fredag den 24. februar 2012

København venter på regeringen

Frank Jensen når i mål med sit bombastiske valgløfte

Bragt i Bryggebladet nr. 4 den 23. februar 2012

Af Jarl Cordua

Det forlyder, at overborgmester Frank Jensen nu at have genvundet lidt af sit gode humør ovenpå den massive kritik af hans ”glade dans” under julefrokostepisoden, og da han under modtagelsen af EM-landsholdet på rådhuset fik forbyttet håndboldmålmandens efternavn med en barnemorders. Det er der også grund til. Det går faktisk strålende for kommunens økonomi selv her i krisens 5. år. København er en by i vækst, hvor børn og børnefamilier flytter til i en grad, så prioriteringen i kommunens anlægsinvesteringsbudget i mange år har givet sig selv. Der bygges nye børnehaver, vuggestuer og skoler, som det aldrig er set før. Da Frank Jensen i november 2009 gik i valgkamp for at genvinde byens fineste borgmesterpost til Socialdemokraterne skete det i øvrigt med et klokkeklart valgløfte, hvor der blev udstedt en pasningsgaranti.

Pia Allerslev skal levere
Konkret er løftet udformet sådan, at alle københavnere skal kunne få plads til sit barn (og dets søskende) i en daginstitution, der kan nås indenfor et kvarter af hjemmet på en cykel. Den gode nyhed for overborgmesteren er, at kommunen faktisk allerede nu forventer med stor sikkerhed at kunne levere valgløftet. Det sker dog under den forudsætning af, at den ansvarlige kultur og fritidsborgmester, der også er ansvarlig for administrationen og opførelsen af kommunens ejendomme, Venstres Pia Allerslev og hendes udvalg, formår at få behandlet sagerne, så skolerne og daginstitutionerne står færdig og er klar til brug i 2013. Med andre ord: Pengene er bevilget og befolkningsprognoserne, der viser fremtidens behov for skoler og daginstitutioner skulle være til at stole på. Så hvis noget glipper så kan Frank Jensen pege Pia Allerslev og hendes udvalg ud som de skyldige. Omvendt får Allerslev sværere ved under den kommende valgkamp at angribe Frank Jensen for at rende fra sit valgløfte.

Venter på Slotsholmen
Grænsen for de københavnske politikeres indflydelse er for tiden noget tydeligere end den ellers plejer at være. Det ser man af en række af sager, hvor kommunen – hvilket især vil sige Frank Jensen - afventer regeringens initiativer og stillingtagen.

I København har et flertal af politikerne været optaget af at anlægge en betalingsring for bilister om byen, og har derfor i årevis krævet af skiftende regeringer og folketing, at man vedtog lovgivning, der gør ringen mulig. Ikke desto mindre nøler den ny centrum-venstre regering indtil videre med at lægge et konkret forslag på bordet, selvom at forslaget fremgår af regeringsgrundlaget. Alt imens debatten raser, hvor især de socialdemokratiske omegnsborgmestre er bekymrede for samtidig med at de borgerlige vejrer morgenluft forud for kommunalvalget til næste efterår. Placeringen af ringen er nogenlunde på plads, og den vil formentlig stort set følge kommunegrænsen. Det politiske slagsmål internt i regeringen, står mellem SF og Socialdemokraterne på Christiansborg om størrelsen af provenuet, og hvad det skal bruges til. Sagen vil under alle omstændigheder også påvirke Frank Jensens muligheder for at vinde vælgernes gunst under kommunalvalgkampen. Derfor så overborgmesteren sikkert gerne, at sagen nåede en konklusion hurtigst muligt, sådan at kommunen mfl. kan nå at få iværksat betalingsringen i god tid inden valget, så vælgerne kan nå at få glæde af de positive effekter, som flertallet i BR er overbevist om, at ringen skaber.

S for ”Lovlig hash”
Forleden vedtog Københavns Borgerrepræsentation et forslag om en forsøgsordning i København med ”lovligt hash” også med Socialdemokraternes og overborgmesterens støtte. Kommunens idé med forslaget er, at få hashhandlen ud af kløerne på kriminelle bander ved at sælge det fra særlige overvågede forretninger i offentligt regi, der giver hashkøberne et alternativ til at søge kontakt med det mere og mere rå kriminelle miljø, der ifølge kommunen har den sideffekt, at det kriminaliserer og dermed ødelægger en masse unge menneskers liv. Forslaget fik i øvrigt bred støtte fra fire ud af fem BR-medlemmer og blandt de borgerlige fra Liberal Alliance. BR-politikernes beslutning munder alene ud i at oversende et brev til den socialdemokratiske justitsminister på Slotsholmen. Morten Bødskov, der ikke er kendt for at være tilhænger af lovlig hash, vil næppe vil gøre mere i sagen. Beslutningen var i øvrigt dårligt truffet før, at socialdemokraternes retsordfører på Christiansborg, Ole Hækkerup, bl.a. i Deadline på DR2 i debat med SFs BR-medlem Peter Thiele blankt afviste, at SSFR-regeringen nogensinde kunne støtte forslaget. Tidligere regeringer – herunder den regering, som Frank Jensen tjente i som justitsminister i 90’erne, har afvist alle hidtidige fremsatte forslag om legalisering eller delvist lovliggørelse af hash. BR vedtog også i 2010 et lignende legaliseringsforslag udarbejdet af kommunens embedsmænd, der heller ikke nød fremme under den daværende borgerlige regering. Kommunens politikere mener imidlertid, at de kan skubbe til den nationale debat om hash ved at træffe beslutning om forslag, som de ingen indflydelse har på at få iværksat.

Franks erfaringer
Overborgmesteren selv har undervejs i debatten delagtiggjort offentligheden om sine erfaringer som ung mand med indtagelse hash. Og de var åbenbart omtrent ligeså dårlige som Frank Jensens nylige erfaringer med at drikke vodka under en julefrokost. Det kom frem i en debat på radioens P3 for nylig, hvor overborgmesteren sagde:

- Det var aldrig noget, jeg blev særlig glad for som rusmiddel, fordi jeg syntes, det var svært at kontrollere den rus, man fik ud af det.
Ingen skibakke til næste år


Armlægning om Amagerforbrændingen
Andre gange er grænsen for indflydelse, noget som kommunen alene vælger at pålægge sig selv. I føljetonen om Amagerforbrændingens indkøb af to nye store ovne til affaldsforbrænding vil overborgmesteren og hans parti afvente, at regeringen kommer med en genanvendelsesplan for affald. Det har indtil videre medført, at det fælleskommunale selskab Amagerforbrændingen har måttet udskyde anlæggelsen af forbrændingsanlægget indtil videre, hvilket også betyder, at stjernearkitekten Bjarke Ingels internationalt roste projekt med at omkranse hele anlægget af en konstruktion, der også indebærer en skibakke for københavnerne, dermed også ligger i mølpose. For uden Københavns kommunes garanti af et lån på 3, 9 mia. kr. kan man ikke få et spadestik i jorden, der ellers var planlagt til at finde sted her i foråret. Den garanti afviste et flertal i borgerrepræsentationen at give, da sagen blev behandlet på et møde i januar.

I de fire øvrige omegnskommuner har man nu truffet beslutning om at garantere for projektets økonomi og komme i gang med anlægget. Desuden har et stort flertal i Amagerforbrændingens bestyrelse, hvor der sidder byrådspolitikere fra alle fem kommuner, besluttet, at man ikke vil føje københavnerne. Yderligere presser både den lokale fagbevægelse og erhvervslivets organisation DI i Hovedstaden på for at få socialdemokraterne og Frank Jensen til at ændre holdning, så kommunen får stillet lånegarantien, og projektet kommer i gang.

Regeringen: Gør som I vil
For et par uger siden fik et af Amagerforbrændingens underleverandører, virksomheden Vølund i øvrigt et skriftligt svar fra både finansminister Bjarne Corydon og miljøminister Ida Auken at vide, at en afklaring i regeringens holdning vedr. genanvendelse af affald ikke er en bremse for kommunen for at anlægge forbrændingsanlægget:

- Det er imidlertid efter vores opfattelse ikke korrekt, hvis Københavns Kommune henviser til tilkendegivelser fra regeringen som selvstændig årsag til deres beslutning, står der bl.a. i brevet.

Komplet fastlåst
Fronterne er dog nu trukket så hårdt op, og situationen p.t. så politisk ”komplet fastlåst”, at overborgmesteren er trukket i arbejdstøjet for at finde en politisk løsning. Frank Jensen og Socialdemokraterne, som har de afgørende mandater i sagen, forsøger i denne tid at gøde jorden for et kompromis, hvor man sammen med SF og de fire omegnskommuner Tårnby, Frederiksberg, Hvidovre og Dragør udarbejder en plan for fremtidens affaldsbortskaffelse, hvor man tager mest muligt hensyn til de københavnske SF’eres krav om at genanvende mest muligt affald, men hvor resten af affaldet brændes af. Et sådant kompromis indebærer formentlig også, at S får overtalt SF til at acceptere, at Amagerforbrændingen anskaffer de to nye forkætrede ovne, og gennemfører projektet stort set som planlagt. Men det krav ville kortslutte forhandlinger før de kom i gang, så i stedet går overborgmesteren på listefødder og taler om ”en samlet løsning” gennem en ”dialog med alle parter” for at ”finde nye modeller”. Og så skal forbrændingsanlæggets forretningsmodel analyseres yderligere. Kan økonomien hold, hvis mere affald kan genanvendes? Jensen har til gengæld relativt god tid mht. nå i mål, for regeringens genanvendelsesplan ser næppe dagens lys tidligst efter sommerferien.

Forslag om styreform på vej
Sidst men ikke mindst afventer de københavnske politikere et udspil fra regeringen, der ændrer kommunens styreform. Formentlig vil lovforslaget gøre det muligt for kommunen at indføre et flertalsstyre ligesom man har i de fleste af landets øvrige kommuner, og som hele BR også bakker op om. Dvs. at et flertal på rådhuset fremover sætter sig på samtlige borgmesterposter. Få på rådhuset tør gætte på, hvordan regeringens forslag, ser ud, men der er en klar forventning om, at det vil indeholde flere forskellige modeller, hvor kommunen så kan vælge den, der passer et flertal bedst. Fx at kommunen kan fortsætte sin praksis som i dag med såkaldt ”delt administrativ ledelse” kombineret med et krav om en effektivisering af forvaltningerne. En anden vigtig del af forslaget - og som imødeses med spænding - består i, hvordan regeringen vil sikre, at mindretallet i København dvs. de borgerlige bliver tilgodeset, når de fremover ikke længere under et flertalsstyre, bliver sikret borgmesterposter. Inden for de næste 14 dage skulle vi blive klogere på et udspil, der grundlæggende vil ændre spillereglerne i københavnsk politik

tirsdag den 7. februar 2012

En groggy Overborgmester

Ballade hos K om Rasmus Jarlov som spidskandidat

Af Jarl Cordua

Bringes i Bryggebladet nr. 3 den 9. februar 2012

Frank Jensen har ikke den heldigste hånd p.t. Snart har formiddagsbladenes opmærksomhed om hans ”glade dans” med personalet under den fugtige julefrokost lagt sig, før han igen gør sig uheldig bemærket. Det skete, da håndboldherrerne for nyligt vendte hjem med EM-guldmedaljer og traditionen tro blev modtaget på rådhuset med dertilhørende pandekager og hyldest fra folket og med taler fra kulturministeren, kronprinsen og byens overborgmester. Normalt en ren vindersag, hvor man blot skal læse op af et manuskript, smile og give hånd. Men Frank Jensen kom til at kalde målmanden Niklas Landin for ”Lundin”. Det er som bekendt også efternavnet på en foragtet dansk barnemorder. På TV-billederne under Frank Jensens tale ser man håndboldherrerne tage sig til hovedet, smile fra øre til øre, og Landin selv vender undervejs i talen ryggen til talerstolen for dermed at vise, hvad han rigtigt hedder. Siden blev Jensen hængt ud af frokostaviserne, men i modsætning til julefrokost-episoden, så skyndte overborgmesteren sig denne gang hurtigt ud med en uforbeholden undskyldning. Han var således ”brandærgerlig” over kikseren. Det er ingenlunde verdens største sag, men ikke desto mindre med til at tegne et billede af en overborgmester, som for tiden åbenbart i offentligheden udstiller sig selv som en klodrian over for vælgerne. Det billede skal – hvis man er Frank Jensen - helst ikke fæstne sig blandt københavnerne inden kommunalvalget med flere lignende pinlige optrædener. I dansk politik er politikere faktisk blevet fravalgt for mindre.

Bedre i gamle dage
I det hele taget har Frank Jensen det ikke let, melder adskillige kilder på rådhuset, og det ses. Ud over at sagerne går ham meget personlig på, er han blevet sky. Fx kommer Jensen ikke længere ned og spiser blandt de øvrige BR-medlemmer i ”Snapstinget” i forbindelse med BR-møderne, som han ellers tidligere har haft for vane. Nu om stunder spiser Overborgmesteren for sig selv på kontoret. Og så er han blevet så formalistisk tangerende det komiske, når han som mødeleder i BRs formandsstol, som det skete i forrige uge, tørt bemærkede, at medlemmerne havde overskredet taletiden med hele 15 sekunder. Jensen føler sig vist i øvrigt meget uretfærdigt behandlet i sagen om ”julefrokostepisoden”. På det årlige ”ØU-seminar”, hvor økonomiudvalgsmedlemmerne tager en overnatning på en herregård efter at have drøftet kommunens økonomi over lidt god mad og vin, følte overborgmesteren trang til at holde en tale, som samstemmende af flere deltagere bliver betegnet som pinlig. En fortsat tydeligt mentalt groggy Frank Jensen sagde bl.a. ”at det i gamle dage var sjovere at være politiker” henset til ”julefrokostepisoden”. Og han fik yderligere udstillet sit åbenlyse behov for at optræde patetisk og selvretfærdig, med en efterfølgende kommentar om ”at man ikke engang må sige navne forkert uden at formiddagspressen reagerer”. Det fik kun den effekt, at blikkene flakkede, tæerne krummede sig sammen, og at Frank Jensen i forvejen kollapsede autoritet på rådhuset yderligere er faldet et par grader. Måske Overborgmesteren skulle overveje en anden strategi?

Det går ellers godt
Det er ikke, fordi det går skidt i Københavns Kommune. Tværtimod går det faktisk strålende rent økonomisk, hvor man kommer ud af 2011 med et såkaldt ”mindreforbrug” på 650 millioner kr. Kommunen mener selv, at resultaterne er fremkommet gennem en benhård økonomistyring i kraft af kvartalsvise regnskabsprognoser, halvårsregnskab, tilbageholdenhed og prioriteringer. Dertil kommer at Københavns Kommune – midt i en krisetid - også har nedbragt gælden i årets løb med 1,5 mia. kr. Samtidig har København, hvis indbyggertal vokser kraftigt i disse år, haft et historisk højt forbrug på anlæg på 2,8 mia. kr. fordi man skal bygge nye daginstitutioner og skoler.

Politikernes forsømmelser
Tiden er dog nu kommet til, at kommunens politikere begynder at prioritere helt andre områder i det kommende budgetforlig. Det blev på ret tragisk vis understreget, da politikerne var på vej hjem fra budgetseminaret fik at vide, at to 14-årige piger var faldet fire og en halv meter ned fra Dronning Louises bro på Nørrebro, fordi et gennemtæret gelænder gav efter. Den ene pige er nu blevet lam fra livet og ned. I forvejen var SFs teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal på vej med en redegørelse, der viser, at der er et akut behov for at renovere broer og veje for seks mia. kr. I øvrigt har Venstres kulturborgmester, Pia Allerslev, tidligere hævdet, at flere af kommunens ejendomme er så faldefærdige, at de nogle steder er blevet afspærret på grund af en fare for, at tagsten mv. falder ned. Der er med andre ord rigeligt at tage fat på. Så i stedet for at kommunens politikere bruger penge på prestigeprojekter og skyder skylden på hinanden, så ligger det lige for, at de i kommende budgetforhandlinger prioritere dette forsømte område. Mon ikke vælgerne har en stærk formodning om, at Frank Jensen nu tørrer sine øjne og sætter sig sammen med Ayfer Baykal og Pia Allerslev og får løst denne opgave?

Spindoktor-svingdøren
På Rådhuset er der kommet godt gang i svingdøren, når det gælder spindoktorer. Overborgmesteren mistede kort før jul den overalt i det politiske miljø særdeles respekterede Amalie Kestler, der ved nytårstid startede som dagbladet Informations politiske redaktør. For nylig kom det frem, at arvtageren bliver redaktør Jakob Elkjær, som i mange år har skrevet om medier senest på dagbladet Politiken. SFs sundheds-og omsorgsborgmester Ninna Thomsen har også fået spin-forstærkning og har ansat Lene Espersens tidligere særlige rådgiver, Rikke Egelund som pressechef. Tidligere i november måtte Thomsen afgive sin pressechef, Thomas Hundsbæk, der er blevet særlig rådgiver for den radikale udviklingsminister Christian Friis Bach. I Teknik- og miljøforvaltningen har SFs borgmester Ayfer Baykal ansat den tidligere RU-formand og mangeårige kommunikationsmedarbejder i Økonomiforvaltningen, Morten Rixen som fungerende pressechef.

Jarlov-fløj lider nederlag
Hos de konservative er der ved at blive fyret godt og grundigt op i magtkampen om, hvem der skal være det kriseramte partis spidskandidat ved næste BR-valg. For nylig meldte spidskandidaten ved de seneste tre BR-valg tidl. Sundheds og omsorgsborgmester Mogens Lønborg fra som kandidat. Han ville i fremtiden hellere koncentrere sig om sin konsulentforretning, lød forklaringen. Og spørger man rundt, så er det en del af forklaringen. Den anden del af forklaringen er den man kan finde hos baglandet, der mener, at Lønborg nu har haft sin chance og i øvrigt missede muligheden for at blive borgmester i to ud af tre forsøg. Man må desuden nøgternt også konstatere, at Lønborg mildest talt må siges at have sit folkelige gennembrud til gode selv efter mere end 10 år i københavnsk politik. Det er derfor heller ingen hemmelighed, at et kandidatudvalg nedsat af de konservatives københavnske ”hovedbestyrelse” (Det hedder den!) igennem nogen tid har vurderet alternative kandidater, hvor kendiseffekten og gennemslagskraften i medierne var noget større. Med dette in mente ligger det lige for at vælge det nuværende medlem af Borgerrepræsentationen og indtil for nylig folketingsmedlem Rasmus Jarlov som partiets spids-og borgmesterkandidat. Men sådan spiller klaveret ikke. Den 1. februar var der møde i den konservative hovedbestyrelse, hvor formanden Andreas Boisen foreslog, at partiet på den ordinære generalforsamling den 20. februar skulle vælge en spidskandidat og i realiteten kun tage stilling til et forslag: Rasmus Jarlov. Imidlertid var hovedbestyrelsen ikke enig med formanden, der efter afstemning med stemmerne syv-syv måtte se sit forslag falde. Konsekvensen blev, at partiet nu formentlig udsætter valget af spidskandidat til efter sommerferien. Og hvad med Jarlov og fremtiden? Og hvorfor i alverden vælger de konservative i København ikke en kandidat, der er særdeles synlig i den offentlige debat, og som mange iagttagere ser som en af de meget få lysende stjerner i det nedsmeltede konservative parti? Sagen er åbenbart, at Jarlov ikke er så populær i sit parti, som man ellers skulle tro. I den fire-mand-store konservative gruppe på rådhuset er han isoleret på grund af sin hang til særstandpunkter og solomeldinger i medierne. Man hæfter sig også ved Jarlovs rekordstore fravær i BR på grund af flere og lange orlovsperioder. Senest har han været på en månedlang rundrejse i det sydlige Afrika.

Flirt med LA
Det er også faldet nogle for brystet, at Jarlov ved Grundlovsmødet i fjor på Kastellet fra talerstolen koketterede med, at han havde fået hele to tilbud fra rivalerne i Liberal Alliance om ”en sikker folketingskreds”. Dertil kommer, at ikke alle i partiet har det fint med, at Jarlov tilsyneladende skulle have finansieret sine valgkampe bl.a. i kraft af en stor donation fra Liberal Alliances mæcen Saxo Bank-direktøren Lars Seier Christensen. Alligevel er det en kendsgerning, at Jarlov er temmelig ombejlet i sit parti og nu senest har fået tilbudt en rimelig sikker valgkreds – Fredensborg-kredsen i Nordsjælland – som indtil for nylig har givet valg til partiformand Lars Barfoed. Det er - efter sigende - en meget selvbevidst kreds, der tidligere har givet valg til flere prominente konservative politikere bl.a. Hans Engell. De konservative i København ser helst – og nogle kræver ligefrem – at Jarlov alene fokuserer på Københavns Borgerrepræsentation, mens andre mener at vide, at de konservative i Fredensborg ikke forestiller sig, at Jarlov fortsætter sin kommunalpolitiske karriere, hvis de opstiller ham som folketingskandidat. I øvrigt står Jarlov med det problem, at der er ganske længe til næste folketingsvalg, hvorfor han i mellemtiden godt kunne bruge et spidskandidatur i København som politisk platform at markere sig ud fra. Måske regner Jarlov og hans støtter med, at den konservative veteran Per Stig Møller, som er valgt på Frederiksberg, nedlægger sit mandat i Folketinget allerede til sommer, sådan at Jarlov, der er valgt som første suppleant, kan indtræde i den konservative folketingsgruppe. Men det er ikke sikkert, at det sker. For Per Stig Møller regnes ikke for at være en af Jarlovs største fans. Nogle mener, at han netop af den grund bliver siddende frem til næste valg. Så hvad gør Jarlov? Et bud er, at hvis politikeren tvinges til at vælge mellem BR og en sikker folketingskreds, så vælger han det sidste, og indtil videre er han BR-medlem i de næste to år. Men hvem vælger de konservative så? Hvis ikke andre melder sig, så ligger det til, at BR-medlem Jakob Næsager får buddet. Det vil under alle omstændigheder være en Uriaspost henset til de konservatives aktuelle vælgeropbakning. En halvering af partiets fire mandater i BR er måske i virkeligheden ret nådigt sluppet. En ting er dog sikkert: Når de slås hos de konservative, så er der i al fald garanti for en høj underholdningsværdi.