torsdag den 23. juni 2011

En skidt afslutning

En sag om bilagsrod ødelægger kommunens ellers pæne image

Bragt i Bryggebladet nr 10 den 23. juni 2011

Af Jarl Cordua

Sommeren står for døren, og de københavnske politikere er ved at lukke ned for ferien. For Overborgmester Frank Jensen (S) er ”forårssæsonen” forløbet stort set godt. Han har styret uden om de store kriser, kommunens økonomi er under forbedring, og S-SF-alliancen synes stabil til trods for lederskiftet i SF, hvor sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen pludselig måtte afløse Bo Asmus Kjeldgaard.

Endnu er det uklart om skiftet får betydning for SFs politiske prioriteringer i de vigtige budgetforhandlinger, der så småt går i gang i august. Tidligere har Kjeldgaard gjort meget ud af få penge til brintbiler og andet, der både gav SF en miljøprofil og synliggjorde hans egen teknik- og miljøforvaltning. Vurderinger på rådhuset går på, om Thomsen fremover er mere optaget af at prioritere midler til de offentlige kerneydelser dvs. daginstitutioner, skoler, ældrepleje frem for højtprofilerende miljøprojekter i stil med brintbiler. De øvrige borgmestre vil selvfølgelig forsøge at få tilgodeset deres egen forvaltningsbudget og idéer mest muligt. Men der er dog grænser. For politikerne er pisket til at skabe et lovpligtigt kommunalt udbud af serviceydelser, der svarer til borgernes fremtidige behov. Og de er ikke svære at få øje på. Kommunens prognoser viser, at København vil vokse med 100.000 nye indbyggere frem mod år 2025. Det er 1000 nye indbyggere om måneden, hvor af de 100 er børn. Dvs. kommunen står overfor en betydelig opgave med at bygge skoler og daginstitutioner de næste 14 år. Og det er helt indlysende en opgave, der skal planlægges i ganske god tid.

København roses på CNN
København nyder lige nu gavn af den miljøprofil, der er skabt over de sidste 30-40 år. For tiden er byen blevet berømt i det store udland med hele tre reportager om København vist på den internationale kabelnyhedsstation CNN, hvor de mange cykler, cykelstier, havnebad og mange andre miljøtiltag skamroses. CNN udråber København som rollemodel for en fremtidens by. Det er gratis reklame for byen, som alle kun kan være glade for. Det er også en lille ting, der tæller på den positive side i vurderingen af Frank Jensens indsats, når han skal til eksamen hos vælgerne om 2 år. Også selvom at de positive resultater på denne front primært må tilskrives forgængernes indsats.

Styrelsen giver rabat
Medvind har Frank Jensen og den radikale integrations og beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslev også i den såkaldte ”Farvegadesag”, der er en tvist mellem kommunen og Arbejdsmarkedsstyrelsen under Beskæftigelsesministeriet, hvor sidstnævnte har krævet 390 mill. kr. tilbage af København i uberettiget refusion for aktivering af ledige, fordi kommunen – efter styrelsens mening - har administreret ledighedsindsatsen i strid med loven. Kommunen er uenig, og sagen kan føre til en retssag. Styrelsen er dog kommet København i møde og giver rabat på hele 325 mill., hvis kommunen opfylder nogle dokumentationskrav vedr. dens administration. Det har kommunen gjort, men afviser fortsat at have administreret forkert. Striden består, men beløber drejer sig nu kun om 65 mill.kr.

Den gik ikke
København fik ikke lov til at beholde en for længst vedtaget stigning i byens parkeringsafgift til at bygge nye parkeringspladser for. Det besluttede VKO-partierne på Christiansborg for nogle uger siden, da de vedtog en ny lov, der reelt konfiskerer afgiftstigningens provenu på 700 mill. kr. Flertallet af de københavnske politikere mener, at der er tale om straffeaktion - en skat på København - idet loven er skruet sammen, at den stort set kun berører hovedstaden. De borgerlige partier på Christiansborg - i øvrigt med den københavnske konservative politiker Rasmus Jarlov i spidsen - er af en anden mening. De mener, at afgiftsstigningen er en skjult skat på bilisterne. Resultatet af loven er, at overborgmesteren mangler 700 mill. kr. til nye parkeringspladser, som er en del af hans vækstplan for byen.

Bilagsrod i bandeindsats
Der var i øvrigt flere sure nyheder til Frank Jensen, da en intern revisionsrapport, som Ekstra Bladet har kigget i, kritiserer den såkaldte ”18+ enhed”, der arbejder for at hjælpe bandemedlemmer ud af bandekriminalitet, og i øvrigt er lidt af et politisk flagskib for Frank Jensen. Avisen kunne beskrive, at revisionen kritiserede fire væresteder og to programmer for bandemedlemmer for helt at mangle bogføring og økonomistyring. Blandt andet har revisionen udbedt sig en forklaring på indkøb af gavekort for 60.000 kr. og kontante udlæg på 50.000 kr. til medarbejdere. Dertil kommer et kostbart julefrokostarrangement, frokostbesøg i restaurant Grøften i Tivoli og en bowlingtur til over 50.000 kr., hvor formål og deltagere er ukendt. Alt sammen naturligvis helt i strid med alle regler. Det politiske ansvar hviler umiddelbart på overborgmesteren og især socialborgmester Mikkel Warming (Ø). Ingen af dem forsvarer det passerede og tilslutter sig fuldt ud kritikken.

Hvad sker der nu? Økonomiudvalget får til august en redegørelse om sagen fra socialforvaltningen redegøre og beslutter da på et møde, hvad de skal. Det har i øvrigt tidligere virket fx med børne- og ungdomsforvaltningens tidligere massive problemer med økonomistyring, at økonomiforvaltningen fulgte med i form af ”et skærpet tilsyn”.

Sagen fik dermed igen vakt det gamle billede af Københavns rådhus til live som en notorisk rodebutik, hvor der ikke er styr på økonomien og hvor pamperiet florerer. Dermed blev det en skidt afslutning på sæsonen for Frank Jensen.

onsdag den 8. juni 2011

Er der en voksen til stede?

Også SF valgte en yngre uerfaren kvinde som borgmester

Bragt i Bryggebladet nr. 9 den 9. juni 2011

Af Jarl Cordua

Der gik ikke mange timer efter at SFs Bo Asmus Kjeldgaard havde forladt rådhuset før, at det stod klart, at efterfølgeren blev den kun 34-årige Ayfer Baykal. Alligevel forsøgte 3-4 fra SFs borgerrepræsentationsgruppe at bringe sig i spil til posten blandt dem partiets tidligere gruppeformand Bjarne Fey, der er det mest erfarne gruppemedlem. Fey trak sig dog hurtigt igen, da han efter lidt research erfarede, at baglandet i SFs-Københavns bestyrelse klart foretrak Baykal. Alligevel fastholdt SFs gruppeformand Klaus Mygind og to andre yngre kvindelige BR-medlemmer – alle ligesom Baykal – med under 1½ års erfaring i Borgerrepræsentationen deres kandidatur til borgmesterposten. Men hvorfor foretrak SFs organisationsfolk Baykal?

Sympatisk stemmesluger
Det skyldes flere ting. For det første mente flere af organisationsfolkene, at de skyldte Baykal en borgmesterpost, i det hun med 3665 stemmer var den SF’ er, der fik flest stemmer ved seneste kommunalvalg i 2009. Faktisk fik hun både flere stemmer end spidskandidaten Bo Asmus Kjeldgaard og SFs nye leder sundhedsborgmester Ninna Thomsen. Baykal har siden valget - og meget fornuftigt – gjort en del ud af at pleje baglandet. Dvs. møde op til lokalforeninger, bestyrelsesmøder mv. i SFs organisation og i det hele taget gøre en positiv figur. Den indsats havde mange organisationsfolk utvivlsomt in mente, da de skulle finde en afløser. Dertil kommer, at et parti som SF lægger vægt på, at kandidater med indvandrerbaggrund skal have en chance. ”Det etniske argument” kan dog ikke stå alene, hvad man så for snart 20 år siden, da SF’eren Lubna Elahi fik et kanonvalg, men aldrig kom i nærheden af at blive borgmester. Dengang var der trods alt grænser selv hos SF. Hvor Elahi blev betragtet som i særklasse krukket og besværlig, så har Baykal imidlertid et ganske positivt ry både blandt hendes egne og blandt politiske modstandere. Hun beskrives bredt som en sympatisk person, der kommer godt ud af det med alle. Nogle hæfter sig ved, at Baykal skiller sig ud fra de øvrige SF-kvinder ved at være yderst velplejet og gå i moderigtigt mærkevaretøj. Et image som kystbanesocialist kunne gøres komplet ved, at hun med sin mand bebor en større lejlighed på Østerbro og lader sig transportere rundt i en stor bil. Baykal - der nu som borgmester skal præsidere over byens trafikplanlægning – er dog ikke selv indehaver af et kørekort.

Holdningsløse Tidende
Men hvem er Baykal så som politiker? Det er et særdeles vanskeligt spørgsmål at besvare præcist. Som politisk ordfører for SF har hun ikke været markant. For eksempel kan ingen komme i tanke om en mærkesag, hvor hun er trængt igennem medierne eller på anden måde har gjort sig bemærket. Spørger man til højre i BR-salen, betragter hendes kolleger Baykal som uortodoks og ”blå” eller ”borgerligsympatiserende” SF’er. Men spørger man hos folk til venstre i salen, så betragtes hun derimod som en ”klart venstreorienteret” SF’er. Forklaringen er sikkert den enkle, at Baykal ikke har nogen større tydelig politisk profil ja måske knapt klare holdninger. Da hun overfor TV Lorry skulle forklare, hvorfor hun stillede op til posten som byens teknik og miljøborgmester lød det frejdigt, at man fik en borgmester ”der var visionær”, og senere det ikke specielt klare: ”fordi livskvalitet var vigtigt for et parti som SF”. Efter, at Baykal blev valgt, har nogen hvisket den nye borgmester i øret, at det er vigtigt, at hun også forholder sig en smule til det ressortområde, som hun skal være øverste chef for frem for at holde sig til floskler i stil med,” at byen skal være grøn og rummelig for både unge og ældre”. Da ingen tidligere har hørt om den i egne øjne ”visionære” borgmesters visioner, så skyndte den uddannede socialrådgiver sig – efter at hun var blevet valgt - at slå fast, at hun overtager forgængerens politik og visioner på selvsamme område. Det var klogt. Baykal har hverken administrativ eller ledelseserfaring. Hun har heller ikke tidligere demonstreret politisk tæft eller foretaget sig noget opsigtsvækkende bortset fra sit særdeles pæne personvalg. Ser man på rækken af nye yngre borgmestre, så havde fx den radikale Anna Allerslev heller ikke gjort sig bemærket, da hun blev borgmester. Sammen med Venstres Pia Allerslev, så er de yngre kvinder primært blevet borgmestre, fordi deres mandlige kolleger pludselig i utide har forladt politik. Derfor er det vist ikke helt i overensstemmelse med sandheden, når nogen påstår, at det er vælgerne, der i deres store visdom har afgjort, at yngre – meget uerfarne – kvinder bliver borgmestre, ledere for mange tusind medarbejdere samt ansvarlige for budgetter til mange millioner kr. Det er snarere tilfældet. Og i Baykals tilfælde havde vælgerne faktisk ikke det store at sige, da borgmestervalget blev afgjort i et lukket lokale af en håndfuld SF-organisationsfolk, som vælgerne ret beset ikke har valgt til noget som helst.

Borgmester uden egne idéer
Hvordan kommer den nye SF-borgmesteren så til at klare sig i jobbet? Sikkert glimrende. Ikke mindst takket være kommunens dygtige og loyale embedsmandsapparat. Men man kan dog som iagttager beklage, at netop denne borgmesterpost nu bliver beklædt af en politiker uden nogle iøjnefaldende egne idéer til, hvad hun vil med byen. Meget kan man sige om forgængerne: Bo Asmus Kjeldgaard, Klaus Bondam, Søren Pind, Bente Frost mv., men de havde i det mindste alle evne til at udtænke, formulere og sætte dagsordner for, hvad de ville med Københavns byplanlægning, trafik mv. Det har vi endnu til gode at se fra den fotogene Ayfer Baykal, der til glæde for den meget imponerede københavnske dagspresse, hidtil alene har demonstreret en vis evne til at lire floksler hurtigt af uden dog at gøre det på en særligt overbevisende facon. Det er muligt, at Baykal kan overraske, men havde hun større politiske talenter, så vil jeg tro, at man nok havde set dem udfolde sig for længst.

Styrket overborgmester
Hvad betyder borgmesterudskiftningen så for Frank Jensen og magtforholdet mellem S og SF? På den korte bane bliver Frank Jensen styrket, fordi Bo Asmus Kjeldgaard – som taktisk og mht. forhandlinger var langt den mest erfarne – nu er ude af politik. På den anden side så udgjorde Kjeldgaard en stabil forhandlingspartner, men nu skal Jensen sikre sig eller udbygge et godt forhold til Ninna Thomsen, der nu er SFs ubestridte leder. Spørgsmålet er dog, hvor hårdt Thomsen nu vil lede SF-gruppen mht. at tale folk til orden, når der skal indgås svære kompromiser. Og hvor meget får Ayfer Baykal med sin nye platform som borgmester lov til af sine partifæller at skabe sin egen politiske profil? Og vil hun på sigt indordne sig under Thomsens endnu ikke synlige lederskab? Frank Jensen vil altid foretrække et stabilt og loyalt SF, hvor der både er styr på ledelsesforholdene og ro om en nogenlunde klar politisk kurs. Det bliver spændende at se om Ninna Thomsen formår at træde i karakter som politisk leder. Måske forbliver hun ligeså usynlig, som hun har været i det første 1½ år som borgmester. I modsat fald er det sikkert ikke umuligt, at Ayfer Baykal overhaler hende igen som stemmesluger ved det kommende valg. Og Frank Jensens uudtalte mission er naturligvis at få et flot personligt valg og socialdemokratisk fremgang. Og sker det, kan det med tanke på liste Fs store fremgang ved sidste valg, næsten kun ske på bekostning af SF. Med tanke på de mange unge kvindelige borgmestre i København, så fremstår Frank Jensen for mange vælgere snart som den eneste ”voksne” mand i byen. Det er han uden tvivl ikke så ked af.

Da Frank fyldte år
Ikke desto mindre, så holdt den ”evigtunge” overborgmester forleden en storslået reception i anledning af sin 50 års fødselsdag i rådhusets store festsal. Det var et så festligt arrangement, at man - med mindre man tropper op tidligt - risikerer at stå i en lang kø i ganske lang tid indtil det bliver ens tur til at trykke Frank Jensen og frue i hånden og veksle et par få ord. Nogle mener dog, at de er i audiens og bruger derfor gerne flere minutter til at vende ”deres egen lille hyphest” med fødselaren, mens køen bare vokser med småirriterede gratulanter og deres plasticposer bestående fortrinsvis af vingaver. Frank Jensen er en veloplagt vært, der smiler, giver håndtryk, krammer eller kindkys. Han har tydeligvis livslang erfaring udi den ædle kunst at small-talke med folk og er i det hele taget en sand mester i at begå sig på de bonede gulve. Sådan en dag kommer alle kommunens eksterne samarbejdspartnere væltende. Der er folk fra fagforeninger, erhvervsorganisationer, pressen men også nuværende og tidligere politiske kolleger og folk fra embedsværket på rådhuset. (Blandt dem den nyligt afgående SF-borgmester Bo Asmus Kjeldgaard som viste sig som et mandfolk ved at møde op i Løvens hule, selvom det næppe har været så behageligt) Dertil kommer især Jensens partifæller på Christiansborg, der var mødt talstærkt op også med nogle af de gamle S-koryfæer, den lange kæde af spindoktorer samt ikke mindst den uofficielle hædersgæst, den formentlig kommende statsminister Helle Thorning-Schmidt. Hun havde naturligvis en meget lang hyldesttale med i håndtasken, hvor Jensen blev lovprist efter alle kunstens regler. Og imens tænkte sikkert ikke så få i salen på, hvor dybtfølt denne ros og hæder mon stak taget i betragtning af, at Thorning for seks år siden slukkede – nogle ville sige stjal - Jensens livsdrøm om at blive formand for Socialdemokraterne. Thornings tankevækkende alt for lange hyldesttale kunne dog på ingen måde ødelægge den overmåde gode stemning blandt socialdemokraterne, som tydeligvis føler sig ganske sikre på, at de indtager regeringstaburetterne efter det kommende folketingvalg. Så kom Malmøs borgmester Ilmar Reepalu på podiet og han holdt også en lang – og for nogle uforståelige tale - der roste hans partifælle i København. Desværre var talen også så gabende kedelig, at snakken undervejs gik så højt, at en af overborgmesterens pressefolk måtte gå rundt og dysse gæsterne ned. Topmålet mht. pinlighed blev dog nået med den tidl. konservative borgmester Mogens Lønborg, som tilsyneladende – og stik imod traditionen - følte sig kaldet til at benytte fødselsdagsreceptionen som anledning til en regulær valgtale, hvor han skarpt kritisererede overborgmesterens planer om at etablere en betalingsring for biler omkring hovedstaden. Måske var forklaringen at den konservative gruppeformand havde forvekslet festsalen med borgerpræsentationens mødesal? I hvert fald bekræftede Lønborg med sin optræden den eftermiddag den i forvejen ganske udbredte opfattelse på rådhuset, at han ikke besidder den helt store situationsfornemmelse. Både politisk - og sådan i det hele taget.