onsdag den 30. november 2011

Frank Jensen har fået sig en opposition

SF og R har sat sig i respekt overfor Overborgmesteren

Bragt i Bryggebladet nr. 19 den 1. december 2011

Af Jarl Cordua

På Københavns Rådhus har det siden valget for to år siden været tydeligt, at byens overborgmester Frank Jensen rager op i Københavns politiske landskab med sin 10 årige ministererfaring, sin 25 år lange folketingskarriere osv. i bagagen. Københavnsk politik er på godt og ondt en sag mellem ”Frank Jensen og de syv små dværge”. For de øvrige politiske spillere på Rådhuset er med nogle få undtagelser præget af uerfarenhed, manglende strategiske og taktiske færdigheder samt ikke mindst politisk gennemslagskraft i forhold til medier og vælgere. Men måske er det billede nu så småt ved at ændre sig.

For forrige torsdag på mødet i Borgerrepræsentationen (BR) formåede SF og de radikale at sætte sig i respekt overfor Frank Jensen på en måde, som det ikke er sket i hans overborgmestertid. Et flertal uden om Socialdemokraterne bestående af alle øvrige partier (minus Liberal Alliance, der undlod at stemme) besluttede at sætte Jensen på plads i sagen om Københavns fremtidige styreform.

Første store nederlag
Selv om Jensen var klar over, at han ville rende ind i sit første store politiske nederlag, så forsøgte han på mødet at nedtone betydningen heraf. Overborgmesteren kunne dog ikke skjule sin irritation over SF, men i stedet for at være (alt for) vred, så påtog han sig - som debatten skred - frem en maske af tilforladelighed og ironisk distance til det faktum, at han var kommet i mindretal.
Selve debatten efterlod et indtryk af, at modstanderpartierne på talerstolen lod spørgsmålet om antallet af borgmesterposter blive et spørgsmål om der i fremtiden fortsat ville være demokrati eller ej. På talerstolen kæmpede modstanderne enten for bevarelse af muligheden for at få en borgmesterpost til sit parti, hvis man tilhører mindretallet (de borgerlige) eller hvis man tilhørte flertallet i rød blok for alt i verden at undgå fremover at sidde tilbage - nu som udvalgsformænd - og strippet for al magt under en S-ledet enhedsforvaltning (Enhedslisten, SF og de radikale). Der er også et andet forhold, som adskiller modstanderpartierne. Hele rød blok står samlet i spørgsmålet om at indføre et flertalstyre i kommunen, hvor i mod de borgerlige partier på rådhuset - minus Liberal Alliance - er imod. Modstanderpartierne er således delte i dette spørgsmål. Til gengæld går flertallet minus S og LA ind for bevarelsen af de syv borgmesterposter, som de er i dag dvs. ”den delte administrative ledelse.”

Efter den livlige debat i BR stemte flertallet for et såkaldt ”medlemsforslag” stillet af Enhedslisten, Venstre og de konservative, der pålægger overborgmesteren overfor Folketing, regering og KL (Kommunernes Landsforening) at tilkendegive, at BR ønsker at bevare en delt administrativ ledelse i Københavns Kommune som hidtil (dvs. bevare de syv borgmestre som i dag), samt at overborgmesteren løbende skal holde Borgerrepræsentationen orienteret om arbejdet med ændret styrelsesforhold.

Hvad gør SF på Borgen?
Med andre ord: Flertallet i BR tager i denne sag førergreb på Frank Jensen og tvinger ham til at arbejde imod sin egen overbevisning. Det er noget, der sker yderst sjældent for en socialdemokratisk overborgmester på Københavns Rådhus.
I praksis får medlemsforslaget næppe den store betydning. For når Frank Jensen har sendt et brev til folketing, regering og KL om flertallet i BRs holdning, så har han i praksis løst sin opgave. Alle – også regeringen – kender dog Frank Jensens synspunkter. Nu venter alle på en afgørelse i regeringen, hvor især interessen samler sig om, hvordan SF på Christiansborg stiller sig til sagen. Derefter skal enten de borgerlige eller Enhedslisten medvirke til at stemme reformen hjem. Her satser regeringen formentlig på, at Lars Løkke Rasmussen og hans parti Venstre ikke kan holde til at stemme imod en reform, som han selv, da han var statsminister, satte på dagsordenen i sin regeringstid.

Politisk huskekage
Frank Jensen afsluttede i øvrigt debatten ved sejrsikkert at erklære, at han har flertallet – udenfor rådhuset - på sin side i denne sag. Han henviste fx til at den borgerlige avis Berlingske i sin leder i dagene forinden støttede hans ønske om en styrereform. Omvendt tror de færreste på Jensen, når han hævder at have støtte i den københavnske befolkning. Den almindelige københavner har formentlig knapt bemærket debatten, og har formentlig travlt med andre ting end at sætte sig ind i de abstrakte forhold omkring en strukturreform. Den debat er ikke just en folkelig sællert.

Efter at givet overborgmesteren denne ”politiske huskekage”, så har man på rådhuset noteret sig at både SFs og de radikales selvtillid er steget, og hos SF tyder det på at behovet for at vise, at man ikke er smeltet sammen med S, er stigende. Måske vil netop det vise sig i endnu en sag, der har potentialet til at sende Frank Jensen på juleferie med endnu en politisk ydmygelse.

En tastefejl til 73 mill. kr
I sidste uge måtte Økonomiforvaltningen på rådhuset beklage, at de på grund af en enkelt medarbejders tastefejl desværre skal finde 73 mill. kr. til børnepasning i hovedstaden.

På grund af tastefejlen i et elektronisk regneark, der anvendes til at lave en prognose for børnetallets udvikling, så havde man undervurderet behovet for børnepasning til næste år. De manglende 73 mill. kr. er selv for en kommune af Københavns størrelse et pænt stort beløb, der fx svarer til, at man kan sænke indkomstskatten for alle borgere med 0,1 pct. Det er imidlertid ingen større katastrofe, i det Børne og Ungdomsforvaltningen (BUF), der hidrører under den socialdemokratiske borgmester Anne Vang, i forvejen – ikke mindst henset til det nylige budget forlig – er økonomisk ”godt polstret”. På rådhuset taler man om eksistensen af en buffer på ca. 70 mill kr. i BUFs budget, så de resterende tre mill. kr. finder man nok et eller andet sted.
Sagligt set er der ingen sag. For alle kan lave fejl, og Frank Jensen kan hverken gøre fra eller til, når en medarbejder begår dem. Men politisk er der naturligvis tale om en sag, for alt hvad der foregår i Økonomiforvaltningen, er overborgmesterens ansvar. Derfor er sagen i sidste ende ekstremt pinlig for Frank Jensen og hans forvaltning herunder dets chef adm. direktør Claus Juul.

Fejlen er nemlig ikke den eneste større fejl, der for nylig er blevet begået af økonomiforvaltningen. Under budgetforhandlingerne kom det pludselig frem, at der var regnet 56 mill. kr. galt. Dvs. forligspartnerne havde de færre penge at gøre godt med i forhold til vælgerne, og det irriterer naturligvis politikerne, at de ikke kan regne med de tal, som de bliver præsenteret for.

Krakilske embedsmænd
De øvrige seks forvaltninger på rådhuset laver naturligvis også ind imellem fejl. Og når det sker – det kan fx være på ganske få millioner kr. – så kan også de folkevalgte politikere opleve en arrogance, hvor de skal stå skoleret overfor krakilske embedsmænd fra Økonomiforvaltningen (ØU), der sjældent lader nåde gå for ret. Derfor skal man næppe regne med, at borgmestrene og deres fagforvaltninger ligefrem står i kø for at forsvare Økonomiforvaltningen. Tværtimod har man svært ved at skjule sin fryd over, at Frank Jensens embedsfolk nu selv er endt i fedtfadet og efterfølgende er blevet hængt til tørre i dagspressen. I øvrigt er Økonomiforvaltningens facon formentlig blandt årsagerne til den i forvejen udbredte ulyst hos borgmestrene og fagforvaltningerne for via en styrereform at komme ind under en enhedsforvaltning, hvor Økonomiforvaltningen så får endnu mere magt over dem.

Lægger man de to nylige fejl sammen, så er det i alt tastet/regnet/lavet fejl for 129 mill. kr. Set i lyset af at Frank Jensen med en ny styrereform selv regner med at spare kommunen for i alt 150 mill kr, så er der dermed tale om ganske ”pæne” fejl. Som en politiker udtrykker det: ”Det kører ikke for Økonomiforvaltningen”.

Nyt nederlag på vej?
Ikke desto mindre så har den seneste fejl givet bl.a. Venstres kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev anledning til at stille et medlemsforslag i BR om, at kommunens interne revison nu engang for alle ”kulegraver” økonomistyringen i Økonomiforvaltningen, så der kan komme ”orden i eget hus”. Forslaget ventes at samle støtte fra alle de borgerlige partier, de radikale og Enhedslisten. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt til for at bringe Frank Jensen i mindretal. S har sammen med SF flertallet i Borgerrepræsentationen, så skal Frank Jensen sendes på juleferie med endnu en ordentlig ”politisk kindhest” af oppositionen, så skal SF medvirke til det. Vi får se om det sker.
Under alle omstændigheder, så har Frank Jensen endelig fået sig en opposition.

onsdag den 16. november 2011

Frank Jensen sat skakmat på rådhuset

Kun regeringen kan redde overborgmesterens håb om ”enhedsforvaltning”

Bragt i Bryggebladet nr. 18 den 17. november 2011

Af Jarl Cordua

Torsdag i denne uge på mødet i Borgerrepræsentationen vil byens overborgmester formentlig lide et alvorligt politisk nederlag. Et flertal på rådhuset uden om Socialdemokraterne, der ikke kun omfatter forslagsstillerne Enhedslisten, de konservative, Venstre og DF, men også Frank Jensens tætteste samarbejdspartnere de radikale og SF, vil stemme for en dagsorden, der pålægger ham at arbejde for en styreform, der reelt bevarer de syv borgmestres indflydelse over hver deres forvaltning. Dermed vrider flertallet armen om på overborgmesteren og tvinger ham til at arbejde imod sin overbevisning. Frank Jensen har ellers de sidste par år lobbyeret utrætteligt over for partifællerne på Christiansborg, at den bedste styreform for København er en ”enhedsforvaltning”, hvor kommunens syv forvaltninger bliver underordnet én fælles forvaltning, hvor adm. direktør Claus Juul bliver øverste chef for kommunens 40.000 ansatte. Det fortælles således på rådhusets gange, at det var en synligt meget vred Frank Jensen, der blev ildrød i hovedet, da det gik op for ham, at han for første gang, siden han overtog byens gyldne kæder for to år siden, nu på torsdag har udsigt til at komme i mindretal i borgerrepræsentationen. Det vil i så fald blive en sjældent set dramatisk ydmygelse af en overborgmester på Københavns rådhus. Forinden skal Frank Jensen i BR-salen og svare på spørgsmål fra SF og redegøre for sine og økonomiforvaltningens kontakter til regeringen om sagen. Det vil helt sikkert heller ikke bekomme overborgmesteren vel.

Direktører står bag
Blandt partierne er der en stor uenighed om, hvad en ”enhedsforvaltning” i praksis får af betydning, hvis den gennemføres. Spørger man modstanderne, så vil borgmestrene blive reduceret til ”velbetalte mødeledere” for udvalgsmøderne. Det afviser tilhængerne, som i stedet antyder, at det formentlig er nogle af forvaltningernes direktører, der på en eller anden led har sat griller i hovedet på mindretalsborgmestrene, fordi direktørerne under en enhedsforvaltning mister deres uafhængighed i forhold til kommunens økonomiforvaltning. Den påstand ryster flere af borgmestrene på hovedet ad. Tilhængerne peger bl.a. på, at forvaltningerne opererer som små uafhængige grevskaber, der fx gør det umuligt at skabe ”en indgang for erhvervslivet”, der kan løse dets problemer med byggesager mv. Netop dette punkt stod øverst på ønskelisten, da Frank Jensens ”task force” listede en række punkter op, der skulle lette erhvervslivets vilkår og skabe vækst i København. Men en løsning må tilsyneladende opgives netop på grund af den ”delte administrative ledelse”, som den nuværende styreform hedder.

Slaget står på Christiansborg
Det egentlige slag om styrereformen skal dog slås på Christiansborg, og her er man klar over, at det skal gå stærkt, hvis en styrereform skal nå at blive vedtaget og implementeret inden valget til Borgerrepræsentationen, der finder sted om to år.
Interessen samler sig især om SF og de radikale på Christiansborg, hvor sidstnævnte åbenlyst er uenige med partifællerne på den anden side af Frederiksholms Kanal.
Hos de radikale er sagen ganske speget. Forleden slog den radikale gruppeformand Marianne Jelved i Politiken fast, at det i mange havde været partiets holdning, at der skulle indføres enhedsforvaltning ligesom i de øvrige kommuner. Imidlertid deles synspunktet, hverken af den radikale gruppe på rådhuset, den radikale borgmester Anna Mee Allerslev eller de radikales mangeårige stærke mand på Rådhuset nuværende kirke og ligestillingsminister Manu Sareen. Trods overtalelsesforsøg så har den radikale økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager, der på regeringen vegne til sin tid skal fremsætte lovforslaget om styrereformen, ikke været til sinds at skifte mening. Der er dog ingenlunde en mærkesag for de radikale på Slotsholmen, så partifællerne er blevet enige om den salomoniske løsning at have hvert sit standpunkt i sagen.

SF sov i timen
Hvor SF på rådhuset med Ninna Thomsen i spidsen hævder at repræsentere SFs officielle synspunkt, er der endnu ingen klarhed om, hvad SF på Christiansborg mener. Der har for nylig været afholdt et møde mellem SFs lokale rødder i de store byer og repræsentanter fra SFs folketingsgruppe. Meldingen fra folketingsgruppen er, at ” det bliver svært” at vinde gehør for at droppe idéen om ”enhedsforvaltning”, fordi det er et stort ønske især hos Socialdemokraterne.
SF har i processen mildest talt ikke været klare i deres udmeldinger. Forleden skrev Politiken i en større gennemgang af sagen, at SF sammen med S i udspillet ”Fair Løsning” sidste år skrev på side 54:

”Socialdemokraterne og SF vil normalisere styreformerne i landets store byer, således at de store byer efter kommunalvalget i 2013 overgår til almindeligt flertalsstyre og enhedsforvaltning.”

Foreholdt denne oplysning af Politiken kommenterede SFs leder på rådhuset sundhedsborgmester Ninna Thomsen i sidste uge til avisen, at det var ”en svipser”, at SF havde støttet modellen med en enhedsforvaltning i ”Fair Løsning”. ”Ja, der har de sovet i timen. Men nu er ”Fair Løsning” et historisk dokument, det er regeringsgrundlaget, der tæller og det lægger sig ikke fast på en bestemt model, sagde Thomsen til avisen.

SF på Christiansborg og deres pennefører på ”Fair Løsning” – Thor Möger Pedersen – var åbenbart ikke den eneste, der ”sov i timen”. Det gjorde Ninna Thomsen tilsyneladende også selv. I hvert fald deltog hun sammen med Frank Jensen i et møde sidste år på Villy Søvndals kontor på Christiansborg i forbindelse med ”Fair Løsning”, hvor de to borgmestre stod bag et ønske om at indføre flertalsstyre og enhedsforvaltning i København. SF’eren har også deltaget i et møde med den daværende indenrigsminister Bertel Haarder med samme dagsorden, hvor Thomsen tilsyneladende heller ikke ytrede et ord om, at hun var imod en reform, der indebar en enhedsforvaltning.

S-nederlag med kompromis
Spørgsmålet om SFs holdning er også interessant set i lyset af, at der i baglandet er en udbredt stor skuffelse over SFs politiske fingeraftryk på regeringsgrundlaget, der også lader sig afspejle i partiets aktuelle meningsmålinger. Hvis udenrigsminister Villy Søvndal og skatteminister Thor Möger Pedersen, der er SFs repræsentanter i regeringens magtcenter, koordinationsudvalget også på dette spørgsmål må give sig, så er kimen lagt til yderligere ballade i baglandet. Her er især Mögers aktier ret så lave, hvorfor han reelt blev tvunget væk fra næstformandsposten. Søvndal, der er valgt i København, har også har spist en pæn portion af sin goodwill. Hvis SF giver sig i regeringen uden de store sværdslag, så kan sagen muligvis eksplodere i Søvndals københavnske bagland, hvor også hans popularitet er for nedadgående.

Derfor arbejdes der især fra Ninna Thomsens side på et kompromis, hvor det i lovforslaget bliver op til kommunerne selv at afgøre, om de vil indføre enhedsforvaltningen. Det vil alle i SF kunne leve med. Problemet er blot, at det reelt vil gøre socialdemokraterne på rådhuset og Frank Jensen til tabere i den sag. For på torsdag demonstreres det jo med al tydelighed, at der intet flertal er i Borgerrepræsentation for at indføre enhedsforvaltning.

Hvilke andre partier skal bære regerings forslag igennem? Det er det store spørgsmål. Alt tyder på at Enhedslisten på Christiansborg tilsyneladende ligger helt på linje med partifællerne på Rådhuset med den taktisk snu og begavede socialborgmester Mikkel Warming i spidsen. Derfor er der kun den mulighed tilbage, at enten Venstre eller DF på Christiansborg bærer forslaget igennem. Umiddelbart er chancerne størst hos Venstre, der udgør det andet store ”kommunale parti”. Regeringen kan pege på, at den tidligere VK-regering havde en reform af de store byers styreform i sit regeringsgrundlag, selvom at den aldrig fremsatte et lovforslag herom. Forklaringen dengang lød på, at statsminister Lars Løkke Rasmussen undervejs i processen mistede interessen for at gennemføre en reform, som fremover vil gøre det svært for Venstre som mindretalspartier at gøre sig gældende i landets fire største og socialdemokratisk-dominerede byer. Det er simpelthen ikke i de borgerliges egen interesse at gennemføre en reform, der overlader al magten til S, lyder en vurdering. Og noget tyder på, at Venstre har ændret mening.

VKO sammen om nej
Indtil videre ser det imidlertid ud til, at VKO-partierne i de fire største byer har fundet sammen om en samlet holdning, hvor man afviser forslaget om ”enhedsforvaltning”. De konservative har både rådmandsposter i Odense og Århus, som de ikke vil af med, mens Dansk Folkeparti kan miste deres rådmand i Aalborg, hvor hele byrådet i øvrigt er ret afvisende over for ændringer i styreformen.
En del tyder også på, at VKO på Christiansborg har ladet sig påvirke af deres lokale græsrødder. Meldingen fra Slotsholmen er - indtil videre – at VKO står sammen om at afvise regeringens kommende lovforslag, der tvinger en styrereform ned over de store kommuner. Og da regeringens parlamentariske grundlag, Enhedslisten heller ikke vil bære forslaget igennem til en vedtagelse, så ser det sort ud. Men det bilede kan sagtens nå at ændre sig.

Regeringen og Frank Jensen kan dog i det mindste notere sig, at de har et vist overtag i den offentlige debat, hvor den borgerlige avis, Berlingske på lederplads støtter en styrereform med enhedsforvaltning.

Trussel mod mindretal
Tilhængerne af enhedsforvaltning har yderligere et kort i ærmet, som de kan spille over for mindretalsborgmestre fra Enhedslisten og de borgerlige partier. For hvis flertalsstyret bliver gennemført uden enhedsforvaltning, så vil besparelserne ved reformen være så små, at der ikke vil være penge nok til at sikre, at de store mindretalspartier kan finansiere fuldtidslønnede politikere og små partisekretariater med 1-2 akademikere. Set i lyset af, at Københavns kommunes budget tælles i adskillige milliarder af kr., så er det næppe en trussel, der vil skræmme partierne på rådhuset til pludselig at ændre holdning og stemme for en styreformsmodel med enhedsforvaltning.

onsdag den 2. november 2011

Frank Jensen isoleret i sit ønske om enhedsforvaltning

Partier i rød blok vil ikke afskaffe borgmestre

Af Jarl Cordua

Bragt i Bryggebladet nr. 17 den 3. november 2011

Socialdemokraterne på Københavns Rådhus står indtil videre helt isoleret i ønsket om enhedsforvaltning i København. Partierne i rød blok dvs. Enhedslisten, SF og de radikale på rådhuset har i diverse breve til deres partifæller på Christiansborg sagt, at de ikke ønsker, at man i København gennem en ændring af styrelsesloven samler al magt i én forvaltning under én borgmester og én forvaltning. Heller ikke de borgerlige partier bakker indtil videre op om en styrereform, der indebærer enhedsforvaltning.

På Kommunernes Landsforenings (KL) repræsentantskabsmøde for nylig sagde Københavns Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen, at det var SFs holdning (altså også SF på landsplan), at man var imod en enhedsforvaltning. Dermed har regeringspartiet lagt sig helt fast på en holdning, der reelt kortslutter Frank Jensens forhåbninger om, at ABF-regeringens bebudede lovforslag reelt afskaffer de øvrige seks borgmestre i København. Hvis styrereformen ender med en såkaldt ”delt administrativ ledelse”, som de tre partier tilsyneladende har meddelt partifællerne på den anden side af Frederiksholms Kanal, at de foretrækker - og som bevarer borgmestrene og kommunens seks udvalgs forvaltninger - så vil København fortsat få brug for en ”overborgmester” som i dag. Den titel ville omvendt være fjollet at bevare, hvis der kun var én borgmester i en kommune, der med enhedsforvaltningen afskaffer de øvrige udvalgsforvaltninger.

K siger også nej
Argumenterne imod enhedsforvaltning er, at partierne frygter en magtkoncentration, der eksempelvis gør kommunens adm. direktør p.t. Claus Juhl til øverste chef, hvor han - i modsætning til i dag - bliver ansvarlig for samtlige af kommunens 40.000 embedsmænd. Topembedsmanden ville, påpeger kritikere, hvis det skulle vise sig nødvendigt, blive så magtfuld, at end ikke et flertal i BR uden om overborgmesteren ville kunne fyre ham. Det kan flertallet i dag. Flere af de borgerlige partier er derfor heller ikke lune på idéen om enhedsforvaltning, men har dog endnu ikke lagt sig helt fast på en holdning, når det gælder de øvrige udstående spørgsmål omkring en styrereform. Dog ser Liberal Alliance en mulighed i, at kommunen kan få mærkbare besparelser ved at afskaffe bureaukratiet ved enhedsforvaltningen. Men også i det parti er man bekymret for den centralisering af magten, der vil blive resultatet. Kun hos de konservative afviser man også blankt en model med enhedsforvaltning.

Ja til flertalsstyre
SF, De radikale og Enhedslisten er dog fortsat tilhængere af en reform, der indfører et flertalsstyre, hvor de syv borgmesterposter fordeles af en flertalsgruppe efter et valg. Det kunne fx. betyde at S-SF, der har flertal alene fordelte borgmesterposterne mellem sig. De kunne også fordele borgmesterposterne mellem alle partierne i konstitueringsaftalen, hvor også Enhedslisten og de konservative er med. Omvendt ville de radikale og Venstre ikke få nogen borgmesterposter, da de sammen med DF udgør den lille valggruppe. Imidlertid vil forhandlingsspillet om borgmesterposterne ændre sig fuldstændig under et flertalsstyre, hvor parterne formentlig vil stå i kø for at komme med i en flertalsgruppe og dermed få adgang til borgmesterposterne. Alt andet lige gør det det sværere for de borgerlige og måske også for Enhedslisten at få en borgmesterpost, mens de radikale, S og SF formentlig vil være fordelagtigt. Det er formentlig også baggrunden for, at de tre partier i rød blok anbefaler deres partifæller en model, hvor der ydes betydelige midler til de enkelte partier uden borgmesterposter til opbygning af egne sekretariater på Rådhuset.

V overvejer klage
SFs gruppeformand Klaus Mygind er - som nævnt i forrige klumme – blevet meget pikeret over, at de borgerlige partier for nogle uger siden i BR stemte imod, at Blågårdsskolen, hvor Mygind er skoleleder, fik udvidet sit skoledistrikt. Mygind var under afstemningen naturligvis inhabil, men var dog så oprørt over, at de borgerlige så heftigt kritiserede hans skole henset til dens elevers ikke så imponerende karaktergennemsnit, at han efter afstemningen rundsendte en e-mail til alle BR-medlemmer med oplysninger, der imødegår kritikken af hans skole. Det vil Venstre imidlertid ikke finde sig i. Partiet mener, at Mygind lider af kasketforvirring og sammenblander rollerne som skoleleder og BR-medlem, når han på denne måde forsøger at påvirke de øvrige BR-medlemmer politisk. Det ender formentlig med en klage, som borgerrepræsentationens sekretariat får lov at behandle.

Ghettokongen
Fredag i sidste uge udkom Weekendavisen med en lang og gennemresearchet artikel, der i detaljer beskrev, hvordan BR-medlem (S) Mohammed Aslam som boligbestyrelsesformand leder ”Danmarks største ghetto-bebyggelse”, Mjølnerparken på Nørrebro, som var det hans eget kongedømme. Ifølge Weekendavisens artikel, så spiller Aslam et dobbeltspil. Hvor han offentligheden gerne vil fremstå som den, der helhjertet arbejde for integration, åbenhed, demokrati, flere kvinder i beskæftigelse mv., så står han på de indre linjer i Mjølnerparken, hvor 90 pct. af beboersammensætningen er af anden etnisk oprindelse end dansk, for det stik modsatte. Den pakistanskfødte Aslam er ifølge avisen tidligere blevet taget i - ved gennem videoovervågning via hans egen computer - at bedrive social kontrol med bebyggelsens kvinder, hvis de færdes udenfor uden at bære tørklæde. Desuden har han sat en stopper for tiltag, som skulle integrere bebyggelsens kvinder. Fx har han modsat sig, at de opretter en café, og spændt ben for et beskæftigelsesprojekt, der kunne give kvinderne buskørekort. Aslam modsætter sig også, at Mjølnerparkens lokaler bruges til lektiehjælp, mens religiøse ceremonier omvendt er meget velkomne.
”Kongen af Mjølnerparken er ikke længere noget, man siger bag hans ryg. Folk siger det nu, mens han er til stede. Det er alment kendt.” Sådan siger Aslams partifælle Kim Christensen, der er formand for Nørrebros Lokaludvalg til Weekendavisen.

At Aslam sidder tungt på magten i Mjølnerparkens beboerforening blev demonstreret ved den seneste tilsyneladende farceagtige generalforsamling, hvor en arabisk mand ønskede sig at melde sig som kandidat til bestyrelsesformandsposten. Der opstod da ifølge Weekendavisens navngivne kilder pludselig tumult efter, at en flok af Aslams landsmænd var væltet ind i lokalet. Pakistanerne begyndte at forvirre den arabiske modkandidat i en grad, så han for sent opdagede, at valget var overstået, før han kunne melde sit kandidatur. Dermed var Aslam genvalgt enstemmigt.

Ved valget til Borgerrepræsentationen i 2009 blev Aslam valgt med 1000 personlige stemmer. Det var det femte højeste stemmetal blandt de socialdemokratiske BR-medlemmer. Han, der beskrives som yderst venlig og sympatisk, gør i det daglige intet større væsen af sig og er - så vidt vides – heller aldrig blevet set på talerstolen i Borgerrepræsentationen. Til gengæld anerkendes Aslam, der sidder i kultur- og fritidsudvalget, for at være en fremragende lobbyist, når det gælder om at lade kommunale midler til alle mulige boligstøtteprojekter tilflyde Mjølnerparken og området omkring Nørrebro Station.

Allerslev snart V-spidskandidat
Venstre ventes i øvrigt at vælge spidskandidat allerede til februar. Indtil videre er det kun Pia Allerslev, der har erklæret sit kandidatur, og da ingen andre fra Venstres BR-gruppe eller evt. prominente navne udefra udfordrer hende, tegner det sig til at blive en kåring af Kultur- og Fritidsborgmesteren som partiets spidskandidat ved BR-valget om to år.

Farvel til Baykal
SFs Teknik og miljøborgmester Ayfer Baykal skal ud og finde en ny pressechef, i det Tanja Frederiksen efter kun et lille halvt års tid selv har forladt sin stilling, der i øvrigt kun var et barselsvikariat. Kilder på rådhuset fortæller, at det var kombinationen af en ”politisk spejlblank” borgmester helt uden politisk retningssans og et uudholdeligt og dårligt arbejdsmiljø i sekretariat, der fik hende til at flygte væk fra forvaltningen. På rådhuset er stemningen dog til gengæld ved at vende lidt til fordel for Baykal. Mange af hendes kolleger i BR synes tilsyneladende, at det er synd for SF-bormesteren, at hun helt åbenlyst for alle ikke formår at sætte sig igennem politisk, hverken under budgetforhandlingerne, i offentligheden eller i udvalgsarbejdet. Imens årelades forvaltningen for dygtige medarbejdere, der flygter væk fra en borgmester i store vanskeligheder og et giftigt arbejdsmiljø.