fredag den 22. juni 2007

Ritts billige boliger fylder dagsordenen

Bragt i Bryggebladet nr. 11 den 20. juni 2007

Af Jarl Cordua

DEN POLITISKE SÆSON på Københavns Rådhus går på hæld. Denne gang gør vi status over nogle af de sager, der for tiden optager sindene hos de københavnske politikere.

I FORRIGE KLUMME SKREV jeg, at Bondam havde fået overtalt Ritt til at støtte de Radikales planer om at bygge flere højhuse i København. Især var Tivolis højtprofilerede hotel- og lejlighedsprojekt med et tårn på 102 meter et symbol på den radikale højhuspolitik, der skal give København et image som en mere international by.
Men ak. SF, Enhedslisten og DF har fra starten ikke villet være med, og derfor skulle et af de resterende borgerlige partier bære planerne igennem, men forleden meldte både Venstre og siden de Konservative ud, at de heller ikke støttede planerne. Selv internt i den radikale gruppe var der modstand mod planerne.
Politisk er de opgivne planer et stort nederlag til Ritt Bjerregaard, men især til Klaus Bondam, og det bidrager yderligere til den udbredte opfattelse af en teknik- og miljøborgmester, der ikke ligefrem brillerer som politisk håndværker.
Oven i det måtte Bondam forsvare sig efter heftig aviskritik af, at han indtog en førsteplads i Danmark med hensyn til at forbruge omkring 1,3 millioner kroner på sin repræsentationskonto, hvoraf lige knapt 900.000 kroner var udgifter til en ny borgmesterbil. Bondam forsvarede sigheftigt i medierne og offentliggjorde klogt hele repræsentationsregnskabet på sin hjemmeside. Herefter blev der i krogene især grinet over, at borgmesterens udgifter til sminke til tv-optræden var opført i regnskabet.
Alligevel er han – lidt ufortjent – blevet fremstillet som en pamper-politiker af flere medier.

RYDNINGEN AF UNGDOMSHUSET den 1. marts har også været en stor sag i første halvdel af 2007. Venstrefløjen var imod rydningen, mens resten af Borgerrepræsentationen har bakket op om Ritt Bjerregaards beslutning om at sætte »hårdt mod hårdt«.
Demonstrationerne, volden og hærværket, der fulgte i kølvandet på rydningen, har ikke ændret på rådhusets politiske fronter i sagen. Der er dog nuanceforskelle i holdningen til, hvor længe forhandlingerne skulle stå på med Ungdomshusets forhandlere. De borgerlige afviste fra starten enhver forhandling, mens S og R foretrak en forhandlingsløsning.
Især Enhedslisten bruger rydningen og den efterfølgende ballade til at fremstille overborgmesteren som værende ligeglad med »de unge« og udstille hendes manglende interesse for Københavns »brand« som »multikulturel og tolerant storby«. På hvert eneste møde i Borgerrepræsentationen stiller Enhedslisten derfor for-slag eller forespørgsler om Ungdomshuset for på denne måde at holde liv i sagen. Politisk er der dog ikke skyggen af opbakning til et nyt hus som erstatning for Jagtvej 69.

BØRNE- OG UNGDOMSBORGMESTER Bo Asmus Kjeldgaard (SF) præsenterede sine planer til fremtidens københavnske folkeskole i en kronik i Politiken i fredags. I store træk går idéen ud på at lægge skoler sammen samt at bygge helt nye skoler med »splinternyt« inventar til idræt med videre.
I dag går der i snit 250-300 elever på hver skole. De nye »superskoler« skal i snit kunne rumme 500-600 elever. Det vil alt andet lige betyde protester og ballade i de bydele, der står til at miste en skole. Analysearbejdet går i gang nu, og beslutningen bliver allerede truffet i efteråret. Absolut intet tyder dog på, at Skolen på Islands Brygge er i farezonen. Tværtimod er bydelen i vækst, store dele af skolen relativ ny og stadig under udbygning.

EN ANDEN STOR AKTUEL sag drejer sig om det store underskud i kommunens Børne- og Ungdomsforvaltning, der ved årsskiftet var på en halv milliard kroner. Frem til valget i 2005 var Enhedslistens Per Bregengaard som borgmester øverste ansvarlig for forvaltningen og derfor primært den, der har båret ansvaret for underskuddet.
Den ansvarlige ledelse er for længst blevet udskiftet, og Bregengaard trak sig i februar helt som medlem af Borgerrepræsentationen. Forleden dag i Jyllands-Posten indrømmede Bregengaard et vist medansvar, men mente i øvrigt, at han var blevet gjort til syndebuk af især overborgmesteren. Børne- og unge-områdets nuværende borgmester Bo Asmus Kjeldgaard mener ikke, at han bærer et medansvar for underskuddet med henvisning til, at det opstod i forrige valgperiode.
Det er bestemt ikke alle, der er enige i den forklaring, da han – og en lang række andre borgmestre og BR-repræsentanter – sad med i kommunens magtfulde Økonomiudvalg i sidste valgperiode og derfor kendte til, at området blandt andet var kronisk underfinansieret.

EN AF DE ANDRE HELT store sager drejer sig om »Ritts billige boliger«. Indtil videre har Borgerrepræsentationen kun vedtaget 12 ud af de 5000 billige boliger med en husleje på 5000 kroner. om måneden, som Ritt Bjerregaard lovede vælgerne forud for kommunalvalget i 2005.
Ritt Bjerregaard har ved flere lejligheder forsøgt at file lidt på forslaget. For eksempel har hun tidligere forsøgt sig med udtalelser om, at antallet af boliger og prisen ikke er så afgørende, men de udmeldinger har medierne dog indtil videre ikke købt. Venstre er formentlig optaget af at bringe Ritts valgløfte i »venlig« erindring hos vælgerne frem til næste valg.

DET ER EN UDBREDT OPFATTELSE, at der er udsigt til en række større aftaler mellem byens tre »regeringspartier« S, SF og de radikale om at gå sammen om at løse en række af kommunens store uløste opgaver. Forleden gav SF eksempelvis tilsagn om at lægge stemmer til det kontroversielle boligprojekt ved Kløvermarken.
Måske kan denne håndsrækning til gengæld udløse Socialdemokraternes støtte til at finde de 250-300 millioner kroner, der p.t. mangler i SF-borgmesterens børne- og ungeforvaltning. På den måde slipper Bo Asmus Kjeldgaard så for at foretage alt for skrappe nedskæringer.
I øjeblikket ligger der 600-800 millioner kroner i kommunens kasse, men København kan ikke bare uden videre bruge løs af pengene. Det kræver nemlig, at der er taget højde for det i finansministerens nyligt indgåede aftale med Kommunernes Landsforening (KL), der skal holde styr på de kommunale udgifter, så de ikke vokser for meget. For tiden læser kommunens folk KL-aftalen igennem for at se, om det er muligt.
Det er i øvrigt ganske usikkert hvor mange billige boliger, Kløvermarken-projektet kommer til at indeholde. Politisk kan mange ting nå at gå galt endnu. Eksempelvis har de Radikale betinget sig for deres støtte til projektet, at ikke en eneste af Kløvermarkens boldbaner må sløjfes, og det er ikke alle, der er overbevist om, det er muligt.

SØNDAG AFTEN FORLOD DEN tidligere socialborgmester Winnie Larsen-Jensen den socialdemokratiske gruppe på Rådhuset »i protest mod Ritt Bjerregaards regimente«. Hun er dermed den tredje fremtrædende socialdemokrat, der føler sig kørt over af overborgmesteren.
Valget i 2005 var knapt overstået, før to andre ærke-socialdemokrater Finn Rudaizky og Winnie Berndtsson forlod partiet – også i utilfredshed med bydronningen. Larsen-Jensens smækken med døren bidrager til det billede, nogle har af Ritt som én, der ikke gerne deler ud af magten. Omvendt er overborgmesteren nok ikke utilfreds med at slippe af med Larsen-Jensen. Det er ikke nogen hemmelighed, at de to har et anstrengt forhold.
Umiddelbart får skiftet ikke betydning for flertallet S-SF-RV, som har 32 mandater mod den samlede oppositions 23. Men i Teknik- og Miljøudvalget kan Bondam ikke mere være sikker på at have »automatisk« flertal. Det kan betyde, at flere sager skal helt op og vende i Borgerrepræsentationen, før der er flertal for dem.

MENS ET EKSTRAORDINÆRT turbulent halvår i københavnsk politik er ved at rinde ud, så gør politikerne sig klar til et efterår, der står i »studehandlernes« tegn. Det bliver interessant at følge.

God sommer!

mandag den 18. juni 2007

Radikales samarbejde med Ritt giver bonus

Analyse blev bragt i "Bryggebladet" nr. 10. 6. juni 2007.

Af Jarl Cordua

I følge meningsmålingerne, så rasler de radikales støtte ned på landsplan, og på Christiansborg er det småt med indflydelsen. På Københavns Rådhus ser situationen helt anderledes ud. Med teknik og miljøborgmester Klaus Bondam (R) i front har de radikale siden sidste kommunalvalg fået en betydelig indflydelse ved en konsekvent satsning på et samarbejde med socialdemokraterne og SF i borgerrepræsentationen (BR). De tre partier danner i kraft af deres store flertal byens uofficielle ”regering”. Gruppeformændene mødes jævnligt til ”regeringsmøder”, hvor man afstemmer synspunkterne og koordinerer de store linjer. Derudover er der naturligvis en tæt kontakt især mellem borgmester Klaus Bondam og overborgmester Ritt Bjerregaard (S).

Lækker by
De radikales politiske indflydelse mærkes også kontant, for skattekronerne sidder løst til realisering af partiets mærkesager.
Klaus Bondam har f.eks. fået tilført adskillige midler til sit fagområde blandt andet 75 mill. kr. til en ”cykel-pakke”, der de næste to år skal bruges på forbedring af cykelparkering, grønne cykelruter, flere cykelstier m.v.
De radikale gik til kommunalvalg i 2005 på det lidt cafésmarte slogan: ”lækker by ja tak”. Om det er lykkes at komme dette mål nærmere, er der delte meninger om. Bondam har en klart mere afslappet holdning til bekæmpelsen af graffiti end forgængeren, venstremanden Søren Pind. Til gengæld er de kroniske problemer med skrald i den indre by måske ved at blive afviklet. Det sker især, fordi den radikale borgmester i kraft af samarbejdet med Ritt Bjerregaard har fået tilført 90 mill. kr. over tre år til at løse opgaven. Visionen er, at man gør ”København til Europas reneste by”.

Højhusbyggeri
En anden radikal mærkesag er at opføre mere højhusbyggeri i det centrale København. Partiet ønsker at København kommer til at ligne Europas metropoler lidt mere og derved fremstår som en moderne storby, og Bondams forvaltning har netop barslet med en strategi om ”Metropolzonen”, for at nå dette mål. Det er dog især Tivolis omdiskuterede planer for et luksushotel med et tårn på 102 meter, som er i fokus. Bondam er en ivrig fortaler for det endnu ikke vedtagne projekt, men Ritt Bjerregaards foreløbige positive tilsagn ses som en vigtig symbolsk sejr for de radikale.

Flertalsdiktatur
Det er dog ikke alle, der er lige begejstret for Bondams tætte samarbejde med Ritt Bjerregaard. Forleden i Berlingske Tidende angreb oppositionen ham for at være arrogant, egenrådig og lede møderne i kommunens teknik og miljøudvalg som et flertalsdiktatur. Angiveligt blev det politiske mindretal enten latterliggjort, ignoreret eller mødt med irritation og raseriudbrud, når de stillede kritiske spørgsmål til sager på dagsordnen. Bondam glattede ud, men afviste kritikken som et udtryk for frustration fra et mindretal, der var sat uden for politisk indflydelse. Nu overvejer Bondam og hans udvalg at søge ekstern hjælp for at løse samarbejdsproblemerne. Borgmesteren må dog påtage sig størstedelen af ansvaret, da han som leder af udvalgsmøderne i sidste ende bør sikre, at de forløber tilfredsstillende.

"Manuskriptbunden"
Skal man lede efter en forklaring på problemerne i udvalget, så peger flere på, at Bondam især i starten af sin embedsperiode udviste en betydelig politisk og faglig usikkerhed i det daglige.
I krogene på rådhuset noterer man sig, at Bondam er megen ”manuskriptbunden”, og overdriver brugen af talepapirer. Dvs. at borgmesteren går til udvalgsmøde, så har han et talepapir med til hvert enkelt punkt til at støtte sig til. Det er naturligvis forståeligt i de situationer, hvor argumenter indeholder mange tekniske detaljer, men det er ikke i orden, hvis borgmesteren har svært ved at danne sig en mening om vigtige politiske spørgsmål, og derfor i stedet overlader det til embedsmænd at formulere hans synspunkter. På det seneste menes Bondam at have taget ved lære, og vurderingen er, at borgmesterens politiske fingerspidsfornemmelse er i klar fremgang.

Udvisket profil
I det radikale bagland er der generel tilfredshed med Klaus Bondams indsats, selvom at især gruppeformanden Manu Sareen er blandt dem, der er bekymret for, at partiets profil udviskes af det tætte samarbejde med socialdemokraterne.
Arbejdsfordelingen i BR-gruppen er sådan, at Bondam holder sig til sit eget område, mens de øvrige seks BR-medlemmer er dem, der udvikler den øvrige politik.
Manu Sareen er til daglig integrationskonsulent og har især markeret sig i medierne i debatter omkring integration af indvandrere. Før valget i 2005 pressede især de radikale på for at få samlet integrationsindsatsen på ét borgmesterområde, og forslaget blev gennemført sammen med socialdemokratiet og venstrefløjen.
Manu Sareen er i øvrigt opvokset på Islands Brygge, men flyttede fra bydelen i 1996. Som dreng tjente han sine første lommepenge ved at dele Bryggebladet ud i Egilsgade.
Sareen er opstillet til folketinget her i byen, og selvom at meningsmålingerne tyder på en radikal tilbagegang efter næste valg, så har han gode chancer for at bliver valgt ind på Christiansborg. Derfor skal man næppe regne med, at han forsøger at gøre Bondam rangen som radikal borgmester stridig.
Så alt tyder derfor på, at Ritt Bjerregaard ved, hvor hun har de radikale.

Læs mere om Klaus Bondam og de radikale her: www.bondam.dk

Ny Alliance uden betydning i København

Kommentatorklummen bragt i "Bryggebladet" nr. 9. 23. maj 2007.

Af Jarl Cordua

Naser Khaders kometagtige parti Ny Alliance, der har i omegnen af 20.000 medlemmer har endnu ikke stiftet deres organisation på landsplan. Men med tiden vil de også stifte lokalforeninger og opstille til kommunalvalget blandt andet i København.

NA ikke i BR
Foreløbig har Ny Alliance ingen repræsentanter i Københavns Borgerrepræsentation (BR), men måske får de det inden næste kommunalvalg. For fristelsen til at stå øverst på stemmesedlen i København for et parti, der rider på en succesbølge, kan vise sig for stor for flere af de 55 BR-medlemmer, som i dag frister en tilværelse, som enten løsgængere eller føler sig ”marginaliseret” i sit parti. BR-medlemmer med idéer om at gå over til Naser Khader kan selvfølgelig også være drevet af Ny Alliances profil eller politik, selv om at det naturligvis stadigvæk er helt ubeskrevet, hvad partiets vision er for København.
Der er ingen blandt de fire løsgængere Finn Rudaizky, Louise Frevert, Winnie Berndtson eller Wallait Khan som p.t. har en politisk profil, der umiddelbart matcher Naser Khaders.
Der kan formentlig sidde BR-medlemmer hos Venstre, de konservative eller hos de radikale, som kunne føle sig fristet, men indtil videre bliver de, hvor de er.

Ritt har fuld kontrol
Ville NA kunne spille nogen rolle i Københavnsk politik? På den korte bane må svaret være et rungende nej. Indtil videre regerer overborgmester Ritt Bjerregaard med betydeligt flertal i Borgerrepræsentationen, der består af 19 socialdemokrater, syv radikale og syv fra SF og har fuldstændigt kontrol over begivenhederne. De tre partigruppe sidder sammenlagt på 33 ud af borgerrepræsentationens 55 mandater. Forestiller man sig en meget tænkt situation, at NA i fremtiden vil spille en væsentlig rolle i københavnsk politik, så skal seks borgerrepræsentanter pludselig forlade enten de radikale, SF eller Socialdemokratiet, og det tyder intet som helst på.
De radikale i København regnes også for at have holdninger, der ligger en del til venstre for Naser Khader, så derfor er det ikke indlysende, at radikale BR-medlemmerne går over til Ny Alliance.

Halvdelen smitter af
De første meningsmålinger har spået Ny Alliance i snit ca. 12 procent af stemmerne på landsplan.
En tommelfingerregel siger, at et parti til kommunalvalg får ca. 50 procent af fremgangen på landsplan. I forvejen er Ny Alliance med Naser Khader i spidsen et parti med appel til vælgere i storbyen. Hvis Ny Alliance kan holde tempoet oppe, blive repræsenteret i folketinget i 2008 og stadigvæk formå at være populære i befolkningen, så vil partiet - forsigtigt skønnet - kunne få i hvert fald seks procent af stemmerne ved valget til Københavns Borgerrepræsentation i 2009, hvilket svarer til tre mandater. Men flytter NA tre mandater til højre i salen, vil det ikke være nok til ændre på Ritt Bjerregaards flertal i dag på seks mandater, og også de borgerlige partier må formentlig afgive stemmer til Ny Alliance.
Bliver det et offentligt kendt ansigt, der ved kommunalvalget i november 2009 står i spidsen for Ny Alliance, vil han eller hun måske kunne trække et eller to mandater mere oven i de tre mandater.
I et meget optimistisk scenario, hvor Ny Alliance også i København får 12 procent eller ca. 27.000 stemmer, så vil partiet få syv mandater. Dvs. præcis det antal mandater, som de radikale råder over i dag på rådhuset. Et sådan kanonresultat for NA vil formentlig medføre, at de radikale samtidig bliver udraderet på rådhuset, og det er nok ikke særlig sandsynligt.
Min konklusion er derfor, at Ny Alliance næppe kommer til at spille nogen stor rolle i københavnsk politik foreløbigt.