tirsdag den 20. april 2010

Rådhuset gør klar til massive besparelser

Menuen står på personalefyringer og sandsynligvis
blokerede daginstitutioner.


Bragt i Bryggebladet nr. 7. den 20. april 2010

Af Jarl Cordua

I sidste uge var rådhuset på den anden ende på grund af majestætens runde fødselsdag. Men så snart festlighederne er overstået, så går kommunens politikere i gang med at se på mulighederne for heftige besparelser på kommunens budget for 2011.
Især på det evigt problematiske børne- og ungeområde skal der spares tre procent ud af et budget på ni milliarder kroner. Det vil sige besparelser på 380 millioner kroner både på vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og kommuneskoler, hvor der skal afskediges en del personale. Det er en kæmpeopgave, som et stykke ad vejen vil blive forsøgt løst med naturlig afgang, men man kommer – som det ser ud nu – ikke udenom fyringer også af lærere og pædagoger.
Det vil utvivlsomt betyde, at de faglige organisationer vil iværksætte faglige aktioner, og dertil kommer også forældrebestyrelsernes eventuelle blokader af daginstitutionerne. Hvornår det vil ske vides ikke. Måske iværksættes der aktioner allerede her i foråret, men logisk vil de formentlig først kulminere omkring budgetforhandlingerne i september, sådan at trykket på politikerne bliver af maksimal størrelse. Til den tid gør småbørnsforældre derfor klogt i at finde alternative pasningsmuligheder.
I forvejen har kommunen et kæmpeproblem med at finde skoler og daginstitutioner til de børn, der allerede nu er født. P.t. taler man på rådhuset om, at kommunen mangler tre hele folkeskoler for at klare behovet.
Men selv om kommunen også får ekstra midler fra staten på grund af børnetallet, så vil man ikke komme udenom besparelser og/eller en øget forældrebetaling, som især venstrefløjen foreslår.
Som før nævnt er det ikke alene børne- og ungeområdet, der skal holde for. Det ligger i kortene, at hele kommunens budget vil blive udsat for »en grønthøster«, der skal nedbarbere hver enkelt forvaltnings budget.
I forvejen er det ikke alle kommunens afdelinger, der brillerer med hensyn til at holde styr på pengene. Teknik- og Miljøforvaltningen fik således i begyndelsen af april måned en skarp revisionspåtale for at have en elendig økonomistyring.

Ombudsmand kritiserer
Frikendt på grund af mangel på beviser. Sådan kunne man tolke Folketingets ombudsmands konklusion, efter at han har undersøgt fire ansættelser i Frank Jensens administration, hvor to stillinger blev besat af personer, der tidligere havde deltaget i Jensens valgkampagne i efteråret.
I overborgmesterens sekretariat trækker man dog vejret ret roligt, efter at ombudsmanden i sin redegørelse slår fast, at der intet er at kritisere Frank Jensen for i sagen. At overborgmesteren på en eller anden led har været blandet ind i ansættelserne, er de færreste i tvivl om, men ombudsmanden har imidlertid ingen konkrete beviser for, at Jensen for eksempel har besluttet eller instrueret sine embedsmænd i, hvem der skulle ansættes i hvilke stillinger og så videre. Men overborgmesteren må dog godt give gode råd om, hvem man eventuelt kunne ansætte, fastslår ombudsmanden.
Det er nærliggende at konkludere, at embedsværket med kommunens administrerende direktør Claus Juel i spidsen – uvist af hvilke grunde – åbenbart valgte at følge den kommende overborgmesters »gode råd«. Juel er i øvrigt kendt i embedsmandskredse for hellere at sige ja en gang for meget til politikerne frem for at sige ja en gang for lidt. Denne udviste smidighed gør ham selvsagt populær hos politikerne.
Ombudsmanden finder imidlertid hele forløbet omkring ansættelsesproceduren »stærk kritisabel« og udtrykker i øvrigt forståelse for den mistanke, som pressen har rejst, at det var afgjort på forhånd, hvem der skulle ansættes i de enkelte jobs. En tolkning er, at Juel nu tager skraldet for overborgmesteren. Det skal topembedsmanden i kommunen såmænd nok overleve…
Juridisk har det længe stået klart, at der intet var at komme efter i sagen, og politisk har der aldrig været et flertal for at gå videre med sagen. Kun Venstres gruppeformand Lars Dueholm holder fortsat lidt liv i sagen ved at påpege, at til trods for den manglende »rygende pistol«, så var der omvendt tilstrækkeligt med indicier til, at man kan fastslå, at ansættelserne var afgjort på forhånd, det vil sige reelt anklage Jensen-lejren for at udøve nepotisme. Det vil sige at forfordele folk til kommunale jobs med partibogen i orden, som det udtrykkes. Mon ikke Venstre hiver den sag op af hatten, når valget kommer om tre et halvt år? Hvis altså vælgerne kan huske sagen til den tid.

Sareen beklager
Det knaser fortsat mellem de radikale topfolk, gruppeformand Manu Sareen og integrations- og beskæftigelsesborgmester Klaus Bondam. Det har det gjort længe, men uenigheden mellem de to kulminerede under konstitueringsforhandlingerne i timerne efter valgnatten, hvor Sareen offentligt og i skarpe vendinger undsagde de radikales konstitueringsaftale med de borgerlige partier herunder DF, som gjorde Bondam til borgmester.
Sareen endte dog med at stemme for aftalen, efter at han fik vredet armen rundt af blandt andre den radikale leder Margrete Vestager, og siden har uforsonligheden og den manglende tillid mellem Bondam og Sareen ulmet og ødelagt stemningen i den radikale gruppe.
I sidste uge løb rygtet på rådhuset, at Manu Sareen lørdag på de radikale i Københavns årsmøde ville sige undskyld for sin rolle i de kaotiske timer efter konstitueringsforhandlingerne, hvor Bondam blev udsat for massiv og ganske hård kritik fra partiets vælgere og tillidsfolk. Det er dog ikke helt korrekt. Sareen gav dog den indrømmelse, at han beklagede at have bidraget til at få virakken til at eskalere, da han offentligt kritiserede aftalen om morgenen i TV2 News.
Sareen vil gerne lægge sagen bag sig, for at partiet og han selv kan komme videre. Og tidspunktet er også ganske velvalgt, idet at de radikale på årsmødet vælger folketingskandidater. (Sareen blev valgt som såkaldt "spidskandidat" til folketinget) Alle ved, at Sareen stiler målrettet efter at blive nyt radikalt folketingsmedlem efter Lone Dybkjær, der ikke genopstiller. Og skulle det lykkes, så er der næppe nogen tvivl om, at Klaus Bondam i det stille vil drage et lettelsens suk over at slippe af med sin rival og plageånd.

Nyt moskébyggeri vedtaget
I torsdag vedtog det store flertal til venstre i Borgerrepræsentationen byggeri-et af en ny shia-muslimsk moské på Vibevej, hvor der i øvrigt allerede i dag ligger en moské. Den nye moské vil blandt andet få to 32 meter høje tårne eller minareter plus en kuppel. Kun DF og de konservative og et enkelt iranskfødt BR-medlem fra Enhedslisten stemte imod byggeriet, mens Venstres medlemmer undlod at stemme.
Projektet har mødt en del modstand blandt andet fra eksil-iranere, især fordi byggeriet menes at være sponsoreret af præstestyret i Iran.
I denne sag gjaldt byggeriet en moské, der lå på en grund, hvor der i forvejen lå en moské i dag. Det bliver interessant at se, om en vedtagelse af byggeriet af Sunni-stormoskeen på en tom grund på Amager går ligeså glat i gennem.
Under alle omstændigheder, så har Dansk Folkeparti en synlig sag, som partiet kan gå til kommunalvalg på.

mandag den 5. april 2010

Frank Jensens første større politiske forlig i hus

Store offentlige anlægsbyggerier skal sætte fut i byens beskæftigelse

Bragt i Bryggebladet nr. 6 den 30.marts 2010

Af Jarl Cordua

Tre måneder. Så kort tid skulle der gå før, at Frank Jensen spillede ud med en større investeringsplan til 561 mill. kr., der bl.a. skal iværksætte byggerier af daginstitutioner samt et større, men kontroversielt vej- og anlægsbyggeri på Østerbro. Hele planen forsøger overborgmesteren nu at sælge til offentligheden under den lidt streetsmarte overskrift ”Kickstart København” plus det ligeledes ganske kække budskab om, at ”vi bygger os ud af krisen”. For i planen skjuler der sig i alt 5.500 arbejdspladser, lover de tre forligspartier, S, SF og de radikale. Det er i øvrigt en anlægspakke, der kommer oveni en i forvejen historisk anlægsaktivitet for kommunen, der bygger og renoverer for svimlende ti milliarder kr. frem mod 2014.

Fødselsboom
Anlægspakken har først og fremmest til formål at få løst kommunens for tiden største udfordring: At få bygget daginstitutioner, der udfylder det presserende børnepasningsbehov, som er fulgt med det ”fødselsboom”, kommunen oplever for tiden. Allerede om tre år vil der være 5000 flere børn end i dag, og derfor besluttede S, SF og De radikale torsdag i sidste uge at afsætte 208 mill. kr., som iflg. beregningerne skaber 661 vuggestue- eller børnehavepladser.

Frank Jensens valgløfte
Disse byggerier kan kun komme i gang for sent, for Frank Jensen har travlt, idet byens nye overborgmester allerede i januar konkret lovede vælgerne, at socialdemokraterne ikke fortjente at blive siddende ved magten, hvis kommunen ikke inden valget i 2013 kan tilbyde pasning inden for en afstand af et kvarters cykling fra hjemmet. Det valgløfte mener overborgmesteren tilsyneladende, at denne anlægsplan vil indfri. Berlingske Tidendes indlandsredaktion, der efter valget leverede et sæt spindoktorer til byens to socialdemokratiske borgmestre, er tilsyneladende enig heri. Avisen allerede torsdag lagde sig således fladt ned, da den i en artikel med overskriften ”Frank Jensen opfylder valgløfte om børn”, måtte konstatere at overborgmesteren allerede havde leveret varen. Andre – mere kritiske medier – såsom Politiken hæfter sig fredag ved, at disse daginstitutioner imidlertid også skal have ansat nogle pædagoger for at kunne opfylde Jensens valgløfter. For i anlægsplanen følger, der slet ikke tilstrækkelig med penge til at klare driften. Der udestår således en opgave med at finde driftsmidlerne på kommunens budget, og her har Børne og Ungdomsborgmester Anne Vang (S) allerede meldt ud, at de penge skal findes i forbindelse med budgetforhandlingerne til efteråret.

Enten-eller
Både de borgerlige og Enhedslisten ville naturligvis gerne have været med til at tage ansvar for at der bliver bygget disse daginstitutioner. Men ønskede partierne del i æren, så stillede overborgmesteren som ufravigelig betingelse, at de også skulle de også stå bag forslaget om at bygge en gravet vejtunnel inden for en med staten for længst aftalt ramme på 1,8 mia.kr, der skal lede den tunge trafik fra Helsingørmotorvejen til Containerterminalen på Nordhavnen. Forberedelserne af en Nordhavnsvej herunder mindskning af beboergener mv. og en udbygning af cykelstierne i området vil samlet stå i en udgift på 180 mill.kr.

VKO-valgløfte
Denne sammenkædning af de to vidt forskellige sager, fandt Venstres Pia Allerslev ”dybt usaglig”, og selvom at især De konservatives leder Mogens Lønborg og DFs Carl Christian Ebbesen begge var fristet til gå med i forliget, så bed de øvrige borgerlige partier heller ikke til bolle. Afvisningen bunder i, at begge partier har – ligesom Enhedslisten og Venstre – under kommunalvalgkampen for et lille halvt år siden førte en klokkeklar kampagne for at vejforbindelsen blev ført under Østerbro med en ”boret tunnel”. Den løsning er - med en samlet pris på 4 mia. kr. - imidlertid dobbelt så dyr som den aktuelle løsning. Finansieringen af et sådant projekt er mildt sagt noget sagnomspunden, i det VKO forestiller sig, at staten dvs. politikerne på Christiansborg vil finansiere hovedparten. Intet har dog hidtil tydet på, at det vil ske. Desuden mener de borgerlige, at Nordhavnsvejen med sine planlagte fire spor bliver for underdimensioneret i forhold til, hvis den en dag skal kobles på en kommende havnetunnel til Amager. Under alle omstændigheder turde VKO-partierne ikke lægge navn til en aftale, fordi etableringen af Nordhavnsvejen utvivlsomt vil genere det relativt store antal borgerlige vælgere på ydre Østerbro, som ifølge Allerslev bliver ”smadret” af Nordhavnsvejen.
Omvendt stiller forligspartierne sig uforstående overfor at de borgerlige partier på rådhuset ikke bakker op om planerne om at levere den vejforbindelse, som kommunen i en tidligere indgået aftale med den borgerlige regering om Metro Cityringen har forpligtet sig til at levere senest i 2014. Der er åbenbart ingen enighed i denne sag mellem VK på Christiansborg og blandt partifællerne på rådhuset, hvilket selvsagt er med til at svække troværdigheden hos de borgerlige. Og derfor er VKO også under mistanke for ikke at gå med i forliget ud fra motivet om ikke at unde Frank Jensen en stor politisk sejr, hvis det var kommet til et bredt forlig.

Der er også andre mere ukontroversielle dele af planen, som alle fint lever med. Fx investeres der 36 mill. kr. i at skabe ”attraktive byrum med plads til liv”, hvilket indebærer ny belægning af strøggader som Købmagergade, Hauser Plads og Kultorvet. Dertil kommer 13,5 mio. kr. til initiativer, som skal hjælpe med at bryde fødekæden af unge til banderne. Ydermere skal København åbenbart som noget helt epokegørende ”tilbyde gode forhold for de ældre på plejehjem” samt med en bevilling på 57,1 mio. kr. forbedre sygepleje, køkkenfaciliteter samt etablering af nye fællesarealer til københavnerne på byens plejehjem. Endelig vil kommunen ”bedre vilkår for udsatte københavnere og flere almene boliger”. Alt sammen populære initiativer, som VKO åbenbart ikke turde gå med i af frygt for, hvad Nordhavnsvejen vil skabe af ballade og negativ reaktion hos vælgerne.

For kort tid til Ø
Enhedslistens folkevalgte på rådhuset var i grunden positivt indstillede overfor ”Kickstart København”, men sagde nej med henvisning til den korte tidsfrist på under et døgn, som overborgmesteren havde udmålt til partierne til at overveje det 14 siders lange udspil. Venstrefløjspartiet havde under alle omstændigheder behov for at lade sin lokale hovedbestyrelse drøfte forslaget, før man kunne tilslutte sig det, hvilket den korte tidsfrist ikke gav mulighed for. I det store hele lader Enhedslisten dog skinne igennem, at man egentlig er tilfreds medanlægsplanen.

Majestætens gave
Ud over den noget højtravende ambition om at føre København frelst gennem finanskrisen, så har Borgerrepræsentationens partier også beskæftiget sig med andre ”vigtige” ting. Blandt andet spørgsmålet om, hvilken gave som majestæten bør modtage af bystyret i anledningen af sin 70 års fødselsdag den 16. april. Dronningen selv har foreslået et kontant bidrag til en tiltrængt renovering repræsentationslokalerne på Christiansborg. Ved 60-fødselsdagen forærede kommunen majestæten 200.000 kr., men med inflationen osv., så har man nu rundet op til 230.000kr. Både formål og beløbsstørrelsen har dog vakt modstand især blandt venstrefløjspartierne i BR. SF på Christiansborg mente, at penge burde gå til legepladser for udsatte børn, mens Enhedslisten på Rådhuset vurderede, at det måtte række at ære fødselaren med en buket blomster og en flaske portvin i anledningen af den runde dag. Et markant flertal stemte dog for at bevilge det nævnte gavebeløb. Imod forslaget stemte foruden venstrefløjspartierne imidlertid også – og lidt opsigtvækkende - Venstres gruppeformand Lars Dueholm og BR-medlem (V) Flemming Steen Munch.

Kjeldgaard væk om et år
Endelig går snakken på gangene om, at SFs teknik og miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard i et hemmeligt notat har nedskrevet sine prioriteter mht. hvilke jobs han ville være interesseret i at få, hvis de blev ham tilbudt, og så går hvilke begrundelser han herefter kan give vælgerne, den dag han forlader Københavns politik. På rådhuset forventer man, at Kjeldgaard er ude af politik inden det næste år.