torsdag den 17. maj 2012

En fjer i Frank Jensens hat

Flertal uden om S ønsker et udvalg, der skal se på byens styreform

Af Jarl Cordua


Bragt i Bryggebladet (her i en let revideret version) den 16. maj 2012

Det var en synligt glad overborgmester, som tronede i formandsstolen, da der var møde i Borgerrepræsentationen i torsdags. Selv ikke den byge af spørgsmål, som den borgerlige del af oppositionen stillede for at sætte fingeren på, at Frank Jensen har måttet løbe fra tidligere fremsatte udtalelser i flere nyhedsmedier om søskendegaranti, kunne ødelægge hans humør. Selvtilliden blev heller ikke skrammet af, at Jensen beklagede og erkendte, at han havde været for langt fremme mht. at udstede garantier, som han nu ikke kan stå ved. Det blev en aften på rådhuset præget af en sjældent set jovial overborgmester, der havde let ved at komme med muntre bemærkninger. I en forespørgsel samme aften blev der sat fokus på en evt. ændring af kommunens politik med mere udlicitering af offentlige opgaver til det private. Her kunne Enhedslistens Mikkel Warming rive overborgmesteren den gamle LO-pagt i næsen, der forpligter S sammen med SF og Liste Ø til en politik, hvor privat udlicitering af offentlige opgaver skal være undtagelsen frem for reglen. Det så dermed ud, som om at S nu er brudt ud af pagten, mente Warming. Den ophedede debat, der fulgte herom, kunne imidlertid heller ikke spolere Jensens gemyt.

Jensen ny S-næstformand
Dagen før var det blevet offentligt kendt, at Frank Jensen efter alt at dømme bliver den ene nye næstformand for Socialdemokraterne, som traditionelt kommer fra partiets kommunale bagland. Jensen var ganske tæt på at blive S-formand ved urafstemningen i 2005, men blev på målstregen slået af Helle Thorning-Schmidt. Hun blev for nylig statsminister, mens han i 2010 blev Københavns overborgmester.”En kinesisk magtdeling”, kunne man sige med et glimt i øjet, hvor taberen af et magtopgør i stedet for at blive slået til plukfisk får lov at bestemme i et hjørne af riget. Dertil kommer naturligvis også, at Jensen dengang blev opfattet som S-venstrefløjens kandidat, mens Thorning var S-højrefløjens. Derfor bliver Jensens forfremmelse internt i partihierakiet også set som et led i en magtdeling, hvor højrefløjen dog sidder for bordenden. Man kan så diskutere, om venstrefløjskandidaten Frank Jensen har ført en specielt venstresocialdemokratisk linje i København. Det vil man nok i partier som SF og Enhedslisten nok afvise. Ikke desto mindre så er det forstående valg til næstformand – som næppe bliver forpurret af andre kandidater - en stor fjer i hatten for Jensen. Og det sker oven på et særdeles svært halvt år, hvor Jensen tydeligvis for alle i perioder har befundet sig i en krise, hvor hans autoritet som ledende – i gamle dage næste suveræn - politiker har været udfordret af Borgerrepræsentationens partier både til højre og venstre for S. Autoriteten er stadig truet, men nu har Jensen dog fået nogle flere stjerner på skuldrene som”kommunal” S-næstformand, hvor både det store regeringsparti og statsministeren stiller sig bag ham og udtrykker fuld tillid til hans person.

Adel forpligter
Det forpligter imidlertid også Jensen til at finde tilbage til den rolle, som der forventes af en overborgmester. Det indebærer først og fremmest, at verden ikke skal opleve en gentagelse af den pinlige julefrokostepisode, som rådhuset var vidne til i fjor. Dertil kommer, at Jensen og Socialdemokraterne i de kommende måneder får held til at splitte den elles uvante samling af oppositionen, som har fundet sted det seneste halve år. Når vi nærmer os valget til næste år, så skal Jensen over for vælgerne igen fremstå som den, der som en selvfølge sidder for enden af forhandlingsbordet, i god tid har læst forhandlingsspillet rigtigt samt indgået de nødvendige alliancer med henblik på at lave de store kompromiser om budgetaftaler mv., som vælgerne forventer af en overborgmester. Ser vi i stedet, at oppositionen får held med at strikke flere afgørende aftaler sammen uden om S, ja så vil Jensens autoritet blive undergravet yderligere, og der vil stille brede sig en stemning af, at overborgmesteren er sat under administration. Det er man godt klar over hos Jensen og hans folk, hvor der er blevet skruet gevaldigt op for charmen – ikke mindst over for SF, som overborgmesteren ikke gerne vil være alt for uenige med endsige kritisere.

Det skal derfor nok gå meget galt, hvis ikke en eller anden ny S-SF-alliance bliver smedet i forbindelse med efterårets budgetforhandlinger. Frank Jensen skal i hvert fald ikke igen risikere at stå tilbage som den, der skal nikke til et forhandlingsresultat, som han ikke selv har forhandlet på plads. Det giver SF’erne nogle ekstra gode kort på hånden, når de kommer med deres lange liste af ønsker til forhandlingsbordet omkring budgetforliget.

Spekulation om KL-post
Frank Jensens navn popper desuden også op i spekulationerne om, hvem der skal efterfølge nyligt afdøde Jan Trøjborg som formand for Kommunernes Landsforening (KL). Selv om alle parter afviser at diskutere sagen i respekt for den afdøde, så stod det klart, at Københavns overborgmester næppe kommer i betragtning. Kommunen, hvor 10 pct. af landets befolkning bor, fylder simpelthen for meget i det politiske landskab. Med Frank Jensen i spidsen for KL ville det være svært at skelne mellem, hvad der er alle kommunernes, og hvad der er Københavns interesser. Det ville formentlig også være svært for Jensen at rejse særlige københavnske dagsordener i offentligheden, uden at det måske i for mange tilfælde vil kollidere med KLs fælles dagsorden. Henset til dette og til, at Frank Jensen snart bliver næstformand i S, tyder alt på, at overborgmesteren har det fint med ikke at blive KL-formand, selvom at det officielle københavnske synspunkt naturligvis er, at intet i princippet kan stå i vejen for det.

Strukturudvalg på vej
Frank Jensen og hans parti, Socialdemokraterne, er faktisk på vej til at komme i mindretal i en anden sag, der drejer sig om den såkaldte styrereform for landets større byer. Regeringen har længe bebudet reformens komme, men den har endnu ikke set dagens lys. Et flertal bestående af samtlige partier i BR undtagen S foreslår nu, at der bliver nedsat et såkaldt ”strukturudvalg”, der skal komme med løsninger til, hvordan kommunen kan effektivisere sin administration, fx ved at nedlægge et par forvaltninger. Udvalget skal arbejde hurtigt og komme med forslag, inden året er omme. På rådhuset peger kritikere af forslaget på, at forslagsstillerne er indbyrdes temmelig uenige om, hvordan en styrereform skal se ud. De er alle imod Frank Jensens forslag om en såkaldt”enhedsforvaltning”, men til gengæld indbyrdes uenige om, hvorvidt der skal indføres et flertalsstyre. Andre hæfter sig ved, at forslaget om at nedsætte udvalget reelt er ”en landingsbane” for SFs og de radikales kommunale ordførere på Christiansborg. De er nemlig under pres både fra Socialdemokraterne i regeringen, som ønsker en reform, der indebærer både et flertalsstyre og enhedsforvaltning, og fra deres lokale partifæller, som er imod enhedsforvaltningen. Hvis København selv nedsætter et udvalg, kan Christiansborg-politikerne vinde lidt tid med henvisning til, at københavnerne nu selv arbejder med sagen. Problemet er imidlertid, at selv om det”hurtigtarbejdende” udvalg sætter damp på kedlerne, så kan det næppe nå at præsentere en løsning, der kan nå at blive vedtaget og effektueret og dermed få virkning fra næste valgperiode, dvs. fra 1.januar 2014.

Dyr advokatregning
På Rådhuset – og ikke mindst i SF’eren teknik-og miljøborgmester Ayfer Baykals afdeling er man ved at ånde lettet op oven på sagen med den 14-årige pige, der på ulykkeligvis har mistet sin førlighed ved et fald fra Dronning Louises bro og siden af kommunen blev nægtet erstatning. Det skete med den begrundelse, at der ifølge kommunens jurister ikke var såkaldt ”hjemmel” til det i lovgivningen. Efter pres fra dagspressen fandt politikerne ud af at bede kommunens advokat, Horten, om i ekspresfart at levere en såkaldt uvildig redegørelse. Det skete med henblik på at finde et juridisk smuthul, der gav kommunen mulighed for at slippe ud af kattepinen, så pigen alligevel kunne få erstatning. Det lykkedes, og kommunen har nu erkendt, at den er erstatningspligtig. Dermed er sagen formentlig slut, når pigens mén er blevet konstateret. Derfor kan man ikke sige noget om, hvor meget pigen får i erstatning. Til gengæld kender man beløbet på advokatregningen fra Horten: 375.000 kr. I Ayfer Baykals afdeling er man meget lidt meddelsom med hensyn til at udtale sig mere om sagen. Det sker nok, fordi sagen kan danne præcedens for lignende tilfælde, samtidig med, at man erkender, at det er ganske usædvanligt, at kommunen må søge juridisk bistand til tårnhøje takster. Teknik- og Miljøforvaltningens jurister vurderer og afgør selv hvert år omkring 300-400 erstatningssager.

Ingen kommentarer: