tirsdag den 16. september 2008

Mistillidens rådhus

Socialdemokraterne og SF skændes, så det brager, forud for årets budgetforhandlinger.

Artikel bragt i Bryggebladet nr. 15 den 16. september 2008

Af Jarl Cordua

Budgetforhandlingerne på Københavns Rådhus er igen i år præget af en ikke specielt hjertelig atmosfære. Det er især forholdet mellem overborgmester Ritt Bjerregaard (S) og børne- og ungeborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF), der er så dårligt, at det beskrives som værende på »dybfryser-niveau«.

Forhandlingsklimaet gør alt andet lige forhandlingerne om næste års budget sværere end normalt, og forhandlingerne kompliceres især af tre store, forskellige, men alligevel indbyrdes forbundne sager.
Hvis man koger forhandlingsdagsordenen ned, så kræver Socialdemokraterne af Kjeldgaard, at SF lægger stemmer til at gennemføre de omstridte planer om byggeri på Kløvermarken på Amager. Til gengæld får SF-borgmesteren hårdt tiltrængte midler, som han står og mangler i sin forvaltning til blandt andet at renovere kommunens nedslidte skoler. Hvis Ritt får Kløvermarksbyggeriet i gang, bliver der derfor også bygget en ganske pæn portion af de billige boliger, som hun konkret lovede vælgerne ved det seneste valg til Borgerrepræsentationen. Det vil stille hende markant bedre før det kommende valg.

Kløvermark-ballade
SF’erne har aldrig været pjattet med Kløvermarksbyggeriet, som heller ikke lokalt er populært, hvor man mener, at nybyggeriet formindsker de grønne arealer til boldbaner.
For et par uger siden troede alle dog, at der nu – langt om længe – lå en aftale mellem S, SF og Radikale herom. Men pludselig var flertallet igen væk, da SF var rendt fra aftalen.
Den oplevelse har især skabt betydelig mistro hos Ritt Bjerregaard og den Radikale leder Klaus Bondam til Kjeldgaard, som de i stigende grad opfatter som en utroværdig samarbejdspartner. Ved samme tid sidste år var det ellers Bondam, der kortsluttede en aftale om Kløvermarksbyggeriet, men han er altså kommet på andre tanker, efter at der blev holdt en ny arkitektkonkurrence.
Der gik dog ikke mange dage efter ’sammenbruddet’, før SF ved et såkaldt ’krisemøde’ kom tilbage til flertallet, og pludselig var planerne for Kløvermarken igen en realitet. Nu havde SF imidlertid betinget sig, at politikerne – før de tager den endelige beslutning – skal afvente en miljøundersøgelse, der skal afdække, om de planlagte boliger på Kløvermarken kommer for tæt på Prøvestenens store kemikalie-tanke.
SF’s kovending kan dog virke lidt uforståelig, for miljøundersøgelsen var iværksat allerede før, at al balladen opstod. Som et kuriosum kan nævnes, at Enhedslisten torsdag i denne uge i Borgerrepræsentationen stiller et drilleforslag, som skal stoppe al kommunal planlægning af Kløvermarksbyggeriet, før miljøundersøgelsen foreligger.
Dagsordensforslaget er dermed med til at tvinge SF til at vise, hvor de endeligt står i sagen. Tiden er dog nu også kommet til, at Ritt vil have SF’erne ned i sækken og stående bag en Kløvermarksaftale uden at de igen løber fra den.
Derfor forsøgte overborgmesteren fredag i sidste uge med en såkaldt ’håndfæstning’ at binde Kjeldgaard til aftalen, men det mislykkedes til at starte med.
Men så lagde SF’s gruppeformand på Christiansborg Ole Sohn lørdag ekstra pres partifællerne på rådhuset med en bemærkning om, »han gik ud fra at indgåede aftaler blev overholdt«. Og det hjalp tilsyneladende, for nu stod SF igen bag Kløvermarksaftalen.

Kjeldgaards kort
Ingen forventer, at der bliver store problemer mellem de Radikale og Socialdemokraterne. De skal nok indbyrdes kunne finde en forhandlingsløsning. De fleste regner også med, at Enhedslisten går med i en budgetaftale, men få tror på, at socialborgmester Mikkel Warming og hans fæller går med uden SF. Enhedslisten vil nemlig ikke være med i en aftale, hvis det ser ud til, at Kjeldgaards børne- og ungdomsområde skal holde for og finansiere kommunens oprustning på socialområdet.
Det giver Kjeldgaard et ekstra kort på hånden over for Ritt Bjerregaard, fordi dette forhold burde annullere overborgmesterens trussel om at finde et flertal alene bestående af S, de Radikale og Enhedslisten.

Den store talkrig
Den mere og mere fasttømrede duo, Bjerregaard og Bondam, har i de sidste uger gerådet ud i en stor talkrig med Kjeldgaard. Den føres ved, at politikere holder separate møder med kommunens personaleorganisationer – og ikke mindst ved at udspy pressemeddelelser. Socialdemokraterne mener, at Kjeldgaards børne- og ungeområde er blevet tilført betydelige midler – i alt ca. 1,7 milliarder kr. – i forbindelse med diverse budgetforlig.
Eksterne konsulenter fra Deloitte er af kommunens økonomiudvalg – i øvrigt med Kjeldgaards stemme – blevet hyret til opgaven at finde forslag til besparelser, og de er kommet op med spareforslag blandt andet på dobbeltledelse i administrationen, og så fandt de et stort antal uudnyttede kommunale bygningsarealer.
Kjeldgaard forsvarer sig med, at udgiftsbehovet er steget, fordi antallet af børn i byen er steget, og at området kræver flere penge for at kunne leve op til kommunens pasningsgaranti. Hans kritikere siger dog, at han har fået 116 millioner kr. netop til flere hænder.
Kjeldgaard mener, at hans område bliver udsat for besparelser på 153 millioner kr. i år, men det – hævder andre – dækker mere over en voksende pensionsbyrde som følge af tidligere indgåede ret så lukrative overenskomstaftaler med ledende personale. Kjeldgaard har allieret sig med Københavns Forældre Organisation (KFO), der ligesom han mener, at der er tale om besparelser, og er derfor gået på barrikaderne med blandt andet demonstrationer på Rådhuspladsen.

Old school-SF
Omvendt er SF-borgmesteren presset af andre ydre forhold. SF på Christiansborg er bekymret for, om Kjeldgaard risikerer at stå uden for et budgetforlig, sådan at Ritt får held til at tegne billedet af et ’gammelt-SF på Rådhuset’, som uansvarligt og upålideligt.
Det strider nemlig imod Villy Søvndal og Ole Sohns landspolitiske strategi om et ’nyt SF’, der helst skal fremstå som et økonomisk ansvarligt og regeringsdueligt parti, og det er i dette lys at Ole Sohns indblanding i Kløvermarkssagen skal ses.
Bekymringen over Kjeldgaard beskrives af en iagttager som, at SF på Christiansborg stadig »græder snot« over, at han i foråret slog Anne Baastrup i den interne dyst om at blive SF’s spidskandidat i København.

VKO vil sænke skatten
Der er ingen, der regner med, at Ritt kunne finde på at lave budgetaftale med de borgerlige partier. Den borgerlige VKO-trio mødte op torsdag med et forslag til Ritt Bjerregaard om at sætte skatten ned med en halv procent.
Fordi Københavns budget fylder så meget i dansk økonomi, ville den manøvre være en håndsrækning til de meget trængte kommuner rundt om i landet, som i følge Kommunernes Landsforenings aftale er bastet og bundet til ikke at sætte deres skat op, uanset hvor store økonomiske problemer de slås med.
Men når den store hovedstadskommune sætter skatten ned, så bliver der pludselig rum for mange af de små kommuner til at sætte skatten op. Derfor er VKO-forslaget rent guf for KL’s top, hvor der også sidder mange socialdemokrater.
Til gengæld for at sætte skatten ned skal København have lov at bruge flere penge til at bygge skoler og børnehaver for, forestiller man sig hos VKO. Forslaget blev dog afvist af S som rent ufinansieret overbuds- og paradepolitik uden gang på jorden. Set fra Ritts stol melder de borgerlige med deres forslag sig derfor reelt ud af budgetforhandlingerne.

S og SF finder sammen – til sidst
Så hvad ender det hele med? Ved redaktionens slutning i weekenden troede ingen på, at partierne når en budgetaftale før onsdag eller torsdag i denne uge. De fleste vurderinger går dog på, at budgetforliget ender med et forlig mellem S, SF, de Radikale og Enhedslisten, alene fordi det er i SF’s og ikke mindst Kjeldgaards egen interesse at gå med i et forlig frem for at stå udenfor.

tirsdag den 2. september 2008

Alle vogter på alle før budgetforhandlinger

De politiske forhandlinger om kommunens budget for 2009 begynder i denne uge. I mellemtiden skændes de partier, som i sidste ende forventes at indgå et forlig.

Klumme bragt i Bryggebladet nr. 14 den 2. september 2008.

Af Jarl Cordua

Man skulle tro, at der kun var 14 dage – i stedet for 14 måneder – til næste kommunalvalg, hvis man måler på, hvordan politikerne for tiden opfører sig. Hele stemningen inde på rådhuset er nervøs. Det er som valgperioden allerede er overstået, og nu lurer alle på hinanden. Sådan beskriver en iagttager på rådhuset stemningen, lige før budgetforhandlingerne går i gang tirsdag. De fleste regner med, at byens regering bestående Socialdemokraterne, Radikale og SF igen finder sammen om et budgetforlig.

Mange regner også med, at Enhedslisten går med i en aftale, især fordi der er lagt op til, at socialforvaltningen i år særligt bliver tilgodeset med midler. Borgmester Mikkel Warming er uden tvivl interesseret, men om vendt er der usikkerhed om, hvordan Enhedslistens magtfulde og ofte anarkistiske bagland i sidste ende vurderer en forligsaftale.

Det kan næppe helt ude lukkes, at de Konservative går med i en aftale med ABF-partierne. Til gengæld er det svært at se, hvorfor overborgmester Ritt Bjerre gaard skulle lade Venstre – som er hovedmodstanderen næste år – komme med i et forlig. Omvendt vil Venstres leder Pia Allerslev være interesseret i at komme med i en aftale om renovering og anlægsinvesteringer i københavnske idrætsanlæg – et område hun som kultur- og fritidsborgmester er ansvarlig for.

Ritt Bjerregaard har lagt op til svære budgetforhandlinger, hvor der i år gælder et princip om, at de partier, der vil være med til at bruge penge, så også skal være med til at finde demm på budgettet. Ikke desto mindre fyger rygterne på rådhuset om, at en forhåndsaftale allerede skulle være indgået mellem overborgmesteren og de Radikales leder Klaus Bondam.

Andre rygter siger, at Ritt Bjerregaard på forhånd skulle have afhandlet dele af budgettet i porten med Bo Asmus Kjeldgaard. De mange rygter siger dog først og fremmest noget om, at tilliden mellem ABF-partierne ikke er den bedste, og at stemningen er nervøs, før det sidste budgetforlig med mærkbare konsekvenser for vælgerne skal skrues sammen.

Alle er helt med på, at SF står til at vinde det næste kommunalvalg, og at Socialdemokraterne og især de Radikale står til en øretæve. Ritt Bjerregaard har derfor en klar interesse i, at få SF's Bo Asmus Kjeldgaard spundet ind i en politisk aftale.

Det ved SF-borgmesteren, og han vil derfor utvivlsomt forsøge at sælge sig dyrt – ligesom sidste år. I år har Kjeldgaard desuden den fordel, at han er blevet genvalgt som sit partis spidskandidat og dermed SF's ubestridte leder. Det må give noget mere pondus i en forhandlingssituation over for andre partier – men også til at 'sælge' SF's bud getforligsmedvirken til baglandet, hvis det skulle komme så vidt.


Skænderi i byens regering
Indtil videre har de tre sandsynlige budgetpartnere skændtes om, hvorvidt, de vil leve op til deres del af den økonomiske aftale, som Kommunernes Landsfor ening (KL) har lavet med regeringen. Den lægger loft over, hvor mange penge kommunen må bruge på anlægsinvesteringer (eksempelvis til trafikinvesteringer på Artillerivej).

Reelt har Københavns Kommune mulighed for at bruge 3,9 milliarder kroner, men ifølge KL-aftalen må kommunen kun bruge 1,5 milliarder kroner.

SF's skoleborgmester har det problem, at hvis der ikke bliver bygget flere skoler og daginstitutioner i en fart, vil København ikke kunne leve op til pladsgarantien. Og kan københavnerne ikke få deres børn passet, ender ansvaret hos Kjeldgaard. Den situation er han – selvsagt – ikke interesseret i at ende med at stå i. Blandt andet derfor er SF-borgmesteren næsten for enhver pris interesseret i at få gang i byggeriet – KL-aftale eller ej.

Ritt Bjerregaard og Socialdemokraternes hensyn er byens overordnede økonomi og troværdighed over for KL-systemet. Samtidig kritiserer Socialdemokraterne dog regeringen for loftet over anlægsinvesteringerne, når nu kommunen HAR pengene i kassen.

Også de Radikale kritiserer Kjeldgaard for at blæse på KL-aftalen. Klaus Bondams parti går endda skridtet videre og kalder SF-borgmesteren for utroværdig. De radikale nægter at lægge navn til en 'uanstændig og uansvarlig over budspolitik'.

Bo Asmus Kjeldgaard ved omvendt godt, at et flertal i Borgerrepræsentationen aldrig vil lade det nå dertil. Derfor kan han over for vælgerne lige så godt give den i rollen som 'den flinke mand', der vil bevilge penge til anlæg og blæse på aftalen med regeringen.

Et godt tilbud fra julemanden Ritt
Kjeldgaard er dog ikke ene om at optræde som julemand over for borgerne. For et par uger siden sendte Ritt Bjerregaard frejdigt en mail ud til byens skoler, børnehaver og sportsklubber, hvor hun efterlyste idéer til mindre byggeprojekter.

Der var tale om et såkaldt 'godt tilbud', hvor man skul le skynde sig at indsende idéer til Ritt. Det kræver dog, at pengene skal bruges, og projekterne skal kunne gennemføres inden årets udgang. Der bliver ikke tale om, at man kan overføre penge til projekter, som først bliver færdige efter nytår.

Denne noget usædvanlige fremgangsmåde har sin baggrund i, at kommunen i sommer fandt ud af, at den havde 400 millioner kr. på kontoen for nybyggeri og renovering, efter at kommu nen først var blevet nødt til at droppe en række anlægs projekter.

Ritt Bjerregaard peger, som forklaring, på, at regeringens finanslov for 2008 lægger loft over, hvor mange penge kommunerne må bruge på anlæg. Det medfører, at Københavns Kommune før sommerferien blev tvungent til at stoppe en lang række af de byggeprojekter, som ellers var planlagt i 2008. Efter sommerferien har kommunens Økonomiforvaltning fundet ud af, at man har trådt for hårdt på bremsen.

Der er bred politisk forståelse for, at anlægsinve steringerne kommer i gang igen inden årets udgang, men overborgmesterens mail ses af mange på rådhuset som værende et lidt for veltilrettelagt mediestunt, som skal få overborgmesteren til at fremstå i et pænere lys over for borgerne nu, hvor kommunalvalget rykker nærmere.

Den kritik står man omvendt uforstående over for på Ritt Bjerregaards kontor. Her hæfter man sig ved en telefonstorm fra institutioner og klubber, som ønsker finansiering til deres projekter. Og så forsvarer man sig med, at fremgangsmåden med at sende emails rundt var det mest effektive kommunikationsmiddel til de folk, som man ville have i tale.

Der er dog ingen, der bilder sig ind, at fremgangsmåden hverken er optimal eller sikrer en ordentlig prioritering af anlægsprojekterne efter, hvor behovet er størst.

Så Ritt er muligvis julemand i udgangspositionen, men risikoen er, at det kan undergrave tilliden til over borgmesteren på de institutioner, skoler mv., som ikke kan nå at få del i de 400 millioner kr. Overborgmesteren vil naturligvis forsøge at give regeringen skylden, men spørgsmålet er, om københavnerne vil acceptere det svar.

Nu gælder det i første omgang Københavns budget for 2009.