Endelig vil den radikale integrations- og beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslev kræve flere penge til ethvert projekt, der går i retning af at skabe flere jobs og ”inklusion” af byens mange minoriteter. 

Hos Socialdemokraterne vil budgetkravene gå i retning af flere timer til folkeskolen, folkeskolerenoveringer, en boligpakke med flere almene boliger, en social sundhedspakke bl.a. med sundhedspleje til nyfødte. Dertil kommer et løft af kommunens daginstitutioner.

De borgerlige ønsker til budgettet handler ofte om skattelettelser eller som LA formulerer det: ”Det skal være billigere at være københavner”. Det har tidligere vist sig ved krav om at nedsætte personskatten, dækningsafgiften for erhvervsdrivende eller andre afgifter for erhvervslivet. Venstres kultur og fritidsborgmester Pia Allerslev har traditionelt et godt øje til, at kommunens idrætsanlæg får et løft og skolerenoveringer. Kommunen har netop vedtaget en udliciteringsplan for kultur og fritidsområdet, som ifølge kommunen vil give en besparelse på 80 mill. kr. over fire år. Den slags initiativer ser de borgerlige gerne udbredt til andre dele af kommunen.

Usikker fordelingspulje
Det er ikke tydeligt endnu, hvor mange penge de endelige forligspartier har at dele ud af. For beløbet kan ikke gøres klart op ligesom i en købmandsforretning ved lukketid eller en almindelig husholdning sidst på måneden. Alt i alt handler hele øvelsen om, at fordele mellem 50-100 mill. kr. ud af et budget på ca. 38 mia. kr.  Umiddelbart er der afsat 177 mill. kr. på servicekontoen til fordeling. Imidlertid er nogle af disse penge allerede brugt. Bl.a. er der afsat 30 mill. kr. til en sundhedspakke og 58 mill. kr., der skal gå til bedre normeringer i daginstitutioner. I forbindelse med den såkaldte ”overførselssag” i foråret, er der brugt ca. 40 mill kr. på andre områder. Politikerne vil undervejs i budgetprocessen også blive præsenteret for en række igangværende aktiviteter for omkring 50 mill. kr., der vil bortfalde til næste år, medmindre at de bliver fornyet ved, at man afsætter nye midler til dem i det nye budget. Mon ikke at politikernes hjerte bløder for nogle af dem?  Lægger man derfor ovenstående tal sammen, så viser der sig faktisk et underskud. Så hvad gør politikerne så? Formentlig finder de nogle ”nye penge” i den såkaldte ”servicebufferpulje”, der også er regnet ind til ”store uforudsete udsving i udgifterne”.  Kommunal økonomi er ikke sådan at blive klog på.