BAG KULISSERNE
Bragt i Bryggebladet nr. 10 den 23. juni 2009.
Af Jarl Cordua
Rådhuset er på vej på sommerferie, men med en bevidsthed om at årets budgetslag allerede begynder i anden uge af august. Men i modsætning til tidligere år bugner kommunekassen ikke som i forne tider af penge. »Det er slut med de fede år.« Sådan lød kommunens administrerende direktør Claus Juhls »indgangsbøn« ved forårets såkaldte budgetseminar for kommunens Økonomiudvalg, hvor alle de ledende politikere og borgmestre har sæde.
Med andre ord: I år har kommunen ikke ekstraindtægter, som den kan dele ud af, og det bliver derfor sværere for de enkelte borgmestre at få penge til hver af deres nye projekter, som måske skal bruges til at profilere dem i efterårets valgkamp. Det gør det måske mindre attraktivt for nogle af partierne at gå med i budgetforlig, når der ikke er lagt op til en gavebod.
Gensyn med »Grønthøsteren«?
Ritt Bjerregaard har i de andre år benyttet sig af en særlig måde til at få partierne til at gå med hende i budgetforlig. Hun opstillede dog den betingelse, at de enkelte fagborgmestre ved hjælp af en såkaldt »grønthøster« selv skulle finde to procents besparelser i hver af deres forvaltninger, som så gik ind i den store pulje, som kunne bruges på nye tiltag. »Prioriteringsrummet« hed denne samlede store sum penge, og kun de partier, som bidrog til besparelser, fik lov til at få del i midlerne.
Imidlertid har kommunen valgt at droppe metoden med »grønthøsteren« og »prioriteringsrummet«. I stedet mente Socialdemokraterne at spille ud med, at man i stedet fandt besparelser på op mod 177 millioner kroner ved at fjerne såkaldt »dobbeltadministration« i kommunen. Det er det beløb, som konsulenter fra Rambøll Management har regnet ud, at der kan spares, hvis man sammenlægger administration på tværs af kommunens syv forvaltningsenheder. Imidlertid stod Socialdemokraterne helt alene med forslaget, da det kom på dagsordenen på sidste uges økonomiudvalgsmøde. Alle andre vendte tommelfingeren nedad.
Spørger man Socialdemokraterne, så skyldes modstanden, at bureaukraterne (det vil sige de øvrige partiers borgmestre) ønsker at beskytte deres »kongedømmer« (det vil sige deres forvaltningsenheder). De andre partier ser forslaget, som Socialdemokraternes forsøg på at indføre en ny styreform via bagdøren, og at det er urealistisk, at man kan have et fælles sekretariat med videre for alle syv borgmestre, da det i sidste ende kun vil styrke overborgmesteren på bekostning af de øvrige fagborgmestre. Til gengæld vil de borgerlige partier gerne finde penge ved at effektivisere på anden vis. Måske ved at genindføre »grønthøsteren« og »prioriteringsrummet«.
Udgifter stiger
Hvordan skaffer man så ellers penge til fordeling? Tjah. Kommunen har i kraft af regeringens aftale med Kommunernes Landsforening lige fået 200 millioner fra staten til at bygge nye anlæg (bygninger med videre) for. De penge er der hårdt brug for, for kommunens indbyggertal stiger for tiden med 1000 nye københavnerne hver måned.
Det skaber selvsagt et stort pres for at bygge flere skoler og daginstitutioner, som der er stort behov for. Kommunens indtægter er for nedadgående, fordi krisen skaber flere arbejdsløse, der betaler mindre i skat, og samtidig stiger udgifterne, når flere skal leve af overførselsindkomster finansieret af kommunekassen. I de sidste par år har hovedparten af kommunens ekstraindtægter gået til at finansiere de stigende udgifter i SF-borgmester Bo Asmus Kjeldgaards Børne- og Ungdomsforvaltning, som der er stor enighed om har det største behov for at få tilført flere midler. Til gengæld er der også udbredt enighed om, at Kjeldgaards forvaltning er for ineffektiv.
Kommunens skoler er således landets dyreste i drift, og daginstitutionspladserne er 50 procent dyrere end det, de i gennemsnit koster i landets seks andre større byer. Kjeldgaard afviser rutinemæssigt, at der skulle være nogle problemer, men er ikke desto mindre nu sat »under administration« af et flertal i Økonomiudvalget. Det vil i praksis sige, at en flok eksterne revisorer overvåger, hvordan Børne- og Ungdomsforvaltningen bruger pengene. Kjeldgaard har dog selv meldt ud, at forvaltningen skal bruge 1,9 milliarder kroner til nye daginstitutioner med videre de næste fire år, hvis Børne- og Ungdomsforvaltningen skal kunne imødekomme efterspørgslen fra de mange nye københavnere. Det ligger derfor til, at uanset hvem, der kommer med i budgetforliget, så ender det igen med, at der bliver tilført betydelige midler til SF-borgmesterens forvaltning.
Ligger til et rødt forlig
Hvem vil gå med i budgetforliget til efteråret? Udgangspunktet vil som altid være, at S, SF og De Radikale finder sammen om et nyt budget og måske også med Enhedslisten. Men intet er afgjort på forhånd, og derfor afviser ingen, at Ritt kan finde på at gentage sidste års forlig med de borgerlige VKO-partier. Det, der taler imod et forlig til højre, er, at der i disse svære økonomiske tider slet ikke er de samme muligheder for at give »godbidder« til de borgerlige som sidste år.
Det ser heller ikke godt ud hos de overvejende centrum-venstre-vælgere i byen, hvis Socialdemokraterne i et valgår, og når S-SF er blevet til en fasttømret alliance på Christiansborg, så pludselig laver forlig med VKO uden om SF. Til gengæld har Ritt Bjerregaard ikke megen personlig fidus til Bo Asmus Kjeldgaard, som ikke mindst af flere socialdemokrater opfattes som noget nær politisk utilregnelig.
Ingen forestiller sig dog, at S ikke i det mindste først forsøger at samle den gamle ABF-alliance bag et forlig. Endelig har Kjeldgaard, formentlig efter råd fra Villy Søvndals spinfolk, længe haft skruet helt ned for den indimellem noget skingre kritik af Socialdemokraterne. Målt på SF’s opbakning i byen lige p.t. så er det en god strategi. Ved det nyligt afholdte valg til Europa-parlamentet stemte flere vælgere i hovedstaden SF end S.
Ritt planlægger exit
Ritt selv går for tiden under øgenavne som »Dead-woman-walking« og »Ritt Hvem«, fordi omgivelserne fornemmer, at bydronningen er begyndt at resignere i det daglige. Den afgående overborgmester tager ikke slagsmål nu, som hun ellers hjertens gerne ville have udkæmpet for bare få måneder siden, lyder vurderingen flere steder på rådhuset.
Hun forventes heller ikke at tage del i sin efterfølger som S-spidskandidat Frank Jensens forestående valgkamp. Ritt Bjerregaards fokus er derfor i stedet at få afleveret byen i en god stand og nå at få sat sine personlige aftryk blandt andet ved at involvere sig i indførelsen af en sund madordning for byens skolebørn og daginstitutioner.
I efteråret er København vært for to store internationale begivenheder: Den Internationale Olympiske Komités (IOC) kongres, hvor blandt andre kronprins Frederik forventes at blive valgt ind i IOC. Senere på året i december finder klimatopmødet sted i Bella Center, hvor alverdens toppolitikere vil strømme til. Blandt de allersidste billeder fra Ritt Bjerregaards tid som overborgmester kan meget vel være et, der viser situationen, hvor hun giver hånd til USA’s præsident Barack Obama og byder ham velkommen til byen. Ikke noget dårligt punktum for en lang og stor politisk karriere.
tirsdag den 23. juni 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar