mandag den 18. august 2008

Socialområdet får et løft

Københavnske politikere er enige før årets budgetforhandlinger: Det sociale område skal opprioriteres. Ritt Bjerregaard har netop lidt et mindre nederlag til Venstres borgmester Pia Allerslev, der forhindrer højhusbyggeri i Københavns Indre by. Endelig er den mangeårige socialdemokrat, men siden valget løsgænger Finn Rudaizky her i sommerpausen skiftet til Dansk Folkeparti

Klumme bragt i Bryggebladet nr. 13 den 19. august 2008.

Af Jarl Cordua
redaktion@brygggebladet.dk

Sommeren er slut, og de københavnske politikere er så småt ved at finde arbejdstøjet frem. Som sædvanlig er det kommunens budget for det kommende år, der fylder på efterårets politiske dagsorden. Hvilke partier der i år kommer med i budgetforliget er ikke 100 procent sikkert, men der er fuld enighed om, at det især bliver socialområdet under Enhedslistens social- og omsorgsborgmester Mikkel Warming, som står til at blive tilgodeset i 2009.
Næste års budget bliver allerede kaldt 'det sociale budget', fordi det sociale område med blandt andet handicappede børn, boligforhold for psykisk syge og andre socialt udsatte står for tur til et økonomisk løft. Alle partier er stort set enige om, at prioritere området. Det store spørgsmål er kun, hvem der får æren.
Budgettet for 2009 er ikke som andre års budgetter. Det er især vigtigt i år, fordi fordelingen af de godt 29 mia. kr. er den sidste mulighed for politikerne til at iværksætte politiske initiativer, som de kan 'sælge' til københavnerne og som københavnerne kan nå at mærke effekterne af inden næste valg til Borgerrepræsentationen i efteråret 2009.
Det er dog ikke så nem en øvelse at fordele midlerne i kommunekassen, som det måske kan lyde. Reelt har man kun små 300 millioner kr. at gøre godt med. De andre midler er bundet til 'faste udgifter'. Der ligger 100 millioner kr. i kassen, men resten skal findes ved besparelser. I år er budgetproceduren imidlertid skruet sådan sammen, at hvis partierne vil være med til at bruge penge, skal de til gengæld også være med til at finde penge ved besparelser på budgettet. Også på steder, hvor det måske gør ondt. De skal altså med andre ord 'yde, før de kan nyde'.
Som kortene er givet, sidder overborgmesteren som sædvanlig med udspillet, som Socialdemokraternes Ritt Bjerregaard (S) formelt fremlægger i en tale den 4. september i Borgerrepræsentationens mødesal.
Fire dage senere vil partierne i deres taler komme med ønsker, og så går forhandlingerne ellers i gang bag lukkede døre. Forhandlinger som overborgmesteren i første omgang vil føre med de radikale og SF – 'Byens BAF-regering'.
Da det er Social-og Omsorgsforvaltningens budget, der efter alt at dømme skal tilføres ressourcer, ventes Enhedslisten at gå med i forliget. Men da det nu engang er Københavns Rådhus, vi har med at gøre, vil ingen på forhånd udelukke, at det kan ende med et stort forlig udenom Socialdemokraterne.
Bryggebladet sætter dog odds til, at det med 90 procents sikkerhed bliver et 'ABF-forlig', hvor Enhedslisten også er med. Den 22. september er vi alle meget klogere, for der skal budgettet være forhandlet færdig. Så mere om budgettet følger i kommende klummer.

Højhus-nederlag til Ritt
Det er dog ikke alt i Københavns Kommune, der går helt efter Ritt Bjerregaards pibe. Alt tegner til, at overborgmesteren har lidt et sjældent nederlag til sin politiske rival, Venstres Pia Allerslev, om den såkaldte højhusstrategi.
Socialdemokraterne og især den radikale teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam har indtil i år kæmpet for at skabe flertal for en fælles 'højhusstrategi', der skal give tilladelse til at bygge højhuse i den såkaldte 'middelalderby'- det vil sige Københavns Indre By afgrænset af voldgaderne plus/minus det løse. Men et nyt flertal anført af Venstre med støtte fra DF, de konservative, Enhedslisten, SF og raden af løsgængere forpurrer eksempelvis nu, at der kan bygges højhuse ved Tivoli. Det sker når de vedtager et såkaldt 'medlemsforslag', der fjerner muligheden for at der engang vil kunne opføres højhuse i det historiske København.
Forslaget får næppe større politiske konsekvenser, da SR i forvejen havde opgivet at skaffe flertal for deres planer. Til gengæld får det alternative politiske flertal udenom Ritt-Bondam-alliancen demonstreret, at de for engang skyld kan blive enige om at få den ellers så magtfulde overborgmester til at bide lidt i græsset. Desuden kan den borgerlige oppositionsleder Pia Allerslev noteres for sin første lille taktiske sejr over Ritt Bjerregaard.

Rudaizky til DF
Det er ikke kun i fodbold, at sommerpausen er sæson for holdskifte. Det tidligere mangeårige socialdemokratiske BR-medlem og forhenværende folketingskandidat på Christianshavn, Finn Rudaizky har her i august meldt sig under Pia Kjærsgaards faner og er nu blevet medlem af Dansk Folkepartis BR-gruppe.
Den nyslåede DF’er er i øvrigt også tidligere formand for Mosaisk Troessamfund, de danske jøders religiøse organisation. Rudaizky forlod kort efter sidste BR-valg i 2005 Socialdemokratierne med den forklaring, at han ikke ville sidde med i S-gruppen i selskab med det nyvalgte borgerrepræsentant Sikandar Malik Siddique, som tidligere skulle have deltaget i et møde med den islamistiske organisation Hizb-ut-Tahrir.
Samtidig tilbød Rudaizky dog VKO sit mandat, hvis han kunne få den borgmesterpost, som hans afgørende mandat dermed ville udløse til de borgerlige. Det blev imidlertid aldrig rigtig aktuelt, for så sprang den tidligere borgmester Winnie Berntsson også fra S og blev løsgænger og til en billigere pris. Hun konstituerede sig med de borgerlige mod at få den plads i Teknik- og Miljøudvalget, som Ritt Bjerregaard i første omgang havde nægtet hende.
Rudaizkys ry på Rådhuset er lidt dobbelt. Han beskrives som sortsnakkende og med en dårlig evne til at læse det politiske spil. I sine mange år i S-gruppen i BR nægtede han sammen med Jette Bergenholz Bautrup at stemme for upopulære beslutninger. Til gengæld for sin 'loyalitet' blev han 'belønnet' med stort set ingen indflydelse.
Men selv om Rudaizky har været sat i bås som en politisk set ret så ligegyldig populist, er han omvendt vellidt med sin altid behagelige personlige fremtræden.
På rådhuset er der bred enighed om, at både Dansk Folkeparti og Rudaizky har stor gavn af den nye konstellation. Ved at stille op på DF's liste får Rudaizkys en mulighed for at blive genvalgt til BR. DF's BR-gruppe får til gengæld en arbejdskapacitet, der med sit mangeårige politiske virke i københavnsk politik er en kendt profil, især på Amager – og også her på Bryggen, hvor han traditionelt har fået forholdsvis mange personlige stemmer.
Spørgsmålet er derfor om ikke DF burde gøre Rudaizky til spidskandidat ved næste BR-valg. Han kan umuligt gøre det dårligere i front for partiet end de to relativt ukendte og farveløse alternativer, som de nuværende BR-medlemmer, Carl Christian Ebbesen og Karin Storgaard. Omvendt er Rudaizky 66 år gammel og derfor formentlig ikke til rådighed udover næste valgperiode.